4. Elevbevægelser

Med elevbevægelser menes, hvor mange personer der starter på en uddannelse, hvor mange der er under uddannelse, og hvor mange der fuldfører eller afbryder en uddannelse. Der opgøres tillige overgange mellem de forskellige uddannelsesniveauer.

Elevbevægelser er et statistikområde, hvor der er relativt mange og gode grundoplysninger, og derfor også en række beregnede modeltal.

Nøgletal for antal elever på forskellige uddannelsesniveauer er interessante på baggrund af den demografiske udvikling. Dvs. at faldet i ungdomsårgangenes størrelse naturligt påvirker elevtallene på de forskellige uddannelsesområder.

Opgørelserne over tosprogede elever og elever i vidtgående specialundervisning er særskilte opgørelser for grundskoleområdet, da disse elever normalt kræver ekstra ressourcer.

Et centralt nøgletal er den forventede samlede uddannelsestid for et barn, som starter i 1. klasse. Her ses, hvor længe den unge i gennemsnit kan forvente at være i uddannelsessystemet.

Der er ofte fokus på, hvor stor en andel af de unge der fortsætter på samme eller højere uddannelsestrin, med særlig interesse for elevfordelingen mellem hhv. de gymnasiale og de erhvervsfaglige uddannelser.

Interessant er det også at se fordelingen af ansøgere og optagne til forskellige fagområder inden for de erhvervsrettede videregående uddannelser.

Ventetider før påbegyndelse af uddannelserne og faktiske studietider er også meget brugte nøgletal, bl.a. set i lyset af debatten om, at danske unge er relativt gamle, når de forlader uddannelsessystemet.

Endelig er de summariske fuldførelsesfrekvenser for uddannelsesniveauerne genstand for stor opmærksomhed.

4.1 Antal elever og studerende

Set over en 10-årig periode er antallet af elever og studerende nu det højeste. Pr. 1. oktober 2003 var ca. 1,134 mio. personer under uddannelse. Det svarer til, at ca. hver femte person i Danmark var i et uddannelsesforløb. Ca. 221.800 elever var i gang med en ungdomsuddannelse og ca. 202.300 studerende på en videregående uddannelse. Heraf var ca. 108.900 personer i gang med en bacheloreller kandidatuddannelse.

Pr. 1. oktober 2003 var 1,134 mio. personer under uddannelse i Danmark, hvilket svarer til, at ca. hver femte person i den danske befolkning var under uddannelse (ekskl. voksen- og efteruddannelser m.v.). Årgangenes størrelse påvirker elevtallets størrelse, specielt i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, men også overgangsfrekvenser er afgørende.

I 2003 fordelte bestanden sig med: 62,6% i grundskolen (inkl. børnehaveklassen og ikke-kompetencegivende uddannelser), 19,6% på ungdomsuddannelserne og 17,8% på videregående uddan-nelser. En stigende andel af den samlede bestand var i gang med en videregående uddannelse (16,3% i 1994).

I 2003 var der ca. 704.200 elever i grundskolen. Heraf gik 22,3% i 8.-10. klasse. I 1994 udgjorde de 27,0% af bestanden.

Samlet gik der ca. 221.800 elever på en ungdomsuddannelse i 2003, heraf ca. 119.000 elever på erhvervsfaglige uddannelser. På de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser var der ca. 102.800 elever; heraf var ca. 68.600 i gang med en almengymnasial og ca. 34.200 med en erhvervsgymnasial uddannelse. Fra 1994 til 2001 faldt elevtallet på det almengymnasiale område konstant med 9,2%. De erhvervsgymnasiale uddannelsers elevtal varierede svagt over tid.

I 2003 læste ca. 202.300 personer på en videregående uddannelse. Over ti år steg antallet af studerende med 27,0%.

Antallet af studerende på de korte videregående uddannelser steg fra ca. 15.600 i 1994 til ca. 17.500 i 2003. I 2003 udgjorde studerende på professionsbacheloruddannelserne hele 32,4% af de studerende på de videregående uddannelser, og fra 1994 til 2003 steg antallet med 45,4% fra ca. 45.200 til ca. 65.700 studerende.

Antal af studerende i gang med en kandidatuddannelse faldt i en periode pga. en strukturomlægning af området. I dag påbegyndes næsten alle kandidatuddannelserne først efter en fuldført bachelorgrad. I 2003 var ca. 108.900 studerende i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse. I 1994 var tallet ca. 90.300 (en stigning på 20,5%). Ca. 4.900 personer i 2003 i gang med en ph.d.-uddannelse.

Tabel 4.1 Antal elever/studerende, fordelt på uddannelsesniveauer, 1994-2003

Note: Opgjort pr. 1. oktober i året.

a) Tallet i 2000 er skønnet. 1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår, og derfor bør tallene betragtes som foreløbige. 2) Som følge af forsøg, allerede fra 1999 forud for eud-reformen i 2001, faldt tilgangen til hi og ti. Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet med virkning fra udgangen af 2002, men forblev dog i kraft for allerede indgåede uddannelsesaftaler. 3) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til ingeniøruddannelsen mangelfulde, og fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2003. 4) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-eud ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den ny eud-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse begynder de elever, der før startede på hi og ti, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. De seneste år er antallet af afbrud på grundforløb højt. Det skyldes, at den afklaring, der tidligere foregik på hi/ti, nu foregår på grundforløbet. Tallene indeholder såvel elever, der kommer via skolevejen, som elever, der har en uddannelsesaftale. Elever, der kommer via praktikvejen, bliver derfor registreret på deres valgte uddannelse. En ny lov om social- og sundhedsuddannelserne trådte i kraft 1. januar 2002, det betyder, at indgangsåret nu er afløst af et grundforløb, som nu varer 20-40 uger. Med eud-reformen i 2001 blev indgangsforløbet erstattet af et grundforløb. 5) Kandidatuddannelserne indeholder fortsat få udelte kandidatuddannelser. Pga. mangelfuld indberetning i 2003 fra Købehavns Universitet er tilgangen til humaniora, samfunds- og naturvidenskab ca. 1/3 mindre end i 2002.

Figur 4.1 Antal elever/studerende, fordelt på uddannelsesniveauer, 1994-2003

Kilde: Danmarks Statistik, egne modelberegninger foretaget af UNI•C Statistik & Analyse samt tal for grundskolestatistikken fra UNI•C Statistik & Analyse.

4.2 15-34-årige under uddannelse

I 2003 var noget over en tredjedel af de 15-34-årige under uddannelse. Overordnet er andelen stigende for alle aldersgrupper. Hovedparten af de 15-19-årige var i gang med en uddannelse, i alt 82,5%. Andelen af kvinder under uddannelse var konstant højere end andelen af mænd under uddannelse.

I 2003 var over en tredjedel af alle 15-34-årige under uddannelse. Blandt de 15-19-årige var hovedparten, omkring otte ud af ti, i gang med en uddannelse. Tallene er ekskl. voksen- og efteruddannelse.

Af de 20-24-årige var 43,9% under uddannelse i 2003, og af de 25-29-årige var 23,6% i et uddannelsesforløb. I den ældste gruppe, de 30-34-årige, var 7,8% fortsat under uddannelse.

I dag afslutter mange først en ungdomsuddannelse efter det fyldte tyvende år. Herefter fortsætter en stigende andel på en videregående uddannelse, nogle efter en pause. Mange uddannelsessøgende når derfor op i 20'erne, og for en dels vedkommende i 30'erne, før uddannelsen afsluttes.

I international sammenhæng er danskerne relativt gamle, før de forlader uddannelsessystemet. Danske børn starter sent i skolen i forhold til børn i andre lande, mange børn tager 10. klasse med, og mange elever får en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Som nævnt vælger nogle også at holde et eller flere års pause, ligesom nogle vælger at skifte studium i uddannelsesforløbet.

