5. Literacy-kompetence

5.1 Indledning

Når kompetencen gøres op i forhold til alle indikatorer, fordeler danskerne sig således, at ca. 40 pct. har relativt "høj" literacy-kompetence, jf. nedenstående figur. De fleste danskere er placeret i en forholdsvis homogen gruppe, der fordeler sig omkring tærskelværdien mellem "middel" og "høj" literacy-kompetence. Dette betyder, at gruppen med relativt lav literacy-kompetence ligger forholdsvis langt fra flertallet (Anneks Validering og Analyse, 142).

Figur 5.1 Danskernes profil på literacy-kompetence (kilde: NKR 2004) De indikatorer, der indgår i beregningen af profilen, er:

• Literacy-adfærd på arbejdspladsen
• De selvvurderende literacy-evner på arbejdspladsen
• Literacy-adfærd i fritiden
• Anvendelse af computer
• Anvendelse af engelsk

5.1.1 Resumé

Analysen af danskernes literacy-kompetence bygger på resultaterne fra "Second International Adult Literacy Survey" (SIALS, 2000) og NKR, idet NKR ikke tester danskernes faktiske færdigheder, som er en afgørende del af at kunne gennemføre en analyse af literacy-kompetence. Der er således tale om en kombineret analyse. Ud over danskernes læse- og regneliteracy analyseres også danskernes it-literacy og anvendelse af engelsk.

• En nærmere analyse viser, at befolkningen som forventet deler sig i forskellige blokke. På den ene side er "høj" literacy-kompetence knyttet til personer med lange uddannelser, ledende stillinger og høje lønninger. På den anden side er "lav" literacy hyppigt forekommende blandt de kortuddannede, de ufaglærte og personer med de dårligst betalte job. Denne opdeling gør sig gældende, når literacy undersøges i arbejdslivet.
• Der er en mindre gruppe af danskere, som grundet deres lave literacy-kompetence risikerer marginalisering. Dette ikke kun i forhold til jobudviklingen, hvor flere og flere job kræver forskellige former for informationsbehandling, men også i deltagelsen i samfundslivet i videre forstand.
• Den skæve fordeling af danskerne og den samlede indeksscore på 62 dækker dog over forskelle de enkelte indikatorer imellem, jf. nedenstående figur, som viser, at danskerne udøver deres literacy-kompetence mere ved at regne og læse på jobbet og anvende it end ved at læse og skrive i fritiden.

Figur 5.2 Danskernes kompetenceindeks for literacy-kompetence. Kompetencens indeks er et gennemsnit af indeksværdierne for indikatorerne N=5528 (kilde: NKR 2004)

5.1.2 Hvad er literacy-kompetence

Evnen til at uddrage brugbar information af skriftligt materiale er afgørende for livsudfoldelsen i det moderne informations- og vidensamfund. Literacy defineres bredere sammenlignet med tidligere, hvor fokus var rettet mod færdigheder i en mere snæver forstand og ofte benævnt funktionelle færdigheder, f.eks. læse- og skrivefærdigheder.

Med den brede definition af literacy-kompetence lægges der vægt på evnen til at forstå og fortolke en given skriftlig information eller opgave i dens kontekst og dermed på at kunne anvende det læste i en sammenhæng. I NKR forstås literacy-kompetence således som evnen til at forstå og anvende forskellig skriftlig information i dagligdagen i hjemmet, på arbejde og i samfundet. Med denne kompetenceforståelse søges omfattet de kompetencer, der i større eller mindre udstrækning er nødvendige for at kunne håndtere udfordringerne i det daglige liv, på arbejde, privat og i forhold til deltagelsen i samfundslivet i det hele taget, herunder i de demokratiske processer.

Literacy-kompetencen udvikles i en livslang proces, som finder sted i familien, i uddannelsessystemet og i samværet og samspillet med kammerater, kolleger og det bredere samfund.

