11. Sundhedskompetence

11.1 Indledning

Over halvdelen af danskerne har en sundhedstilstand, hvor der motioneres regelmæssigt, hvor der spises fornuftigt etc. Men sundhedstilstanden er for en del af den øvrige befolknings vedkommende på flere punkter så ringe, at den i visse sammenhænge må tolkes som en trussel mod folkesundheden.

Figur 11.1 Danskernes profil på sundhedskompetence (kilde: NKR 2004) De indikatorer, der indgår i beregningen af profilen, er:

• Kost, rygning og alkohol
• Motion og bevægelse
• Belastende arbejdssituationer
• Trivsel

Sundhedskompetence rummer så forskellige elementer som kost, motion, rygning, alkohol, stress, fysisk nedslidning og aspekter om, hvordan man selv synes, man har det (trivsel). Den samlede profil grupperer sig i den høje ende af skalaen, hvilket i et vist omfang bunder i, at danskerne på flere af de medtagne indikatorer scorer meget højt. F.eks. ligger indikatoren vedr. trivsel (hvordan man synes, man har det, og om man mener, man har indflydelse på eget helbred mv.) meget højt. Dette betyder omvendt, at der er en mindre gruppe, der ligger væsentligt lavere end resten og dermed kan siges at have et sundhedsmæssigt efterslæb i forhold til den store gruppe, som grupperer sig nogenlunde højt (Anneks Validering og Analyse, 156).

11.1.1 Resumé

• Der bliver færre og færre rygere i Danmark, og især personer med lange videregående uddannelser har et lavt forbrug af cigaretter. Ligeledes er det denne befolkningsgruppe, der i størst omfang følger kostrådene fra sundhedsmyndighederne.
• Danskerne ligger højt, dvs. med gode vaner, hvad angår indikatoren for kost, rygning og alkoholindtag, hvilket også er med til at trække i den positive retning. Det selvvurderede alkoholindtag er større, end andre undersøgelser peger på.
• Omkring en tredjedel af den danske befolkning får ikke motion, i det omfang sundhedsmyndighederne anbefaler. Hverken gennem organiseret idræt eller via anden form for fysisk aktivitet. Det indebærer en betydelig sundhedsrisiko, idet fysisk inaktive har dobbelt så stor risiko for tidlig død som aktive.
• Der er blandt respondenter med folkeskolebaggrund 70 pct., der ikke har fået motion gennem idræt inden for den seneste uge. Men billedet dækker over store udsving, og på indikatorniveau kan der ikke konkluderes entydigt i forbindelse med uddannelsesniveau.
• Der er ingen nævneværdig forskel i forhold til at have gjort noget for at undgå belastende arbejdssituationer mellem de forskellige uddannelsesgrupper.
• Ældre mennesker er bedre end yngre til at tage hånd om og forhindre belastende situationer og stress i forbindelse med arbejdet.
• Der tegner sig et dilemma mellem danskernes selvvurderede helbred (vi synes generelt, det går rigtigt godt) og så de statistiske kendsgerninger, som fortæller, at danskerne ikke motionerer nok, drikker (og ryger) for meget og er for stressede!

I Figur 11.1 (s 133) gives et samlet billede af, hvorledes fordelingen er på de fire indikatorer, som indgår i sundhedskompetencen. Den indikator, der scorer højest, er "trivsel". Danskerne synes overordnet at have stor indflydelse på deres liv, at man har et godt helbred mv. Sundhedskompetencen udviser således et samlet indeks på 65.

11.1.2 Hvad er sundhedskompetence?

Helbredsforhold er en vigtig komponent i et kompetencebegreb defineret som individets evne til i handling at imødekomme de krav og udfordringer, det møder i arbejdslivet. Og det omfatter evnen til at bevare både et godt fysisk helbred og et godt psykisk helbred. De to ting påvirker dog hinanden gensidigt. Sundhedskompetencen defineres således som evnen til at imødekomme de komplekse krav og udfordringer, som man støder på i arbejdslivet og i det civile liv, herunder også evnen til at udvise adfærd, der medvirker til at bevare eller forbedre en sund helbredstilstand.

