5. Resultater

Resultatet af uddannelsesindsatsen afspejler sig bl.a. i befolkningens uddannelsesniveau, overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked og de unges kompetencer.

Den voksne befolknings uddannelsesniveau afspejler de sidste mange års uddannelsesindsats og befolkningens uddannelsesmæssige sammensætning. Uddannelsesniveau er også en indikator for, hvor stor en uddannet potentiel arbejdskraft der findes i det danske samfund.

Uddannelsesprofilen belyser, hvordan den endelige uddannelsesprofil forventes at blive for ungdomsårgangen, der forlader grundskolen nu, herunder andelen, der forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, og dem, som ikke får andet end studiekompetence.

Et umiddelbart resultat af uddannelsesindsatsen er de unges forventede tid i uddannelsessystemet.

Overgang fra uddannelse til anden uddannelse eller til arbejdsmarkedet er tillige et centralt mål til at vise resultater af den samlede uddannelsesindsats. Overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked kan bl.a. belyses ved arbejdsmarkedsstatus og indkomst fordelt efter uddannelsesniveau.

De 15-åriges læse-, matematik- og naturvidenskabelige kompetencer viser, hvor godt de unge er forberedt til at møde udfordringerne i dagens samfund, og kan hjælpe til at belyse resultatet af indsatsen i grundskolen.

5.1 Befolkningens uddannelsesniveau i Danmark og de øvrige EU-lande

83% af den danske befolkning (25-64-årige) har mindst en ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet i Danmark er højt i forhold til gennemsnittet i EU-25-landene, som er 70%.

I Danmark havde 83% af den voksne befolkning (25-64-årige) i 2004 mindst en ungdomsuddannelse. 17% af den voksne danske befolkning havde dermed kun en grundskoleuddannelse som højeste afsluttede uddannelse.

Uddannelsesniveauet er ifølge denne opgørelse højt i Danmark i forhold til EU-landenes gennemsnit. I EU-25-landene som gennemsnit havde 30% kun en grundskoleuddannelse, 48% en ungdomsuddannelse og 22% en videregående uddannelse som højeste afsluttede uddannelse.

Den del af Danmarks voksne befolkning, som har mindst en ungdomsuddannelse, ligger ca. 15 procentpoint over EU-25-gennemsnittet på knap 70%. Højere gennemsnit ses for de nye lande i EU. I fx Tjekkiet og Estland har omkring 89% af den voksne befolkning mindst en ungdomsuddannelse.

Den andel af den voksne danske befolkning, som har en videregående uddannelse, er 33%, hvilket er betydeligt over EU-25-gennemsnittet på 22%. Danmark ligger helt i top, da højeste andel med en videregående uddannelse ses i Finland, hvor 34% af den voksne befolkning i 2004 havde en videregående uddannelse.

Forskellen på uddannelsesniveauerne er stor i EU-25-landene. Fx udgør andelen af den voksne befolkning, som har mindst en ungdomsuddannelse, 25% i Portugal mod 89% i Estland.

Til denne opgørelse er anvendt data fra Eurostat (EU's statistiske kontor) som kilde. Ofte anvendes Danmarks Statistiks uddannelsesregister til denne type opgørelser, hvilket resulterer i et lavere uddannelsesniveau for Danmark i forhold til opgørelser med interviewundersøgelser som kilde.

Tabel 5.1 Befolkningens uddannelsesniveau i Danmark og i udvalgte lande, 26-65-årige – 2004

Note: Nederlandene er ikke medtaget, da der ikke findes data.

Figur 5.1 Befolkningens uddannelsesniveau i Danmark og de øvrige EU-lande, 25-64-årige – 2004

Kilde: Eurostat.

5.2 Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang

Ca. 75% af 2003-ungdomsårgangen forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. 52,0% af kvinderne afslutter en videregående uddannelse mod 37,2% af mændene. 15,7% vil ikke få nogen form for studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det kan beregnes, hvordan den endelige uddannelsesprofil bliver for 2003-årgan-gen (unge, der i 2003 påbegynder grundskolens 8. klassetrin). Resultatet viser bl.a. andelen, der forventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. at fuldføre en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse. Man får et overblik over slutresultatet for årets årgang af elever på 8. klassetrin, hvis de i de næste 25 år har en adfærd, som svarer til den, deres ældre medstuderende har udvist i løbet af året.