5.1.3 Hvorfor literacy-kompetence

Afviklingen af manuelle job til fordel for flere og flere videnbaserede og videnproducerende job, hvor der i højere grad end tidligere udveksles informationer ad skriftlig vej, understreger vigtigheden af, at større og større dele af befolkningen har de grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder. Der kommer flere og flere job, både i de traditionelt manuelt baserede job i fremstillingsvirksomhed og i videnbaserede job, hvor det er vigtigt at kunne sortere og uddrage nyttig viden af skriftligt materiale.

Samtidig er literacy-kompetence helt afgørende for deltagelsen i samfundslivet og ikke mindst for deltagelse i demokratiske sammenhænge.

Internationalt er der stor opmærksomhed rettet mod befolkningernes evne på dette område. Det skyldes bl.a., at ringe færdigheder betyder ringe udsigter for at få gennemført en uddannelse og få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed betydelig risiko for marginalisering – ikke kun i forhold til arbejdsmarkedet, men også i forhold til en demokratisk deltagelse. Dernæst er befolkningens literacy-kompetencer afgørende for samfundets økonomiske udviklingsmuligheder og dermed for velfærdssamfundets grundlag.

Det er således afgørende både i forhold til beskæftigelsen, livslang læring og social sammenhængskraft i Danmark at undgå, at grupper i samfundet risikerer en sådan marginalisering pga. for dårlige literacy-færdigheder.

Denne problemstilling har i en årrække været i fokus i den offentlige debat hos forskere, politikere, arbejdsmarkedets parter og andre centrale beslutningstagere i et forsøg på at sikre en styrkelse af literacy-kompetencen hos den danske befolkning.

Indikatorer for og metoder til måling af literacy-kompetencen har internationalt været genstand for omfattende forsknings- og udviklingsarbejde, og store, internationale undersøgelser er gennemført på tværs af landegrænser. Der er således udarbejdet et solidt fundament til fastlæggelsen og målingen af literacy-kompetencen, som i de kommende år vil bliver yderligere udbygget og raffineret, og som gør internationale sammenligninger troværdige.

I arbejdet med at udvikle relevante indikatorer for literacy-kompetencen står SIALS 2000 og "Programme for International Student Assesment" (PISA 2000; se OECD, 2001b og Andersen et. al., 2001) centralt.

I begge undersøgelser testes færdigheder i læsning, færdigheder i dokumentforståelse og færdigheder i regning hos hhv. den voksne befolkning og de 15-årige.

Da NKR data bygger på selvvurderinger og ikke sådanne test, suppleres der med resultater fra SIALS, PISA og andre relevante analyser. Det er bl.a. nødvendigt for at få et mere præcist billede af literacy-kompetencen, da der er en tendens til overvurdering ved selvangivne færdigheder. Analysen bygges op, således at SIALS-data anvendes til at analysere på de faktiske læse-, skrive- og regnefærdigheder, mens NKR-data anvendes i forhold til de selvopfattede færdigheder – som udtrykkes i indikatorerne. Herudover anvendes en række andre statistiske kilder til at understøtte analysen.

Det er i forbindelse med data fra NKR's undersøgelse af literacy-kompetence ikke statistisk muligt at bekræfte tilstedeværelsen af en entydig kompetence. Dette skyldes, at sammenhængen mellem de enkelte indikatorer ikke er så stærk som ønsket (Anneks Validering og Analyse, 57 & 63). Dette betyder, at den præsenterede profil ikke er præcis, og at literacy-kompetence er udtrykt via de enkelte indikatorer og ikke via en samlet kompetence.

Tabel 5.1 Indikatoroversigt for literacy-kompetence med tilhørende spørgsmål og indekseringsværdier (kilde: NKR 2004)

5.2 Danskernes literacy-kompetence

5.2.1 Danskernes literacy-færdigheder

Centralt for en samlet vurdering af literacykompetencen er den danske befolknings testede literacy-færdigheder. Ved indekseringen af SIALS-data scorer danskerne 59 point⁷. Højest på dokumentforståelse og regning og lavere på læsefærdigheder.

Figur 5.3 Danskernes literacy-færdigheder på arbejdspladsen – fordelt på spørgsmål (kilde: SIALS 2000)

Figur 5.4 Procentandele af befolkningen i alderen 16- 65 år, fordelt på niveauer i dokumentforståelse. Niveau 1 og 2 er placeret under nullinjen, niveau 3 og 4/5 over (kilde: Holm og Jensen, 2000)

Internationalt ligger danskernes færdigheder højt. SIALS viser, at danskernes færdigheder for dokumentforståelse og regning (Figur 5.5) er blandt de bedste, kun overgået af Sverige og Norge. Næsten 3/4 af danskerne placerer sig i lighed med resten af Norden på de bedste niveauer (3-5⁸), når det gælder regnefærdigheder.

I forhold til læsefærdigheder er niveauet dog lavere end en række af de lande, der normalt sammenlignes med. 46 pct. af danskerne befinder sig på de to laveste niveauer, når det gælder læsefærdigheder.

Figur 5.5 Andel af befolkningen i alderen 16-65 år, fordelt på niveauer i regnefærdigheder. Niveau 1 og 2 er placeret under nullinjen, niveau 3 og 4/5 over (kilde: Holm og Jensen, 2000)

Figur 5.6 Procentandele af befolkningen i alderen 16-65 år, fordelt på niveauer i læsefærdigheder. Niveau 1 og 2 er placeret under nullinjen, niveau 3 og 4/5 over (kilde: Holm og Jensen, 2000)

5.2.1.1 Profil over danskernes literacy-færdigheder

I SIALS er læsefærdigheder på niveau 1 og 2 defineret som utilstrækkelige i forhold til de krav, der stilles på dagens arbejdsmarked og i uddannelsessystemet. De karakteriseres som funktionelle analfabeter.

I gruppen af danskere, der har de ringeste færdigheder, er der 5 gange så mange danskere, der kun har grundskolen som højst gennemførte uddannelse⁹ sammenlignet med én med en videregående uddannelse¹⁰. Men også dem med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse er overrepræsenteret på niveau 1 eller 2¹¹. Ligeledes ses det, at der er flere blandt dem, der har en indkomst på under 180.000 kroner, som har de ringeste literacy-færdigheder.

Internationalt set er spredningen mellem aldersgrupperne meget lav på literacy-færdigheder. Denne lille spredning genfindes i alle de nordiske lande og hænger utvivlsomt sammen med, at de nordiske lande igennem mange år har haft et veludbygget uddannelsessystem, herunder voksen- og efteruddannelsessystem, hvortil der har været let adgang, og at denne demokratisering af uddannelsessystemet er fortsat (Jensen og Holm, 2000).

Dog viser Jensen og Holm (2000), at der i Danmark er faldende literacy-kompetence med stigende alder, hvilket ses her, ved at den del af befolkningen, der er over 45 år, er overrepræsenteret med 10 procentpoint blandt dem med laveste literacy-kompetence.

Tilsammen indikerer disse faktorer, at der er en tendens til, at personerne med de ringeste literacy-færdigheder får mindst uddannelse og de job med den laveste indkomst.

5.2.2 Danskernes anvendelse af literacy

5.2.2.1 Indikator 1: Graden af literacy i arbejdslivet

Denne indikator er baseret på, hvor ofte literacy anvendes i forbindelse med arbejdet, dvs. hvor ofte læsning og matematik benyttes.

For denne indikator er det tydeligt, at uddannelse har stor betydning. De højest uddannede scorer højere end dem, der kun har folkeskoleuddannelse. Samtidig viser det sig, at længden af uddannelsen i høj grad afgør, hvor højt eller lavt danskerne scorer. Uddannelser af samme længde, som f.eks. gymnasiale uddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser, scorer lige højt på denne indikator.

