Bilag 0: Resumé af kommentarer fra referencegrupper m.fl. til samlet udkast til rapport om styringsanalysen

Baggrund

Udvalget for styringsanalysen har sendt et samlet rapportudkast til kommentering hos analysens tre referencegrupper med repræsentanter fra uddannelsessektoren. Der henvises til bilag 3 om referencegrupperne.

I det følgende resumeres de modtagne kommentarer til rapportudkastet. De enkelte høringssvar, som danner grundlag for resumeet, kan læses på webadressen: http://www.uvm.dk/kommunalreform/styringsanalyse/forside.htm?menuid=40.

Modtagne svar

Alle tre referencegrupper har afgivet fælles og internt enige høringssvar. Dog har Bestyrelsesforeningen for CVU samt VUC forstanderforeningen afgivet særskilte kommentarer vedrørende punktet om bestyrelsessammensætning, jf. nedenfor.

Foruden referencegruppernes kommentarer er modtaget kommentarer fra Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser og fra Amtsrådsforeningen.

Generelt

Analysen modtages generelt positivt af referencegrupperne for henholdsvis bestyrelsesforeninger og lederforeninger, der betegner analysen som god og grundig, og man erklærer sig enig i de problemstillinger, der rejses. Lærerorganisationerne udtrykker derimod kritik af analysen, som ifølge lærerorganisationerne ikke lever op til kommissoriet, især hvad angår fokus på uddannelsernes kvalitet.

Amtsrådsforeningen anfører, at analysen repræsenterer en ukritisk tilgang til statsligt selveje, og at problemstillinger bl.a. vedrørende manglende koordinering og samarbejde mellem institutioner behandles utilstrækkeligt. Amtsrådsforeningen foreslår, at der anvendes samme model for institutionssamarbejder i relation til ungdomsuddannelserne.

Lederforeningerne ser positivt på rapportens målsætninger, men finder også, at det bliver en meget stor opgave at udmønte rapportens indhold, og der udtrykkes bekymring for kompleksiteten i et nyt styringssystem. Det anføres, at man finder det meget væsentligt at tilstræbe enkelhed og gennemsigtighed i styring og rapporteringskrav, og at nøgleordet i udmøntningen bør være forenkling.

Opsummering af særlige kritikpunkter

Forslaget om at reducere bestyrelsernes størrelse mødes af kritik fra både bestyrelsesforeningerne og lederforeningerne. Imod forslaget fremføres især, at forslaget indebærer en (for stor) reduktion af parternes repræsentation i bestyrelserne. Det vurderes væsentlig at opretholde parternes repræsentation med tilstrækkelig vægt. Samtidig betvivles den positive effekt af forslaget om mindre bestyrelser. Lederforeningerne vurderer endvidere, at de interne medlemmer (medarbejdere og elever/studerende) især i mindre bestyrelser vil blive overrepræsenterede.

Fra lederforeningernes side rejses endvidere kritik af for ufleksible rammer for bestyrelsessammensætningen, som ikke tager højde for, at institutionerne har forskellige behov. Eksempelvis vurderes det ikke hensigtsmæssigt, at alle institutioner skal have bestyrelsesmedlemmer fra både kommunalbestyrelser og regionsråd. Samtidig savnes af nogle institutioner repræsentation af arbejdsmarkedets parter.

Bestyrelsesforeningerne og lederforeningerne er endvidere kritiske over for forslaget om at indføre statsligt selveje for alle institutionerne og sanktionsforslaget om, at Undervisningsministeriet får mulighed for at give institutionsbestyrelsen pålæg om at indsætte en af ministeriet godkendt ekstern ansvarlig for eksamen/uddannelsesforløb. Det anføres, at de to forslag er uklare og giver anledning til væsentlig betænkelighed, og at de bør drøftes nærmere.