Tallene indikerer, hvor langt vi er nået i opfyldelsen af regeringens målsætning om, at mindst 85% af en ungdomsårgang i 2010 skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 95% i 2015, samt at mindst 45% af årgangen i 2010 skal gennemføre en videregående uddannelse og mindst halvdelen af en ungdomsårgang i 2015.

75,0% af 2003-ungdomsårgangen vil afslutte en erhvervskompetencegivende uddannelse, fordelt således: 30,6% med en erhvervsfaglig uddannelse og 44,5% med en videregående uddannelse (hertil kommer i øvrigt en del efter- og voksenuddannelser, som ikke medregnes i opgørelsen). I 1990 var det kun 66%, der fik en erhvervskompetencegivende uddannelse (fremgår ikke af tabellen).

Andelen, der aldrig fortsætter efter grundskolen, var ca. 5%, og 15,7% af 2003-årgangen forventes aldrig at få nogen form for kompetence.

Flere kvinder (52,0%) end mænd (37,2%) får en videregående uddannelse. 79,4% af kvinderne afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse mod kun 70,8% af mændene. Kvinderne er ligeledes overrepræsenteret på længevarende uddannelser og meget markant på de mellemlange videregående uddannelser (30,7% mod mændenes 16,3%).

Mændene har til gengæld større andele på de korte videregående uddannelser (6,5% mod kvindernes 5,9%) som de erhvervsfaglige uddannelser (33,6% mod kvindernes 27,4%). På de lange videregående uddannelser vil flere kvinder end mænd få en uddannelse (15,4% kvinder mod 14,4% mænd).

Tabel 5.2 Forventet samlet uddannelsesprofil for en ungdomsårgang fordelt efter uddannelses- og kompetenceniveau samt køn – 2003

Note: Bemærk, at summerne af tilgange og afgange fra de enkelte grupper kan afvige pga. afrundinger. Ud over de ordinære uddannelser indgår hf-enkeltfag, HD, ED og merkonomer. Følgende uddannelser indgår ikke: fri ungdomsuddannelse, produktionsskoler, egu og voksen- og efteruddannelse. Tallene er korrigeret for indberetningsmangler.

MVU indeholder: professionsbachelorer, universitetsbachelorer og øvrige mellemlange videregående uddannelser (fx bygningskonstruktører m.v.).

Figur 5.2 Forventet samlet uddannelsesprofil for en ungdomsårgang, fordelt efter kompetenceniveau samt køn – 2003

Kilde: Danmarks Statistisk samt modelberegninger foretaget for Undervisningsministeriet af UNI•C Statistik & Analyse.

5.3 De nyuddannedes indplacering på arbejdsmarkedet

Den samlede ledighed for alle de nyuddannede i 2002-arbejdsstyrken var 9,4% mod den samlede arbejdsstyrkes ledighed på 6,7%. De seneste års tendens til stigende ledighed har også vist sig for de nyuddannede. I 2002 var 26,6% af de nyuddannede i arbejdsstyrken med en kort videregående uddannelse ledige, og tallet for de kandidatuddannede var 24,9%.

Mange nyuddannede rammes ofte i kortere eller længere perioder af ledighed efter endt uddannelse. Under mindre gunstige konjunkturer vil det oftest være de nyuddannede, som har sværest ved at finde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Selv under højkonjunktur vil en del af de nyuddannede i kortere eller længere perioder opleve ledighed. Fra 2001 til 2002 er arbejdsmarkedsstatikken omlagt, og derfor er der databrud i denne periode. Nyuddannede defineres som dem, der op til 1 år efter deres højeste fuldførte uddannelse befandt sig i arbejdsstyrken enten som ledige eller beskæftigede.

