2. Rapportens opbygning og hovedkonklusioner

Rapporten består af tre hoveddele:

1. Redegørelse og delanalyser (kapitel 3-7)
2. Samlet vurdering af styringssystemet i forhold til uddannelsespolitiske målsætninger samt konklusion (kapitel 8-10)
3. Forslag (kapitel 11)

I det følgende redegøres for indholdet i de enkelte af rapportens kapitler.

Del I. Redegørelse og delanalyser

Kapitel 3. Præsentation af uddannelses- og institutionsområderne

Kapitlet indeholder en overordnet beskrivelse af analysens uddannelser og institutioner og de generelle rammebetingelser, der gælder herfor.

Kapitel 4. Målsætninger og principper i det selvejebaserede styringssystem

I kapitlet redegøres for målsætninger og principper i det selvejebaserede styringssystem, herunder styringssystemets rationale samt aktører, rollefordeling og redskaber.

I kapitlets sidste afsnit redegøres for de ændringer, som vil ske i de amtslige institutioners opgaver, efter overgangen til selveje. Der redegøres endvidere kort for selve overgangen, herunder præmisserne for omlægningen.

Kapitel 5. Styringsredskaber i det selvejebaserede styringssystem

I kapitlet gives en samlet beskrivelse af de enkelte redskaber i styringen af uddannelser og institutioner.

Beskrivelserne omfatter de enkelte styringsredskaber, som anvendes inden for nedenstående områder. Afslutningsvist redegøres for de informationer, som samlet set udgør grundlaget for styringen.

Det skal understreges, at kapitlet har fokus på styringssystemets enkeltelementer og delproblemstillinger, og at der derfor ikke kan konkluderes på grundlag af kapitlet. I hvert underafsnit findes imidlertid en delkonklusion, som opsummerer de udviklingsbehov for de enkelte styringsredskaber, som udvalget foreløbigt kan konstatere på baggrund af redegørelsen:

Central styring af uddannelser

• Uddannelsernes indholdsmæssige styring sker på alle uddannelsesområderne gennem love og bekendtgørelser om uddannelserne og Undervisningsministeriets tilsyn. Dette gælder både de nuværende selvejende og de amtslige institutioners uddannelser.

Central styring af kvalitet

• Inden for eksamensområdet og censorområdet er der igangsat en udviklingsproces, som bl.a. fokuserer på sikringen af censorernes faglighed og censorinstitutionens uafhængighed af den institution, som afholder prøver og eksaminer, og som hver især kan bidrage til at styrke grundlaget for det centrale niveaus kvalitetssikringsindsats.
  
  
• Der gennemføres nu en proces med professionsbachelorakkreditering og University College-akkreditering. Udvalget vurderer, at denne udvikling sammenholdt med erfaringer internationalt, både hvad angår akkreditering og auditering, giver grundlag for at overveje mulighederne for at udvide anvendelsen af disse styringsredskaber i en dansk sammenhæng.

Decentral kvalitetssikring og -udvikling

• Der er på nuværende tidspunkt krav til institutionerne om at anvende kvalitetssikrings- og udviklingssystemer inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser og de korte videregående uddannelser. Det er udvalgets vurdering, at systemerne fungerer som et vigtigt omdrejningspunkt for institutionernes arbejde med at omsætte mål til tilfredsstillende resultater. Da der imidlertid fortsat er uddannelsesområder, hvor der ikke er tilsvarende krav om kvalitetssystemer, er det udvalgets vurdering, at kravene bør udbredes til at omfatte alle relevante uddannelsesområder.

Styring af institutionsstruktur, kapacitet og udvikling

• Styring af institutionsstrukturen sker primært via sammenlægninger af eksisterende institutioner til større og fagligt bredere enheder. Hensynene er på den ene side behovet for at sikre udviklingen af fagligt og økonomisk bæredygtige institutioner og på den anden side behovet for at sikre en vis geografisk spredning og bevarelsen af lokale uddannelsessteder af hensyn til den geografiske tilgængelighed til uddannelse.
  