Alder har ligeledes en stor betydning for behovet for literacy-evner i arbejdet. Aldersgruppen med 40-49-årige scorer højere end alle andre alderskategorier, og de 20-29-årige ligger lavest på indikatoren (Anneks Validering og Analyse, 65). Formentlig betyder det, at en langvarig integration på arbejdsmarkedet medfører stillinger, hvor literacy-evner er mere vigtige. Dette er interessant, da literacy-kompetence ofte betragtes som værende en forudsætning for andre kompetencer.

41 pct. af de beskæftigede danskere både læser og regner dagligt som en del af deres arbejde, mens der modsat er 5 pct., der aldrig hverken læser eller regner som en del af deres arbejde (figur 5.7).

Figur 5.7 Læse- og regnehyppighed for danskerne i forbindelse med deres arbejde. N = 4432 v/ spørgsmål 88 og 90 (kilde: NKR 2004)

Figur 5.8 Profilen af dem, der i mindst udstrækning skal læse eller regne på jobbet (kilde: NKR 2004). Grafen viser, hvor langt disse grupper gennemsnitligt scorer under referencepersonen, jf. fodnote

Analysen af personer, der sjældent eller aldrig skal læse på arbejdet, viser, at der i denne gruppe er mange, der er ansat som ufaglært eller faglært. Endelig viser det sig, at personer med laveste indkomst også er karakteriseret ved at læse eller skrive mindst i jobbet¹².

Det, der karakteriserer de 41 pct., som læser og regner mest på arbejdet, er et tilnærmelsesvis omvendt billede. Her er de ledende funktionærer og dem med de højeste indkomster overrepræsenteret. Det samme gør sig gældende for mændene, der også er overrepræsenteret i denne gruppe.

Derudover tyder analysen på – når der vel at mærke tages højde for arbejdsstyrkens sammensætning mht. uddannelse, alder, køn, stillinger mv. inden for de enkelte brancher – at der i den private sektors job læses og regnes forholdsvis meget sammenlignet med den offentlige sektor, når de ansatte selv skal sige det. Dette resultat kan måske skyldes, at der, selv i stillinger, der ligner hinanden, er forskel på, hvor meget man skal læse (jf. Anneks Literacy-kompetence, 1).

5.2.2.2 Indikator 2: Selvvurderede literacy-færdigheder på arbejdspladsen

Denne indikator viser, om personerne giver udtryk for at have svært eller let ved at benytte literacy på arbejdspladsen i forbindelse med læsning eller matematik.

Der er stort set ikke forskel på de selvvurderede literacy-færdigheder på arbejdspladsen mellem forskellige uddannelsesgrupper. Blandt disse er det kun personer med en gymnasial uddannelse, der skiller sig ud. Gruppen har det højeste niveau for selvvurderede literacy-færdigheder.

Det er også interessant at sammenholde resultatet for forskellen mellem privat/offentlig på denne indikator med indikatoren ovenover. Her observeredes det, at de offentligt ansatte i væsentlig lavere grad anvendte læsning/regning på arbejdet. På denne indikator vurderer offentligt ansatte deres literacy-evner en anelse lavere, end de privatansatte gør. De offentligt ansatte klarer sig mindre godt på begge indikatorer, hvilket tyder på, at der er en reel forskel i literacy-kompetence mellem de to sektorer, gennemsnitligt set. I det offentlige møder man således lavere krav til literacy og føler sig samtidig dårligere rustet til at møde disse end i det private (Anneks Validering og Analyse, 66).

5.2.2.3 Indikator 3: Literacy-adfærden i fritiden

Indikatoren er baseret på tre spørgsmål, der handler om, hvor ofte personerne læser og skriver i fritiden. Sammenhængen mellem disse er ikke så stærk som ønsket. Den videre fortolkning og analyse foregår derfor primært på niveauet for de enkelte spørgsmål.

Også i fritiden ses sammenhængen mellem uddannelse, job og læse/skriveadfærd. De mindst skrivende og læsende i fritiden er hyppigst at finde blandt ufaglærte og faglærte og personer udelukkende med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. I lighed med arbejdslivet er de mest læsende og skrivende i fritiden at finde blandt personer med høje indkomster. Modsat arbejdslivet læser og skriver ansatte i det offentlige mere i fritiden sammenlignet med brancher i den private sektor (jf. anneks Literacy-kompetence, 2).