Arbejdsstyrken er og var markant repræsenteret af personer, som har været færdiguddannede i 4 år og derover. I 2002 udgjorde disse ca. 87% af den danske arbejdsstyrke (fremgår ikke af tabellen). De sidste år viser en stigende ledighed i arbejdsstyrken. Dette mønster ses også for de nyuddannede.

Den samlede ledighed i 2002, uanset dimissionsalder i arbejdsstyrken, var 6,7%. Den højeste ledighed for hele arbejdsstyrken i 2002 ses for personer med uoplyst uddannelsesbaggrund (17,3%), efterfulgt af personer alene med en grundskoleuddannelse (11,2%). Lavest var den samlede ledighed for mellemlange videregående uddannede (3,0%) og ph.d. (2,0%).

De nyuddannedes samlede ledighed i 2002 var 9,4%. Dette er 2,7 procentpoint over den samlede arbejdsstyrkes ledighed. For nyuddannede med en erhvervsfaglig hovedforløbsuddannelse var ledigheden 9,4% i 2002. For de nyuddannede med en mellemlang videregående uddannelse var ledigheden i samme år 8,1%.

De nyuddannede med en kort videregående uddannelse var dem, der havde sværest ved at vinde indpas på arbejdsmarkedet lige efter endt uddannelse. Deres ledighed udgjorde hele 26,6% i 2002.

Også de nyuddannede kandidater havde svært ved at komme i beskæftigelse; i 2002 var ledigheden 24,9%.

Set fra 1997 til 2002 havde både de nyuddannede med en kort videregående uddannelse og de nyuddannede med en kandidatuddannelse de højeste ledighedsprocenter.

Tabel 5.3 De nyuddannedes ledighed sammenlignet med den samlede ledighed i arbejdsstyrken opgjort på højeste fuldførte uddannelse (15-69-årige). Procenterne er beregnet inden for hver uddannelsesgruppe, 1997– 2002

Note: Ledigheden i arbejdsstyrken er opgjort i uge 48 efter højeste fuldførte uddannelse. Ledige indeholder aktiverede, og derfor er ledighedstallene højere end ledighedstallene, som er opgjort i tabel 5.4. Uddannelsessøgende, der arbejder under 28 timer om ugen, er talt uden for arbejdsstyrken som studerende.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/login/ndb?z_sessionid=88635223
&z_logid=70381506&z_transnr=3&z_action=tabel&z_rapportid=66261914

Figur 5.3 De nyuddannedes ledighed og den samlede ledighed i alt (15-69-årige), 1997–2002

Kilde: Netpublikationen: http://static.uvm.dk/publikationer/2005/befolkning/ udarbejdet af UNI•C Statistik & Analyse for Undervisningsministeriet.

5.4 Ledighed og uddannelse

Ledigheden er faldet markant fra 1994 til 2003. I 2003 lå den samlede ledighed på 4,6% mod 12,3% i 1994. Kvindernes ledighed er fortsat højere end mændenes. I 2003 var kvindernes ledighed 4,9% mod mændenes 4,4%.

Generelt gælder, at jo højere uddannelse, jo lavere ledighed, men der findes undtagelser fra reglen.

Ledigheden er faldet markant. Den samlede ledighed faldt fra 12,3% til 4,6% fra 1994 til 2003. Fra 2002 til 2003 steg ledigheden dog svagt.

Knækket i ledighedskurven fra 1995 til 1996 kom alle uddannelsesgrupper til gode, også personer uden afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ledigheden for gruppen: grundskole-, gymnasial og uoplyst uddannelsesbaggrund, lå på 6,7% i 2003 mod 17,2% i 1994. Disse personer har, ikke overraskende, generelt langt større ledighedsrisiko end personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

For personer med en erhvervsfaglig uddannelse var ledigheden i 2003 4,1% mod hele 10,6% i 1994.

I 2003 udgjorde ledigheden for personer med en kort videregående uddannelse 4,4%; i 1994 lå den på 9,4%.

Ledigheden for personer med en mellemlang videregående uddannelse var den laveste af alle grupper (i 2003 2,2%).

