7. Uddannelsessektorens erfaringer og synspunkter

7.1 Referencegrupperne

Det fremgår af kommissoriet, at udvalget skal inddrage konkret viden om institutionsdrift i analysen.

Uddannelsessektorerne er inddraget i analysearbejdet via referencegrupper med repræsentanter fra henholdsvis bestyrelsesforeninger, lederforeninger og lærerorganisationer inden for de relevante uddannelses- og institutionsområder.

Analysen beskæftiger sig både med et meget overordnet perspektiv og mange store uddannelsesområder. De berørte parter tæller derfor ganske mange. I vedlagte bilag 3 findes en oversigt over de deltagende foreninger og organisationer.

Inddragelsen er sket via møder og referencegruppernes skriftlige bidrag til udvalget. Der er afholdt fælles møder for referencegrupperne dels i februar 2005, da analysearbejdet blev igangsat, med det formål at drøfte analysens tilrettelæggelse. Og dels som led i arbejdets afsluttende fase med det formål at drøfte udvalgets overvejelser om forslag til ændringer og justeringer af styringssystemet. Til disse møder var også inviteret repræsentanter fra de centrale uddannelsesråd, elev/studenterorganisationer og Amtsrådsforeningen.

Undervejs i arbejdsprocessen er endvidere afholdt særskilte møder med hver af referencegrupperne. Der er derudover afholdt enkelte møder med referencegrupper, som har anmodet herom, herunder et særskilt møde med referencegruppen for lærerorganisationerne, og et særskilt møde med elev-/studenterorganisationer, der ikke har en egen referencegruppe.

Udvalget finder inddragelsen af den viden, uddannelsessektorerne besidder, overordentlig væsentlig for at sikre et kvalificeret grundlag for analysen. Med henblik på størst mulig åbenhed i processen er der på Undervisningsministeriets websted oprettet en særlig webside under “Kommunalreformen”, hvor visse typer af dokumenter fra analysearbejdet løbende er blevet offentliggjort. Adressen er: http://www.uvm.dk/kommunalreform/styringsanalyse/forside.htm?menuid=40

Udvalget har modtaget skriftlige bidrag udarbejdet af de enkelte referencegrupper. Herudover har flere af de enkelte parter, som er repræsenteret i referencegrupperne, indsendt særskilte bidrag, bl.a. i form af tidligere udarbejdede analyser og notater. Det skal bemærkes, at Undervisningsministeriet også i perioden, inden analysearbejdet blev igangsat, modtog skriftlige input til arbejdet, herunder også fra uddannelsesråd og elev-/studenterorganisationer, som ikke har egen referencegruppe.

I dette kapitel er det sigtet at sammendrage uddannelsessektorernes væsentligste erfaringer med og synspunkter om styringssystemet således, som de er kommet til udtryk i de skriftlige input til arbejdet, referencegrupper og andre har bidraget med. Det er ikke formålet i dette kapitel at foretage en vurdering af de synspunkter, der fremføres. Synspunkterne vil derimod blive inddraget i de tematiske problematiseringer, udvalget foretager i kapitel 8, hvor formålet er at vurdere styringssystemet i forhold til de enkelte uddannelsespolitiske og generelle målsætninger, det skal opfylde.

Enkelte af synspunkterne, som fremføres i bidragene, vedrører forhold, som ligger uden for analysens område, f.eks. momskompensation og stedtillæg. Disse synspunkter er noteret i Undervisningsministeriet og vil blive fulgt op i anden anledning.

De enkelte skriftlige bidrag, som danner grundlag for sammendraget, kan læses på webadressen ovenfor.

Det skal bemærkes, at især referencegruppen for lærerorganisationer undervejs i analysearbejdet har haft kommentarer, som vedrører selve analysen. Disse kommentarer er ikke gengivet i sammendraget, som alene omhandler synspunkter vedrørende styringssystemets fremtidige indretning.

