Tilrettelæggelse af uddannelse for flygtninge og indvandrere

Arbejdsmarkedsuddannelser og særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere

AMU’s tilbud til flygtninge og indvandrere består af:

• arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til flygtninge og indvandrere og
• særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere.

De rammer, der er taget udgangspunkt i, er beskrevet i:

• Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov nr. 446 af 10. juni 2003, med senere ændringer
• Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser og
• Vejledning til AMU’s program for flygtninge og indvandrere, vejledning nr. 9216 af 29. april 2004.

Arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til flygtninge og indvandrere

Flygtninge og indvandrere kan på lige fod med alle andre deltage i ordinære arbejdsmarkedsuddannelser, hvis de har de sproglige forudsætninger for at få tilstrækkeligt udbytte af uddannelserne.

De enkelte arbejdsmarkedsuddannelser målrettet flygtninge og indvandrere udvikles specielt med det formål at imødekomme tosprogede med særlige uddannelsesbehov. Det kan være i form af behov for supplerende undervisning i dansk som andetsprog, introducerende uddannelse til et brancheområde eller en uddannelse, der inden for et specifikt fagligt område har et særligt indhold, der er relevant for flygtninge og indvandrere.

Undervisningsministeriet er ansvarlig for følgende arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til flygtninge og indvandrere i skrivende stund (november 2006):

*Varigheden kan afkortes, hvis deltagerne kan nå målet på kortere tid ².

Beskrivelsen af uddannelserne kan ses på www.efteruddannelse.dk ³.

Indholdet i uddannelserne i dansk som andetsprog er rettet mod at understøtte deltagerne i, at de kan få et tilfredsstillende udbytte af den faglige uddannelse, som de eventuelt også deltager i. Derudover er det formålet, at de forbedrer deres dansksproglige kompetencer i forhold til at kunne varetage forskellige jobfunktioner og i forhold til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet.

AMU-introduktion for flygtninge og indvandrere giver mulighed for at introducere, hvad arbejdsmarkedsuddannelse er både praktisk og teoretisk.

Brancherettet uddannelse for flygtninge og indvandrere er en uddannelse, som tilpasses det givne brancheområde. Der introduceres til fagområdet, så deltagerne på et indførende, eventuelt grundlæggende niveau kan anvende branchens almindeligt benyttede materialer, værktøjer, maskiner/udstyr og arbejdsteknikker. Derudover arbejdes der med branchens vilkår og arbejdspladskultur, det danske arbejdsmarkedssystem, uddannelsesmuligheder mv. Uddannelsen kan bruges til deltagere, der har behov for en ekstra introduktion til et fagområde, før de kan gå i gang med ordinære arbejdsmarkedsuddannelser. Årsagen kan for eksempel være, at de har spinkle faglige forudsætninger generelt, at de for eksempel er brancheskiftere eller har de faglige forudsætninger, men har brug for en introduktion til branchen i Danmark.

Uddannelserne i Arbejdsmarked, it og jobsøgning for flygtninge og indvandrere lægger vægt på, at deltagerne får styrket nogle generelle kompetencer for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Det drejer sig blandt andet om med udgangspunkt i den relevante branche at have viden om væsentlige sider af det danske arbejds- og samfundsliv og om at kunne anvende it på et relevant niveau.

Bortset fra at målgruppen for disse uddannelser udelukkende er flygtninge og indvandrere (hvilket er markeret med F/I i titlen), gælder de samme regler for arbejdsmarkedsuddannelserne for flygtninge og indvandrere som for alle andre arbejdsmarkedsuddannelser, når de udbydes enkeltstående.

Både Undervisningsministeriet og efteruddannelsesudvalgene kan udvikle arbejdsmarkedsuddannelser, som er målrettet flygtninge og indvandrere.

For at en skole kan udbyde en arbejdsmarkedsuddannelse for flygtninge og indvandrere, skal uddannelsen være optaget i en af de fælles kompetencebeskrivelser, som skolen er godkendt til. ⁴

Det gælder særligt for uddannelserne i dansk som andetsprog, at de skal optages i alle kompetencebeskrivelser, så det er let for skoler at tilbyde dansk som andetsprog i tilknytning til de kompetencebeskrivelser, som de kan udbyde undervisning inden for.

Arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere kan enten udbydes som del af særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere eller som enkeltstående uddannelser.

For alle arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til flygtninge og indvandrere er der angivet en maksimal varighed. Imidlertid er det intentionen, at varigheden skal tilpasses, hvad der er behov for i den konkrete kontekst. I en del tilfælde vil det være relevant, at arbejdsmarkedsuddannelsen enten forlænges, hvilket er muligt, hvis den indgår i et særlig uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere (se senere), eller afkortes, men stadig under hensyn til, at målene kan nås. I det gældende AMU-koncept skal der i arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere arbejdes med alle de elementer, der er beskrevet i uddannelsens målbeskrivelse uanset varighed.

Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere

Formålet med at lave særlige forløb for flygtninge og indvandrere er at give fleksible muligheder for, at målgruppen kan udvikle deres erhvervsrettede kompetencer på en måde, der tager hensyn til særlige sproglige, faglige eller kulturelle uddannelsesbehov.

Inden for få overordnede rammer er det muligt at sammensætte forløb af meget varieret omfang, der kan imødekomme mange forskellige behov. Flygtninge og indvandrere kan have mange forskellige uddannelsesbehov. Nogle har behov for at sammensætte en enkelt arbejdsmarkedsuddannelse med undervisning i dansk for at få et tilstrækkeligt udbytte. Andre vil måske have behov for et længere uddannelsesforløb for at få et tilstrækkeligt kompetenceløft til at kunne fastholde eller få et arbejde.

Man kan sige, at tilbuddet kan sammensættes af mange forskellige byggeklodser med forskellige karakteristika.

Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere kan sammensættes af:

• Arbejdsmarkedsuddannelser, herunder arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere
• Enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse
• Praktik

Der skal indgå mindst to af ovenstående elementer, for at der er tale om et forløb. For eksempel kan et forløb sammensættes af en ordinær arbejdsmarkedsuddannelse og en arbejdsmarkedsuddannelse for flygtninge og indvandrere eller af to forskellige ordinære arbejdsmarkedsuddannelser. Kapitel 4 indeholder et afsnit med eksempler.

Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor mange uddannelseselementer der må inddrages i et forløb, eller hvor lang tid det maksimalt kan vare, bortset fra at praktikken maksimalt må vare 12 uger. Alle mål skal nås i de uddannelser, der indgår i et særligt uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere.

Når et særligt uddannelsesforløb skal sammensættes, er der nogle få regler, som skal følges:

1. I uddannelsesforløb, hvor der indgår en eller flere af uddannelserne i dansk som andetsprog, skal en del af undervisningen i dansk finde sted integreret eller overlappende med den faglige undervisning. Overlapningen skal udgøre minimum 1/4 og maksimum 1/3 af den samlede ugentlige undervisningstid.

Formålet med overlapningen er at knytte den faglige undervisning tæt til undervisningen i dansk som andetsprog og omvendt. Erfaringer gennem mange år har vist, at det er meget gavnligt for kursisternes faglige og dansksproglige udvikling at knytte de to vinkler på kompetenceudvikling tæt sammen. I praksis vil undervisningen eksempelvis blive planlagt sådan i et dagforløb, at der først undervises i et fagligt emne af en faglærer, dernæst er både faglærer og dansklærer til stede samtidig i en time eller to, og begge lærere deltager i undervisningen samtidig. Til sidst er kun dansklæreren til stede, og der lægges vægt på sprogundervisning i relation til fagområdet. Integrationen kan tilrettelægges på forskellige måder, men erfaringsmæssigt er det bedst at integrere dansk med den faglige undervisning løbende og ikke kun en eller to dage om ugen.

Følgende er et eksempel på en hyppig anvendt måde at tilrettelægge integrationen af dansk som andetsprog med øvrig undervisning i et særligt forløb for flygtninge og indvandrere, hvor der undervises på ugebasis i dagtimerne:

I eksemplet er undervisningen i dansk integreret med den øvrige undervisning i forløbet i 1/3 af undervisningstiden.

2. Uddannelsesinstitutionen kan forlænge varigheden af en, flere eller alle de uddannelseselementer (arbejdsmarkedsuddannelser, herunder arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere samt enkeltfag), der indgår i forløbet med op til 25 procent af den normerede varighed, hvis det er hensigtsmæssigt, for at deltagerne kan nå målene.

Hensigten med at kunne lave forlængelser af varigheden på op til 25 procent er, at deltagerne får mere tid til at nå målene i de arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der indgår i forløbet. Uddannelsesstedet kan vælge at forlænge en eller flere uddannelser eller forlænge hele forløbet alt efter, hvad den konkrete målgruppe har behov for. Ofte vil det kun være relevant at forlænge enkelte uddannelser, hvis der er tale om længere forløb. Skolen må nøje tage stilling til deltagernes forudsætninger og de enkelte uddannelsers sværhedsgrad mv.

3. Indgår der praktik i forløbene, må den maksimalt vare 12 uger. De enkelte praktikperioder vil normalt have en varighed af op til fire uger.

Der kan indgå praktik i særlige uddannelsesforløb for flygtning og indvandrere. Formålet er at give deltagerne mulighed for at afprøve og udvikle nogle af de kompetencer, de har tilegnet sig i skoledelen, samt få erfaringer med arbejdsfunktioner, som senere bliver uddybet i skoledelen. Praktikken kan maksimalt vare 12 uger. De enkelte praktikperioder vil ofte have en varighed af op til fire uger.

For at holde balancen mellem undervisning og uddannelsespraktik tilrettelægges uddannelsesforløbet, så praktikdelen ikke har en længere varighed end undervisningsdelen. Uddannelsesstedet må vurdere, om det er hensigtsmæssigt, at praktikken opsplittes i to eller flere perioder. Hvis den foregår på samme virksomhed, kan det have den fordel, at såvel praktikstedet som praktikanten får et bedre kendskab til hinanden. For den ledige kan den anden praktikperiode så måske nemmere resultere i beskæftigelse i virksomheden, efter at uddannelsen er afsluttet.

Afholdelsesformer og tilrettelæggelse

I de særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere er det muligt at anvende alle de tilrettelæggelsesformer, som kan bruges i AMU. Det vil sige sammenhængende undervisning i en periode (varende fra nogle dage til flere måneder) eller opsplittet undervisning alle ugens dage. Det betyder, at det er muligt, at kursisterne for eksempel deltager i uddannelse en bestemt dag om ugen i en periode eller i tre gange tre dages undervisning. Undervisningen kan gennemføres om aftenen, om natten og i weekenden. Den kan tilrettelægges som fjernundervisning eller virksomhedsforlagt undervisning. Hele eller dele af forløbet vil også kunne afholdes som åbent værksted. Fleksibiliteten i valg af afholdelsesformer gør det muligt at tilrettelægge forløb, som kan modsvare meget forskellige behov for tilrettelæggelse.

I den konkrete tilrettelæggelse af et særligt uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere er det væsentligt, at der indholdsmæssigt tænkes i faglige helheder og ikke kun i enkelte arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, for at deltagerne kan få det største udbytte. Det betyder, at de enkelte uddannelseselementer (arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse) kan splittes op i mindre dele og indlægges i den rækkefølge, der giver den bedste helhed og progression. Alle mål skal fortsat nås.