  Blandt de væsentligste styringsredskaber til påvirkning af institutionsstrukturen har hidtil især været grundtilskud og overgangsordninger, som har kompenseret institutionerne i de tilfælde, hvor grundtilskud er bortfaldet ved sammenlægning, samt udbudsstyring.
  
  
• Det er udvalgets vurdering, at en grundtilskudsmodel kan udgøre et hensigtsmæssigt redskab til at sikre geografisk tilgængelighed til uddannelse ved at understøtte eksistensen af små institutioner med få uddannelser og understøtte den fremtidige udvikling i institutionsstrukturen med sammenlægninger på tværs af institutionsområder.
  
  
• Udvalget konstaterer, at udbudsstyringen i dag er bestemt af en række forskellige hensyn, og at rammerne for udbudsgodkendelser på de enkelte institutionsområder er forskellige, herunder er der forskelle på, i hvilket omfang rådgivende organer og interessenter inddrages i beslutningsprocessen. Udvalget vurderer i den forbindelse, at der bl.a. som følge af disse forskelle kan være behov for at videreudvikle modellen for udbudsplaceringer, herunder for at styrke vurderingerne af det faglige miljø som grundlag for beslutninger om udbudsplaceringer.
  
  
• For så vidt angår de nye selvejende institutionsområder og deres muligheder for at opretholde et lokalt udbud, konstaterer udvalget, at undervisningsministeren på det almengymnasiale område har fået bemyndigelse til at gribe ind over for institutioner, som fastsætter en så høj elevkapacitet, at der samlet set er tale om en uhensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse til skade for bl.a. mindre gymnasier i udkantsområder. Som også nævnt ovenfor, vurderer udvalget endelig, at behov for at sikre de lokale uddannelsesmiljøer ved at understøtte det økonomiske grundlag for små og institutioner med få uddannelser vil kunne imødekommes ved udvikling af grundtilskudsmodellen.

Styring af økonomi

• Taxametersystemet er den bærende bevillingsmodel til fordeling af de statslige tilskud, som udgør institutionernes primære indtægtsgrundlag. Taxametersystemet må dog fortsat suppleres af enkelte aktivitetsuafhængige tilskud for at sikre den nødvendige fleksibilitet i bevillingstildelingen i forhold til forskellige økonomiske, politiske og institutionelle behov, som et bevillingssystem må kunne tilgodese. Det gælder især behovet for at kunne imødekomme særlige politisk prioriterede målsætninger og indsatsområder og eksistensen af en institutionsstruktur, som sikrer geografisk tilgængelighed til uddannelse.
  
  For så vidt angår de nye selvejende institutionsområder konstaterer udvalget, at mindre institutioner med få uddannelser, der er særligt sårbare over for aktivitetsudsving, i det nuværende styringssystem primært tilgodeses via grundtilskudsordningen. Det er udvalgets vurdering, at denne tilskudsordning fremover kan indrettes fleksibelt, således at den også vil kunne imødekomme de særlige behov, som vil være gældende for de nye institutionsområder.
  
  
• Der er behov for at harmonisere og styrke informationsgrundlaget i forhold til den økonomiske styring, således at det fremover vil være muligt at foretage systematisk benchmarking af institutionernes ressourceanvendelse og udarbejde tværgående analyser mv.
  
  
• Kravene til institutionernes regnskabsaflæggelse og revision af indtægtsdækket virksomhed er blevet skærpet. Samtidig kan der være behov for at foretage opfølgning af, om disse ændringer er effektive og tilstrækkelige i forhold til at sikre den nødvendige gennemsigtighed i institutionernes udførelse af indtægtsdækket virksomhed.
  
  
• Der er velbegrundede forskelle i de tælleprincipper, som ligger til grund for opgørelsen af den ressourceudløsende aktivitet, idet tælleprincipperne tager højde for uddannelsernes forskellige målgrupper, progression og tilrettelæggelse mv.

Tilsyn:

• Der er behov for videre udvikling af indikatorbaserede metoder til overvågning, herunder af supplerende sektorspecifikke indikatorer, udviklet i samarbejdet med institutionssektorerne for at opnå optimal effekt.
  