7.2 Sammendrag af referencegruppernes synspunkter om styringssystemet

Generelt giver uddannelsessektorerne udtryk for en høj grad af tilslutning til den grundlæggende indretning af Undervisningsministeriets styringssystem med decentraliseret beslutningskompetence til de enkelte institutioners bestyrelser og central styring via mål og rammer, taxameterfinansiering samt tilsyn. Holdningen i uddannelsessektorerne er overvejende, at man ønsker den nuværende styringsmodel fastholdt, men at der er behov for justeringer og videreudvikling på visse punkter.

Der er også en høj grad af enighed mellem uddannelsessektorernes forskellige parter om, hvori styringssystemets styrker og svagheder består. Opfattelsen af taxameterfinansieringen udgør dog en undtagelse, idet der hersker forskellige opfattelser hos lederorganisationer og lærerorganisationer af, hvorvidt taxameterfinansieringen rummer overvejende positive eller negative kvalitetsincitamenter.

Dette vil blive uddybet nedenfor, hvor interessenternes opfattelser af styrker og svagheder er søgt sammendraget.

Det skal bemærkes, at de forskellige skriftlige bidrag, udvalget har modtaget, har forskellig karakter og fokus. De temaer, bidragene behandler, har ikke været styret af en spørgeramme eller lignende, men er udtryk for interessenternes valg. Grundlaget for sammendraget i det følgende er således af meget sammensat karakter, og det skal bemærkes, at der i sammendraget alene søges resumeret hovedlinjer og principielle synspunkter. For uddybning af de enkelte interessenters samlede synspunkter om styringssystemet henvises til webadressen http://www.uvm.dk/kommunalreform/styringsanalyse/forside.htm?menuid=40, hvor de enkelte skriftlige bidrag kan hentes.

7.2.1 Selvejet

Det er en generel vurdering hos bestyrelsesforeninger og lederforeninger, at selvejets høje grad af selvforvaltning er optimal for at fremme institutionernes udviklingsorientering. Det begrundes eksempelvis med, at selvforvaltning giver institutionerne lokale prioriteringsmuligheder af indsatsområder mv., der kan understøtte den enkelte institutions langsigtede og strategiske udviklingsplan, mulighed for lokal pædagogisk profilering, målrettet ressourceallokering, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere og fysiske og virtuelle rammer for undervisningen, og for samarbejde mellem institutioner.

Det fremhæves, at bloktilskudsprincippet i taxametersystemet udgør en afgørende forudsætning for reel selvforvaltning. Det fremhæves også, at de særlige øremærkede taxametertilskud, som er kommet til i de seneste år og er taget ud af de ordinære taxametertilskud, udgør en uønsket begrænsning af selvforvaltningen. Samtidig vurderes disse tilskud ikke at have den tilsigtede styringsmæssige effekt, men alene at rumme uhensigtsmæssige sideeffekter (vil blive uddybet nedenfor).

Lærerorganisationerne fremfører imod bloktilskudsprincippet, at det bør sikres, at undervisningsmidler afsat til uddannelse, anvendes til uddannelse.

Fra elevside påpeges det, at den høje grad af selvforvaltning bør ledsages af skærpede krav til institutionerne om at offentliggøre oplysninger af relevans for kvaliteten. Det foreslås, at institutionerne skal udarbejde brugerdeklarationer, hvori der oplyses om forhold af relevans for kvaliteten, herunder pædagogiske og økonomiske prioriteringer.

Fra foreningen af Frie Samarbejdende MVUInstitutioner understreges det, at man finder det vigtigt, at der styres via uddannelsespolitiske målsætninger og ikke, som det ses at være sket i de seneste år på CVU-området, via institutionspolitiske målsætninger. Styring via uddannelsespolitiske målsætninger er en forudsætning for reel valgfrihed for institutionerne til at vælge organisationsstruktur og for metodefrihed. Tilsvarende bør der ikke fra centralt hold fastlægges vedtægtsmæssige krav vedrørende den enkelte institutions interne organisering.