Universitetsbachelorernes og kandidaternes ledighed lå i 2003 på hhv. 4,9% og 3,5%.

I 2003 var kvindernes ledighed på nær ledigheden blandt kvinder med mellemlange videregående uddannelser – for alle uddannelsers vedkommende højere end mændenes.

Den samlede ledighed for kvinder udgjorde i 2003 4,9% mod mændenes 4,4%.

De kvinder, som ikke havde en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse (inkl. uoplyst uddannelse) i 2003, havde en ledighed på 7,4% mod mændenes 6,1%.

De sidste ti års fald i kvindernes ledighed er større end faldet i ledigheden for mændene. Fra 1994 til 2003 faldt kvindernes ledighed med 8,5 procentpoint, mændenes faldt med 6,9 procentpoint.

Tabel 5.4 Ledighedsprocent af arbejdsstyrken, fordelt efter højeste fuldførte uddannelsesniveau og køn (15-69-årige), 1994–2003

Note: Ekskl. uddannelsessøgende. I denne ledighedsberegning indgår aktiverede personer ikke, og derfor er ledighedstallene lavere end ledighedstallene i tabel 5.3.

1) Uoplyst uddannelse er personer, som Danmarks Statistik ikke har uddannelsesoplysninger på, fx indvandrere.

Figur 5.4 Samlet ledighedsprocent af arbejdsstyrken, fordelt efter højeste fuldførte uddannelsesniveau (15-69-årige), 1994–2003

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel HFU2.

5.5 Forventet tid i uddannelse, beskæftigelse og ledighed for de unge i Danmark og i udvalgte lande

I Danmark er de 15-29-årige 8,1 år i uddannelse og 6,9 år uden for uddannelsessystemet. I de 8,1 år, de danske unge er i gang med en uddannelse, er de samtidig beskæftigede i 4,6 år. Danske unge er dermed mange år i uddannelse og samtidig i beskæftigelse i forhold til unge i andre lande.

De 15-29-årige er 8,1 år i uddannelsessystemet og 6,9 år uden for uddannelsessystemet. Danmark er dermed det land sammen med Finland, hvor de unge er længst tid i gang med en uddannelse i forhold til de øvrige lande, der indgår i opgørelsen. I gennemsnit for landene, der indgår i opgørelsen, er de unge i 6,4 år i gang med en uddannelse og i 8,6 år uden for uddannelsessystemet i nævnte aldersgruppe.

Denne opgørelse belyser de 15-29-åriges forventede tid i uddannelse (opdelt på tid i og uden for beskæftigelse) samt tid uden for uddannelsessystemet (opdelt på tid som beskæftiget, ledig og uden for arbejdsstyrken). Der kan være forskelle på, hvordan landene opgør ledigheden (på årsbasis eller på et bestemt tidspunkt).

Der er meget store forskelle mellem landene på den forventede tid i uddannelsessystemet – fra 3,2 år i Tyrkiet til 8,1 år i Danmark. I den største del af landene er de unge i alderen 15 til 29 år, i gang med en uddannelse mellem 5 og 7 år.

I de 8,1 år, danskerne i aldersgruppen 15-29-årige er i gang med en uddannelse, er de samtidig i beskæftigelse i 4,6 år, hvilket er meget højt i forhold til de øvrige lande. Her er de unge således typisk i beskæftigelse i 2 år eller mindre, samtidig med at de er i gang med en uddannelse. Dog ligger Island og Schweiz relativt højt, begge med 3,9 år i beskæftigelse.

I årene, hvor de 15-29-årige i Danmark ikke er i gang med en uddannelse, forventes de at være ledige i 0,4 år og uden for arbejdsstyrken i 0,5 år. Ungdomsledigheden og den forventede tid uden for arbejdsstyrken er dermed lav i Danmark i forhold til de øvrige lande. I gennemsnit for de deltagende lande er de unge ledige i 0,8 år og uden for arbejdsstyrken i 1,3 år.

1) Kun 15-24-årige.