  
• Der bør foretages en videreudvikling med henblik på at kombinere informationerne om henholdsvis kvalitet og økonomi, herunder analysere sammenhænge mellem kvalitet og økonomi og ressourceanvendelse som forudsætning for kvalitet.
  
  
• Tilsynet råder ikke over tilstrækkeligt konstruktive og fleksible reaktions-/sanktionsmuligheder. Bl.a. bør Undervisningsministeriet iværksætte indsatsaftaler med institutioner, som yder utilstrækkelige resultater og kvalitet.

Styring via interessenter og gennemsigtighed og åbenhed

• Der er behov for fra centralt hold at fastlægge rammer, som sikrer information målrettet eleverne/de studerendes behov som grundlag for at indgå i en reel dialog om kvalitet med institutionen. Det er udvalgets vurdering, at indførelse af brugerdeklarationer kan være et hensigtsmæssigt redskab til at fastholde institutionernes fokus på kvalitet og resultater.

Styringens informationsgrundlag

• Der har ikke hidtil ud fra en overordnet vurdering af det samlede styrings- og informationsbehov været foretaget en konsekvent koordinering mellem styringsredskaberne. Der eksisterer således ikke i dag et samlet system som grundlag for den centrale overvågning af kvalitet og resultater, men en række enkeltstående rapporteringskrav til institutionerne.
  
  
• Ud fra en samlet betragtning vurderes informationsgrundlaget på flere punkter at være utilstrækkeligt. Der er på én gang behov for at forenkle rapporteringskravene og for at nyskabe et mere tilstrækkeligt og relevant vidensgrundlag.

Kapitel 6.
Eksterne delundersøgelser

På en række områder har udvalget vurderet, at det foreliggende kildemateriale ikke har været tilstrækkeligt, og udvalget har derfor inddraget eksterne eksperter og konsulenter i forbindelse med gennemførelsen af delanalyser vedrørende udvalgte problemstillinger:

Resultaterne, som alle kan findes på denne webadresse: http://www.uvm.dk/kommunalreform/styringsanalyse/forside.htm?menuid=40, er indgået som grundlag for udvalgets drøftelser, konklusioner og anbefalinger.

Juridisk vurdering af institutionernes selveje (Kammeradvokaten)
Kammeradvokatens “Notat om det overordnede regelgrundlag for de statsligt selvejende institutioner samt bestyrelsens opgaver og ansvar” beskriver forskellige juridiske aspekter ved organiseringen af de amtskommunale institutioner som statsligt selvejende.

Undersøgelse af bestyrelsernes udviklingspotentiale (konsulentfirmaet Pluss i samarbejde med professor Steen Thomsen, Copenhagen Business School)
Undersøgelsens formål er dels at kortlægge de konkrete erfaringer med bestyrelsesarbejdet på de selvejende institutioner, herunder at beskrive praksis for sammensætning af bestyrelserne og bestyrelsernes kompetenceprofiler, dels at sætte fokus på udviklingspotentialet ved at opstille anbefalinger til godt bestyrelsesarbejde på uddannelsesinstitutionerne. Undersøgelsens overordnede konklusion er, at der generelt udføres et godt og solidt bestyrelsesarbejde på institutionerne, men at der bl.a. i takt med udviklingen i retning mod større og mere komplekse institutioner er behov for at sikre, at bestyrelserne dækker alle relevante kompetencer, som er nødvendige for at kunne matche fremtidens krav.

Undersøgelse af censorinstitutionen (Danmarks Evalueringsinstitut)
Formålet med undersøgelsen af censorinstitutionen er at vurdere, dels om censorerne fungerer efter intentionerne i regelgrundlaget, herunder om censorerne i praksis fungerer som en uafhængig instans, dels hvordan censorernes rapporteringer til Undervisningsministeriet vil kunne styrkes med henblik på mere systematisk anvendelse af informationerne i tilsynet med uddannelsernes kvalitet.

Undersøgelsen har bl.a. baggrund i den kritik af taxametersystemet, som har været rejst i den offentlige debat, og hvor argumentet bl.a. har været, at systemet rummede negative kvalitetsincitamenter til at sænke det faglige niveau i eksamenssituationen for at lade flere ressourceudløsende studerende bestå. Den kritik rummer samtidig en indirekte kritik af censorinstitutionen og stiller spørgsmålstegn ved censorinstitutionens funktion som et blandt flere redskaber til kvalitetssikring af uddannelserne.