Tendensen er, at andelen af uddannelsessøgende i alle de viste aldersgrupper har været stigende siden 1994. Mest steg andelen af uddannelsessøgende blandt de 20-24-årige, 10,5 procentpoint fra 1994 til 2003. Mindst steg gruppen af 30-34-årige uddannelsessøgende (stigning på 2,6 procentpoint). Stigningen blandt de 25-29-årige udgjorde 9,7 procentpoint.

Tidligere undersøgelser viser, at i slutningen af 1980'erne og først i 1990'erne var der en ligelig fordeling af mænd og kvinder, der var i gang med en uddannelse. Dette billede er ændret. I 2003 var 38,5% af kvinderne i aldersgruppen 15-34-årige under uddannelse mod 34,8% af mændene.

For de 15-19-årige er andelene nogenlunde identiske for de to køn, men for fx aldersgruppen 20-24-årige er der stor forskel. Her udgjorde kvinderne under uddannelse i 2003 48,3% mod mændenes andel på 39,6%, primært fordi kvinder vælger længere uddannelsesforløb.

Tabel 4.2 Andel af 15-34-årige under uddannelse, fordelt på køn og aldersgrupper, 1994–2003

Note: Uddannelsessøgende er opgjort på alle uddannelsesniveauer (ekskl. voksen- og efteruddannelse). De uddannelsessøgende er målt pr. 1. oktober. 7-14-årige er ikke medtaget, da stort set alle går i grundskolen.

Anm.: Se noter om indberetningsmangler under tabel 4.1. Disse forhold påvirker naturligvis procentandelene i denne tabel.

Figur 4.2 Andel af 15-34-årige under uddannelse, fordelt på aldersgrupper, 1994–2003

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger fra UNI•C Statistik & Analyse.

4.3 Forventet uddannelsestid

Et barn, der i 2003 påbegyndte grundskolens 1. klasse, forventes at være i uddannelsessystemet i 14,5 år. Nogle vil få mindre uddannelse og andre meget mere. Den forventede, samlede tid til uddannelse steg fra 1994 til 2003 med 0,2 år. I 2003 forventedes pigerne at forblive 14,8 år i uddannelsessystemet og drengene 14,2 år.

Et barn, der i 2003 påbegyndte grund-skolens 1. klasse, forventes at blive i uddannelsessystemet i 14,5 år. Tendensen er en svagt stigende tid i uddannelsessystemet.

Beregningen af den samlede, forventede tid til uddannelse er en gennemsnitsberegning. Nogle unge får aldrig 14,5 år i uddannelsessystemet, og andre får langt flere år under uddannelse.

Tallet dækker al uddannelse, uanset om de unge fuldfører, afbryder eller skifter uddannelse. Voksen- og efteruddannelse samt børnehaveklassetrinet indgår ikke i beregningen.

I dag går næsten alle børn i børnehaveklasse, og der sker megen løbende opkvalificering i form af voksen- og efteruddannelse i Danmark.

Fra 1994 til 2003 steg den forventede tid i uddannelsessystemet for et barn, der påbegyndte grundskolens 1. klasse svagt, fra 14,3 til 14,5 år. Stigningen udgør således 0,2 år over perioden.

I 1994 var den forventede samlede uddannelsestid for piger 14,3 år mod drengenes 14,2 år. I 1994 var der således nærmest ingen forskel på drenges og pigers forventede tid i uddannelsessystemet (forskel på 0,1 år).

Pigernes forventede tid i uddannelse lå i hele perioden højere end drengenes. I 2003 forventedes pigerne at bruge samlet 0,6 år mere på uddannelse end drengene.

Forskellen mellem pigers og drenges forventede tid til uddannelse har flere årsager. For eksempeltager piger oftere end drenge en gymnasial uddannelse. Drenge vælger oftere end piger at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen. Og flere kvinder end mænd gennemfører i dag en videregående uddannelse.

Andre beregninger viser, at i 2003 var ca. 58% af dem, der fuldførte en videregående uddannelse, kvinder (fremgår ikke af tabellen).

Tabel 4.3 Forventet, samlet uddannelsestid for elever, der begynder i 1. klasse, fordelt på køn, 1994-2003

Noter: Ekskl. børnehaveklasse og voksen- og efteruddannelse fx HD mv. Eks.: 1994 svarer til undervisningsåret 1993/94. I den samlede tid indgår også studerende der afbryder eller studerende der skifter studie mv.

Figur 4.3 Forventet, samlet uddannelsestid for elever, der begynder i 1. klasse, fordelt på drenge og piger, 1994–2003

Kilde: Danmarks Statistik samt egne modelberegninger fra UNI•C Statistik & Analyse.

4.4 Tosprogede elever

Antallet af tosprogede elever i folkeskolen steg markant fra 1994 til 2003. I 2003 var 9,7% af eleverne i folkeskolen tosprogede. Den største andel af de tosprogede elever kom fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien og Mellemøsten. I de frie grundskoler udgjorde de tosprogede elever i 2001 9,9% af eleverne.

Antallet af tosprogede elever i folkeskolen steg pænt fra 1994 til 2003. Men antallet varierer efter kommune og landsdel. Den største andel af tosprogede elever i folkeskolen findes i hovedstadsområdet.

I 2003 var der ca. 57.500 tosprogede elever i folkeskolen, svarende til 9,7% af eleverne. I 1994 var tallet ca. 30.600 elever eller 6,0% af eleverne i folkeskolen.

Selv om den største gruppe af tosprogede elever i folkeskolen består af børn fra Tyrkiet, og selv om antallet af disse børn steg, så udgør de en faldende andel af alle tosprogede elever i folkeskolen. I 1994 udgjorde de 27,4% og i 2003 20,1%.

Den næststørste gruppe af tosprogede elever i folkeskolen kommer fra det tidligere Jugoslavien (inkl. Bosnien). Disse børn udgør et stigende antal elever. Fra 1994 til 1996 steg deres andel af alle tosprogede elever i folkeskolen fra 6,8% til 15,7% (svarende til, at der var 6.185 elever i 1996). Herefter faldt andelen, og i 2003 udgjorde de 10,8% af de tosprogede elever i folkeskolen.

Somaliere er en gruppe af tosprogede elever i folkeskolen, der er vokset markant siden begyndelsen af 1990'erne. I fx 1992 udgjorde de kun 1,3% af de tosprogede elever (fremgår ikke af tabellen). I 1994 udgjorde de 3,2%, og i 2003 var denne andel steget til 6,5%, svarende til ca. 3.700 elever i folkeskolen.

I 2003 udgjorde de tosprogede elever fra andre oprindelseslande – end de fem nævnte i folkeskolen ca. 25.700 elever. Dette tal svarer til 44,8% af de tosprogede elever.

På de frie grundskoler steg det samlede antal af tosprogede elever konstant fra 1994 til 1999. I 2001 var der i alt ca. 7.950 tosprogede elever på de frie grundskoler (svarende til 7.946 elever).

Andelen af tosprogede elever på de frie grundskoler udviste også en konstant stigning fra 1994 og frem til 1999, fra 6,9% af eleverne til 10,0%. I 2001 ses en andel af tosprogede elever på 9,9% af eleverne på de frie grundskoler.

Tabel 4.4 Tosprogede elever i folkeskolen, fordelt efter oprindelsesland, samt tosprogede elever i de frie grundskoler, 1994–2003

Anm.: Summerne kan pga. afrundinger afvige.
Noter: Tosprogede elever er opgjort uanset behov for ekstra undervisning. Tosprogede elever i folkeskolen er opgjort på de 5 største lande i 2003. De øvrige lande er slået sammen til ”andre lande”. Eks.: 1994 svarer til undervisningsåret 1994/95.