Kompetencen rummer samlet set følgende tre dimensioner:

Figur 11.2 Danskernes kompetenceindeks for sundhedskompetence. Kompetenceindekset er gennemsnittet af indeksværdierne for indikatorerne N=5503 (kilde: NKR 2004)

• Handlingsniveauet: Færdigheder, med hvilke personen fremmer og bevare et godt helbred.
• Det refleksive niveau: En persons refleksioner og viden i forhold til et samspil med sin omverden, som har et sundhedsrelevant og -fremmende perspektiv.
• Meningsniveauet: Kropsligt sanselige og psykosociale oplevelser, som personen tilskriver sundhedsrelevant betydning.

11.1.3 Hvorfor sundhedskompetence?

Sundhed er en væsentlig del af samfundets og den enkeltes velfærd. Det er ikke kun et spørgsmål om fravær af sygdom og deres konsekvenser, men også et spørgsmål om at give mennesker mulighed for og kompetence til at påvirke sit helbred. I de seneste år er middellevetiden steget mere i Danmark end de lande, der normalt sammenlignes med. Men Danmark befinder sig stadig der, hvor Sverige befandt sig for 15 år siden og resten af EU for 10 år siden. Den gode økonomiske udvikling omsættes ikke i særlig høj grad i sundhed. Mens Storbritannien og Sverige har øget sin middellevetid med seks år (med et BNP, som siden 1960 er fordoblet), har Danmark kun øget sin med godt tre år trods bedre økonomisk vækst og større sundhedsudgifter.

Dog handler det ikke bare om livets længde, med også om dets kvalitet. De sygdomme, som man dør af, er ikke helt de samme, som skaber sygefravær og førtidspensionering. Og på dette område har Danmark en usædvanlig positiv situation med et sygefravær, der er lavere end i de fleste EU-lande. Sygefraværet ligger på mindre end halvdelen af, hvad det er i Sverige, Norge og Holland. Det kan delvist forklares med en lavere beskæftigelse blandt ældre over 50 og forskelle i sygedagpengelovgivningen. Men også andre indikatorer på selvvurderet helbred og selvvurderet arbejdsmiljøbelastning taler til Danmarks fordel. At den danske befolkning gennemsnitligt lever usundt i forhold til anbefalingerne med hensyn til tobak og alkohol er dog et faktum.

11.2 Danskernes sundhedskompetence

De anvendte kriterier i f.eks. vurderingerne af motionsvaner, kostvaner og alkoholvaner tager udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes officielle anbefalinger for disse områder.

Det er i forbindelse med data fra NKR's undersøgelse af sundhedskompetence ikke statistisk muligt at bekræfte en entydig kompetence. Dette skyldes, at sammenhængen mellem de enkelte indikatorer ikke er så stærk som ønsket.

11.2.1 Indikator 1: Kost, rygning og alkohol

Denne indikator er baseret på spørgsmål vedrørende forbrug af tobak, øl, vin og spiritus, og om kostråd overholdes. Sammenhængen mellem de tre spørgsmål er ikke så stærk som ønsket. Den videre fortolkning og analyse foregår derfor primært på niveauet for de enkelte spørgsmål.

Ifølge WHO (Ezzati et al., 2003;360:1347- 60) kan kost, rygning og alkohol forklare hhv. 9, 12 og 7 procent af sygdomsbyrden år 2000 i EU. Men der råder en stor social ulighed i denne sygdomsbyrde. På baggrund af spørgsmålsanalysen ser uddannelse – samt de vilkår, uddannelse giver adgang til – ud til at være den absolut mest afgørende faktor i forhold til respondenternes adfærd på sundhedsområder som kost og rygning, men dog ikke i forhold til alkohol. Folk med lange uddannelser lever i højere grad efter kostrådene om at spise magert, groft, fedtfattigt etc. Specielt kvinder med lange uddannelser efterlever disse råd. Mht. rygning er der ligeledes en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og rygning. Jo højere uddannelse, jo mindre er andelen af rygere.

Tabel 11.1 Indikatoroversigt for sundhedskompetence med tilhørende spørgsmål og indekseringsværdier (kilde: NKR 2004)

Figur 11.3 Indeks for kost, rygning og alkohol fordelt på spørgsmål og højeste uddannelsesmæssige baggrund. N = 5503 v/spørgsmål 60, 61 og 62 (kilde: NKR 2004)

Helt det samme mønster genfinder man ikke, hvad angår forbruget af alkohol. Sundhedsbudskaberne har på dette område de seneste år været en smule blandede ("et glas vin om dagen er godt for hjertet" mv.), hvilket formentlig kan bidrage til at forklare besvarelsesmønsteret. Dertil viser den overordnede analyse af indikatoren, at alkoholforbruget ikke er et mål for den samme type sundhedskompetence, som cigaretforbruget og efterlevelse af kostrådene er (Anneks Validering og Analyse, 121).