Lærerorganisationernes kritik vedrører især selve analysearbejdet, som ikke vurderes at have tilstrækkelig fokus på sikring af undervisningskvalitet. Lærerorganisationerne kritiserer taxametersystemet for at indeholde negative kvalitetsincitamenter, og bloktilskudsprincippet kritiseres for at indebære en risiko for, at undervisningsmidler ikke anvendes til formålet.

Opsummering af kommentarer vedrørende de enkelte forslag

1. Forslag om generel styrkelse af bestyrelsesarbejdet
(bl.a. gennem kodeks for godt bestyrelsesarbejde, styrket ledelsesinformation)

Bestyrelsesforeningerne støtter forslaget om, at der udarbejdes et sæt anbefalinger om godt bestyrelsesarbejde.

Lærerorganisationerne ønsker præciseringer bl.a. af, at den daglige leders forpligtelse til at indhente råd også bør omfatte pædagogisk råd.

2. Forslag om bestyrelsessammensætning
(professionalisering af bestyrelsen via ændret bestyrelsessammensætning, bl.a. færre paritetisk udpegede medlemmer og flere uafhængige i generelt mindre bestyrelser. Udelukkelse af MF'er i bestyrelserne af habilitetsmæssige årsager.)

I underbilag vedlægges en oversigt, som sammenfatter udvalgets forslag til fremtidig bestyrelsessammensætning i såvel de eksisterende som de nye institutioner.

Indførelse af kompetenceprofiler
Bestyrelsesforeningerne tilkendegiver, at de er enige i forslaget om, at bestyrelserne skal udarbejde en kompetenceprofil, og at denne skal anvendes i forbindelse med udpegning af medlemmer. Bestyrelsesforeningerne foreslår i den forbindelse, at der indføres bevillinger til efteruddannelse af bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsesforeningerne er endvidere enige i, at bestyrelserne skal selvsupplere sig ift. manglende kompetencer ud fra bestyrelsens kompetenceprofil. Det ønskes imidlertid, at der kun afsættes én, højst to pladser hertil.

Lærerorganisationerne udtrykker kritik af princippet om selvsupplering med henvisning til, at bestyrelsens legitimitet bl.a. som forvaltere af offentlige uddannelser for offentlige midler bringes i fare.

Paritetsprincipper på erhvervsskoleområdet
Bestyrelsesforeningerne udtrykker kritik af, at forslaget om bestyrelsessammensætning indebærer en reduktion af parternes repræsentation. Især forslaget om at gøre bestyrelserne mindre kritiseres, mens forslaget om at afsætte pladser til sikring af fornødne kompetencer findes relevant, selv om dette også indebærer en reduktion i parternes repræsentation.

Bestyrelsesforeningerne argumenterer med, at parterne har ansvaret for størsteparten af uddannelserne og deres indhold, og at det derfor er vigtigt, at de også på det lokale plan har væsentlig medindflydelse. Der henvises til, at den danske uddannelsesmodel har vist sin styrke ved, at den landsdækkende uddannelsespolitik og -regulering kan udføres smidigt på institutionerne med støtte fra bestyrelserne med deres repræsentation fra arbejdsmarkedets parter.

Mindre bestyrelser (6-10 medlemmer)
Både bestyrelsesforeningerne og lederforeningerne udtrykker kritik af forslaget om mindre bestyrelser. Dels vil mindre bestyrelser resultere i en omfattende reduktion af parternes repræsentation på erhvervsskoleområdet, idet der samtidig skal afsættes pladser til bestyrelsens selvsupplering ift. manglende kompetencer. Dels rejses tvivl om, at bestyrelser på 6-10 medlemmer er mere effektive end de nuværende, som normalt har en størrelse på 6-12 medlemmer.

Lederforeningerne fremfører det yderligere argument imod at gøre bestyrelserne mindre, at det problem, de ser med overrepræsentation af interne medlemmer (medarbejdere og elever/studerende), bliver større, jo mindre bestyrelserne skal være.

Bestyrelsesforeningerne og lederforeninger er på den baggrund enige om, at bestyrelsernes nuværende størrelse på 6-12 bør opretholdes.

Bindinger vedr. bestyrelsessammensætningen på tværs af institutionsforskelle
Lederforeningerne finder de bindinger, som er indeholdt i forslaget, uhensigtsmæssigt stramme, og der stilles forslag om, at de forskellige institutioner gives større frihed til at sammensætte bestyrelserne med udgangspunkt i behov. Eksempelvis vurderes det ikke hensigtsmæssigt, at alle institutioner skal have bestyrelsesmedlemmer fra både kommunalbestyrelser og regionsråd. Samtidig savnes af nogle institutioner repræsentation af arbejdsmarkedets parter.

Medarbejder- og elev-/studenterrepræsentanter
Lederforeningerne fremfører, at forslaget om repræsentation af institutionens medarbejdere og elever/studerende på i alt fire personer (heraf to med og to uden stemmeret) vil resultere i en overrepræsentation af interne medlemmer, især hvis bestyrelserne skal gøres mindre. Det foreslås på den baggrund, at der alene bliver én repræsentant fra hver af de to grupper. Der henvises til, at begge grupper har mulighed for brugerindflydelse gennem andre af institutionens organer. Lederforeningerne finder det endvidere uacceptabelt, at der i udvalgets forslag opereres med medlemmer fra samme valggruppe hhv. med og uden stemmeret.

Bestyrelsesforeningerne er enige i udvalgets forslag om, at to medlemmer udpeget af hhv. medarbejdere og elever/studerende bliver ordinære medlemmer med stemmeret. Det fremhæves dog, at der er et problem mht. inhabilitet i forbindelse med lokalforhandlinger om løn og arbejdsforhold og spørgsmål om eleverne/de studerendes forhold. Der påpeges behov for, at der udarbejdes særlig vejledning herom.

Lærerorganisationerne fremfører det synspunkt, at alle fire repræsentanter for medarbejdere og elever/studerende bør have stemmeret.

Øvrige repræsentanter
Lærerorganisationerne finder ikke, at kommunalbestyrelsernes repræsentation med 1 medlem er tilstrækkelig. Endvidere ønsker man indført bestemmelser om repræsentation bl.a. af forældre i ungdomsuddannelserne, kultur- og erhvervsliv og grundskolesektoren.

Særlige bemærkninger vedrørende de enkelte institutionssektorer
CVU Bestyrelsesforeningen gør særskilt opmærksom på, at man er enig i udvalgets forslag til bestyrelsessammensætning på CVU-området.

VUC forstanderforeningen gør særskilt opmærksom på, at forslaget om, at erhvervsskolesektoren er repræsenteret i VUC's bestyrelser, er uheldigt, idet sektoren udgør en af VUC's nærmeste konkurrenter. Forslaget vurderes derfor at indebære en risiko for habilitetsproblemer. Samarbejde og koordinering foreslås i stedet at finde sted i regi af det lovpligtige institutionssamarbejde, uddannelsesudvalg mv.

Amtsrådsforeningen bemærker, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at erhvervsskolesektoren er repræsenteret i VUC's bestyrelse, mens det omvendte ikke gør sig gældende.

Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser finder forslaget om bestyrelsessammensætning på deres område mangelfuldt, idet arbejdstagerside i forslaget ikke er repræsenteret i bestyrelsen. Man finder det væsentligt, at repræsentanter fra begge af arbejdsmarkedets parter inddrages i bestyrelsesarbejdet.

3. Forslag om indførelse af kvalitetssystemer og auditering generelt, øget brug af akkreditering
4. Forslag om indførelse af ressourceregnskab som led i en samlet forenklet rapportering
5. Forslag om indførelse af brugerdeklarationer til elever og studerende

Der er fra alle tre referencegrupper generel enighed om forslagene til styrkelse af informationsgrundlaget (forslag 3, 4 og 5).

Lederforeningerne understreger, at det er væsentligt, at forslagenes intention om også at resultere i en forenkling af rapporteringskravene realiseres i praksis. Der gives udtryk for bekymring over for kompleksiteten i et nyt styringssystem. Det understreges, at rapporteringskravene hidtil er præget af mange enkeltstående og ukoordinerede rapporteringskrav, hvilket er unødigt ressourcekrævende.

Lærerorganisationerne kritiserer forslaget vedr. auditering for at være for mangelfuldt beskrevet. For så vidt angår forslag om akkreditering, vurderes det væsentligt, at Undervisningsministeriet fortsat er garant for den nationale kvalitet og standard, og at dette ikke udliciteres.

6. Forslag om styrket tilsyn
(styrket kvalitetsindikatorberedskab)

Lederforeningerne anfører, at de output-orienterede kvalitetsindikatorer, som der for øjeblikket arbejdes med at indføre i Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn, ikke tegner et billede af institutionernes arbejde og kvaliteten heraf. I videreudviklingen af målingerne, som foreslået af udvalget, bør målinger på output ske på baggrund af værdier for input,
f.eks. eleverne/de studerendes faglige og sociale udgangspunkt.

Lærerorganisationerne vurderer, at anvendelse af kvalitetsindikatorer vil ske på bekostning af fokus på de faglige miljøer og spørgsmålet om, hvordan fagene og undervisningen kvalitetssikres og videreudvikles. Ligesom lederforeningerne peger lærerorganisationerne endvidere på, at output-indikatorer bør sættes i relation til institutionernes input.

7. Forslag om nye sanktioner
(bl.a. indsatsaftaler og mulighed for at give pålæg om at indsætte en af ministeriet godkendt ekstern ansvarlig for eksamen/uddannelsesforløb)

Bestyrelsesforeningerne er enige i, at der kan være behov for at justere de nuværende sanktionsmuligheder. Det nævnes, at foreningerne tidligere har været inddraget i høring over Undervisningsministeriet udkast til sanktionspolitik, og at de uklarheder i oplægget, som bestyrelsesforeningerne påpegede i den forbindelse, endnu er uafklarede. Det anbefales på den baggrund, at drøftelserne fortsættes.

Lederforeningerne anfører, at forslaget om, at Undervisningsministeriet får mulighed for at give institutionsbestyrelsen pålæg om at indsætte en af ministeriet godkendt ekstern ansvarlig for eksamen/uddannelsesforløb, er uklart. Lederforeningerne stiller sig uforstående over for konstruktionen og påpeger, at det vil være indgribende i forhold til bestyrelsens ansvar over for Undervisningsministeriet, hvilket udgør en væsentlig grundpille i selvejet. Sanktionsforslaget vurderes at give en uklar ledelsesstruktur i forhold, som bør være en sag mellem bestyrelsen og den daglige ledelse.

8. Forslag om tidssvarende roller og formaliseret dialog og samarbejde mellem ministerium og institutionssiden

Alle tre referencegrupper ser meget positivt på forslaget om at indføre mere faste og formaliserede rammer for systematisk dialog og forpligtende samarbejde mellem Undervisningsministeriet og institutionssiden.

Lærerorganisationerne udtrykker kritik af, at lærerorganisationerne ikke nævnes som dialogpart.

9. Forslag om grundtilskudsreform
(i højere grad baseret på udbud og med udkantsgrundtilskud)

Lederforeningerne er enige i, at grundtilskud er et velegnet redskab til udmøntning af politiske målsætninger om institutionsstrukturen. Lederne påpeger samtidig, at der i erhvervsskolesektoren kan findes adskillige eksempler på, at det er endog meget omkostningskrævende f.eks. ved en fusion at opretholde en lukningstruet institutions lokale uddannelsessted. På den baggrund kan man ikke tilslutte sig, at en ny grundtilskudsmodel skal være udgiftsneutral, hvis dette betyder, at meget omkostningskrævende ønsker om at opretholde lokale uddannelsessteder skal finansieres gennem omfordeling mellem institutionerne og uden tilførsel af yderligere ressourcer. Det understreges, at der er behov for at klarlægge, hvilke institutioner der på baggrund af opstillede kriterier kan forventes at have særlige behov.