1) Summen af tosprogede elever i 2001 afviger med 268 elever. Den procentuelle fordeling bygger på faktisk indberettede tal i 2001. 2) Inkl. Bosnien. 3) Inkl. Libanon. 4) Da redaktionen lukkede, var der endnu ikke tal for 2002 og 2003.

Figur 4.4 Procentvis fordeling af tosprogede elever i folkeskolen, fordelt efter oprindelsesland, 1994–2003

Kilde: Indberetning fra kommunerne til UNI•C Statistik & Analyse samt egne beregninger.

4.5 Elever, der modtager vidtgående specialundervisning

Antallet af elever i folkeskolen, der i 2003 modtog vidtgående specialundervisning, udgør 1,35% af de 6-16-årige. For de frie grundskoler var andelen 0,09%.

Med specialundervisning menes den undervisning, der ifølge folkeskoleloven skal gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning. Vidtgående specialundervisning er en del af specialundervisningen, som er særligt specialiseret og omkostningsfuld. Vidtgående specialundervisning foregår hovedsageligt i folkeskolen, men også i de frie grundskoler (i forbindelse med frie grundskoler kaldes elevgruppen ”svært handicappede elever”). Opgørelsen vedrører de 6-16-årige.

Elever med behov for vidtgående specialundervisning henvises af kommunen til et amtsligt specialundervisningstilbud. Undervisningen foregår i kommunale eller i amtslige foranstaltninger. Henvisningen til vidtgående specialundervisning kan enten være begrundet i, at udgiften ved at løse opgaven væsentligt overstiger det kommunale takstbeløb, eller at kommunen ikke råder over den nødvendige faglige ekspertise til at kunne løse opgaven.

I 2003 var der 9.868 elever i folkeskolen, der modtog vidtgående specialundervisning. I 1994 var elevtallet 6.524. Efter et fald på 5,3% fra 1999 til 2000 ses igen en stigning i antallet af elever, der modtog specialundervisning (se note i tabel 4.5).

I 2003 var der i alt 663 elever i de frie grundskoler, der modtog vidtgående specialundervisning. Dette er et langt mindre antal end tallet for folkeskolen. Antallet steg dog svagt hvert eneste år i opgørelsesperioden. I 1995 var der i alt 318 elever, der modtog vidtgående specialundervisning.

I 1994 modtog ca. 1,0% af de 6-16-årige elever i folkeskolen vidtgående specialundervisning. Andelen steg konstant frem til 1999, hvor den var ca. 1,4%. Efter et fald var andelen i 2002 og 2003 igen ca. 1,4%. Der er ikke tale om en stigning i den vidtgående specialundervisning over et bredt felt. Nye diagnoser og deraf følgende krav om specialisering i undervisningstilbuddene har været en stærkt medvirkende årsag til stigningen på området.

For de frie grundskoler ses, at en konstant andel fra 1995 til 1998 modtog vidtgående specialundervisning (0,05%). I 2003 udgjorde disse elever 0,09% af de 6-16-årige.

Tabel 4.5 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen og i de frie grundskoler, opgjort for 6-16-årige, 1994–2003

Note: Alderen er opgjort pr. 1. januar.
Eks.: 1994 svarer til undervisningsåret 1994/95.

1) Ekskl. børnehaveklasser.
2) Manglende oplysninger i 1994; derfor kan beregning ikke foretages.
3) Elevfaldet i skoleåret 2000/01 sker pga. ændret opgavefordeling vedrørende den vidtgående specialundervisning.

Anm.: En del af stigningerne skyldes, at der fra 1996/97 er sket en ændring i registreringen af elever i Københavns Kommune og i de amter, hvor visitation og økonomi er delegeret ud til kommunerne.

Figur 4.5 Andel af elever i folkeskolen, der modtog vidtgående specialundervisning (6-16-årige), 1994–2003

Kilde: Folkeskolens vidtgående specialundervisning, UNI•C Statistik & Analyse, Danmarks Statistik samt yderligere beregninger foretaget af UNI•C Statistik & Analyse.

4.6 Tilgang af elever og studerende

Tilgangen af studerende til professionsbacheloruddannelserne steg med 24,0% fra 1994 til 2003, mens tilgangen af studerende til de korte videregående uddannelser i samme periode faldt med 8,9%.

Tilgangen af nye elever/studerende på forskellige uddannelsestrin er bl.a. bestemt af antallet af unge i de berørte aldersklasser. Tilgangen er også afhængig af de unges valg af uddannelser og af deres muligheder for at blive optaget. Selv om den absolutte tilgang viser et fald, kan det godt være en stigende andel af en ungdomsårgang, der er under uddannelse.

Grundskolens elevtilgang er naturligt bestemt af de respektive fødselsårganges størrelser. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsopgørelse var antallet af 7-årige i 2003 ca. 69.200.

Tilgangen til de ikke kompetencegivende ungdomsuddannelser faldt markant fra 1994 til 2003. Faldet skyldes, at handelsskolernes introduktionsforløb (hi) og teknisk introduktion (ti) var under afvikling i perioden, idet eleverne efter eud-reformen i 2002 kunne optages direkte på et grundforløb. Den fri ungdomsuddannelse blev tillige afviklet i perioden.

I 2003 var tilgangen til de almengymnasiale uddannelser ca. 27.600 elever. Fra 1994 til 2003 faldt tilgangen med 4,9%.

Elevtilgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser lå i 2003 på ca. 15.100. Fra 1994 til 2003 steg elevtilgangen svagt med 0,8%. I 2003 påbegyndte ca. 42.900 elever et erhvervsfagligt grundforløb m.v. Ca. 39.300 påbegyndte en erhvervsfaglig hovedforløbsuddannelse. Tilgangen til de erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser var størst i 1996 med ca. 47.000 elever.

Fra 1994 til og med 2003 ses at, tilgangen af studerende til de videregående uddannelser steg. Denne tendens ses ikke for de korte videregående uddannelser.

Flest studerende valgte at påbegynde en professionsbacheloruddannelse. I 2003 var tilgangen hertil ca. 18.800, og fra 1994 til 2003 steg tilgangen med 24,0%. Ca. 8.000 studerende påbegyndte i 2003 en kort videregående uddannelse, fra 1994 til 2004 faldt tilgangen med 8,9%.

I 2003 var tilgangene til bachelor- og kandidatuddannelserne hhv. ca. 15.900 og 15.300 studerende. Kandidatuddannelserne blev omstruktureret i perioden, så tilgangen hertil sker for størsteparten af uddannelserne efter en afsluttet bacheloruddannelse. I 2003 var tilgangen af studerende til ph.d.-uddannelsen ca. 1.300.

Anm.: Beregningen viser tilgangen til de enkelte grupper. Det vil sige, at tilgang til fx de almengymnasiale uddannelser svarer til tilgangen til: 1. g, 1. hf og 1. studenterkursus osv.
Note: Eks. 1994 svarer til undervisningsåret 1993/94.

1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår, og derfor bør tallene betragtes som foreløbige. 2) Som følge af forsøg, allerede fra 1999 forud for eud-reformen i 2001, faldt tilgangen til hi og ti. Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet med virkning fra udgangen af 2002, men forblev dog i kraft for allerede indgåede uddannelsesaftaler. I 2003 er tallet skønnet. 3) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til ingeniøruddannelsen mangelfulde, og fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2003. 4) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-eud ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den nye eud-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse begynder de elever, der før startede på hi og ti, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. De seneste år er antallet af afbrud på grundforløb højt. Det skyldes, at den afklaring, der tidligere foregik på hi/ti, nu foregår på grundforløbet. Tallene indeholder såvel elever, der kommer via skolevejen, som elever, der har en uddannelsesaftale. Elever, der kommer via praktikvejen, bliver derfor registreret på deres valgte uddannelse. En ny lov om social- og sundhedsuddannelserne trådte i kraft 1. januar 2002. Det betyder, at indgangsåret nu er afløst af et grundforløb, som nu varer 20-40 uger. Med eud-reformen i 2001 blev indgangsforløbet erstattet af et grundforløb. 5) Kandidatuddannelserne indeholder fortsat få, udelte kandidatuddannelser. Pga. mangelfuld indberetning fra KU i 2003 er tallet skønnet.