11.2.2 Indikator 2: Motion og bevægelse

Sammenhængen mellem de tre spørgsmål, som indikatoren er baseret på, er ikke så stærk som ønsket. Den videre fortolkning og analyse foregår derfor primært på niveauet for de enkelte spørgsmål.

Det er dog værd at notere sig, at svarene på spørgsmålene under indikatoren i nogen grad virker modsat af hinanden. Personer, der dyrker idræt af hensyn til deres sundhed, får ofte ikke særlig meget motion i det hele taget. De personer, der ikke dyrker idræt af hensyn til deres sundhed, får oftest mange timers motion. Sundhedsbevidsthed i forhold til at dyrke motion og motionsmængde går altså ikke hånd i hånd.

På indikatoren kommer personer, der dyrker meget motion – oftest for fornøjelsens skyld – til at score højt, mens personer, der dyrker motion af hensyn til deres sundhed i nogle få timer, scorer lavt. Indikatoren, der ikke er statistisk sammenhængende, udtrykker således, i hvilken grad motion og idræt er en naturlig del af dagligdagen. Eller omvendt i hvor høj grad man får så lidt motion, at man føler det nødvendigt at gøre noget ekstra for sundheden.

Figur 11.4 Indeks for motion og bevægelse fordelt på spørgsmål. N = 5503 v/spørgsmål 63 og 66 samt N = 2563 v/spørgsmål 64 (kilde: NKR 2004)

Ifølge WHO (Ezzati et al., 2003;360:1347- 60) forklarer fysisk inaktivitet og overvægt hhv. 3 og 7 pct. af dagens sygdomsbyrde i EU. Dog skal man være opmærksom på, at en del af den fysiske inaktivitet virker gennem overvægt.

I ovenstående Figur 11.4 kan man se, hvor stor en andel af den motion, der dyrkes, der sker gennem idræt og gennem anden fysisk aktivitet. Som man kan se, hidrører størstedelen af motionen fra aktiviteter ud over den egentlige idræt. Dvs. at man cykler til og fra arbejde, at man dyrker havearbejde mv.

Motion og bevægelse udøves som motions- og idrætsorienterede fritidsaktiviteter, som en del af fritiden i øvrigt (f.eks. havearbejde, cykling, gåture) eller som en del af arbejdslivet. Denne differentiering kommer til udtryk i to forskellige spørgsmål, som blev stillet i undersøgelsen, og hvor spørgsmålene desuden fokuserede på det fysiske aktivitetsniveau inden for en klart afgrænset periode (nemlig inden for sidste uge). At indfange motionsaktiviteten som både en del af idrætten og som en aktivitet uden for idrætten anses for væsentlig, idet alle former for motion har en sundhedsfremmende effekt og kan være med til at give velvære.

Besvarelserne viser, at befolkningen generelt set ikke i tilstrækkelig grad er motionsaktive. En gruppe på omkring 53 pct. af befolkningen får ikke motion gennem idræt/sport/ fitness/løb e.l. former for bevægelse, i det omfang det anbefales i forhold til at opnå en sundhedsfremmende effekt, nemlig 30 minutter per dag (jf. anneks Sundhedskompetence, 2).

Dog er det er ikke kun gennem idræt og sport, at danskerne får motion. Når man ser på befolkningens øvrige motionsaktiviteter, viser det sig, at store dele af respondenterne er fysisk aktive i deres hverdag, og at mere end to tredjedele af samtlige respondenter er motionsaktive i et omfang, som, om man vil, svarer til de sundhedsmæssige anbefalinger.

I det følgende skal resultaterne fra de to spørgsmål undersøges nærmere på baggrund af nogle centrale variable.

