10. Konklusion om de nye selvejende institutionsområder

Som følge af kommunalreformen overgår gymnasierne, hf-kurserne, VUC'erne, SOSU- skolerne og radiograf- og sygeplejeskolerne pr.
1. januar 2007 fra amtseje til selveje.

Rammerne for selvejet fra 2007 er endnu ikke fastlagt endeligt. Ved lov nr. 590 af 24. juni 2005 om ændring af en række love på Undervisningsministeriets område indføres for de gymnasiale institutioner og voksenuddannelsescentrene statsligt selveje, som træder i kraft samtidigt med amtskommunernes nedlæggelse. Disse institutioner er selvejende inden for den offentlige forvaltning, og deres formue tilfalder statskassen i tilfælde af ophør. Herudover er lovens selvejemodel så vidt muligt samstemt med den selvejemodel, som kendes for erhvervsskoler, CVU'er m.fl.

Social- og sundhedsskolerne og sygepleje- og radiografskolerne er blevet omfattet af henholdsvis loven om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og loven om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse.

Som opfølgning på nærværende analyse vil der i folketingsåret 2005/2006 blive fremsat lovforslag, som præciserer selveje- og tilskudsmodellen.

Institutionernes nye opgaver
De nye institutionsområder er i dag undergivet et helt andet styringskoncept end de eksisterende selvejende institutioner. Institutionsområdet er karakteriseret af en anden kompetence- og ansvarsfordeling mellem de forskellige forvaltningsled, herunder med væsentlig færre økonomiske og administrative dispositionsbeføjelser på det lokale niveau. Overgangen til selveje vil således byde på principielt helt nye opgavetyper. Institutionerne skal – i lighed med de nuværende selvejende institutioner – med de begrænsninger, der følger af andre regler, selv træffe beslutning om bl.a. optagelse af elever/studerende, ansættelse og afskedigelse af personale, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, indkøb af materialer, udstyr og inventar samt lokaleforsyning gennem egne bygninger eller lejemål. Løsningen af disse og en lang række afledte opgaver, som for de fleste amtslige institutioners vedkommende hidtil er løst af de amtslige forvaltninger, kræver for mange af institutionerne opbygning af en mere professionel ledelse og administration på den enkelte institution eller i administrative fællesskaber mellem institutionerne.

På indholdssiden er de nye selvejende institutioner allerede undergivet Undervisningsministeriets bestemmelser, og den indholdsmæssige styring foregår på samme måde som indholdsstyringen på de eksisterende selvejende institutioner, dvs. ved bekendtgørelsesfastlagte bestemmelser om mål, struktur mv. og med et tilsyn varetaget af Undervisningsministeriet.

De nye selvejende institutioner er karakteriseret ved at have et relativt smalt udbud, og de er typisk små institutioner. Bortset fra dette forhold ligner de amtslige institutioner, som overgår til staten i 2007, på mange måder de selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område.

Overgangen til selveje for de amtslige uddannelsesinstitutioner indebærer på det administrative og ledelsesmæssige område en række store udfordringer. Helt grundlæggende er det en omstillingsproces, hvor institutionerne skal lære at anvende de nye frihedsgrader, som selvejet giver dem.

Erhvervsskolerne, som alt andet lige har en mere kompleks virksomhed end de nuværende amtslige institutioner, har gennemgået en tilsvarende proces i begyndelsen af 1990'erne og med et godt resultat. På den baggrund, og fordi de amtslige institutioner har relativt god tid til at forberede sig på omstillingen, og der i Undervisningsministeriet sker en koordination af overgangsprocessen i en til formålet oprettet organisatorisk enhed (Center for Strukturreform), er det forventningen, at institutionerne vil komme gennem denne omstillingsproces på en hensigtsmæssig måde. Muligheden for at indgå i administrative fællesskaber, udlicitere administrative opgaver eller sammenlægge sig med andre selvejende institutioner stiller institutionerne meget frit med hensyn til at organisere løsningen af de administrative og ledelsesmæssige opgaver på en måde, som ud fra lokale behov og ønsker skønnes at være optimal.

Bestyrelser
I lovgivningen er det fastsat, at der på hver institution skal nedsættes en midlertidig bestyrelse, som i 2006 skal varetage institutionernes langsigtede interesser i forhold til amtsrådene samt træffe beslutninger af strategisk betydning for institutionernes fremtidige virke som selvejende institutioner. I kapitel 11 stilles forslag om fremtidig sammensætning af bestyrelserne.

Overgang til taxametersystemet
Det er udvalgets vurdering, at taxametersystemet har vist sig at udgøre et fleksibelt og finmasket bevillingssystem, som med få og enkle tilpasninger kan imødekomme meget varierede krav, herunder også de krav, som overførslen af de nye institutionsområder stiller, dvs. sikring af små institutioners overlevelse og sikring af et bredt og varieret udbud, bl.a. i overensstemmelse med gymnasiereformens intentioner.

Det er udvalgets vurdering, at indplaceringen af de nuværende amtslige uddannelser i det eksisterende takstsystem og indførelse af et system af nye grundtilskud vil være tilstrækkelige styringsredskaber til at sikre en sådan fordeling af de eksisterende amtslige uddannelsesressourcer mellem institutionerne fremover, at det er foreneligt med de politiske mål for institutionsområdernes udvikling. Kommunalreformen giver således ikke grundlag for at foreslå grundlæggende ændringer af taxametersystemets indretning,
f.eks. ved introduktion af helt nye elementer.

Takstfastsættelsen vil ske efter grundige analyser af de amtslige institutioners økonomi. Overgangen til taxameterstyring vil være udgiftsneutral for hver sektor set under et, og der vil blive indført overgangsordninger, som tillader en lempelig tilpasning for den enkelte institution.

Ud fra det hidtidige forberedelsesarbejde med besøgsrunder til amterne, og en særlig møderunde i forbindelse med indhentning af en lang række økonomi- og aktivitetsoplysninger fra amterne, der netop er ved at være afsluttet, tyder alt på, at det vil være muligt at fastlægge aktivitetsopgørelses- og taxametermodeller inden for den ramme for taxameterstrukturer, som anvendes på de øvrige regulerede områder, herunder ved anvendelse af den anbefalede ændrede grundtilskudsmodel, som er omtalt i kapitel 11.

Der er en række særlige, afgrænsede problemstillinger, som vil kræve grundigere analyse. Det gælder afdækning af behovet for eventuelle tillægstakster (f.eks. til særlige uddannelsesforløb) og for særlige geografisk betingede grundtilskud (særlige udkantsgrundtilskud), men dette vurderes at kunne rummes inden for de muligheder, som de kendte modeller giver.

Særlige forhold vedrørende sikring af små gymnasier lokalt
I forbindelse med gymnasiernes overgang til selveje, har undervisningsministeren fået bemyndigelse på det almengymnasiale område til at gribe ind midlertidigt over for gymnasier, som fastsætter en så høj elevkapacitet, at det er til skade for en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede eksisterende kapacitet, herunder særligt på de små gymnasier, som bl.a. kan ligge i udkantsområder. Det må på forhånd forventes, at hjemlen vil medvirke til at kunne fastholde et lokalt udbud af stx.

På grundlag af konklusionerne i kapitel 9 og 10 opsummeres nedenfor de styringsredskaber, som udvalget vurderer bør indgå i det fremtidige styringssystem for de selvejende institutioner. Redskaberne er opført under den relevante målsætning, de vurderes at medvirke til at opfylde.

Denne side indgår i publikationen "Styringsanalysen – analyse af uddannelsesområdets styringssystem" som kapitel 10 af 11
© Undervisningsministeriet 2005