Figur 4.6 Tilgang af studerende til udvalgte videregående uddannelser, 1994–2003

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger fra UNI•C Statistik & Analyse.

4.7 Ansøgere til og optagne på videregående uddannelser

I 2003 blev 48.070 personer optaget på en uddannelse under Den Koordinerede Tilmeldings optagelsesområde. I samme år ønskede 59.403 at komme i gang med en uddannelse.

Siden sidst i 1970'erne har ”Den Koordinerede Tilmelding” (KOT) administreret en årlig, fælles ansøgnings- og optagelsesprocedure for hele landet. Der kommer dog nye områder, nye uddannelser og nye institutioner til hvert år, mens andre uddannelser og institutioner falder fra. Dette forhold bør tages i betragtning, når man sammenligner tal over tid. Her opgøres antal 1. prioritetsansøgere og optagne (inkl. standby).

I 2003 var der 59.403 ansøgere til uddannelserne under KOT. Fra 1994 til 2003 faldt det totale antal 1. prioritetsansøgere med 8,8%.

I 2003 søgte 26.483 personer en kandidatuddannelse. 22.317 søgte en mellemlang videregående uddannelse og 7.715 en kort videregående uddannelse. Desuden søgte 2.888 personer den 1-årige hhx.

Af ansøgningerne til de korte videregående uddannelser ses, at 6.984 personer søgte ind på erhvervsakademierne.

Fra 1994 til 2003 faldt ansøgertallet til de mellemlange videregående uddannelser med 24,8%. Faldet er fx forårsaget af en søgning til fx pædagogseminarierne, hvor søgningen faldt i perioden med 53,6%.

I 2003 søgte 4.872 personer ind på lærerseminarierne, og 2.864 ansøgte om optagelse på uddannelsen til sygeplejerske.

I 1994 og 2003 er søgningen til kandidatuddannelserne næsten lige store.

I 2003 var det samlede antal optagne på KOT's uddannelser 48.070 personer. I 1994 blev der optaget 43.444 personer (stigning på 10,6%). Der er i løbet af perioden kommet nye uddannelser ind under KOT, hvorfor den reelle stigning ikke nødvendigvis er helt så stor, som tallene antyder.

For kandidatuddannelserne ses en stigning i antallet af optagne fra 1994 til 2003, her med ca. 700 personer. De mellemlange og korte videregående uddannelsesområder havde også en vækst i antal optagne på hhv. ca. 2.580 personer og ca. 1.500 personer.

Den 1-årige hhx oplevede et fald i antal optagne i perioden, svarende til 6,8%.

Tabel 4.7 1. prioritetsansøgere til og optagne på uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding (KOT), 1994–2003

Note: Antal institutioner og antal uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding varierer over tid. Derfor bør den historiske sammenligning foretages med forsigtighed. Differencen mellem 1. prioritetsansøgere og optagne er ikke lig med antal afviste, da nogle optages på deres 2. eller lavere prioritet.

1) Universitetslovsinstitutioner: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet, handelshøjskolerne i København og Århus, Danmarks Tekniske Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Farmaceutiske Højskole og tandlægeskolerne, Vestsjællands og Storstrøms handelshøjskolecentre og Herning Handels- og Ingeniørhandelshøjskolecenter. Fra 2004 er bibliotekaruddannelsen blevet en kandidatuddannelse. 2) Fra 1994-1997 tekniske højskoler. 3) Designskoler (fra 2001), ernærings- og husholdningsskoler (fra 1994 til 1997 husholdningslærerseminarier), radiografskoler, biblioteksskoler, Skovskolen (i 1994 og 1995 klassificeret som KVU, men er nu indplaceret som MVU), Center for Tegnsprog (fra 1997), maskinmesterskoler, Skibsofficersskolen, bandagist og afspændingspædagoginstitutioner. Fra 2003 indgår karakteranimation. 4) Fra 1994 til 1998 Apoteksassistentskolen, nu bioanalytiker. 5) Økonomaskoler, Glas- og Keramikskolen (kun ansøgere i 1997 og 1998) og tandplejere (kun i 1998).

Figur 4.7 Antallet af optagne inkl. standby under Den Koordinerede Tilmelding (KOT), 1994–2003

Kilde: Diverse årgange af KOT hovedtal, Tilmeldingssekretariatet, Københavns Universitet.

4.8 Overgang fra grundskole til fortsat uddannelse

For 2003-årgangen fra grundskolen forventes 96% af årgangen på et eller andet tidspunkt at komme videre i uddannelsessystemet. 55% vil påbegynde en gymnasial uddannelse, 37% en erhvervsfaglig uddannelse og 3% en ikke kompetencegivende almenuddannelse. Der er en stigende tendens til, at de unge fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskolen.

Af den årgang, der i 2003 forlod grundskolen, forventes mindst 96% at fortsætte i uddannelsessystemet. I 1994 var tallet 94%. Der er tale om modelberegninger. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) og voksen- og efteruddannelse indgår ikke.

Pga. manglende elevindberetninger for produktionsskolerne i 2003 er den beregnede andel, der fortsatte efter grundskolen, for lav.

Set over ti år var der mindst 2 procentpoint flere, som fortsatte i uddannelsessystemet efter grundskolen. Denne beskedne stigning skal ses i lyset af, at der i 1980'erne var en markant reduktion i andelen, der ikke fortsatte i uddannelsessystemet. I 1982 var der fx endnu 12%, som ikke fortsatte i uddannelsessystemet efter grundskolen (ses ikke i tabellen).

Det forventes, at 55% af 2003-årgangen vil vælge en gymnasial uddannelse, 35% et erhvervsfagligt uddannelsesforløb og 3% en ikke kompetencegivende almen uddannelse (produktionsskoleforløb m.v.). Ca. 4% vil således ikke fortsætte i det ordinære uddannelsessystem.

Af 2003-årgangen vil 39% påbegynde en almengymnasial og 16% en erhvervsgymnasial uddannelse. Andelen til de almengymnasiale uddannelser lå nogenlunde stabilt i perioden, hvorimod andelen, der vil påbegynde en erhvervsgymnasial uddannelse, steg med 3 procentpoint.

35% af 2003-årgangen vil fortsætte på et erhvervsfagligt grundforløb m.v. og 2% på et erhvervsfagligt hovedforløb.

Der er fortsat store forskelle i drenges og pigers uddannelsesvalg. For 2003-årgan-gen forventes 64% af pigerne at påbegynde en gymnasial uddannelse (heraf 50% en almengymnasial uddannelse), og 28% vil påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse (heraf 26% på et grundforløb m.v.). I 1994 var det kun 21% af pigerne, der ville fortsætte på en erhvervsfaglig uddannelse.

46% af drengene vil påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse (heraf 43% på et erhvervsfagligt grundforløb m.v.). Denne andel steg med 17 procentpoint i perioden. 47% af drengene vil påbegynde en gymnasial uddannelse (heraf 29% en almengymnasial uddannelse).