11.2.2.1 Uddannelse

Det er tydeligt på baggrund af analysen af spørgsmålene, at respondenter med højere uddannelse er mere motionsaktive gennem idræt i forhold til respondenter med folkeskoleuddannelse og korte erhvervsuddannelser, som til gengæld er mere motionsaktive gennem andre "ikke-sportslige" aktiviteter (Anneks Validering og Analyse, 127). Denne arbejdsrelaterede fysiske aktivitet kan være en af grundene til den manglende involvering i sport, idræt, fitness o.l. NKR- surveyet stemmer således godt overens med andre studier. I en bearbejdelse af SFI's kultur- og fritidsundersøgelse fra 1998 fastslår idrætssociologen Knud Larsen (2003; p. 17) følgende procentsatser for, om de enkelte uddannelsesgrupper regelmæssigt dyrker idræt:

• 43 pct. af dem med ingen/kort uddannelse,
• 57 pct. af dem faglig uddannelse,
• 66 pct. af dem kort videregående uddannelse,
• 67 pct. af dem mellemlang uddannelse og
• 72 pct. af dem med lang uddannelse.

Stilling

Det er især de ikke-faglærte arbejdere og personer ude af erhverv, som motionerer meget lidt. Over 40 pct. af de faglærte og ikke-faglærte arbejdere, pensionister og selvstændige angiver at være fysisk aktive uden for idræt og sport i minimum syv timer om ugen.

Figur 11.5 Indeks for motion og bevægelse fordelt på spørgsmål og udvalgt uddannelsesbaggrund. N = 5503 v/spørgsmål 63 og 66 samt N = 2563 v/spørgsmål 64 (kilde: NKR 2004)

Figur 11.6 Indeks for motion og bevægelse fordelt på spørgsmål og udvalgte aldersgrupper. N = 5503 v/spørgsmål 63 og 66 samt N = 2563 v/spørgsmål 64 (kilde: NKR 2004)

Alder

I forhold til alder kan man se en tydelig forskel mellem motion gennem idræt o.l. og motion gennem andre former for fysisk aktivitet. Resultaterne ser således ud: Omfanget af motionsaktivitet gennem idræt o.l. er støt aftagende med alderen. Motion i form af andre former for fysisk aktivitet er dog tendentielt stigende med alderen.

For alle grupper gælder det, at den primære årsag til at dyrke idræt mv. er "af hensyn til mit helbred". Den næstvigtigste årsag – også ens for alle grupper – er "for at holde mig i form." Alt i alt kan man slutte, at folk, der dyrker idræt, primært gør det for at holde sig sund. Men "for at holde sig i form" rummer muligvis også begrundelser, der er af mere æstetisk art ("se godt ud") end egentlig knyttet til helbredet.

Dette resultat afviger i et vist omfang fra NKR 2003, hvor spørgsmålet var formuleret som følger: "Er du primært fysisk aktiv for at forbedre din sundhed eller skyldes det andre grunde?". Ifølge den undersøgelse var det ikke udelukkende for at forbedre sundheden, at folk var fysisk aktive. Kun 25 pct. af respondenterne angav sundhed som deres hovedmotiv.

Flere andre undersøgelser viser, at det primært er de psykologiske faktorer som velvære og glæde, som har afgørende betydning for en positiv oplevelse af idræt, motion og fysisk aktivitet (Berger & Motl, 2000; Morgan, 1981, 1988; Stelter, 1995). Der må således siges at være uklarhed om, hvad det egentlig er, der motiverer folk til at dyrke motion. Desuden er "fornøjelse", "afstressning", "velvære" o.l. ikke en svarmulighed i NKR 2004, hvilket kan udelukke årsager, der har betydning.

På den anden side viser mange studier, at når man spørger mennesker om, hvorfor de ikke er fysisk aktive, er forklaringen, at de ikke er "den sporty type", hvilket understreger betydningen af, at den for mange mest fremkommelige vej til øget aktivitet er den, som ligger uden for idrætten i form af cykling til arbejde, vandreture, havearbejde m.m. (Sundhedsstyrelsen, 2003).

11.2.3 Indikator 3: Belastende arbejdssituationer

Denne indikator består af to underliggende spørgsmål. Disse fortæller, hvorvidt den enkelte person har gjort tiltag for at nedsætte de fysiske (smerter i håndled, arme m.m.) såvel som psykiske (stress m.m.) forhold i forbindelse med arbejdet.