7.2.2 Finansiering via taxametre, puljer og grundtilskud

Bestyrelsesforeninger og lederforeninger er enige i ønsket om at fastholde taxametersystemet og bloktilskudsprincippet, der af flere grunde vurderes at være det mest velegnede økonomistyringssystem for selvejende institutioner. Det nævnes eksempelvis, at den frie omflytningsret for institutionerne, der ligger i bloktilskudsprincippet, er en afgørende forudsætning for det reelle selveje i styringsmodellen, herunder for omstillingsparathed, fleksibilitet og kvalitetsarbejdet.

Lederforeningerne fremhæver, at institutionerne i forbindelse med ressourceallokering og økonomistyring har behov for forudsigelighed, gennemskuelighed og rimelighed.

Institutionerne finder det generelt meget væsentligt at have et godt planlægningsgrundlag, og der ønskes derfor øget anvendelse af flerårsaftaler.

Kvalitetsincitamenter

Taxameterfinansieringens kvalitetsincitamenter er formentlig det område, som parterne vurderer mest forskelligt.

Erhvervsskolernes lederforeninger fremhæver, at taxametersystemet giver incitament til brugervenlig adfærd, og HFI – Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser supplerer med, at taxametersystemet har en positiv betydning for udvikling af kvalitet i undervisningen på grund af det rum, det giver institutionerne for lokale prioriteringsmuligheder af indsatsområder mv. ud fra den enkelte institutions langsigtede og strategiske planlægning.

Lærerorganisationernes vurdering er derimod, at taxametersystemet kan rumme negative kvalitetsincitamenter. Der nævnes en risiko for, at institutionernes vurderinger af ansøgere i situationer, hvor der skal vurderes realkompetencer, underlægges økonomiske prioriteringer. Det er opfattelsen, at vurderingerne kan variere fra institution til institution, og at dette indebærer en risiko for svækkelse af den nationale kvalitetsstandard. Det nævnes også, at der er en risiko for, at lærere slækker på kravene i konkrete eksamenssituationer, da “den professionelle stolthed og ansvarlighed kan få det svært over for kampen om brødet”, hvis der varsles afskedigelser på institutionen. Endelig nævnes det, at det er til skade for institutionssamarbejdet, at institutionerne konkurrerer om at tiltrække elever/studerende, og der er et incitament til ikke at ville afgive elever til andre institutioner, da eleverne/de studerende udgør indtægts- og eksistensgrundlaget.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) påpeger, at udviklingen af taxametersystemet bør følges op med udvikling af et kvalitetsstyringssystem.

Ensartede vilkår for sammenlignelige uddannelser

Lederforeningerne er enige om, at institutionssektorerne bør have fælles grundvilkår. Der bør således tilskudsmæssigt alene differentieres på grundlag af forskelle i uddannelsernes behov.

FSI – Foreningen af Frie Samarbejdende MVU-institutioner udtrykker kritik af mange overgangsordninger og særordninger for bestemte institutionstyper og enkeltinstitutioner, herunder at enkeltinstitutioner kan opnå særordninger og særlige tildelinger gennem forhandlinger. Foreningen ønsker offentlighed om oplysninger om tildelinger til enkeltinstitutioner og større synliggørelse af samfundsomkostninger pr. studerende for forskellige uddannelser, bl.a. af hensyn til lige konkurrencevilkår.

I relation til den aktuelle fokus på små institutioners mulighed for at overleve i forbindelse med gymnasiernes overgang til selveje gør erhvervsskolernes lederforeninger opmærksom på, at der også blandt erhvervsskolerne er små institutioner. Det er foreningernes opfattelse, at de forskellige institutionsformer bør behandles ensartet og gives samme muligheder for at overleve i lokalområdet.

Om taxametersystemets indretning

Der er generel enighed om, at målsætningen må være et taxametersystem, som er enkelt og stormasket, og som består af dets oprindelige elementer, som omfatter grundtilskud, undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter og bygningstaxameter.

Økonomistyring vurderes generelt at være uegnet til styring af institutionernes kvalitetsarbejde, og taxametersystemet bør ikke til stadighed udvides med påbygning af nye kvalitetsorienterede elementer, jf. også nedenfor.