Tabel 4.8 Andelen af unge, der efter grundskolen fortsætter i andre uddannelser, fordelt på køn, 1994-2003

Note: Pga. afrundinger på forskellige niveauer kan der forekomme afvigelser i totalerne. Man skal være opmærksom på, at overgang/tilbagegang til gruppen selv ikke indgår i beregningen. Beregningen bygger på den samlede afgang (fuldførte forløb plus afbrudte forløb).
Eks.: 1994 svarer til undervisningsåret 1993/94.
a) Andelen, der forsætter efter grundskolen i dette år, er for lav, bl.a. pga. manglende elevindberetninger for produktionsskolerne i 2003.

1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår, og derfor bør tallene betragtes som foreløbige. 2) Som følge af forsøg, allerede fra 1999 forud for eud-reformen i 2001, faldt tilgangen til hi og ti. Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet med virkning fra udgangen af 2002, men forblev dog i kraft for allerede indgåede uddannelsesaftaler. 3) I 1998 og 1999 er indberetningerne Danmarks Statistik for adgangseksamen til ingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2003. 4) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-eud ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den nye eud-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse begynder de elever, der før startede på hi og ti, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. De seneste år er antallet af afbrud på grundforløb højt. Det skyldes, at den afklaring, der tidligere foregik på hi/ti, nu foregår på grundforløbet. Tallene indeholder såvel elever der kommer via skolevejen, som elever, der allerede har en uddannelsesaftale. Elever, der kommer via praktikvejen, bliver derfor registreret på deres valgte uddannelse. En ny lov om social- og sundhedsuddannelserne trådte i kraft 1. januar 2002. Det betyder, at indgangsåret nu er afløst af et grundforløb, som nu varer 20-40 uger. Med eud-reformen i 2001 blev indgangsforløbet erstattet af et grundforløb.

Figur 4.8 Andelen af unge, der efter grundskolen fortsætter på enten en almengymnasial uddannelse, en erhvervsgymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse m.v., 1994–2003

Kilde: Danmarks Statistik samt egne modelberegninger fra UNI•C Statistik & Analyse.

4.9 Overgang fra gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

95% af alle med en almengymnasial baggrund i 2003 forventes at fortsætte i uddannelsessystemet. For de erhvervsgymnasiale uddannelser er den tilsvarende andel 91%. Andelen, som fortsætter, har i de senere år været høj. For begge typer af gymnasiale uddannelser har de unge et stigende ønske om at fortsætte i uddannelsessystemet. Desuden ses en øget lyst til at påbegynde en videregående uddannelse.

De gymnasiale uddannelser er studieforberedende. Erfaringen viser dog, at ikke alle med en gymnasial uddannelse går videre i det ordinære uddannelsessystem, og mange blandt dem, som går videre, holder en studiepause. Tallene her er modeltal, som viser andelen af unge, der efter et gymnasialt niveau (fuldført eller afbrudt) på et tidspunkt forventes at fortsætte i uddannelsessystemet. Voksen- og efteruddannelse indgår ikke i opgørelsen.

For såvel de almengymnasiale som for de erhvervsgymnasiale uddannelser ses en stigende lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet og en stigende overgang til de videregående uddannelser.

95% af 2003-årgangen med en almengymnasial baggrund forventes på et tidspunkt at fortsætte i uddannelsessystemet. 63% vil påbegynde en videregående uddannelse, 15% en erhvervsfaglig uddannelse og 10% en erhvervsgymnasial uddannelse. Af den tilsvarende 1994-årgang ville kun 89% fortsætte i uddannelsessystemet, og heraf ville kun 60% forsætte på en videregående uddannelse.

Unge fra 2003-årgangen med en almengymnasial uddannelse, som vil vælge at påbegynde en videregående uddannelse, vil fordele sig med 4% til korte videregående uddannelser, 24% til professionsbachelorer, 1% til øvrige mellemlange videregående uddannelser og 34% til bachelor- eller kandidatuddannelser.

91% af 2003-årgangen med en erhvervsgymnasial baggrund forventes på et tidspunkt at fortsætte i uddannelsessystemet. 3% vil påbegynde en almengymnasial uddannelse og 35% en erhvervsfaglig uddannelse. 49% forventes at påbegynde et videregående uddannelsesforløb. I 1994 ville 84% med baggrund i en erhvervsgymnasial uddannelse fortsætte i uddannelsessystemet. Heraf vil 44% påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse, og 36% vil starte på en videregående uddannelse.

Unge med en erhvervsgymnasial uddannelse fra 2003-årgangen, som vil påbegynde en videregående uddannelse, fordelte sig med 11% til en kort videregående uddannelse, 14% til en professionsbacheloruddannelse, 2% til øvrige mellemlange videregående uddannelser og 22% til en bachelor- eller kandidatuddannelse.

Tabel 4.9 Andelen af unge, der efter en fuldført eller afbrudt almeneller erhvervsgymnasial uddannelse fortsætter på andre uddannelser, 1994–2003

Note: Pga. afrundinger på forskellige niveauer kan der forekomme afvigelser i totalerne.
Eks.: 1994 svarer til undervisningsåret 1993/94.

1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger, og derfor bør tallene i 2003 betragtes som foreløbige. 2) I 1998 og 1999 er indberetningerne af adgangseksamen til ingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2003. 3) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-eud ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den nye eud-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse begynder de elever, der før startede på hi og ti, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. De seneste år er antallet af afbrud på grundforløb højt. Det skyldes, at den afklaring, der tidligere foregik på hi/ti, nu foregår på grundforløbet. Tallene indeholder såvel elever, der kommer via skolevejen, som elever, der allerede har en uddannelsesaftale. Elever, der kommer via praktikvejen, bliver derfor registreret på deres valgte uddannelse. En ny lov om social- og sundhedsuddannelserne trådte i kraft 1. januar 2002. Det betyder, at indgangsåret nu er afløst af et grundforløb, som nu varer 20-40 uger. Med eud-reformen i 2001 blev indgangsforløbet erstattet af et grundforløb. 4) Kandidatuddannelserne indeholder fortsat få udelte kandidatuddannelser. Pga. mangelfuld indberetning i 2003 fra Købehavns Universitet er tilgangen til humaniora, samfunds- og naturvidenskab ca. 1/3 mindre end i 2002.

Figur 4.9 Andelen af unge, der efter en fuldført eller afbrudt almengymnasial uddannelse fortsætter på en videregående uddannelse – 2003

Kilde: Danmarks Statistik samt egne modelberegninger fra UNI•C Statistik & Analyse.

4.10 Elever/studerende der fuldfører en uddannelse

I 2003 fuldførte rundt regnet 204.000 personer en uddannelse. Fortsat flere unge bliver færdige med en uddannelse, og uddannelsesniveauet stiger. Flere og flere unge fuldfører en videregående uddannelse.

Der er 9 års undervisningspligt. Derfor vil næsten alle frem til 9. klassetrin fuldføre grundskolen. For de øvrige uddannelser fuldfører alle, der gennemfører undervisningen og består eksaminerne efter de regler, der gælder for uddannelserne. I 2003 fuldførte ca. 204.200 personer en uddannelse. Antal fuldførelser på forskellige uddannelsesniveauer afhænger af antallet af personer på de pågældende årgangstrin, af andelen, der fortsætter på de forskellige uddannelser, og af frafald. Voksen- og efteruddannelse indgår ikke.

I 2003 fuldførte ca. 58.000 elever grundskolens afsluttende trin (8.-10. klasse). Dette er ca. 3.900 færre end i 1994. Afgang fra grundskolen afhænger primært af årgangens størrelse.

I 2003 fuldførte ca. 19.400 unge en almengymnasial eksamen, hvilket var periodens laveste antal studenter. I 1994 var tallet oppe på ca. 24.100 studenter.