Betragtes indikatoren overordnet, viser det sig, at uddannelse i dette tilfælde ikke har nogen indflydelse på, hvordan man scorer på indikatoren. Det ser altså ud til, at indsatsen for at undgå belastende arbejdssituationer har fordelt sig jævnt hen over de forskellige stillinger, som forskellige uddannelser giver adgang til (Anneks Validering og Analyse, 128). Derimod er der en forskel på den private og den offentlige sektor. I det offentlige er de ansatte marginalt mere aktive med hensyn til at forebygge arbejdsmæssigt ubehag end de ansatte i den private sektor.

Der viser sig også en sammenhæng mellem alder og graden af kompetence. Jo ældre man er, desto mere kompetent er man i forhold til at tage ansvar for at forbedre arbejdsmiljøet. De unge er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt opmærksomme på de eventuelle helbredsmæssige skavanker, der måtte komme af arbejdet, specielt højt.

En stor del (næsten 40 pct.) af de adspurgte har faktisk gjort noget for at modvirke arbejdsbetingede problemer med ryggen mv. Samtidig er der en gruppe på ca. 27 pct. med samme problemer, som ikke har gjort noget ved det. NKR har ikke spurgt om årsagen til dette, men det handler formentlig ofte om, at arbejdssituationen hindrer det. Mulighederne for radikalt at ændre på det ergonomiske arbejdsmiljø inden for pleje, omsorg og kontorarbejde er ofte begrænsede. Det ser dog ud til, at flere kvinder end mænd oplever, at de har problemer som skitseret i spørgsmålet, men der er også flere kvinder end mænd, der har gjort noget for at komme problemerne til livs (jf. anneks Sundhedskompetence, 3).

Hvad angår den psykiske side af sagen, er folk blevet spurgt om, hvorvidt de selv har gjort noget for, at arbejdet ikke skulle stresse dem, gøre dem kede af det mv. Analysen viser, at kvinder oftere har denne type arbejdsmiljøproblemer og gør oftere noget for at forandre dem (jf. anneks Sundhedskompetence, 4).

11.2.4 Indikator 4: Trivsel

Denne indikator er bygget op om tre spørgsmål til personernes opfattelse af deres helbredstilstand, deres indflydelse på egen helbredstilstand, og om de er glade for livet.

Analysen viser, at danskerne generelt er meget tilfredse med deres liv. Omkring 90 pct. er meget tilfredse med det liv, de lever, og denne tilfredshed er meget udtalt, uanset hvilken aldersgruppe og uddannelses- eller kønsmæssig baggrund der analyseres på. Der svares også positivt på spørgsmålet om, hvordan de synes, at deres helbred er alt i alt.

Dog viser analysen på indikatorniveau, at de, der har en folkeskoleuddannelse, scorer væsentligt lavere end de andre uddannelsesgrupper (Anneks Validering og Analyse, 129).

Guleroden for arbejdspladsen i forbindelse med den bedre trivsel for den enkelte kommer i form af løndannelsen. Den overordnede indikatoranalyse viser, at der er en positiv sammenhæng mellem løn og trivsel, således at bedre trivsel alt andet lige hænger sammen med højere løn. Tolket således kan der for den enkelte være en ekstra bonus ved at gøre noget for det personlige velvære (Anneks Validering og Analyse, 130).

Figur 11.7 Indeks for trivsel fordelt på spørgsmål. N = 5503 v/spørgsmål 68, 68 og 70 (kilde: NKR 2004)

11.2.4.1 Sundhed, succes og stress

De subjektive normer, som oftest udvikles via den sociale omgangskreds, spiller desuden en central rolle for holdninger og handlemønstre. Man kan konstatere et samspil mellem højere uddannelsesniveau hhv. erhverv, socialt netværk og den dominerende holdning på arbejdspladsen, når der tænkes på sundhedskompetent adfærd. En teoretisk model kan tjene som forklaringsgrundlag: "Theory of Planned Behavior" (Ajzen, 1985, 1988) antager tre faktorer som basis for den intentionsdannelse, som fører til f.eks. sundhedsfremmende adfærd. Det drejer sig om holdning, subjektive normer og adfærdskontrol. Egen holdning udvikles via forældre, nærmiljø, uddannelse og påvirkning fra medier. Subjektive normer udvikles især i personens sociale netværk og på arbejdspladsen. Adfærdskontrol er konkrete foranstaltninger, som støtter personens intentioner og konkrete adfærd, f.eks. en aftale med en ven om at løbe en tur. Derfor har bestemte sundheds- og motionsfremmende tiltag i uddannelsessystemet eller på arbejdspladsen helt sikkert en positiv indvirkning på individets sundhedsadfærd.