Det er generelt opfattelsen, at der er behov for større klarhed over, hvilke udgiftsarter taxametrene forudsættes at dække og om grundlaget for beregning af takstniveauerne.

Danmarks Erhvervsskoleforening og Forstandersammenslutningen foreslår, at taksterne ved fastlæggelsen er så omkostningsnære som muligt, men af hensyn til bureaukratiet, og fordi det vurderes at være en uoverskuelig opgave og kun tvivlsomt mulig, bør der ikke løbende foretages omkostningsbestemte justeringer.

Danmarks Erhvervsskoleforening og Forstandersammenslutningen fremfører ønske om, at alle taxametergrupper gøres tidstro, således at hele bloktilskuddet hele tiden følger elevudviklingen. Dette vil muliggøre investeringer, når elevtallet er stigende. I dag er kun undervisningstaxametret tidstro, mens der for de øvrige er op til to års forsinkelse.

Undervisningstaxametret Lederforeningerne foreslår, at der for undervisningstaxametret etableres en model til beregning af taxametre indeholdende taxametrets bestandsdele. Modellen skal gøre det muligt at beregne taxametre på et fælles og gennemsigtigt grundlag, først og fremmest taxametre til sammenlignelige uddannelser. Baggrunden for forslaget er opfattelsen af, at princippet om “gynger og karruseller” er gået for vidt. Det er en forudsætning, at institutionernes dispositionsret fastholdes.

FSI rejser kritik af, at praktiktaksterne er meget lave samtidig med, at institutionerne er uden indflydelse på praktikudgifterne, da disse fastsættes i en forhandling mellem Undervisningsministeriet og de respektive fagforeninger.

Lederforeningerne ser også praktiktaxametrene som et særligt problem.

Fællesudgiftstaxametret
Lederforeninger nævner, at fællesudgiftstaxametret giver anledning til stor irritation på institutionerne. Taxametret giver ikke dækning af udgifterne til obligatoriske opgaver, der løbende udvides, f.eks. i form af nye rapporteringskrav. Samtidig er der behov for, at der grundlæggende tages stilling til, hvilke udgifter taxametret skal finansiere.

Bygningstaxameter
Lederforeningerne nævner, at der også her er behov for stillingtagen til, hvilke udgiftsarter taxametret skal dække. Der peges endvidere på, at uhensigtsmæssigheder som f.eks. stedtillægs placering under bygningstaxametret bør undgås.

Bygningstaxameter på de nye selvejende institutionsområder
Lederforeningerne understreger, at der er behov for overgangsordninger for de nye selvejende institutioner. Det påpeges endvidere, at institutioner, som er underlagt fritidsloven – også når de overgår til selvejende institutioner – sættes i en konkurrencemæssig uheldig og uholdbar situation. Lærerorganisationerne foreslår, at der gennemføres analyse af fordele og ulemper ved Universitetsmodellen, der baserer sig på leje af statsejede bygninger.

Særtaxametre og puljer til særskilte formål
Alle referencegrupperne fremhæver, at taxametersystemet gennem de seneste år er blevet udbygget med uhensigtsmæssige ordninger, hvor dele af taxametrene er blevet trukket ud af de ordinære taxametre og anvendt som puljer og særtaxametre til særskilte formål.

Ordningerne vurderes ikke at have den tilsigtede effekt, da de særligt prioriterede målsætninger allerede er indeholdt i institutionernes generelle formålsbestemmelser, og institutionerne således allerede arbejder for at realisere disse. Puljer og andre øremærkede midler hentes fra taxameterbevillingerne, således at der bliver færre penge til rådighed for undervisningen.

Ordningerne vurderes endvidere at have den utilsigtede effekt, at selvejet er blevet indskrænket, og at de centralt definerede indsatsområder ofte resulterer i en forvridning af opgaveløsningen på en uhensigtsmæssig måde. Det har endvidere ført til selvstændige rapporteringskrav med øget bureaukrati og uigennemskuelighed.