I modsætning til arbejdslivet ses det i NKR, som i andre undersøgelser f.eks. Jensen og Holm (2000), at mænd læser og skriver mindre end kvinder i fritiden, og endvidere, at de ældre læser og skriver mere i fritiden end de yngre.

5.2.2.4 Forholdet mellem faktiske og opfattede færdigheder

Da der ikke er mange danskere, der oplever deres literacy-færdigheder som utilstrækkelige, på trods af bl.a. den store del af danskere, der har ringe læsefærdigheder, er det interessant at analysere, hvem der oplever deres færdigheder som tilstrækkelige for eksempelvis deres arbejdsliv¹³.

Der er så at sige meget mere slør, mht. hvem der synes, at det, de skal læse eller regne på arbejde, er let eller svært. Forklaringen på dette må antages at hænge sammen med, at vurderingen af egen kunnen bygger på forholdet mellem kunnen og krav. Det betyder, at hvis et job stiller store krav til f.eks. ens regnefærdigheder, da vil selv gode regnefærdigheder kunne opleves som utilstrækkelige, hvilket eksempelvis gør sig gældende for en del med videregående uddannelser, jf. Jensen og Holm (2000). Dette påviser netop, at der er en forholdsvis løs sammenhæng mellem testede færdigheder og oplevede færdigheder.

Den ovenstående analyse viser, at de ufaglærte og kortuddannede har markant ringere læse-, stave- og regnefærdigheder end dem, der har en videregående uddannelse. Derfor kunne det også forventes, at forholdsvis mange ufaglærte vurderede, at de havde svært ved at klare arbejdslivets krav til deres læse-, stave- og regnefærdigheder. Men sådan er det ikke. Det viser sig derimod, at forholdsvis mange ufaglærte finder det, de skal læse og regne på arbejde, let, når der tages højde for de øvrige inddragne forhold i analysen.

Tilsvarende findes der forholdsvis mange kortuddannede, der ser positivt på deres læse- og regnefærdigheder. Dette må formodes at hænge sammen med, at de har typer af job, som ikke stiller særlig store krav til deres læse-, skrive- og regnefærdigheder.

Da mængden af job, hvor dette er tilfældet, vil være aftagende i de kommende år, kan der være grund til at tage initiativer, der øger de kortuddannedes forståelse for behovet for et løft i disse færdigheder.

Der eksisterer og har eksisteret forskellige tiltag i retning af mere åbenhed og erkendelse af læse- og skriveproblemer. Det er sandsynligt, at disse tiltag har haft en positiv indflydelse og har bidraget til en ændring i danskernes egen opfattelse af deres færdigheder.

Ved en sammenligning af SIALS og NKR 2003 er det muligt at få en fornemmelse af, hvor meget danskernes selvopfattelse af deres færdigheder har bevæget sig mellem 1998 og 2003.

Tabel 5.2 Fordelingen af dem, der henholdsvis finder det let eller svært at læse og regne det, de skal på arbejde, fordelt på stillingskategori (kilde: NKR 2004)

Figur 5.9 Forskelle i selvopfattelse – sammenligning af svar fra SIALS (1998) og NKR 2003

Figur 5.9¹⁴ viser, at der umiddelbart er en svag tendens til, at færre vurderer deres færdigheder som virkelig gode i forhold til de krav, der stilles på arbejdspladserne, men at dette ikke påvirker opfattelsen af, om færdighederne er begrænsende for mulighederne på arbejdsmarkedet. En mulig forklaring er, at den stigende opmærksomhed de senere år omkring danskernes færdigheder har fået lidt flere til at erkende, at de måske ikke er så gode, som de troede. Denne erkendelse har på den anden side ikke fået betydning for opfattelsen af færdighedernes betydning for mulighederne på arbejdsmarkedet, som de fleste hele tiden har haft en efter deres egen opfattelse realistisk bedømmelse af.