Koordinationstakst

Der er knyttet en koordinationstakst til gennemførelsen af særligt tilrettelagte forløb for flygtninge og indvandrere. Koordinationstaksten er i 2006 per årselev ("elev" i uddannelse i 40 uger per år) kr. 7800,- eksklusive moms.

Eksempler på særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere

AMU’s tilbud til flygtninge og indvandrere er så fleksibelt, at der kan tilrettelægges forløb både for personer med relativt få faglige og sproglige forudsætninger og for fagligt velfunderede personer, der har brug for specialiserede faglige kurser, men samtidig også har brug for dansksproglig støtte for at gennemføre uddannelsen og forbedre deres dansk. Der vil kunne tilrettelægges forløb både for beskæftigede og ledige, og AMU’s tilbud kan eksempelvis indgå i større indsatser, som måske involverer flere uddannelsesinstitutioner, virksomheder, AF, kommuner mv.

Målgruppen af flygtninge og indvandrere har meget forskellige forudsætninger og er derfor ofte ikke så stor, når specifikke uddannelsesforløb skal planlægges. Uddannelsesinstitutionen vil derfor ofte skulle samarbejde om planlægning og rekruttering med en eller flere virksomheder for de beskæftigedes vedkommende og for de lediges med AF eller kommune, når konkrete tilbud skal etableres.

I det følgende gennemgås først nogle typiske måder at sammensætte forløb på for forskellige målgrupper, og derefter tre konkrete cases. Hensigten er at give inspiration til, hvordan programmet kan anvendes.

Forløb, der introducerer til et brancheområde

Der kan være forskellige årsager til, at personer har brug for forløb, som indeholder elementer af mere introducerende karakter. Der kan for eksempel være tale om brancheskiftere, personer med kort skolebaggrund eller personer, som lærer langsomt. Det kan ofte være hensigtsmæssigt at tilrettelægge længerevarende forløb, som kan give et reelt kompetenceløft. I sådanne forløb kan det være en god idé at anvende nogle af de særlige uddannelser, der er udviklet til flygtninge og indvandrere, som kan introducere til branchen og arbejdsmarkedet. I nedenstående eksempel er der ud over "Dansk som andetsprog for flygtninge og indvandrere, basis" indlagt "Brancherettet uddannelse for flygtninge og indvandrere", som introducerer til det pågældende fagområde. "Brancherettet uddannelse for flygtninge og indvandrere" er optaget i forskellige kompetencebeskrivelser, og indholdet skal så tilpasses det konkrete fagområde. "Arbejdsmarked, it og jobsøgning for flygtninge og indvandrere" er også medtaget, fordi det giver deltagerne forskellige kompetencer, som er relevante for at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. Derudover indgår relevante ordinære arbejdsmarkedsuddannelser og praktik. Man kan eventuelt vælge at forlænge en eller flere af arbejdsmarkedsuddannelserne.

Bemærk, at uddannelsen i Arbejdsmarked, it og jobsøgning i eksemplet er brudt op, så der undervises i indholdet, hvor det er mest relevant, for at få en helhed i uddannelsen.

Eksempel 1.

Forløb, som primært kombinerer ordinære arbejdsmarkedsuddannelser med dansk som andetsprog

Mange flygtninge og indvandrere har forudsætninger for at gennemføre ordinære arbejdsmarkedsuddannelser, hvis blot der er tilknyttet supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Der kan både være tale om ledige og beskæftigede.

For nogle vil det være relevant med længere forløb. For nogle er behovet blot at tage en enkelt arbejdsmarkedsuddannelse med supplerende danskundervisning. Det første eksempel viser et forløb, først og fremmest for ledige, hvor der ud over almindelige arbejdsmarkedsuddannelser er indlagt praktik og AMU-uddannelsen for flygtninge og indvandrere i Arbejdsmarked, it og jobsøgning for at styrke de almene kompetencer i forhold til at begå sig på arbejdsmarkedet.

Eksempel 2.

De to næste eksempler er målrettet ansatte, som primært har brug for faglig kompetenceudvikling.
Hvor meget undervisning i dansk som andetsprog, der konkret indlægges, kan variere i forhold til deltagernes forudsætninger og behov for at udvikle deres danskfærdigheder.

Eksempel 3.

Eksempel 4.

Cases:
Eksempler på forløb tilrettelagt i samarbejde med virksomheder og eventuelt andre aktører

Case 1:
Kvalitetsbevidsthed for flygtninge og indvandrere i en produktionsvirksomhed

Dette uddannelsesforløb er et eksempel på et forløb for beskæftigede indvandrere og flygtninge, der handler om udvikling af "bløde" kompetencer, både i forhold til kvalitet og i forhold til at kommunikere på dansk.

Formålet med uddannelsen
Det overordnede mål med projektet var at højne den enkelte medarbejders kvalitetsbevidsthed. Det var således uddannelsens mål at synliggøre og styrke deltagernes holdning til kvalitets- og miljøområdet gennem forståelse af en virksomheds kvalitetsmålsætninger. Derved skulle deltagerne blive mere bevidste om deres ansvar på eget arbejdsområde. Endvidere var formålet at igangsætte en løbende kvalitetsforbedringsproces. I alt deltog 25 personer i projektet.

Målgrupperne
Projektet havde to forskellige målgrupper:
a) Ufaglærte medarbejdere med dansk som andetsprog, der varetager produktionen i virksomheden.
b) Administrativt personale.

Beskrivelse af forløbet
Projektet for ufaglærte medarbejdere bestod af et forløb, der indeholdt arbejdsmarkedsuddannelsen Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion og arbejdsmarkedsuddannelsen Dansk som andetsprog for flygtninge og indvandrere, alment niveau. Undervisningen i dansk som andetsprog blev varetaget af lærere fra det lokale sprogcenter, og man lagde især vægt på, at deltagerne skulle videreudvikle deres almene kommunikative kompetencer, samt deres evner til at kommunikere fagligt.