Undersøgelsens hovedkonklusion er, at censorinstitutionerne generelt medvirker til at sikre det faglige niveau, og at det er faglig integritet og ansvarlighed – og ikke økonomiske incitamenter – der er afgørende for karakterfastsættelsen.

Responsum om mulige sammenhænge mellem taxametersystemet og uddannelsernes kvalitet (Danmarks Evalueringsinstitut) Rapporten er udarbejdet med baggrund i den offentlige debat om sammenhænge mellem taxametersystemet og uddannelsernes kvalitet. Formålet er dels at klarlægge de forskellige problemstillinger, som har været bragt op i debatten, dels at belyse såvel positive som negative kvalitetsincitamenter i taxametersystemet i et kritisk perspektiv på grundlag af foreliggende kildemateriale, herunder tidligere analyser af taxametersystemet. Af rapporten fremgår, at en lang række styringsredskaber og enkeltfaktorer på forskellige niveauer i uddannelsessystemet – herunder taxametersystemet – har betydning for uddannelseskvaliteten, hvorfor der er risiko for, at der i den offentlige debat om uddannelsernes kvalitet er for partielt fokus på taxametersystemet og dets kvalitetsmæssige virkninger. Taxametersystemet skal derfor vurderes i sammenhæng med en række andre styringsredskaber, som tilsammen skal sikre, at kvaliteten af uddannelserne kan fastholdes og udvikles.

På den baggrund er den overordnede konklusion i rapporten, at det er vanskeligt at påvise en entydig sammenhæng mellem enkelte faktorer i styringen og uddannelsernes kvalitet, og der findes i rapporten ikke belæg for, at taxametersystemet ud fra en isoleret betragtning skulle skabe incitamenter til at sænke det faglige niveau.

Det fremgår i den forbindelse, at incitamentsstrukturerne i taxametersystemet ikke er entydigt negative eller positive, og der kan derfor også argumenteres for, at taxametersystemets fokus på output bl.a. skaber incitamenter til at sikre høj gennemførelse og reduceret frafald og dermed også skaber incitamenter til kvalitetsforbedringer af uddannelserne.

Rapporten fremhæver, at der er overordnet tilfredshed med taxametersystemet som styringsredskab blandt de interviewede institutionsledere. Dette skyldes især, at taxametersystemet i sammenhæng med selvejemodellen har givet institutionerne et større ledelsesrum til at prioritere og disponere over ressourcerne i forhold til de lokale ønsker og behov. Utilfredsheden, som den bl.a. har været udtrykt i den offentlige debat, går således ikke på taxametersystemet som princip og styringsredskab, men har baggrund i den politiske takstfastsættelse og utilfredshed med de faktiske bevillingsniveauer.

Undersøgelse af institutionernes indtægtsdækkede virksomhed (IV) (konsulentfirmaet KPMG) Undersøgelsen havde bl.a. til formål at kortlægge omfanget og karakteren af institutionernes IV-aktiviteter og adfærd med henblik på at afdække, om IV-virksomheden indebærer en risiko for, at institutionernes ordinære virksomhed fortrænges f.eks. ved, at institutionens ressourcer systematisk prioriteres til fordel for konkurrenceudsatte og markedsorienterede aktiviteter.

Undersøgelsen konkluderer, at der ikke kan konstateres problemer vedrørende fortrængning, men at der snarere er positive synergieffekter mellem IV-aktiviteterne og den ordinære virksomhed. Undersøgelsen viser, at IV-omsætningen på flertallet af institutionerne udgør en marginal del af den samlede omsætning.

Undersøgelsen konkluderer endvidere, at der er behov for mere klare retningslinjer både i forhold til regler vedrørende kalkulation og regnskabspraksis og i forhold til definitionerne af, hvilke aktiviteter der kan betragtes som naturlige udløbere af institutionernes almindelige virksomhed.