Men at agere sundhedskompetent handler om andet end at spise/drikke rigtigt og dyrke motion. Det handler i lige så høj grad om at handle kompetent i forhold til de negative psykiske og fysiske indvirkninger, som jobbet og andre livsvilkår kan have på helbredet. Her tænkes f.eks. på høje arbejdskrav, lav indflydelse på arbejdet, manglende støtte i de sociale relationer mv.

Netop for mennesker, hvor fritid og arbejde i stigende grad smelter sammen, og hvor succes ofte er forbundet med flydende arbejdstider og et lyst- og interessebaseret arbejdsliv, er det en stor udfordring at "passe på sig selv". Grænsen mellem, hvad der er arbejdets krav til de ansatte, og hvad der er de ansattes krav til sig selv, bliver i stigende grad uklar. NKR viser, at der er grupper, der i ringere omfang end andre gør noget ved de problemer, der opstår som følge af arbejdets negative indvirkning på psyken (som f.eks. stress, aggressioner, nedtrykthed mv.). Dette mønster kan specielt iagttages blandt ansatte i den private sektor og hos mænd (jf. anneks Sundhedskompetence, 6).

Fra et sundhedsperspektiv er det først og fremmest manglende indflydelse på, hvordan man skal leve op til kravene i arbejdet, som har vist sig have negative effekter. Store krav har mange steder gennem årene været forbundet med godt helbred. Dog taler en del nye studier for, at kravene hos mange grupper er øget til et niveau, hvor det giver tegn på depressiv udbrændthed (SBU, 2003). Det ses også, at de, som ikke rapporterer problemer med det psykiske arbejdsmiljø, eller som kan gøre noget ved det, har et meget bedre selvvurderet helbred.

Tilfredsheden med helbredet er således påvirket af oplevelsen af, at man har styr på livet. Personer, der oplever, at de har meget kontrol over deres liv (og her er uddannelse og indkomst en afgørende forudsætning) er også de mest tilfredse og har det bedste helbred, hvilke mange studier også bekræfter (Chandola et al. 2004; p.1501-09).

11.3 Konklusion

Det er kun omkring halvdelen af danskerne, der får motion gennem idræt, sport eller fitness. Dog er der en del, der i forbindelse med deres hverdag får motion. Således er det over to tredjedele af danskerne, der får motion i et omfang, der i en forsigtig tolkning overstiger det af sundhedsmyndighederne anbefalede.

Danskerne er generelt meget tilfredse med deres liv og helbred, og de synes generelt, at de har stor indflydelse på deres eget helbred. Mennesker, som i et spørgeskema vurderer sit helbred som godt, har betydeligt lavere dødelighed de følgende år end andre. Sammenlignet med andre lande oplever danskerne, at de har et godt helbred. Men dødelighed er trods det stadig højere.

Lange uddannelser skaber livsvilkår, som gør det lettere at efterleve kostrådene om at spise magert, groft, fedtfattigt etc. Specielt kvinderne med lange uddannelser efterlever disse kostråd. Der er ligeledes mht. rygning en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og rygning. Jo højere uddannet, jo mindre er andelen af rygere. Også andelen, der er fysisk aktiv i fritiden, stiger i takt med uddannelsesniveauet.

I forbindelse med alder er det værd at bemærke, at de ældre er mere opmærksomme på at forbedre deres arbejdsmiljø end de yngre. Derudover er yngre mere tilbøjelige til at dyrke motion gennem idræt, mens den motion, de ældre får, i højere grad er gennem andre aktiviteter.

Guleroden for arbejdspladsen i forbindelse med den bedre trivsel for den enkelte kommer i form af løndannelsen. Den overordnede indikatoranalyse viser, at der er en positiv sammenhæng mellem løn og trivsel, således at bedre trivsel alt andet lige hænger sammen med højere løn, selv når der er kontrolleret for andre effekter af uddannelse, stilling, mv. Tolket således kan der for den enkelte være en ekstra bonus ved at gøre noget for det personlige velvære (Anneks Validering og Analyse, 130).

Denne side indgår i publikationen "Det Nationale Kompetenceregnskab - hovedrapport" som kapitel 11 af 23
© Undervisningsministeriet 2005