Indhold
45370 Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion, tre dage
45573 Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau, fem dage

Den faglige undervisning blev varetaget af en teknisk skole og foregik i virksomheden. Danskundervisningen fandt sted sideløbende med den faglige undervisning.

Case 2:
Rengøringsprojekt for flygtninge og indvandrere

Projektet er et eksempel på, at AMU kan indgå i et projekt med mange aktører og forskellige målgrupper. Det kom i stand via et lokalt samarbejde mellem en erhvervsskole, en fagforening, AF samt et sprogcenter og blev økonomisk støttet af en række kommuner. Derudover har lokale virksomheder deltaget med praktikpladser.

Formålet med uddannelsen
Det overordnede mål med projektet var at støtte integrationen af kortuddannede og ufaglærte flygtninge og indvandrere på det danske arbejdsmarked ved at uddanne dem inden for rengøringsbranchen og derved give dem mulighed for at få og fastholde beskæftigelse. I alt deltog 16 personer i projektet, hvoraf to var dagpengemodtagere, 11 kontanthjælpsmodtagere og tre beskæftigede.

Målgrupperne
Projektet havde fire forskellige målgrupper:
a) Ledige kontanthjælpsmodtagere – uden tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet.
b) Ledige dagpengemodtagere – med tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet.
c) Beskæftigede inden for rengøringsbranchen.
d) Mentorer.

Beskrivelse af forløbet
Projektet bestod af to forløb: a. Et afklaringsforløb for ledige samt b. et fagligt forløb for ledige og beskæftigede. Afklaringsforløbet bestod af ugentlige lektioner svarende til en 30-timers uge og blev varetaget af det lokale sprogcenter. Undervisningen blev varetaget af to sproglærere og tog udgangspunkt i rengøringsfaglige emner, arbejdspladsbesøg samt arbejdsrelaterede emner såsom jobsøgning, arbejdets historie, arbejdspladskultur m.m. Formålet med afklaringsforløbet var, at kursisterne blev afklaret i forhold til, om de ville arbejde inden for rengøringsbranchen og dermed fortsætte i projektet.

Det faglige forløb blev afholdt på en erhvervsskole, hvor kursisterne gennemførte en arbejdsmarkedsuddannelse inden for rengøring, hvortil der blev givet supplerende undervisning i dansk som andetsprog i form af en af AMU’s uddannelser i dansk som andetsprog. Sprogtimerne havde til hensigt at bearbejde indholdet i den faglige undervisning, at sikre kursisternes faglige udbytte af arbejdsmarkedsuddannelserne samt at forberede kursisterne på arbejdsmarkedet ved at inddrage arbejdsplads- og kulturforståelse. Modellen på næste side illustrerer de enkelte elementer i det samlede projekt.

Modellen nedenfor illustrerer de enkelte elementer i det samlede projekt.

Mentorer
I projektet var indlagt en fireugers praktikperiode med tilknyttede mentorer. En mentor var i denne sammenhæng en erfaren medarbejder, som skulle støtte den nye medarbejder på arbejdspladsen med svar på både faglige, personlige og kulturelle spørgsmål. I dette projekt var der tilknyttet ni mentorer, som alle gennemførte en seksdages mentoruddannelse, der bestod af et FIU-kursus (Fagbevægelsens Interne Uddannelser), sideløbende med at de nye medarbejdere lærte sig mere dansk og tilegnede sig større viden om erhvervsrengøring.

Case 3:

Det er faktisk praktisk, et uddannelsesforløb for flygtninge/indvandrere
Dette uddannelsesforløb demonstrerer et samarbejde mellem en uddannelsesinstitution, en virksomhed og AF. Det har til hensigt at skaffe virksomheden arbejdskraft og kvalificere ledige flygtninge og indvandrere til at kunne varetage job inden for branchen.

Baggrund for forløbet
Baggrunden for forløbet var, at der var virksomheder i amtet, som havde svært ved at fremskaffe den fornødne arbejdskraft, samtidig med at gruppen af flygtninge/ indvandrere udgjorde en betydelig arbejdskraftreserve. På et møde mellem uddannelsesinstitutionen og en virksomhed inden for fødevareindustrien blev muligheden for at uddanne og ansætte flere personer med dansk som andetsprog drøftet. Virksomheden var meget imødekommende og havde desuden gode erfaringer med fremmedsprogede medarbejdere. Resultatet blev, at virksomheden sammen med uddannelsesinstitutionen og AF inviterede flygtninge/indvandrere til et informationsmøde om uddannelsesforløbet. På informationsmødet gennemførtes samtidig en screening af deltagernes dansksproglige niveau.

Formålet
Formålet med forløbet var at tilbyde ledige med anden etnisk baggrund end dansk et uddannelsesforløb, som gav dem mulighed for at forbedre deres sproglige kompetencer, samtidig med at de kunne udbygge deres faglige kompetencer, dels med henblik på ansættelse inden for bageindustrien, dels i forhold til arbejdsmarkedet generelt.

Deltagergruppen
Deltagerne var overvejende kvinder, hvoraf de fleste kom fra lande i Asien eller fra Mellemøsten. Nogle havde tidligere været ansat i virksomheden, men havde haft svært ved at udføre deres arbejdsfunktioner på grund af manglende dansksproglige færdigheder og var derfor ikke blevet genansat efter virksomhedens lavsæson.

Indhold i forløbet:
45572 Dansk som andetsprog for flygtninge/indvandrere, basis
42715 Brancherettet undervisning for flygtninge/indvandrere
42426 Almen fødevarehygiejne – obligatorisk certificat

Varighed
Forløbet havde en samlet varighed på 220 lektioner, hvoraf cirka halvdelen var danskundervisning.
Forløbet blev gennemført med tre undervisningsdage per uge.