Figur 5.5 Forventet tid i og uden for uddannelse, beskæftigelse og ledighed for de 15-29-årige i Danmark og udvalgte lande – 2002

Kilde: ”Education at a Glance, 2004, tabel c4.1a)”, OECD.

5.6 Indkomst fordelt efter uddannelsesniveau i Danmark og i udvalgte lande

I Danmark som i andre lande stiger indkomsten normalt med uddannelsesniveauet. I Danmark er indkomstspredningen dog relativt lille sammenlignet med spredningen i andre lande.

Med stigende uddannelsesniveau følger normalt stigende indkomst. Det gælder for Danmark som for andre lande. Indkomstspredningen varierer dog meget landene imellem.

Danmark hørte i 2002 til de lande, der har mindst forskel i lønindkomsten mellem personer med en kort og personer med en lang uddannelse. Fx. tjener en mand (25-64 år) med alene en grundskoleuddannelse, hvad der svarer til 87% af, hvad en mand med en ungdomsuddannelse som højst afsluttede uddannelse tjener. En mand med en kort videregående uddannelse tjener 110% af gennemsnittet for gruppen med en ungdomsuddannelse, og en mand med en mellemlang eller universitetsuddannelse 139%.

Der er i Danmark en relativt stor forskel i lønindkomsten mellem personer med en ungdomsuddannelse og personer med mellemlang videregående uddannelse/universitetsuddannelse, men i en international sammenhæng er forskellen ikke stor. Personer med en grundskole-uddannelse som højeste fuldførte uddannelse tjener, som det ses, noget mindre end personer med en ungdomsuddannelse, og forskellen for disse grupper er større end i fx Finland for både mænd og kvinder.

Generelt er indkomstspredningen stor i fx USA, UK og Portugal, mens den er mindre i fx Norge og Schweiz.

En forklaring på, at kortuddannede i Danmark har så relativt høj en indkomst, kan være, at der er forholdsmæssigt mange på arbejdsmarkedet uden erhvervs-kompetencegivende uddannelse, men med lang almen uddannelse suppleret med forskellige former for efteruddannelse. Efteruddannelse medregnes ikke i denne opgørelse, så gruppen af ufaglærte omfatter i Danmark mange reelt, men ikke formelt kvalificerede.

Lønspredningen er lidt mindre for kvinder end for mænd i Danmark, mens der er betydeligt større forskel mellem mænd og kvinders lønspredning i fx Ungarn.

Tabel 5.6 Gennemsnitlig indekseret indkomst for 25-64-årige, fordelt efter uddannelse og køn i Danmark og i udvalgte lande – 2002

Note: Indkomsten er defineret som lønindkomst. Opgørelsen er ikke vægtet for heltid/deltid. Der er mange forskelle landene imellem med hensyn til opgørelsesmetoder og definitioner.

1) 1997, 2) 1998, 3) 1999, 4) 2000, 5) 2001

Figur 5.6 Gennemsnitlig indekseret indkomst for 25-64-årige kvinder, fordelt efter uddannelse i Danmark og i udvalgte lande – 2002

Kilde: Education at a Glance 2004 (tabel A11.1a.), OECD.

5.7 15-åriges læse-, matematik- og naturvidenskabelige kompetencer i Danmark og i udvalgte lande

De danske resultater fra OECD-undersøgelsen PISA viser, at læsefærdighederne i Danmark er som gennemsnittet for alle de deltagende lande. Matematikfærdighederne ligger i den bedste halvdel og naturfagsfærdighederne i den dårligste.

Resultaterne fra anden runde af OECD-undersøgelsen ”Programme for International Student Assessment (PISA)” fra 2003 viser, hvor godt unge mennesker omkring afslutningen af grundskolen er forberedt til at møde udfordringer i dagens og fremtidens samfund. PISA fokuserer på de unges evne til at reflektere, bruge deres viden og erfaringer samt håndtere problemer i forhold til deres eget liv. Disse resultater omfatter tre faglige områder: læsning, matematik og naturfag. Målingerne forudsætter, at eleverne forstår at analysere og reflektere over indholdet i de stillede opgaver.