Antallet af unge, som fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse, lå på ca. 11.400 unge i 2003 mod ca. 12.800 unge i 1994.

I 2003 fuldførte ca. 27.500 et erhvervsfagligt grundforløb m.v. Ca. 32.200 fuldførte et erhvervsfagligt hovedforløb (inkl. sosu og landbrugsuddannelser). Pga. flere omstruktureringer bør den historiske udvikling i tallene for de erhvervsfaglige uddannelser tolkes med forsigtighed (se evt. noter til tabel 4.10).

Overordnet ses, at fra 1994 til 2003 steg antallet af unge, der fuldførte en videregående uddannelse. I 2003 fuldførte ca. 6.500 studerende en kort videregående uddannelse, ca. 14.300 en professionsbachelor uddannelse, ca. 1.400 fuldførte en af de øvrige mellemlange videregående uddannelser, ca. 9.200 en bacheloruddannelse og ca. 10.400 en kandidatuddannelse.

I opgørelsesperioden blev bachelor- og kandidatstrukturen indført. Derfor bør man være varsom med konklusioner på udviklingstendenser for antallet af fuldførte personer.

Tabel 4.10 Elever/studerende, der fuldfører en uddannelse, fordelt efter uddannelsesniveau, 1994-2003

Note: Eks. 1994 svarer til undervisningsåret 1993/94.

1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne, og derfor bør tallene i 2003 betragtes som foreløbige. 2) Som følge af forsøg, allerede fra 1999 forud for eud-reformen i 2001, faldt tilgangen til hi og ti. Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet med virkning fra udgangen af 2002, men forblev dog i kraft for allerede indgåede uddannelsesaftaler. I 2003 er tallene for produktionsskoler for lavt, fordi skolerne først indberetter den enkelte elev, når denne afslutter opholdet. 3) I 1998 og 1999 er indberetningerne til adgangseksamen til ingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2003. 4) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-eud ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den nye eud-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse begynder de elever, der før startede på hi og ti, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. De seneste år er antallet af afbrud på grundforløb højt. Det skyldes, at den afklaring, der tidligere foregik på hi/ti, nu foregår på grundforløbet. Tallene indeholder såvel elever, der kommer via skolevejen, som elever, der allerede har en uddannelsesaftale. Elever, der kommer via praktikvejen, bliver derfor registreret på deres valgte uddannelse. En ny lov om social- og sundhedsuddannelserne trådte i kraft 1. januar 2002. Det betyder, at indgangsåret nu er afløst af et grundforløb, som nu varer 20-40 uger. Med eud-reformen i 2001 blev indgangsforløbet erstattet af et grundforløb. 5) Kandidatuddannelserne indeholder fortsat få udelte kandidatuddannelser. Pga. mangelfuld indberetning i 2003 fra Købehavns Universitet er tilgangen til humaniora, samfunds- og naturvidenskab ca. 1/3 mindre end i 2002.

Figur 4.10 Elever/studerende, der fuldfører en uddannelse, fordelt efter udvalgte erhvervsfaglige uddannelser og udvalgte videregående uddannelser, 1994–2003

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger fra UNI•C Statistik & Analyse.

4.11 Fuldførelsesfrekvenser

I 2003 fuldførte 82% af dem der påbegyndte en almengymnasial uddannelse, og 79% fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse. I samme år var fuldførelsesfrekvensen for bachelorerne 66%, mens fuldførelsesprocenten var 73% for kandidatuddannelserne.

Fuldførelsesfrekvenser bygger på modelberegnede tal, som er meget summariske og dækker over store variationer uddannelserne imellem.

En række uddannelser er i perioden blevet omstruktureret. Derfor bør tallene tolkes med forsigtighed. I beregningerne opgøres de forventede resultater ud fra tilgang, overgang og afgang inden for uddannelsessystemet i det pågældende år. Fuldførelsen afhænger af mange forhold, bl.a. krav til faglige kvalifikationer.

I 2003 fuldførte 82% af dem, der påbegyndte en almengymnasial uddannelse. Fuldførelsen af de erhvervsgymnasiale uddannelser lå i samme år på 79%.

På erhvervsuddannelsesområdet har der været taget mange initiativer til at nedbringe frafaldet. Området har i opgørelsesperioden gennemgået flere reformer, og det er derfor problematisk at konkludere på de historiske fuldførelsesfrekvenser. I 2003 fuldførte 68% af dem der påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb. De historiske tal viser et fald i fuldførelsestendensen for de erhvervsfaglige grundforløb m.v. (se evt. note i tabel 4.11).

I 2003 fuldførte 78% af de elever, der påbegyndte et erhvervsfagligt hovedforløb m.v. Også her ses en vigende fuldførelsestendens de seneste år af perioden.

I 2003 fuldførte 65% af de,, som påbegyndte en kort videregående uddannelse, og 75% fuldførte en professionsbacheloruddannelse. Mod periodens slutning ses et fald i fuldførelsestendensen for begge områder.

Også kandidatuddannelserne har gennemgået en strukturomlægning, nemlig til en bachelor-/kandidatstruktur, hvor bacheloruddannelsen skal fuldføres inden påbegyndelse af en kandidatuddannelse. Nogle få uddannelser er fortsat udelte. Derfor er det ikke her muligt at opgive en samlet fuldførelsesfrekvens.

Bachelorernes fuldførelse lå i 2003 på 66%, og 73% fuldførte en kandidatuddannelse.

I alt 79% fuldførte ph.d. i 2002.

Tabel 4.11 Andel påbegyndte, som fuldførte uddannelsen, fordelt efter uddannelsesniveau, 1994–2003

Eks.: 1994 svarer til undervisningsåret 1993/94.
Der er tale om en tværsnitsberegning og afrundede tal. Grundskolen og ikke kompetencegivende uddannelser indgår ikke i tabellen. Fuldførelsesprocenten er beregnet inden for gruppen, dvs. at studieskift og afbrud inden for gruppen ikke tæller med som afbrud.

1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne, og derfor bør tallene i 2003 betragtes som foreløbige. 2) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til ingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2003. 3) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-eud ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den nye eud-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse begynder de elever, der før startede på hi og ti, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. De seneste år er antallet af afbrud på grundforløb højt. Det skyldes, at den afklaring, der tidligere foregik på hi/ti, nu foregår på grundforløbet. Tallene indeholder såvel elever, der kommer via skolevejen, som elever, der allerede har en uddannelsesaftale. Elever, der kommer via praktikvejen, bliver derfor registreret på deres valgte uddannelse. En ny lov om social- og sundhedsuddannelserne trådte i kraft 1. januar 2002, det betyder, at indgangsåret nu er afløst af et grundforløb, som nu varer 20-40 uger. Med eud-reformen i 2001 blev indgangsforløbet erstattet af et grundforløb. 4) Kandidatuddannelserne indeholder fortsat få udelte kandidatuddannelser.
Pga. mangelfuld indberetning i 2003 fra Købehavns Universitet er tilgangen til humaniora, samfunds- og naturvidenskab ca. 1/3 mindre end i 2002.

Figur 4.11 Andel, der påbegyndte udvalgte videregående uddannelser, som fuldførte, 1994–2003

Kilde: Danmarks Statistisk samt egne modelberegninger fra UNI•C Statistik & Analyse.

4.12 Fuldførelsestider

I 2003 tog det i gennemsnit 3,7 år at fuldføre en bacheloruddannelse og ligeledes 4,1 år at fuldføre en kandidatuddannelse.

Fuldførelsestid, dvs. den gennemsnitlige tid for at fuldføre en uddannelse, bygger på modelberegnede tal udregnet på grundlag af oplysninger om fuldførte det pågældende år. Tallene bør tolkes med stor forsigtighed, da resultaterne er meget summariske og dækker over store variationer de enkelte uddannelser imellem. Også reformændringer påvirker tallene.