Praktik / virksomhedsforlagt undervisning
Der var ikke indlagt praktik i forløbet. I stedet blev den brancherettede undervisning gennemført i skolens værksteder (bageri og automatikafdeling), hvor deltagerne arbejdede med opgaver og udstyr, der matchede virksomhedens. Undervejs i forløbet gennemførte virksomhedens personalesekretær og tillidsmand en række møder med deltagerne, for dels at følge og opmuntre deltagerne til fortsat udvikling, dels at medvirke ved den del af undervisningen, som omhandlede det danske arbejdsmarked og den kultur, der er på en dansk arbejdsplads.

Tilrettelæggelse af forløbet
Forløbet var tilrettelagt således, at dagen blev delt i tre lige store blokke. Den første blok med dansk, den næste blok med brancherettet undervisning, hvor danskunderviseren medvirkede som støttelærer, og den sidste blok, med brancherettet undervisning, hvor faglæreren underviste alene. Den brancherettede undervisning omhandlede blandt andet specifikke emner inden for fødevareindustrien, brugen af automatiske maskiner og udstyr, informationsteknologi samt arbejdspladskultur med mere.

Indholdet i danskundervisningen blev tilpasset, så dette fag også understøttede de faglige emner, hvor det var påkrævet. Således blev der i faget dansk, sideløbende med undervisningen i almen fødevarehygiejne, arbejdet med emner og begreber i tilknytning til dette. Danskundervisningen omfattede desuden brugermanualer og lignende teknisk litteratur, som deltageren kunne møde i sin hverdag, og som det var påkrævet, at den enkelte kunne forstå. Der blev også arbejdet med blanketter og skemaer, som deltagerne skulle kunne udfylde enten på en arbejdsplads eller i privatlivet.

Uddannelsesforløbet blev indledt med et kort kursus i brug af pc, hvorefter deltagerne i den resterende del af kurset dagligt havde en bærbar pc til deres rådighed. Den brugte de blandt andet til at føre dagbog, arbejde med små diktater, til alle deres personlige notater og som deres private ordbog, hvor de skrev ord og vendinger, som de efterfølgende arbejdede videre med i danskundervisningen. I undervisningen indgik også, at deltagerne skulle lave en præsentation af forløbet og virksomheden. Efterfølgende var deltagerne ude på det lokale sprogcenter for at lave en præsentation.

Gennem hele forløbet var der en meget tæt koordinering mellem lærerne i forløbet. Lærerne, der underviste i de brancherettede fag, og dansklæreren forsøgte hele tiden at holde hinanden ajour med, hvad deres undervisning indeholdt, og hvordan deltagerne fulgte med, således at de kunne gennemgå emnet en gang til, hvis der var forståelsesproblemer.

Udbytte af forløbet
Sprogligt opnåede deltagerne et stort udbytte og beskæftigelsesmæssigt ligeså, da der kun var én deltager, som på grund af sygdom ikke umiddelbart fik ansættelse i virksomheden. Flere af deltagerne spurgte efterfølgende, om det ikke ville være muligt at deltage i et nyt uddannelsesforløb, som byggede videre på det gennemførte.

Erfaringer fra forløbet
Med baggrund i erfaringerne fra det første uddannelsesforløb blev der igangsat et forløb mere. I dette forløb adskilte deltagergruppen sig meget fra deltagergruppen i det første forløb, idet 14 af de i alt 16 deltagere ikke havde nogen form for erhvervserfaring. Det betød, at forløbet blev ændret en del i forhold til det første forløb. Blandt andet blev uddannelsesforløbet indledt med otte dages virksomhedsforlagt undervisning.

Årsagen til at vælge denne model var, at det er meget svært at undervise i arbejdsmarkedsforhold, virksomhedskultur og medarbejderkollegialitet på en skole – det kan bedst opleves på en arbejdsplads.
I sidste halvdel af forløbet var der atter indlagt en uges virksomhedsforlagt undervisning. Ellers var emnerne i kurset de samme som på det første kursus. Resultaterne af dette forløb var også positive, idet kun to kursister efter afslutning ikke var i arbejde.

Uddannelsesinstitutionen og virksomheden har løbende fulgt op på, hvordan det er gået deltagerne i forløbet. Tillidsmændene har været meget aktive i denne proces. Et år efter afslutning af sidste forløb har kun to personer forladt virksomheden.

Planlægning og koordination af konkrete uddannelsesforløb

I forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere er der en række forhold, der er grund til at være opmærksom på.

Det er vigtigt, at de særlige uddannelsesforløb, som planlægges for ledige, tager hensyn til muligheder og behov i det omgivende samfund, således at deltagernes mulighed for efterfølgende beskæftigelse bliver optimal. Desuden må man tage hensyn til målgruppens forudsætninger, uddannelsesbehov og uddannelsesønsker. Derfor anbefales det, at udbydere af uddannelserne indgår i et samarbejde med lokale virksomheder og uddannelsesudvalg samt offentlige og private aktører, der har med undervisning og integration af flygtninge og indvandrere at gøre. Gennem et sådant samarbejde kan man afdække ønsker og behov på det lokale arbejdsmarked og finde frem til relevante uddannelser og indsatsområder.

Når der planlægges særlige uddannelsesforløb for beskæftigede, er dialogen med virksomhederne væsentlig for at forløbene kan imødekomme deltagernes og virksomhedernes behov for kompetenceudvikling.

Internt i forhold til planlægningen og tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet skal de involverede lærere planlægge formen og indholdet i undervisningen, således at den tilgodeser den faglige indlæring, sprogindlæringen og udvikling af den flerkulturelle kompetence. Alle uddannelseselementer skal hænge sammen, således at elementerne tilsammen befordrer deltagernes læreprocesser og mulighederne for at nå de opstillede mål. Det er alle underviseres ansvar, at der er fokus på alle elementer. Endelig er det af afgørende betydning, at lærerne er enige om, hvilket ansvar og hvilke roller de har.