I forhold til at forbedre egne literacy-færdigheder viser NKR (2004), at der blandt de arbejdsløse med læse- og regneproblemer er 45 pct., der har været på kursus for at forbedre deres literacy-færdigheder. Blandt de tilsvarende beskæftigede er det kun 11 pct., der inden for de seneste tre år har gjort noget for at blive bedre til at læse eller regne.

5.2.2.5 Indikator 4: Anvendelse af computer

Indikatoren baserer sig på tre aspekter. De omhandler brugen af computer på arbejdet såvel som i det civile liv, og om personerne oplever problemer i forbindelse med denne brug.

Det ses, at de folkeskoleuddannede og erhvervsfagligt uddannede klart er dem, der scorer lavest, mens personer med mellemlang videregående uddannelse kan ses som værende i en mellemgruppe for sig, og personer med kort videregående uddannelse, gymnasiale uddannelser eller lang videregående uddannelse er de mest kompetente. Som NKR tidligere har været inde på, kan manglende beherskelse af ny teknologi give et reelt mobilitetsproblem på arbejdsmarkedet for de grupper, der ikke besidder kompetence på området.

Det er vigtigt at hæfte sig ved, at der på indikatorniveau ikke er forskel mellem aldersgrupperne (Anneks Validering og Analyse, 68). Unge menneskers overlegne fritidsanvendelse af it slår altså ikke igennem som forøget kompetence.

Da flere og flere job indeholder håndtering af mere og mere viden og information på digital form, bliver evnen til at anvende it i stigende grad nødvendig. Dette være sig bl.a. i form af konkret anvendelse af computere

samt bredere evner til at fortolke og anvende informationer fra internettet.

Disse bredere aspekter forsøger bl.a. EU's SIBIS-projekt¹⁵ at måle gennem evnen til at kommunikere via e-mail og internettet, evnen til at hente og installere software fra nettet, evnen til at forholde sig kildekritisk til informationer på nettet og evnen til at finde ønskede informationer på nettet. På alle fire indikatorer for it-literacy-kompetencen scorer Danmark højest (SIBIS, 2003).

70 pct. af hele den beskæftigede befolkning bruger dagligt computer på arbejdet¹⁶. Der er en klar sammenhæng mellem stilling – afspejlet i uddannelse – og om man dagligt bruger computer på arbejde (jf. anneks Literacy-kompetence, 5).

Figur 5.10 Befolkningens adgang til internettet (kilde: Danmarks Statistik 2004)

I fritiden bruger 73 pct. af computeren dagligt eller ugentligt, mens 20 pct. aldrig anvender computer. Samtidig havde en stigende andel af danskerne (79 pct. i 2003) adgang til internettet, en stigning, der hovedsageligt er sket i hjemmene. En vigtig del af væksten er sket blandt de ældre, hvor næsten hver anden har adgang til internettet, jf. nedenstående tabel. Det er især e-mail og informationssøgning, der er udgør hoveddelen af danskernes internetforbrug (Danmarks Statistik, 2004).

Samlet set er Danmark – jf. ovenstående figur – således godt med, hvad angår it-literacy-kompetencen internationalt, hvilket bl.a. skyldes de store satsninger, der de seneste år er foretaget i forhold til computere i skolerne, uddannelse samt investeringer i itinfrastruktur.

5.2.2.6 Indikator 5: Anvendelsen af engelsk

Denne sidste indikator benytter sig af fire aspekter. Disse omhandler brugen af engelsk på arbejdspladsen og i fritiden samt en vurdering af, hvorvidt engelskfærdighederne opfylder personens behov.

I takt med en større globalisering påvirkes kravene til danskerne både i forhold til arbejdslivet og det civile liv. Det bliver mere og mere nødvendigt og almindeligt at anvende fremmedsprog i hverdagen. Derfor har NKR valgt at analysere danskernes anvendelse af engelsk som en del af literacy-kompetencen.