For så vidt angår færdiggørelsestaxametret, som over de seneste år er tilføjet til det oprindelige taxametersystem, nævner lederforeningerne endvidere, at det – i modstrid med den politiske intention om at uddanne stadigt flere unge – kan betyde en svækkelse af institutionernes motivation til at optage studiesvage elever/studerende, som ikke med sikkerhed kan forventes at kunne gennemføre uddannelsen.

Uddannelsessektorernes løsningsforslag
Som alternativ metode til sikring af, at institutionerne arbejder inden for de særlige politisk prioriterede indsatsområder, der allerede er en del af institutionernes formål, foreslås det fra både bestyrelsesside og lederside, at skolerne i øget omfang afrapporterer deres indsats som en del af den ledelsesberetning, institutioner udarbejder og indsender til Undervisningsministeriet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Det indgår i forslaget, at midlerne, som indgår i puljeordninger og særtaxametre – bortset fra ekstraordinære formål/midler, der ønskes opretholdt – føres tilbage i de ordinære taxametre. Anvendelsen af puljer kan derved begrænses.

Fra centralt hold skal endvidere stilles krav om særlig tæt rapportering for indsatsen i centralt definerede indsatsområder, og der skal følges op gennem det centrale tilsyn.

Hvis det ønskes at koble økonomiske incitamenter til opnåelsen af resultater, foreslås det at anvende modellen fra ledernes resultatkontrakter, hvor institutionen mister økonomi, hvis resultaterne ikke vidner om en tilstrækkelig indsats.

Grundtilskud
Det er en generel holdning, at grundtilskud skal sikre små institutioner og regional spredning af udbuddet.

Lederforeningerne har den holdning, at grundtilskud skal sikre institutionsstørrelser på 200-300 elever. Det er deres vurdering, at grundtilskud ikke bør afhænge af volumen (årselever), men at der kan blive behov for differentiering.

Bevillingsniveauet
Institutionsforeningerne rejser kritik af især fællesudgiftstaxametret. Det påpeges, at opgaverne løbende udvides, uden at institutionerne kompenseres økonomisk.

Erhvervsskolernes lederforeninger gør opmærksom på, at institutioner igennem en årrække har måttet vinke farvel til en række overskudsgivende aktiviteter, og at princippet om “gynger og karruseller” derfor ikke længere er realistisk og ikke bør lægges til grund ved takstfastsættelser inden for de ordinære uddannelser.

HFI nævner i denne forbindelse, at det er vigtigt, at mulighederne for indtægtsdækket virksomhed, hvor indtjeningsmulighederne allerede i dag er begrænsede, ikke reduceres fremover, f.eks. gennem indførelse af begrænsninger af omfanget af IV målt i forhold til omfanget af ordinær aktivitet.

FSI nævner, at økonomiske besparelser på uddannelsesområdet bør fastlægges i et mere langsigtet perspektiv og meldes ud til institutionerne i god tid, da det er en langsigtet opgave at udvikle og gennemføre pædagogiske omlægninger, f.eks. i retning af en større grad af selvstudie i stedet for undervisning.

Rektorforsamlingerne for sygeplejerske- og radiografuddannelserne rejser kritik af, at praktiktaxametret alene sigter på at dække udgifter til administration af praktikordningerne og ikke tager højde for, at institutionerne afholder udgifter forbundet med bl.a. vejledning, koordinering og kvalitetssikring i den kliniske undervisning, interne kliniske prøver og undervisning i færdighedslaboratorier, der varetages af institutionens undervisere. Det kritiseres endvidere, at refusionstaxameter alene gives til nogle af sundhedsuddannelserne, og derved skaber ulige vilkår for forhandling med sundhedsvæsenets institutioner om uddannelsespladser.

Øget gennemsigtighed i institutionernes økonomi og ressourceprioritering
REU påpeger, som også nævnt ovenfor, at udviklingen af taxametersystemet bør følges op med udvikling af et kvalitetsstyringssystem. Det anbefales endvidere, at informationsgrundlaget videreudvikles, så der kan tilvejebringes et mere retvisende og sammenligneligt billede af de enkelte institutioners økonomi for uddannelsessystemets interessenter. Dette vil bl.a. forudsætte mere klare konteringsregler, som kan sikre mere ensartet og præcis kontering af udgifter og indtægter.