Resultaterne viser, at de 15-åriges læse-færdigheder i Danmark er som gennemsnittet for alle de deltagende lande. Matematikfærdighederne ligger i den bedste halvdel og naturfagsfærdighederne i den dårligste.

De danske elevers læsefærdigheder ligger med en score på 492 lige omkring gennemsnittet for hele OECD (494). De danske resultater er på niveau med resultaterne i Norge og Island, mens de svenske resultater er lidt bedre (514), og Finland placerer sig helt i top med en score på 543.

Danske elevers færdigheder i matematik ligger i den bedste halvdel med en score på 514 mod et OECD-gennemsnit på 489. I Norden har kun Finland og Island et højere niveau.

Danmark placerer sig med en score på 475 i færdigheder i naturfag et stykke under gennemsnittet for OECD på 496. I alle de øvrige nordiske lande er niveauet højere end i Danmark.

Ud over de tre faglige områder indgår der i den internationale færdighedsundersøgelse også målinger af elevernes sociale og personlige kompetencer. Resultaterne viser bl.a., at danske elever i international sammenhæng føler en rimelig høj grad af tilknytning til skolen og er interesserede og samarbejdsvillige i skoleregi (fremgår ikke af tabellen).

Tabel 5.7 15-åriges læse-, matematik- og naturvidenskabelige kompetencer i Danmark og udvalgte lande opgjort på scorer - 2003

Note: Data for UK er ikke medtaget, da svarprocenten var for lav.

Figur 5.7 15-åriges læsekompetencer i Danmark og udvalgte lande opgjort på scorer - 2003

Kilde: Learning for tomorrow's world. First results from PISA 2003. Programme for International Student Assessment (PISA).

5.8 Befolkningen fordelt efter højeste fuldførte uddannelse

Uddannelsesniveauet i Danmark stiger fortsat. I de seneste år er der blevet langt færre med kun en grundskoleuddannelse og flere med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. I 2003 havde 55,0% af befolkningen (15-69-årige) en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 1994 var det kun 48,1% af befolkningen. I 2003 havde flere kvinder end mænd en videregående uddannelse.

Der er generationsforskelle i aldersgruppen, idet ældre normalt har fået en del mindre uddannelse, målt i uddannelsesår, end yngre. En betydelig del af de ældre har kun 7 års skolegang. I 1972 blev undervisningspligten hævet til 9 år, og herefter har stort set alle fået mindst 9 års skolegang. Især mange yngre har deltaget i forskellige former for voksenuddannelse (indgår ikke i opgørelsen). Endelig har en del af gruppen med grundskoleuddannelse været i gang med fx en erhvervsfaglig uddannelse uden at afslutte den. Hertil kommer gruppen af uoplyste (3,0% i 2003), som principielt kan have fuldført en uddannelse på et hvilket som helst uddannelsesniveau.

Fra 1994 til 2003 steg uddannelsesniveauet i Danmark (15-69-årige). I 1994 havde mindst 48,1% af befolkningen en erhvervskompetencegivende uddannelse mod mindst 55,0% i 2003.

I 2003 havde 33,5% af de 15-69-årige en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Denne andel har været konstant faldende siden 1994. Faldet udgør 8,2 procentpoint.

I 2003 havde 8,5% af befolkningen en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, heraf 6,2% en almen- og 2,3% en erhvervsgymnasial uddannelse.

Af de 55,0% af befolkningen, der havde erhvervet sig en erhvervskompetencegivende uddannelse, har 33,9% en erhvervsfaglig uddannelse og 21,1% en videregående uddannelse. Personer med en lang videregående uddannelse udgjorde samlet 5,0%. Andelen af personer med en videregående uddannelse steg med 1,5 procentpoint fra 1994 til 2003.

I 2003 havde 19,6% af mændene i befolkningen en videregående uddannelse. Kvindernes andel var 22,8%.