I 2003 var den gennemsnitlige tid for fuldførelse af et erhvervsfagligt grundforløb m.v. 0,9 år. I 1994 var tiden 0,6 år. Området har gennemgået en række ændringer (se evt. noter til tabel 4.12). Den gennemsnitlige fuldførelsestid for de erhvervsfaglige hovedforløbsuddannelser var 2,2 år. For dette uddannelsesområde lå fuldførelsestiden stabilt i perioden.

For de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne lå de gennemsnitlige studietider i 2003 på hhv. 2,2 år og 3,7 år. De øvrige mellemlange videregående uddannelsers gennemsnitlige fuldførelsestid var 2,3 år.

Kandidatuddannelserne har gennemgået en strukturomlægning i perioden, således at de fleste kandidatuddannelser påbegyndes efter en fuldført bacheloruddannelse, men i beregningen indgår dog fortsat de få udelte kandidatuddannelser.

I dag er den normerede studietid for en delt kandidatuddannelse 5 år, 3 år på bachelor og 2 år på kandidatoverbygningen. Af tekniske grunde er det ikke muligt at opgøre fuldførelsestiden for det samlede kandidatuddannelsesforløb. Da opgørelsen berører denne omlægningsperiode, bør tallene tolkes med forsigtighed.

For bacheloruddannelserne på universiteterne var den gennemsnitlige studietid i 2003 3,7 år. De senere år ses et svagt fald i tiden til fuldførelse.

For en afsluttende kandidatuddannelse var den gennemsnitlige fuldførelsestid 4,1 år. I 1994 var tiden 5,6 år. Det skyldes bl.a., at der tidligere var en overvægt af udelte kandidatuddannelser.

I 2003 lå tiden for fuldførelse af ph.d.-uddannelsen på 3,9 år; i 1994 var tiden 3,5 år.

Tabel 4.12 Gennemsnitlig fuldførelsestid, fordelt efter erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser, 1994–2003

Eks. 1994 svarer til undervisningsåret 1993/94.

1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne, ogderfor bør tallene i 2003 betragtes som foreløbige. 2) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-eud ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den nye eud-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse begynder de elever, der før startede på hi og ti, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. De seneste år er antallet af afbrud på grundforløb højt. Det skyldes, at den afklaring, der tidligere foregik på hi/ti, nu foregår på grundforløbet. Tallene indeholder såvel elever, der kommer via skolevejen, som elever, der allerede har en uddannelsesaftale. Elever, der kommer via praktikvejen, bliver derfor registreret på deres valgte uddannelse. En ny lov om social- og sundhedsuddannelserne trådte i kraft 1. januar 2002, det betyder, at indgangsåret nu er afløst af et grundforløb, som nu varer 20-40 uger. Med eud-reformen i 2001 blev indgangsforløbet erstattet af et grundforløb. 3) Kandidatuddannelserne indeholder fortsat få udelte kandidatuddannelser. Pga. mangelfuld indberetning i 2003 fra Købehavns Universitet er tilgangen til humaniora, samfunds- og naturvidenskab ca. 1/3 mindre end i 2002.

Figur 4.12 Gennemsnitlig fuldførelsestid, opgjort for de videregående uddannelsesgrupper, 1994–2003

Kilde: Danmarks Statistisk samt egne modelberegninger fra UNI•C Statistik & Analyse.

4.13 Ventetid før studiestart

Der er ingen ventetid efter grundskolen. De fleste kommer i gang med en uddannelse umiddelbart efter sommerferien. Unge med en erhvervsgymnasial baggrund kommer nu hurtigere i gang med videreuddannelse end unge med en almengymnasial baggrund. Dog var ventetiden før påbegyndelse af en bachelor- eller kandidatuddannelse den samme for begge typer af gymnasiale uddannelser.

Det primære mål er, at flest muligt gennemfører en kompetencegivende uddannelse, men et andet vigtigt mål er, at de unge kommer hurtigt i gang med fortsat uddannelse. Derved mindskes bl.a. frafaldsrisikoen, og overgangen til arbejdsmarkedet bliver fremrykket. Der er sket mange ændringer både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Fx er adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser næsten afskaffet. På erhvervsuddannelserne har der været mulighed for at påbegynde en erhvervsuddannelse i skolepraktik, hvis de unge ikke kunne finde en egnet praktikplads. De fleste elever har dog kunnet afslutte deres erhvervsuddannelse med en ordinær uddannelsesaftale.

Ventetiden bygger på modelberegninger (mediantal) og al afgang (fuldførte plus afbrudte forløb). Ventetiden opgøres for hhv. overgang fra grundskolen og fra de gymnasiale uddannelser. Tallene er summariske og kan dække over store variationer imellem de enkelte uddannelser. Ventetiden fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige grundforløb svarer alene til sommerferien. Dette mønster er konstant over ti år. Generelt kom unge med baggrund i en erhvervsgymnasial uddannelse hurtigere i gang med videreuddannelse end unge med en almengymnasial baggrund. Dog var ventetiden inden påbegyndelse af en bachelor- eller kandidatuddannelse ens.

Fra 2003-årgangen ventede de unge, der havde en almengymnasial baggrund, 1,2 år, før de påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb m.v. For de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne lå ventetiden på hhv. 1,7 år og 2,1 år. Disse uddannelser henvender sig i nogle tilfælde til ældre studerende med erhvervserfaring. Ventetiden før påbegyndelse af bacheloruddannelserne var 1,3 år. Samme ventetid ses for påbegyndelsen af kandidatuddannelserne.

Fra 2003-årgangen ventede de unge, der havde en erhvervsgymnasial baggrund, kun 0,5 år, før de påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb. Ventetiden til de korte videregående uddannelser og til professionsbachelorer lå begge på 1,2 år. Ventetiden før påbegyndelse af en bachelor- eller kandidatuddannelse var 1,3 år.

Tabel 4.13 Median ventetid efter grundskole, almengymnasial og erhvervsgymnasial uddannelse før fortsættelse på en anden uddannelse, 1994–2003

Note: Medianventetiden er den ventetid, hvorefter 50% er fortsat i et nyt uddannelsesforløb. Ikke alle nye uddannelsesforløb vises.
Eks.: 1994 svarer til undervisningsåret 1993/94. Beregningen vedrører al afgang (fuldførte plus afbrudte forløb).

1) 2003 er p.t. det seneste indberetningsår, så tallene i 2003 bør betragtes som foreløbige. 2) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til ingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2003. 3) Fra 1994 til 1997 var der problemer med registreringen af fuldførte og afbrudte forløb. En del af de afbrudte forløb blev fejlagtigt registreret som fuldførte forløb. Fra midten af 1996 blev indgangsforløbet hg til merkantil-eud ændret, således at eleverne kunne forlænge det 1-årige indgangsforløb til et 2-årigt forløb efterfulgt af praktik med kortere skoleophold end tidligere. Pr. 1. januar 2001 trådte den nye eud-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Grundforløbets gennemførelsestid kan variere fra 20-60 uger. Med reformens indførelse begynder de elever, der før startede på hi og ti, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. De seneste år er antallet af afbrud på grundforløb højt. Det skyldes, at den afklaring, der tidligere foregik på hi/ti, nu foregår på grundforløbet. Tallene indeholder såvel elever, der kommer via skolevejen, som elever, der allerede har en uddannelsesaftale. Elever, der kommer via praktikvejen, bliver derfor registreret på deres valgte uddannelse. En ny lov om social- og sundhedsuddannelserne trådte i kraft 1. januar 2002. Det betyder, at indgangsåret nu er afløst af et grundforløb, som nu varer 20-40 uger. Med eud-reformen i 2001 blev indgangsforløbet erstattet af et grundforløb. 4) Kandidatuddannelserne indeholder fortsat få udelte kandidatuddannelser. Pga. mangelfuld indberetning i 2003 fra Købehavns Universitet er tilgangen for lav i 2003.