Den koordination, som er nødvendig i forbindelse med et konkret uddannelsesforløb, kan opdeles i interne funktioner, som er rettet mod forhold i det enkelte forløb og eksterne funktioner, som er rettet mod virksomheder og andre samarbejdspartnere i lokalområdet.

Her opridses de vigtigste koordinationsopgaver:

• Planlægning af selve uddannelsesforløbet.
• Planlægning og tilrettelæggelse af informationsmøder, rekruttering og visitation.
• Løbende koordination mellem de involverede undervisere for at sikre "den røde tråd" i undervisningen.
• Løbende samarbejde med virksomheder, kommuner og AF om forløb og enkeltpersoner, herunder eventuelle justeringer af den oprindelige plan, hvis dette bliver nødvendigt.
• Samarbejde på tværs af institutioner for at skabe sammenhæng i uddannelsen, for eksempel hvis flere uddannelsesinstitutioner samarbejder om forløb.
• Støtte og vejledning af den enkelte deltager i de problemstillinger, der måtte opstå gennem forløbet.
• Evaluering efter hver undervisningsdel og en samlet afsluttende evaluering.
• Kontakt til deltagernes praktikpladser, herunder forberedelse, opfølgning og evaluering af praktikophold.
• Opsamling og opfølgning i forhold til deltagere og eksterne samarbejdspartnere.

For at sikre sammenhæng og helhed i forløbet vil det være hensigtsmæssigt at lade de lærere, der underviser i forløbet, stå for den fælles planlægning og koordination. Herved sikres, at den enkelte lærer har mulighed for at planlægge og justere sin egen undervisning i forhold til de opstillede mål for uddannelsesforløbet. Det er vigtigt at skabe en klar sammenhæng mellem formålet med forløbet, den konkrete planlægning og selve undervisningen, fordi det giver deltagerne gode vilkår for deres læreprocesser, når de kan se mål og mening med undervisningen.

Ved afslutning af et uddannelsesforløb er det vigtigt, at deltagerne har et fremtidsperspektiv, der indeholder konkrete handlemuligheder med udgangspunkt i de erfaringer og den læring, deltagerne har fra uddannelsesforløbet og eventuel praktik. For ledige kan overgangen mellem uddannelsesforløb og den efterfølgende virkelighed etableres gennem såkaldte trekantssamtaler mellem de involverede parter.

Hvis deltageren er i beskæftigelse, kan uddannelsesinstitutionen i samarbejde med virksomhedens personaleansvarlige lave en uddannelsesplan, som udbygger deltagerens kompetencer i forhold til virksomhedens behov og deltagerens job-/ uddannelsesønsker.

Hvis deltageren er ledig ved uddannelsens afslutning, anbefales det, at deltageren udarbejder en handleplan, som diskuteres ved en samtale mellem deltageren og dennes sagsbehandler/vejleder fra kommune eller AF og en gennemgående lærer i uddannelsesforløbet. Ved denne samtale har deltageren mulighed for at fremlægge sine ønsker for fremtiden, få dem godkendt og sat i værk.

Rekruttering og visitation

Når det handler om at finde de rette deltagere til et konkret forløb, skelnes mellem rekruttering og visitation. Ved rekruttering forstås i denne håndbog den brede identificering af potentielle deltagere, som nås for eksempel via annoncering eller gennem samarbejde med virksomheder, kommuner eller AF, mens visitation handler om selve udvælgelsen af de faktiske deltagere til et forløb.

Når målgruppen er ansøgere med dansk som andetsprog (flygtninge og indvandrere), bliver vurderingen af potentielle deltageres sproglige kompetencer en central del af visitationen. I Bekendtgørelse om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, BEK nr. 802 af 22/09/2003, omtales anvendelse af sprogtest ved optagelse af ansøgere med dansk som andetsprog (flygtninge og indvandrere) på arbejdsmarkedsuddannelser. Her skelnes mellem ordinære arbejdsmarkedsuddannelser og særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere.

I ordinære arbejdsmarkedsuddannelser kan en ansøger med dansk som andetsprog blive pålagt at gennemføre en sprogtest forud for optagelse, idet ansøgeren skal have opnået danskkundskaber på et niveau, som gør, at vedkommende er i stand til at følge undervisningen på dansk, jævnfør ovennævnte bekendtgørelse § 8, stk. 3. Det er den enkelte uddannelsesinstitution, som vurderer, om ansøgeren skal pålægges en sprogtest.

I et særligt uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere skal personen gennemgå en sprogtest forud for optagelse på uddannelsen, jævnfør ovennævnte bekendtgørelse § 15, stk. 4. Formålet er at afklare, dels om ansøgeren har tilstrækkelige dansksproglige forudsætninger for at kunne nå målene i et givent forløb, dels om ansøgeren har behov for at deltage i uddannelsesforløb, som er særlig tilrettelagt for flygtninge og indvandrere. I publikationen Sprogtest i AMU, Inspirationsmateriale til sprogtest af personer med dansk som andetsprog ved optagelse på arbejdsmarkedsuddannelse, Undervisningsministeriet, november 2006, (http://static.uvm.dk/publikationer/2006/sprogtest) kan man hente yderligere information om sprogtest i AMU.

Hvis rekrutteringen til et uddannelsesforløb foregår i samarbejde med en virksomhed, vil virksomheden sandsynligvis selv finde potentielle deltagere, som den ønsker optaget på uddannelse. Ligeledes kan kommuner og AF have målgrupper, hvor personerne kontaktes direkte, fordi de er potentielle deltagere i et konkret forløb. I andre tilfælde er målgruppen bredere, og uddannelsesinstitutionen må derfor også sigte bredere i rekrutteringen, for eksempel ved annoncering i medierne. Her bør man dog være opmærksom på, hvordan målgruppen søger sine informationer. For eksempel er en del personer med dansk som andetsprog svage læsere og læser måske ikke de traditionelle annoncer i skrevne medier. Derfor kan det være relevant at bruge andre informationskanaler og netværk, som for eksempel lokalradioer og nationalitetsforeninger.

