![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Målgruppe og deltagerforudsætningerMålgruppen er defineret som flygtninge og indvandrere, og hermed forstås personer, som ikke har dansk som modersmål. Det er dermed et spørgsmål om sproglige forudsætninger og ikke om juridisk status i relation til ophold i Danmark, der ligger til grund for vurderingen af, om en person falder inden for målgruppen eller ej. Det fælles træk for deltagere inden for målgruppen er, at de har dansk som deres andetsprog, men derudover kan de personlige forudsætninger være vidt forskellige. Deltagerne kan have forskellige dansksproglige niveauer, som hænger sammen med dels, hvor længe de har opholdt sig i Danmark, og dels, hvor gode de har været til at tilegne sig dansk sprog. Flygtninge og indvandrere udvikler deres dansksproglige kompetencer i mange forskellige sammenhænge, for eksempel på sprogcentre, i folkeskolen, på arbejdspladser, gennem fritidsaktiviteter og ved brug af medier (radio, tv, aviser og blade). Nogle har modtaget meget systematisk sprogundervisning, og andre har kun gjort det i ringe omfang. Der kan være store forskelle i deltagernes almene kompetencer med baggrund i forskellige landes skolesystemer og de muligheder, den enkelte har haft for at deltage i grundlæggende skolegang og eventuel efterfølgende uddannelse. Deltagerne kan have forskellige indlæringsstrategier og holdninger til undervisning samt forskellige forventninger til uddannelse, der bygger på deres viden og erfaringer fra hjemlandene. Nogle har måske erhvervserfaringer fra lande med andre fag og anden teknologi end i Danmark. Endvidere har nogle – især flygtninge – været udsat for socialt og psykisk belastende påvirkninger, som kan spille ind på deres evner til at tilegne sig nyt og ukendt stof i form af sprog og faglige begreber. Alt i alt betyder det, at personerne i denne målgruppe kan have meget forskellige forudsætninger for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelse. En uddannelsesinstitutions beslutning om at optage en person med dansk som andetsprog på en arbejdsmarkedsuddannelse må derfor ske på baggrund af en visitation, hvor man vurderer, om vedkommende har de nødvendige sproglige og eventuelt faglige kompetencer som forudsætning for at gennemføre den pågældende uddannelse og varetage tilhørende jobfunktioner. (Se nærmere under afsnittet om rekruttering og visitation). Arbejdsmarkedsuddannelse for flygtninge og indvandrere tager udgangspunkt i denne målgruppes særlige forudsætninger og behov og sigter mod en kompetenceudvikling hos deltagerne, der ligger ud over behovet for kompetenceudvikling for deltagere med dansk som første sprog. Det gælder i forhold til de sproglige forudsætninger for at kunne tilegne sig nye faglige kompetencer, og det gælder ofte også i forhold til et behov for, at den enkelte bliver bedre rustet til at kunne begå sig socialt og kulturelt inden for en branche og et konkret job.
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |