|
Bilag 1: Kommissorium for analyse af uddannelsesområdets styringssystemUndervisningsministeriet Kommissorium for analyse af uddannelsesområdets styringssystem Af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om strukturreform fremgår, at det almene gymnasium og hf, voksenuddannelsescentre og forberedende voksenundervisning inkl. ordblindeundervisningen,
sygeplejerskeuddannelsen og radiografuddannelsen samt social- og sundhedsuddannelserne placeres i staten. Institutionerne skal overgå til selveje og taxameterfinansiering i en ny og moderniseret form. Forud for overgangen til selveje og taxameterfinansiering skal gennemføres en generel analyse af styringssystemet
med det formål at evaluere den nuværende styringsmodel. Analysens formål er at tilvejebringe et grundlag for, at der politisk kan træffes beslutning om hvordan det nuværende styringssystem kan moderniseres, herunder hvordan styringen inden for de nye
institutionsområder kan tilrettelægges. Analysen omfatter nuværende og kommende regulerede institutionsområder under Undervisningsministeriet, dvs. institutioner, hvis primære opgave er at give undervisning, der fører til nationalt anerkendt
kompetence. Analysens vurderinger skal tage afsæt i de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger om høj kvalitet i uddannelserne, høj gennemførelsesfrekvens, geografisk tilgængelighed til et bredt og varieret uddannelsesudbud og effektiv ressourceanvendelse. Det forudsættes, at styringssystemet skal sikre hensigtsmæssige rammebetingelser, der giver institutioner mulighed for at udmønte disse målsætninger konkret i forhold til lokale uddannelsesbehov og løsningsmuligheder. Udvalget skal vurdere styringssystemets egnethed i forhold til at realisere de uddannelsespolitiske målsætninger. Analysen skal omfatte vurdering af selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesregler og tilsyn ud fra en betragtning om, at disse fire styringsdimensioner tilsammen skal udgøre et hensigtsmæssigt og sammenhængende styringssystem, herunder:
Analysen og vurderingen af selvejet og taxameterfinansieringen omfatter kun Undervisningsministeriets område. Vurderingerne skal endvidere tage hensyn til, at institutionerne inden for de nye institutionsområder i udgangspunktet er særligt sårbare over for udsving i tilgang og aktivitet på grund af, at de – i modsætning til fx erhvervsskolerne – er “monoinstitutioner” og endvidere ofte er relativt små. Analysen skal inddrage hidtidige erfaringer med styringen, og udvalget kan inddrage foreliggende kilder og tidligere analyser af styringsdimensionerne og styringssystemet i analysen. Som resultat af den samlede vurdering kan der stilles anbefalinger til ændringer og justeringer af styringssystemet. Forslagene skal indeholde en belysning af de omfordelingsmæssige og økonomiske
konsekvenser mellem uddannelser, institutioner/institutionstyper og regioner. Udvalget skal også fremkomme med anbefalinger til rammer for det fremtidige bestyrelsesarbejde, herunder vedrørende kompetencer og sammensætning (interessevaretagelse, personlige kompetencer/partsvalg, ansvar for institutionens samlede styring, medarbejderog elevrepræsentation mv.), samt samspillet mellem bestyrelser og ledelser på institutionerne. Organisation og deltagere Analysen forankres og gennemføres i et embedsmandsudvalg med deltagelse fra Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og
Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet er formand for udvalget. Udvalget skal inddrage konkret viden om institutionsdrift, og udvalget kan herudover rekvirere bidrag til analysen fra særlige eksperter til belysning af forskellige delproblemstillinger. Tidsplan Analysen afrapporteres til undervisningsministeren inden 1. august 2005 med henblik på forelæggelse for Ø-udvalget og med henblik på, at udvalgets konklusioner kan indgå i grundlaget for lovgivning i folketingsåret 2005/06.
Denne side indgår i publikationen "Styringsanalysen – analyse af uddannelsesområdets styringssystem" som kapitel 1 af 4 |
||
Til sidens top |