I alle tilfælde er det uddannelsesinstitutionen, der forestår selve visitationen/ sprogtesten blandt de potentielle deltagere.

Som led i rekrutteringen vil det som regel være en god idé at afholde et eller flere informationsmøder for potentielle deltagere. De implicerede lærere/planlæggere aftaler form og indhold af informationsmødet, eventuelt sammen med samarbejdspartnere.

Et informationsmøde kan typisk indeholde oplysninger om:

• Arbejdsmarkedsuddannelserne generelt.
• Formålet med og indholdet i det aktuelle uddannelsesforløb.
• Sproglige krav for deltagelse.
• Øvrige vilkår for deltagelse (særlige målgrupper, økonomi m.m.).

På baggrund af informationsmødet finder man de personer, som er interesserede i det konkrete forløb. Herudfra planlægges visitationen, som bør foretages af en lærer i dansk som andetsprog, eventuelt i samarbejde med en faglærer inden for den aktuelle branche.

Visitationen skal som minimum afdække:

• Deltagerens sproglige niveau. Sprogtesten tilrettelægges, så den afdækker deltagernes forudsætninger i forhold til de fire sproglige færdigheder: lytte, tale, læse og skrive. Niveauet for de forskellige færdigheder vurderes i forhold til kravene i det specifikke forløb.

Derudover kan det være hensigtsmæssigt at afklare:

• Ansøgerens mål med uddannelsen i forhold til eventuel uddannelses- og erhvervsplan.
• Ansøgerens uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund.
• Ansøgerens motivation og parathed for uddannelse.

I forhold til eksterne samarbejdspartnere er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem de handlingsplaner/jobplaner, der måtte foreligge for den enkelte deltager, og så optagelse på en arbejdsmarkedsuddannelse.

Den endelige optagelse på arbejdsmarkedsuddannelsen aftales for de ledige deltageres vedkommende med sagsbehandlere ved kommunerne eller AF og for de beskæftigede deltageres vedkommende med virksomhederne.

I forbindelse med visitationen kan Individuel Kompetenceafklaring (IKA) anvendes til at afklare deltagernes dansksproglige og faglige forudsætninger. Individuel kompetenceafklaring har en varighed fra en halv dag til en uge. Undtaget herfra er beskæftigede flygtninge/indvandrere, som mangler anvendelig dokumentation for kompetencer erhvervet uden for Danmark. For denne målgruppe kan varigheden være op til maksimalt to uger i alt, jævnfør Vejledning om individuel kompetenceafklaring.⁵

Visitationen kan praktisk tilrettelægges sådan, at deltageren starter med at udfylde et spørgeskema, som er specielt udformet til formålet. Heri kan en række forhold afdækkes såsom:

• Personlige forhold.
• Børnepasning.
• Skole-/uddannelsesbaggrund i hjemland og Danmark.
• Danskniveau fra sprogcentre eller lignende.
• Mål med uddannelsesforløbet.
• Erhvervserfaring fra hjemland og Danmark.
• Mobilitet og fleksibilitet i forhold til transport og mødetider.

Formålet med spørgeskemaet er at etablere en dialog om de personlige forhold, der har betydning for ansøgeren i forhold til den pågældende uddannelse. Dialogen kan være første skridt i en sproglig visitation, hvor visitator vurderer forhold som evne til at læse, skrive, lytte og tale samt kommunikationsstrategier. Endvidere kan dialogen vise noget om ansøgerens afklarethed om egen situation samt motivation og parathed til at starte på uddannelse.

I forlængelse heraf foretages test, som er tilpasset indhold og sværhedsgrad i den aktuelle uddannelse. Der kan være forskellig vægtning af de sproglige færdigheder: lytte, tale, læse og skrive alt efter, hvilken uddannelse ansøgeren søger optagelse på (jævnfør UVM’s tidligere omtalte inspirationsmateriale til testning).

Ved vurderingen, af om en person skal optages på en konkret uddannelse, er det vigtigt at foretage en helhedsvurdering af alle kvalifikationer, og med hensyn til det sproglige må det være ansøgerens faktiske kommunikative kompetencer, der vurderes, og ikke de formelle kompetencer, som de kommer til udtryk i form af eksamensbeviser eller eventuelt mangel på samme. Endvidere kan forhold som erfaring, motivation og et positivt fremtidsperspektiv til en vis grad kompensere for dårlige sproglige kvalifikationer. Visitator må være åben over for alle forhold, der kan tale til fordel for personens optagelse på det pågældende uddannelsesforløb. Det gælder om så vidt muligt at vise muligheder og ikke begrænsninger for deltagerne.

Derfor må de nævnte niveauer i de handlingsorienterede mål for dansk som andetsprog og henvisningerne til niveauerne i "Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl." også opfattes som vejledende med hensyn til deltagernes ageren og muligheder i uddannelsessystemet.

Anvendelse af sprogtest må afpasses de konkrete behov. Hvis en ansøger for eksempel møder med dokumentation for dansksproglige kvalifikationer på et tilsvarende eller højere niveau end krævet til det forløb, der visiteres til, kan uddannelsesinstitutionen undlade at gennemføre sprogtest.

Personer, som afvises på grund af for lav sprogligt niveau eller andet, bør vejledes til alternative muligheder.

Praktik

Uddannelsespraktik i forbindelse med et uddannelsesforløb er et brugbart og vigtigt redskab, hvor deltagerne har mulighed for at få viden og erfaringer af faglig, sproglig og kulturel art, som kan inddrages i den videre undervisning, og som ved uddannelsens afslutning kan danne udgangspunkt for eventuel fremtidig beskæftigelse. For nogle deltageres vedkommende vil det måske være første gang, de er på en dansk arbejdsplads, og derfor kan der høstes værdifulde erfaringer i forhold til den videre integrationsproces.