Det tager år at ændre væsentligt på befolkningens samlede uddannelsesniveau. Der skal mange nye årgange af bedre uddannede unge til at opveje ældre årganges lavere uddannelsesniveau. Effekten af, at flere af en årgang unge får en ungdomsuddannelse, og af et stærkt øget optag til de videregående uddannelser, viser sig derfor først rigtigt i løbet af mange år.

Tabel 5.8 Befolkningen (15-69-årige), fordelt på højeste fuldførte uddannelsesområde og køn, 1994-2003

Note: Omfatter 15-69-årige ekskl. voksen- og efteruddannelse. Opgjort på højeste fuldførte uddannelse og er inkl. uddannelsessøgende.

1) En overvejende del er indvandrere og efterkommere, der ikke har fuldført en uddannelse i Danmark, men også personer, som Danmarks Statistik ikke har uddannelsesoplysninger på.

Figur 5.8 Befolkningen (15-69-årige), fordelt på højeste fuldførte uddannelsesområde, 1994, 1998 og 2003

Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, Tabel HFU1.

5.9 Arbejdsstyrkens uddannelsesmæssige sammensætning

I 2002 udgjorde den samlede arbejdsstyrke i Danmark ca. 2,681 mio. personer. Arbejdsstyrkens samlede uddannelsesniveau steg.

Den samlede arbejdsstyrke består af personer, som er i beskæftigelse, og personer, som er ledige, opgjort efter højeste fuldførte uddannelse.

I 2002 udgjorde arbejdsstyrken (15-69-årige) 2.681.434 personer. Det svarer til omkring 70,5% af befolkningen i aldersgruppen.

Et mindre antal i arbejdsstyrken havde alene fuldført en grundskoleuddannelse. I 2002 var det ca. 680.200 personer. Fra 1997 til 2002 faldt antallet pænt med 12,1%.

Rundt regnet 40% af 2002-arbejdsstyr-ken (ca. 1,067 mio. personer) havde en erhvervsfaglig uddannelse. Fra 1997 til 2002 steg antallet endvidere med 2,4%.

I 2002 havde ca. 692.300 personer i arbejdsstyrken en videregående uddannelse. Heraf havde 53,1% en mellemlang videregående uddannelse. I 1997 var der ca. 600.100 personer med et videregående uddannelsesforløb. Antallet steg således pænt i perioden (en stigning på 15,4%).

Antallet af personer i arbejdsstyrken med en uoplyst uddannelsesbaggrund steg fra ca. 41.200 personer i 1997 til ca. 47.000 personer i 2002. Dette svarer til en stigning på 14,1%.

Andelen med en uoplyst uddannelsesbaggrund lå på mellem 1,5% og 1,9% af arbejdsstyrken.

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau steg i den betragtede periode. Det ses, ved at andelen med alene en grundskoleuddannelse i arbejdsstyrken faldt fra 29,1% i 1997 til 25,4% i 2002. Derimod lå andelen med en gymnasial baggrund nogenlunde stabilt.

Det ses tillige, at omkring 39-40% af arbejdsstyrken havde en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 26,0% havde en videregående uddannelse. For de videregående uddannelser ses en stigende andel af personer i arbejdsstyrken; i 1997 udgjorde de ca. 23,0%.

Tabel 5.9 Arbejdsstyrken (15-69-årige) opgjort på højeste fuldførte uddannelse, 1997-2002

Note: Uddannelsessøgende, der arbejder under 28 timer om ugen, er ikke talt med (indgår i gruppen uden for arbejdsstyrken som studerende, fremgår ikke af denne tabel). Arbejdsstyrken er målt i uge 48.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning, se evt. http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/login/ndb?z_sessionid=88635223
&z_logid=70381506&z_transnr=3&z_action=tabel&z_rapportid=66261914

Figur 5.9 Den procentvise fordeling af arbejdsstyrken, opgjort på højeste fuldførte uddannelse - 2002

Kilde: Netpublikationen: http://static.uvm.dk/publikationer/2005/befolkning/ udarbejdet af UNI•C Statistik & Analyse for Undervisningsministeriet.

Denne side indgår i publikationen "Tal der taler 2005" som kapitel 5 af 5
© Undervisningsministeriet 2004