Kapitel 7. Uddannelsessektorens erfaringer og synspunkter

Udvalget har modtaget skriftlige bidrag udarbejdet af de enkelte referencegrupper eller af de enkelte parter, som er repræsenteret i referencegrupperne.

Generelt giver uddannelsessektorerne udtryk for en høj grad af tilslutning til den grundlæggende indretning af Undervisningsministeriets styringssystem med decentraliseret beslutningskompetence til de enkelte institutioners bestyrelser og central styring via mål og rammer, taxameterfinansiering samt tilsyn.

Holdningen i uddannelsessektorerne er overvejende, at man ønsker den nuværende styringsmodel fastholdt, men at der er behov for justeringer og videreudvikling på visse punkter. Der peges især på behov for at sikre taxametersystemets enkelhed og undgå unødigt bureaukrati i form af omfattende og mangelfuldt koordinerede rapporteringskrav. Endvidere er det et ønske, at der satses på videreudvikling af relevant information om kvalitet i form af kvalitetsindikatorer som grundlag for tilsynet.

Der er en høj grad af enighed mellem uddannelsessektorernes forskellige parter om, hvori styringssystemets styrker og svagheder består. Opfattelsen af taxameterfinansieringen udgør dog en undtagelse, idet der hersker forskellige opfattelser hos lederorganisationer og lærerorganisationer af, hvorvidt taxameterfinansieringen rummer overvejende positive eller negative kvalitetsincitamenter.

Del II. Samlet vurdering af styringssystemet i forhold til uddannelsespolitiske målsætninger samt konklusion

Kapitel 8. Vurdering af styringssystemet i forhold til uddannelsespolitiske og generelle målsætninger

I de foregående kapitler har fokus været på styringssystemets enkeltelementer og delproblemstillinger.

Den samlede vurdering af styringssystemet og dets redskaber må imidlertid ske ud fra en helhedsbetragtning og i forhold til de målsætninger, det er styringens sigte at opfylde. Det kendetegner styringssystemet, at der indgår flere styringsredskaber i forhold til hver enkelt målsætning.

I kapitel 8 vurderes den samlede styring i forhold til en række grundlæggende og principielle krav til styringssystemer og i forhold til de uddannelsespolitiske målsætninger:

1. Høj uddannelseskvalitet og høj gennemførelse.
2. Særlige politisk prioriterede målsætninger.
3. Effektiv institutionsdrift og finansiering.
4. Geografisk tilgængelighed til udbud af høj kvalitet.

De spørgsmål, som søges besvaret i vurderingerne, er, om det nuværende styringssystem råder over tilstrækkelige og hensigtsmæssige styringsredskaber til at realisere de enkelte målsætninger, om styringsredskaberne bruges hensigtsmæssigt i praksis, og om styringsredskaberne spiller hensigtsmæssigt sammen.

Blandt udvalgets hovedkonklusioner skal fremhæves følgende:

Ad 1. Høj uddannelseskvalitet og høj gennemførelse
Det er udvalgets vurdering, at kvalitetsstyringen i princippet råder over relevante og dækkende styringsredskaber.

Koordineringen mellem de enkelte redskaber med tilhørende rapporteringskrav har imidlertid været mangelfuld, og der eksisterer derfor ikke i dag et samlet system som grundlag for den centrale overvågning af kvalitet og resultater. Det er udvalgets vurdering, at styringens informationsgrundlag er utilstrækkeligt, og at der er behov for at nyskabe sammenhængende, tilstrækkelige og relevante informationer om kvalitet og resultater.

Dette gælder især tilsynet, som også omtalt i kapitel 5. Givet institutionernes handlingsrum for selvstændige dispositioner er det centralt at sikre, at tilsynets overvågning er systematisk og baseret på relevante indikatorer og procedurer for behandling af problemsager. Dette kan sikre, at eventuelle problemsager opdages tidligt og håndteres effektivt. Der er samtidig behov for mere effektive redskaber til brug i opfølgningen. Bl.a. bør Undervisningsministeriet iværksætte indsatsaftaler med institutioner, som yder utilstrækkelige resultater og kvalitet.