Indikatoren betragtet er der massive forskelle for forskellige uddannelsesgrupper. Det danske samfund har, delt op på uddannelse, tre niveauer af engelskkompetence. De folkeskoleuddannede og de erhvervsfagligt uddannede er meget mindre kompetente end personer med lang videregående uddannelse, der ligger alene i førerfeltet. Personer med kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse eller gymnasiale uddannelser lægger sig på et niveau ret præcist midt imellem.

Figur 5.11 Samlet score for Danmark på Digital Literacy (kilde: SIBIS, 2003)

Den mest markante forskel, ud over den betinget af uddannelse, skyldes, om man er offentligt eller privat ansat. De offentligt ansatte har meget dårligere engelskkompetencer end de privatansatte (Anneks Validering og Analyse, 69). En forklaring herpå kan formentlig søges i det forhold, at offentligt ansattes arbejde orienterer sig mod danske borgere, hvor det eksportbaserede private erhvervsliv er stærkere globalt forankret og har mere kontakt med producenter og udenlandske importører.

Figur 5.12 Danskernes anvendelse af engelsk i arbejdet. N = 4432 v/ spørgsmål 109 og 110 (kilde: NKR 2004)

Ca. hver fjerde dansker taler dagligt eller ugentligt engelsk på arbejdet, og 16 pct. skriver tilsvarende på engelsk. I forhold til fritiden er billedet af, hvor meget danskerne bruger engelsk i fritiden, næsten det samme.

Her angiver 26 pct. at bruge engelsk i fritiden. Samtidig skal det også med, at 7 pct. af danskerne angiver ikke at kunne tale engelsk. Går man nærmere ind og ser på spredningen, tegner der sig et velkendt mønster.

I forhold til gruppen, der angiver ikke at kunne tale engelsk, er mønsteret, at de er karakteriseret ved en overrepræsentation af kortuddannede, erhvervsfagligt uddannede, selvstændige, ufaglærte eller ansatte i landbruget.

De, der taler og skriver mest engelsk på arbejdet eller i fritiden, kan karakteriseres således: det er ledende funktionærer, dem, der har en lang videregående uddannelse, dem, der tjener over 300.000 kroner, og dem, der arbejder i landbruget, i industrien, handel, transport og finanssektoren (Anneks Literacy-kompetence, 8).

Personer, der taler og skriver mindst engelsk på arbejdspladsen er karakteriseret ved ofte at være ufaglærte, faglærte, ældre og kortuddannede personer med en erhvervsfaglig uddannelse. Der er således stadig mange job, hvor man ikke kan eller behøver at tale engelsk, og de job, hvor der oftest anvendes engelsk, findes i bestemte brancher.

5.3 Konklusion

Gennem analysens fokus på danskernes literacy-kompetence fremkommer et billede af, at uddannelse og beskæftigelse i høj grad er afgørende for literacy-kompetence. Jo bedre literacy-færdigheder og hyppig anvendelse, jo længere uddannelse, tilsvarende højere stillinger og større indkomst. Billedet viser også, at befolkningen er delt mellem dem med "høj" literacy-kompetence, mest uddannelse samt de bedst betalte job og dem med den laveste literacy-kompetence, mindst uddannelse og de dårligst betalte job.

En central konklusion drejer sig om, at 16 pct. af en ungdomsårgang kommer ud af grundskolen med læsefærdigheder, der er så dårlige, at det vurderes, at det vil være vanskeligt for dem at anvende deres læsning som redskab for forsat uddannelse og i fremtidigt arbejde (PISA, 2001, 2003).

Et kig på tværs af analysen viser ligeledes det tydelige billede, at dem med kortest uddannelse, specielt dem med grundskolen som det højest gennemførte uddannelsesniveau, er den gruppe, der har den laveste literacykompetence. Da de ufaglærte ligeledes er dem med den dårligste literacy-kompetence både i forhold til at læse og skrive og i forhold til it-literacy og anvendelse af engelsk, flugter dette lignende andre analyser: De der kommer ud af grundskolen med de dårligste literacy-færdigheder, får ingen eller mindst uddannelse og efterfølgende ofte ufaglærte job med de laveste indtægter. Dette under streges af, at de ufaglærte i langt mindre udstrækning end andre deltager i voksen- og efteruddannelse (Jensen og Holm, 2000; Shalla & Schellenberg, 1998).