Overordnet set har praktikken i forbindelse med et uddannelsesforløb følgende mål:

• At give deltageren en praktisk indføring og øvelse i de arbejdsfunktioner vedkommende har arbejdet med i den forudgående undervisning.
• At give deltageren et bredt praktisk kendskab til arbejdsopgaver, arbejdsorganisering og hverdagen i en virksomhed, herunder sproglige omgangsformer og arbejdspladskultur.
• At anskueliggøre relevansen af de kompetencer og kvalifikationer deltageren kan tilegne sig i et uddannelsesforløb inden for branchen, herunder de dansksproglige krav til at kunne begå sig inden for fagområdet.
• At udvikle kontakt og netværk for den enkelte i forhold til arbejdsmarkedet som udgangspunkt for fremtidig beskæftigelse.

Praktikken kan placeres som én eller flere praktikperioder undervejs i et uddannelsesforløb eller ved slutningen. I begge tilfælde er det nødvendigt med en opfølgning, hvor erfaringerne fra praktikken bearbejdes.

For at få det optimale udbytte af en praktik er det nødvendigt, at deltageren er bevidst om, hvad formålet med praktikken er. Derudover er det nødvendigt at forberede deltagerne grundigt i forhold til, hvad det er, de skal ud til. Praktikforberedelsen kan indeholde indsamling af informationer om praktikpladsen og besøg hos praktikværten. Deltagerne forberedes på, hvilke typer af arbejdsopgaver de kan komme ud for.

Det vil ofte være en god idé, at deltagerne får nogle opgaver med ud i praktikken, som skal løses undervejs. De stillede opgaver skal bygge videre på emner, som deltageren har fået viden om gennem undervisningen.

Det er også vigtigt, at praktikstedet er klar over formålet med praktikken, så det bedre kan støtte praktikanten og sørge for, at vedkommende får relevante arbejdsopgaver og funktioner på virksomheden.

Undervejs i praktikperioden bør en lærer med kendskab til både deltageren og branchen besøge praktikvirksomheden og følge op på praktikopholdet. I denne forbindelse er det igen vigtigt, at både deltageren og praktikstedet ved, hvad formålet med besøget er. Ved dette besøg kan eventuelle problemer afdækkes, og læreren kan prøve at løse problemerne i samarbejde med deltageren og praktikværten. Det kan være manglende faglig viden, som faglæreren kan afhjælpe ved besøget eller senere i undervisningen. Det kan være problemer eller misforståelser af sproglig eller kulturel art, som kan afhjælpes ved besøget og inddrages senere i undervisningen.

I forlængelse af praktikken er det nødvendigt at følge op på de erfaringer, deltagerne har gjort. Det kan gøres, ved at deltagerne holder oplæg eller på anden måde formidler deres oplevelser og erfaringer. I denne forbindelse kan deltagerne få belyst forskellige typer virksomheder, forskellige jobfunktioner, arbejdsopgaver og lignende. Erfaringerne bearbejdes i forhold til, hvad deltagerne mangler at lære af faglig, almen, sproglig og kulturel art i det videre forløb.

Evaluering

På uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere bør der evalueres med deltagerne både løbende og afsluttende. Evalueringen omhandler den enkelte deltagers udbytte og den samlede undervisningsproces.

Som minimum anvendes AMU’s fælles evalueringsredskaber – www.viskvalitet.dk

Formålet med evalueringen er:

• At fastholde og klargøre målene i undervisningen, herunder eventuelt justere målene og undervisningen undervejs.
• At støtte deltagernes læreproces og synliggøre læringen for deltagere og lærere.
• At kontrollere, om målene er nået, og om stoffet er lært.
• At udvikle undervisningen og lærerne.
• At medvirke i processen med at lære deltagerne at være ansvarlige for deres egen læreproces.

Afsluttende evaluering bruges til at vurdere forløbet som en helhed. Denne vurdering bruges derefter til at ændre og justere kommende forløb og undervisning.

Det er nødvendigt, at deltagerne er klar over, hvad målene er med uddannelsesforløbet. Det er også nødvendigt at få afdækket, hvad deltagernes forventninger til forløbet er, da forventningerne selvfølgelig vil danne baggrund for deltagernes senere evalueringer. Hvis der er forskelle mellem deltagernes forventninger og målene med forløbet, kan det give problemer undervejs. I den afsluttende evaluering vil det derfor være godt at repetere, hvad målene var, og hvilke forventninger deltagerne havde ved starten. Så kan man bedre vurdere, om målene blev nået.

Fodnoter:
² Som opfølgning på Velfærdsforhandlingerne og etableringen af Globaliseringspuljen stilles der ved et lovforslag, der fremsættes 30. november 2006, forslag om, at der udvikles en kort praksisorienteret arbejdsmarkedsuddannelse i dansk som andetsprog, der kun vil kunne udbydes sammen med anden arbejdsmarkedsuddannelse. Indholdet skal understøtte deltagernes gennemførelse af den branchefaglige uddannelse. Hvis forslaget vedtages, kan uddannelsen forventes udbudt fra 1. august 2007.

³ Vælg menuen Uddannelsesmål: Detaljer og komprimeret regneark. Som (EUU efteruddannelsesudvalg) vælges AP fælleskatalog.

⁴ Læs mere om kompetencebeskrivelser i Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser, 2004 http://static.uvm.dk/publikationer/2004/kompetencebeskrivelser

⁵ Vejledning om individuel kompetenceafklaring. Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser.

Denne side indgår i publikationen " Håndbog i AMU's tilbud til flygtninge og indvandrere"
© Undervisningsministeriet 2006