Der er ligeledes behov for at udvikle relevant information om kvalitet som ledelsesinformation for bestyrelserne, og det vurderes hensigtsmæssigt at udvikle målrettet information om kvalitet til eleverne/de studerende i form af brugerdeklarationer, som både kan kvalificere elevernes/de studerendes forventninger og tydeliggøre institutionernes forventninger til eleverne/de studerende.

Et forbedret informationsgrundlag er en forudsætning for, at uddannelsessystemets aktører bliver i stand til at handle rationelt og på et fælles anerkendt grundlag af viden, hvilket igen er en forudsætning for, at decentraliseringen fungerer hensigtsmæssigt.

Ad 2. Særlige politisk prioriterede målsætninger Udvalget vurderer, at der er behov for at udvikle mere formaliserede og ansvarliggørende rammer for dialog mellem Undervisningsministeriet og institutionssiden. Institutionssiden bør endvidere inddrages mere systematisk og forpligtende i gennemførelse af udviklingsopgaver. Dette skal sikre klare udmeldinger om politisk prioriterede målsætninger og indsatsområder, og at der drages optimal nytte af den viden, uddannelsessektoren besidder lokalt.

I takt med, at fokus på kvalitet og resultater er øget i de seneste år, er der udviklet en række nye enkeltstående styringsredskaber, som løbende er blevet føjet til det hidtidige styringssystem. Der kan i dag konstateres et stort antal enkeltstående, men mangelfuldt koordinerede, styringsredskaber med selvstændige rapporteringskrav. Det vanskeliggør optimal målstyring, som snarere forudsætter få og klare mål. Den styringsmæssige udfordring i dag er derfor især at videreudvikle styringen i retning af en mere afbalanceret og gennemsigtig styring, som dels respekterer institutionernes dispositionsfrihed inden for deres formål, dels imødekommer behov for politisk prioritering.

Den løbende udvidelse af styringssystemet med nye redskaber og tilhørende rapporteringskrav har været nødvendiggjort af, at informationsgrundlaget om institutionernes ressourceanvendelse og sammenhængen mellem ressourcemæssige prioriteringer og kvalitet er utilstrækkelig. Udvalget stiller derfor forslag om, at der indføres et særligt ressourceregnskab med henblik på at skabe øget gennemsigtighed i institutionernes interne prioriteringer og dispositioner.

Behovet for supplerende styringsredskaber i form af f.eks. øremærkede tilskud forventes at blive reduceret ved klarere udmeldinger om politisk prioriterede målsætninger og indsatsområder, større gennemsigtighed i institutionernes kvalitet via ressourceregnskaber og et mere effektivt centralt tilsyn, hvor der iværksættes indsatsaftaler med de institutioner, som yder utilstrækkelige resultater og kvalitet. Indsatsaftalerne vil på den måde få karakter af udviklingskontrakter målrettet institutionernes særlige problemområder, og styringen vil på den måde i højere grad få formaliseret aftalekarakter.

Ad 3. Effektiv institutionsdrift og finansiering Udvalget er enigt i Idé- og Perspektivgruppens konklusion om, at taxametersystemet fortsat bør være den bærende bevillingsmodel i finansieringen af uddannelsesinstitutionerne, idet taxametersystemet i samspil med selvejeformen bl.a. sikrer effektiv institutionsdrift og optimal ressourceanvendelse i forhold til lokale behov og muligheder.

Som omtalt ovenfor, tegner de eksisterende informationskilder et fragmenteret billede af institutionernes ressourceanvendelse, som kun i begrænset omfang muliggør central og decentral resultatovervågning og -opfølgning. Indførelse af ressourceregnskaber forventes at kunne styrke informationsgrundlaget og bl.a. muliggøre sammenligninger af ressourceforbruget og spredning af best practice på tværs af institutionerne som grundlag for, at der kan foretages yderligere effektiviseringer af institutionsdriften og fremme af kvaliteten. En forenkling af rapporteringskrav og -former vil endvidere i sig selv reducere bureaukratiet og skabe rum for effektiviseringer

For at fremme muligheden for effektiv opgaveløsning og styrke det faglige miljø på det administrative område er der i lovgivningen skabt mulighed for at etablere administrative fællesskaber, f.eks. inden for områder som lønadministration, it og indkøb. Endvidere er der åbnet for, at institutionerne vil kunne løse administrative opgaver for hinanden som indtægtsdækket virksomhed. Disse muligheder vil også kunne bidrage til effektiviseringer, ligesom de vil kunne lette de nuværende amtslige institutioners overgang til selveje.