Det er et samfundsmæssigt problem – ikke kun i forhold til arbejdsmarkedet, men også i forhold til samfundet som helhed. Det er helt afgørende, at den gruppe, der kommer ud fra grundskolen som funktionelle analfabeter, minimeres for at sikre fortsat vækst og social sammenhængskraft (bl.a. belyst i Undervisningsministeriet, 2004b).

I forhold til den voksne del af befolkningen er der med oprettelsen af Forberedende Voksenundervisning samt oplysningskampagner o.l. lagt vægt på at forbedre læse-, skrive- og regnefærdighederne. Det afgørende og samfundsmæssigt mest rentable i forhold til at forbedre literacy-niveauet i Danmark er dog stadig en forbedring af kompetenceniveauet allerede i grundskolen.

I forhold til it-literacy-kompetence er Danmark med langt fremme internationalt. Kompetencen er dog også her skævt fordelt i anvendelsen af it i arbejdet, således at de bedst uddannede anvender computer mest i arbejdet. De unges overlegne fritidsanvendelse af it slår ikke igennem som forøget itkompetence.

Analysen af danskernes anvendelse af engelsk viser, at det er meget begrænset, hvor meget danskerne anvender engelsk. Det er således omkring halvdelen af befolkningen, der ikke bruger engelsk i forbindelse med deres arbejde.

Fodnoter

6)Herudover beskrives de faktiske færdigheder via SIALS.

7) Resultaterne er hentet fra SIALS – læse-, regne- og dokumentforståelsesfærdigheder (2000).

8) SIALS opdeler befolkningernes literacyfærdigheder på 5 niveauer med 1 som ringeste færdigheder og niveau 4/5 som højeste (slås ofte sammen, da der ikke er ret mange med niveau 5).

9) Sandsynligheden øget med 45 procentpoint eller med mere end 500 procent.

10) I modelanalysen indgår alene de personer, om hvem der er alle oplysninger. Derfor omfatter analysen kun 2353 personer. Af samme grund afviger andelen, der har læsefærdigheder på niveau 1 og 2, fra det tal, der er fremlagt i Jensen og Holm (2000). Her er tallet 46 pct. og ikke 40 pct. Sandsynligheden, for at referencepersonen befinder sig på niveau 1 eller 2, er knap 8 pct.

11) De gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser er i SIALS sammenlagt.

12) Referencepersonen er funktionær, 43 år, har en mellemlang videregående uddannelse og tjener mellem 200.000 og 300.000 kroner.

13) Der er ligeledes arbejdet med, hvorvidt de selvvurderede færdigheder kan anvendes som indikator for de faktiske færdigheder – bl.a. for på denne måde at kunne skabe et link mellem SIALS og NKR. Konklusionen er, at selvopfattede regnefærdigheder er en bedre indikator for faktiske færdigheder, end selvopfattede læsefærdigheder er for faktiske læsefærdigheder.

14) Da uddannelse, arbejdsmarkedsstatus, køn og alder har stor betydning for de selvopfattede færdigheder, er der foretaget en standardisering af SIALS- og NKR-populationen, så de ligner hinanden på disse områder. Uden denne standardisering ville der ikke være mulighed for med sikkerhed at foretage en vurdering af, om der er sket ændringer i de selvopfattede færdigheder. I det følgende sammenlignes de standardiserede (vægtede) NKR-resultater med SIALS.

15) SIBIS – Statistiske Indikatorer for Benchmarking i Informationssamfundet – et projekt under EU's IST-program.

16) Af samme grund kan der ikke arbejdes med kvartiler for brug.

Denne side indgår i publikationen "Det Nationale Kompetenceregnskab - hovedrapport" som kapitel 5 af 23
© Undervisningsministeriet 2005