Lærerorganisationerne udtrykker kritik af, at forslaget om grundtilskud er formuleret for løst. Lærerorganisationerne udtrykker bekymring for, at de nye selvejende institutioners nye administrative opgaver vil kræve ressourcer på bekostning af undervisningen, og efterlyser på den baggrund en sikring af, at midler, som er tænkt brugt til undervisning, også bruges hertil.

10.Taxametersystemet
(forenkling af brugen af særtaxametre)

Bestyrelsesforeningerne og lederforeningerne ser meget positivt på forslaget om at gennemgå det eksisterende taxametersystem med sigte på at sanere det nuværende antal tildelingsparametre til fordel for de ordinære taxameterbevillinger.

Der udtrykkes generelt ønske om en øget grad af fælles og gennemsigtigt grundlag for beregning af taxametrene. I den forbindelse foreslår lederforeninger, at der etableres en model for beregning af taxametre indeholdende taxametrets bestanddele.

Rådet for Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser ønsker, at der afsættes midler til særlig indsats i forhold til svage elevgrupper. Udvalget foreslår endvidere etableret et samarbejdstaxameter til samarbejde mellem SOSU-skoler og praktiksteder.

11. Harmonisering af selvejelovgivning
(indførelse af statsligt selveje på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, CVU'er og enkeltstående MVU-institutioner med sigte på at harmonisere institutionernes forhold til forvaltningsloven, offentlighedsloven m.fl.)

Bestyrelsesforeningerne er enige i det ønskelige i at harmonisere rammerne for institutionernes forvaltning, men finder forslaget særdeles uklart og derfor vanskeligt at kommentere. Det understreges, at forslagets forskellige aspekter bør tydeliggøres og drøftes nærmere. Bl.a. bør det drøftes, om en fuldstændig omfattelse af forvaltningsloven, offentlighedsloven m.fl., som foreslået af udvalget, er er en optimal løsning, eller om delvis omfattelse er den bedste løsning. Bestyrelsesforeningerne påpeger endvidere, at betegnelsen “statslig” om selvejeformen er misvisende, og det anbefales, at den fjernes, så det fælles udtryk bliver “selvejende institutioner”.

Lederforeningerne er ligeledes enige i sigtet med harmonisering, men er samtidig meget kritiske over for forslaget. Det anføres, at institutionerne vil fratages nogle af de frihedsgrader, som er “det ægte” selvejes kendetegn, og som har været en succes. Det er opfattelsen, at harmonisering snarere bør ske ved, at de nye selvejende institutioner omfattes af samme vilkår som de nuværende selvejende institutioner.

Både bestyrelsesforeningerne og lederforeninger fremhæver, at ændringen vil betyde en væsentlig forøgelse af institutionernes administrative opgaver, som bør få indflydelse på fastsættelsen af taxametret for fællesomkostninger.

Bestyrelsesforeningerne fremsætter endvidere ønske om, at det bliver muligt for bestyrelserne at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring i takt med, at opgaver og ansvar forøges.

Underbilag: Sammenfatning af udvalgets forslag til fremtidig bestyrelsessammensætning i såvel de eksisterende som de nye selvejende institutioner

Fodnoter

[7] Med særlige kompetencer inden for institutionsdrift, selveje og økonomi.

[8] Med særlige uddannelsesfaglige kompetencer, evt. erfaring fra andre regelstyrede institutioner.

[9] Med særlige uddannelsesfaglige kompetencer, evt. erfaring fra andre regelstyrede institutioner.

Denne side indgår i publikationen "Styringsanalysen – analyse af uddannelsesområdets styringssystem" som bilag 0 af 4
© Undervisningsministeriet 2005