Ad 4. Geografisk tilgængelighed til udbud af høj kvalitet
Grundtilskud er et af de væsentlige styringsredskaber til styring af institutionsstrukturen. Grundtilskud i sin nuværende udformning giver bl.a. mulighed for i kombination med direkte aktivitetsafhængige taxametertilskud at skabe et økonomisk grundlag for mindre institutioner i lokalområder eller opretholdelse af lokale udbud i forbindelse med fusioner. Det er udvalgets vurdering, at taxametersystemet i kombination med grundtilskud har vist sig at udgøre et fleksibelt og finmasket bevillingssystem, som med få og enkle tilpasninger kan imødekomme meget varierede krav, herunder også de krav, som overførslen af de nye institutionsområder stiller, dvs. sikring af små institutioners overlevelse og sikring af et bredt og varieret udbud lokalt og regionalt.

Udfordringen er, at målsætningerne om henholdsvis geografisk spredning af uddannelserne og forankring af uddannelserne i effektive og tilstrækkeligt brede, fagligt bæredygtige miljøer kan være indbyrdes modstridende. Der må i disse tilfælde foretages en konkret politisk afvejning af de to målsætninger med de deraf mulige afledte konsekvenser for uddannelsernes geografiske tilgængelighed, kvalitet og omkostninger.

Kapitel 9. Generel konklusion om styringssystemet

I kapitel 9 sammenfattes konklusionerne. Der er i hovedsagen tale om en sammenfatning på grundlag af delkonklusioner fra kapitel 8, hvor den samlede styring er vurderet i forhold til de uddannelsespolitiske målsætninger, som styringssystemet skal opfylde. Der henvises også til delkonklusionerne i kapitel 5, hvor de enkelte styringsredskaber er vurderet.

Kapitel 10. Konklusion særligt vedrørende de nye selvejende institutionsområder

I kapitel 10 sammenfattes konklusionerne særligt vedrørende de nye selvejende institutionsområder.

Del III. Forslag

Kapitel 11. Forslag til ændringer og justeringer af styringssystemet

I kapitel 11 uddybes udvalgets forslag til forbedringer af styringssystemet.

Der er valgt en rapporteringsform, hvor referencegruppernes kommentarer til forslagene ikke er indarbejdede i selve rapporten, men er vedlagt som supplement til udvalgets forslag i et bilag (bilag 0) med resumé af høringssvarene. De enkelte høringssvar kan læses på webadressen: http://www.uvm.dk/kommunalreform/styringsanalyse/forside.htm?menuid=40.

Forslagskatalogets sigte er at danne grundlag for politisk drøftelse af behov for modernisering af styringssystemet generelt og for den endelige fastlæggelse af rammerne for selvejet på de i dag amstlige institutionsområder. Udvalgets forslag, der som sådan er uprioriterede, omfatter:

Forslag til bedre sikring af kvalitet og resultater

1. Bestyrelsesarbejde generelt.
2. Bestyrelsessammensætning.
3. Kvalitetssikring: Kvalitetssystemer, auditering og akkreditering.
4. Ressourceregnskab.
5. Brugerdeklarationer.
6. Tilsyn.
7. Nye sanktioner.
8. Tidssvarende roller og formaliseret dialog og samarbejde.

Forslag til sikring af geografisk tilgængelighed til udbud af høj kvalitet

9. Grundtilskudsreform.

Forslag vedrørende finansiering

10. Taxametersystemet.

Forslag vedrørende selvejemodel

11. Harmonisering af selvejelovgivning.

Denne side indgår i publikationen "Styringsanalysen – analyse af uddannelsesområdets styringssystem" som kapitel 2 af 11
© Undervisningsministeriet 2005