Figur 4.13 Median ventetid efter de almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser før fortsættelse på videre uddannelse - 2003

Kilde: Danmarks Statistisk samt egne modelberegninger fra UNI•C Statistik & Analyse.

4.14 Elever ved voksenuddannelse

I 2002 var der ca. 94.800 årselever eller studenterårsværk, der modtog et tilbud om voksenuddannelse i offentligt regi. Fra 1994 til 2002 steg aktiviteten med ca. 3.400 årselever eller 3,7%.

I Danmark er der en lang og stærk tradition for folkeoplysning og voksenuddannelse. Den voksenuddannelse, der medtages her, er offentligt finansieret og reguleret ved lov, men herudover findes en lang række private tilbud. Voksenuddannelser kan opdeles i: formelt kompetencegivende uddannelse, ikke-formelt kompetencegivende uddannelse samt private kurser m.v. Aktiviteten i de offentlige voksenuddannelser har efter en stigende tendens i en årrække udvist et fald.

I 2002 deltog ca. 84.8000 årselever/studenterårsværk i voksenuddannelse i offentligt regi. Hertil kommer den kommunalt finansierede aftenskoleundervisning under folkeoplysningsloven, som omfattede ca. 30.000 årselever. I 2002 var der således ca. 125.000 årselever på den samlede voksenuddannelse.

Fra 1998, hvor antallet af årselever var højest, til 2002 faldt aktiviteten på de offentlige voksenuddannelser med 33.922 årselever eller 26,4%. Den samlede nedgang skyldes primært et fald i aktiviteten på de erhvervsrettede uddannelser under Åben Uddannelse (på erhvervsskoler og sosu-skoler), på AMU og daghøjskoler.

Faldet på 60,0% fra 1998 til 2002 på Åben Uddannelse (på erhvervsskoler og sosu-skoler) skal bl.a. findes i en markant nedgang på pc-brugeruddannelsen. Daghøjskolernes fald på 58,8% skete pga. indførelsen af et aktivitetsloft over antallet af årselever. Aktivitetsfaldet fra 1998 til 2002 på 52,8% på AMU-uddannelser-ne skyldes primært en finansieringsomlægning i 2000, der begrænsede lediges muligheder for at deltage på AMU, samt tilgangsbegrænsninger pga. indførelsen af tilskudsrammer. Det højeste antal årselever viste sig for dansk som andetsprog med en aktivitet på 20.429 årselever i 2002. Fra 1994 til 2002 steg aktiviteten med hele 57,2%.

En del af de årselever, der befandt sig på en voksenuddannelse, havde været eller var aktive i arbejdsstyrken – som beskæftigede eller som arbejdssøgende eftersom dele af voksenundervisningen finder sted i deltagernes fritid. Det gælder især for Åben Uddannelse, de korte højskolekurser og aftenskoleundervisningen.

Tabel 4.14 Årselever/studenterårsværk ved voksenuddannelser i offentligt regi, 1994-2002

Noter: Eks. 1994 svarer til undervisningsåret 1994/95. Da redaktionen lukkede, var de seneste opgjorte tal frem til 2002.
Anm.: I 2000 gennemførtes en finansieringsomlægning, hvorefter aktiverede ledige i uddannelse (på nær ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse) både visiteres og finansieres af AF/kommuner, hvilket i aktivitetsoversigten har resulteret i store aktivitetsfald fra 1999 til 2000, særligt på AMU-centre og erhvervsskoler.

1) Kun aktivitet/udgifter til 1/7 2002, hvorefter daghøjskoler ved lovændring blev overført til kommunalt regi. Der er endnu ikke indberettet kommunal daghøjskoleaktivitet for andet halvår 2002. 2) Lange kurser er på 12 uger eller mere korte kurser er på under 12 uger. 3) Amtsrådsforeningens opgørelse pr. skoleår. 2001-tallene er skoleår 2000/01, 2000-tallet er skoleåret 1999/00. osv. Der foreligger endnu ikke tal for 2002, og derfor er 2001-tallet anvendt som vejledende. 4) Fra 2001 vedrører en del af aktiviteten over Åben Uddannelse finansieret af Arbejdsmarkedets Uddannelsesfinansiering (AUF). 5) Der går 756 timer på et årsværk. 6) Der er ikke foretaget indberetninger siden 1999. Derfor er 1999-tal anvendt som vejledende for de seneste år. 7) Læsekurser udfaset i 2001 og afløst af FVU. Udgangspunkt i ARF's kursisttal (825 kursisttimer pr. årselev). Ekskl. daghøjskolernes egen fvu-aktivitet under daghøjskoleloven (mulig indtil 1/1-2003). 8) Ekskl. indtægtsdækket virksomhed. 9) Direktoratet for FødevareErhvervsuddannelser.

Figur 4.14 Årselever/studenterårsværk på udvalgte voksenuddannelser i offentligt regi, 1994-2002

Kilde: "Voksenuddannelser i tal - 2003", Undervisningsministeriet.

4.15 Voksnes efteruddannelsesaktivitet i Danmark og i udvalgte lande

Voksne danskeres efteruddannelsesniveau ligger helt i top, viser en europæisk undersøgelse fra 2004.

Efteruddannelsesaktiviteten er høj i de nordiske lande. Danmark placerer sig, som det land med mest efteruddannelse i undersøgelsen af efteruddannelsesaktiviteten i EU-landene.

Den europæiske undersøgelse af efteruddannelsesaktivitet og anden livslang læring er foretaget af The European Centre for Development of Vocational Training (Cedefop), som er en institution under EU.

Undersøgelsen fandt sted i 2004 med udgangspunkt i befolkningens efteruddannelsesaktivitet i 2003.

Projektet er igangsat med det formål at indsamle information om livslang læring udfra interviewpersonernes egen opfattelse. Undersøgelsesgrundlaget er tilfældigt udvalgte europæere over 25 år fra de 15 EU-lande (før 2004).

Den generelle deltagelse i efteruddannelse i EU, de sidste 12 måneder før undersøgelsen, tegner et billede af en meget stor andel, der ikke deltager i efteruddannelse (71%).

Men dette generelle resultat modificeres, når de enkelte landes niveau for efterud-dannelse betragtes.

Deltagelsen i efteruddannelse er højest i Danmark, Finland, Island og Sverige (alle er tæt ved 50%) og relativt høj i Nederlandene, Norge og UK (ca. 40%). Det er disse lande, Danmark normalt sammenligner sig med, hvorfor placeringen absolut i top må betragtes som tilfredsstillende. Under det europæiske gennemsnit for efteruddannelse ligger Belgien, Frankrig og Portugal (under 27%).

Karakteristisk for undersøgelsen af efteruddannelse i EU-landene er opdelingen mellem nordeuropæiske og sydeuropæiske lande. De nordeuropæiske lande og UK ligger i top med hensyn til efteruddannelsesaktivitet, mens gruppen af sydeuropæiske lande ligger betydeligt lavere.

Tabel 4.15 Voksnes efteruddannelsesniveau i Danmark og udvalgte lande - 2003

Anm. Pga. afrundinger summer tallene ikke altid til 100%.

Figur 4.15 Voksnes efteruddannelsesniveau i Danmark og udvalgte lande - 2003

Kilde: Lifelong learning: citizens' views in close-up. Cedefop, 2004.

Denne side indgår i publikationen "Tal der taler 2005" som kapitel 4 af 5
© Undervisningsministeriet 2004