Som nævnt ovenfor, er det også et ønske fra elev-/studenterside, at der offentliggøres information om institutionernes økonomiske prioriteringer som led i egentlige brugerdeklarationer.

Administrative forenklinger
Lederforeningerne nævner, at der er behov for bedre koordinering af de informationskrav, forskellige enheder i Undervisningsministeriet stiller. Foreningerne ønsker i den forbindelse, at Undervisningsministeriet sikrer, at institutionerne har et rapporteringssystem, som svarer til informationskravene.

Institutionerne ønsker endvidere et moderne og tidssvarende fælles elektronisk økonomisystem implementeret.

HFI og FS gør opmærksom på, at den momskompensationsordning, som gælder for erhvervsskolerne i forhold til Undervisningsministeriet, er meget kompliceret og bør erstattes af den almindelige momsafløftning gennem Told og Skat, som erhvervsvirksomheder har. Ordningens sigte er at øge de selvejende institutioners muligheder for at udlicitere driftsopgaver.

Foreningerne nævner EVE-rammen som et andet eksempel på en ordning med stor administrativ byrde, som ønskes forenklet.

FSI gør opmærksom på, at der har udviklet sig en underskov af regler for studenterafhængige ydelser, som er meget administrativt tunge.

7.2.3 Kvalitetsudvikling og -sikring

Det er en generel holdning, at såvel de lokale som de centrale klassiske kvalitetssikringsmekanismer og nyere kvalitetssystemer skal fastholdes og videreudvikles.

Det nævnes bredt, at kvalitetstilsynet bør intensiveres, bl.a. ved øget anvendelse af kvalitetsindikatorer, som er udviklet i et samarbejde med uddannelsessektoren. Kvalitetsindikatorer bør suppleres af evalueringer og kvalitative analyser.

Hvad angår offentliggørelseskrav udtrykkes fra bl.a. lærerorganisationer og elevorganisationer ønske om, at informationskravene specificeres nærmere, herunder ønskes konkret mere offentlighed om antallet af lektioner.

For så vidt angår nyere kvalitetssikringsmekanismer er det lederforeningernes vurdering, at de forskellige informationsbehov og tilvejebringelsen af ønskede informationer med fordel kan koordineres i ét sammenhængende kvalitetssystem på tværs af institutionerne. Dette kan betyde, at alle enkelte informationsbehov i Undervisningsministeriet, offentlighedens og institutionens interne informationsbehov tilgodeses gennem få og enkle arbejdsgange, og at resultatet bliver overskueligt.

Undervisningsministeriet bør endvidere etablere et centralt kvalitetssystem, som skal gennemføre undersøgelser af uddannelsernes kvalitet og sikre opfølgning af undersøgelsesresultaterne på en mere systematisk måde, end det hidtil er sket.

HFI nævner, at måling af kvalitet ikke alene bør fokusere på output, men også inddrage input, niveauer og processer, da institutionerne bør måles på, hvor meget den enkelte elev har flyttet sig i fagligt i uddannelsestiden.

Lærerorganisationerne fremhæver ligeledes betydningen af input. Det påpeges, at bindinger i form af bekendtgørelser, love, anvendelse af midler m.m. er afgørende elementer, hvis uddannelseskvaliteten skal sikres.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning foreslår, at der lovfastsættes et minimum for anvendelse af lærerressourcer pr. elev på det aktuelle niveau.

For så vidt angår akkreditering foreslår CVURektorkollegiet (CVU-RK), at der, bl.a. i lyset af udenlandske erfaringer med i stigende grad at anvende akkreditering som styringsredskab, foretages en udredning af fordele og ulemper ved den danske model, der er baseret på lovgivning om forskellige institutionstyper, central godkendelse til udbud mv.

CVU-RK ser positivt på den nylige indførelse af akkreditering på MVU- og CVU- området. Det udestår imidlertid endnu at afklare, hvordan akkreditering som styringsredskab skal spille sammen med eksisterende styringsredskaber, herunder især central udbudsgodkendelse og styring gennem institutionsstruktur. Det er CVU-RKs vurdering, at akkreditering er egnet inden for åben uddannelse, mens regionale hensyn og hensyn til små fag på grunduddannelsesniveau betyder, at akkreditering anvendt her vil have uoverskuelige konsekvenser.

For så vidt angår censorinstitutionerne, foreslår lederforeningerne, at der etableres professionelle censorkorps for de enkelte uddannelser og for gymnasieuddannelserne også på tværs af uddannelserne og med fastlagte kvalifikationskrav til censorerne, for at sikre nationale standarder.

Lærerorganisationerne fremhæver, at det er vigtigt, at der fortsat er en betydelig procentdel af censorerne, der udpeges på tværs af regionerne.

For så vidt angår kvalifikationskrav, er det endvidere lederforeningernes opfattelse, at der for alle uddannelsesområder bør fastlægges krav til lærerkvalifikationer og til ledelseskvalifikationer.

7.2.4 Bestyrelserne

Lederforeningerne finder bestyrelsernes kompetencer, hvad angår ledelseserfaringer, uddannelses- og evt. forskningsindsigt, aftagerrepræsentation og politisk indsigt og tænkning, meget væsentlige. Det er lederforeningernes opfattelse, at udpegning af bestyrelsesrepræsentanter bør ske på baggrund af udformede kompetenceprofiler, som såvel bestyrelsernes samlede kompetence som de enkelte medlemmers kompetencer, indsigt og erfaring holdes op imod.

Lederforeningerne foreslår endvidere, at det bestemmes, at de udpegende organisationer udarbejder en bruttoliste over mulige repræsentanter, og at institutionens leder sammen med en (lille) interimbestyrelse udpeger de bestyrelsesmedlemmer, som har de bedste forudsætninger.

Lederforeningerne vurderer, at institutionsbestyrelserne bør bestå af højst 6-12 medlemmer.

HFI fremfører, at bestyrelsernes sammensætning bør afspejle hele institutionens uddannelsesportefølje og hele det relevante arbejdsmarked, men at dette ikke er tilfældet i dag, hvad angår erhvervsgymnasiet og KVU. Bestyrelserne bør fremover have deltagelse af repræsentanter fra aftagende uddannelsesinstitutioner og fra andre for den enkelte institution relevante samarbejdsparter.

HFI nævner endvidere, at der er behov for udvikling af et materiale, som over for erhvervsfolk og andre uddyber de særlige vilkår, der gælder for erhvervsskoler i et krydsfelt mellem offentlig og privat virksomhed. Der bør endvidere udvikles en vejledning for godt bestyrelsesarbejde.

For så vidt angår medarbejderrepræsentation i bestyrelserne, peger lederforeningerne på habilitetsproblematik samt risikoen for sammenblanding af forskellige funktionsområder. Her tænkes særligt på bestemmende indflydelse på ansættelse og afskedigelse af institutionens leder og revisor.

Lærerorganisationerne er af den opfattelse, at lærerne bør være medlemmer med stemmeret, bl.a. for at lærerne kan sikre, at økonomi ikke spiller negativt ind på uddannelseskvaliteten og for at sikre pædagogisk og demokratisk debat.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning argumenterer for generel større brugerindflydelse i form af, at eleverne repræsenteres med stemmeret i institutionsbestyrelserne, og at bl.a. elevrådsarbejdet understøttes økonomisk. Brugerindflydelse på institutionen ses som en forudsætning for elevernes opdragelse i demokratiske værdier.

I relation til spørgsmålet om elev-/studenterrepræsentation nævner CVU-rektorkollegiet, at MVU-sektoren forestår uddannelse af unge/voksne over 18 år, og at repræsentation af studerende på bestyrelsesniveau er et både kendt og anerkendt fænomen i sektoren.

Denne side indgår i publikationen "Styringsanalysen – analyse af uddannelsesområdets styringssystem" som kapitel 7 af 11
© Undervisningsministeriet 2005