4 Social- og sundhedsuddannelserne

Social- og sundhedsuddannelserne er opbygget på en anden måde end erhvervsuddannelserne, og derfor adskiller begrebsanvendelsen i det følgende sig fra de forrige afsnit. I social- og sundhedsuddannelserne er der også et grundforløb, men dette er ikke en del af uddannelserne, sådan som det er i erhvervsuddannelserne. Og når man her taler om "uddannelserne", så er det social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse (pgu), det drejer sig om, hvilket kan sidestilles med hovedforløbet i erhvervsuddannelserne.

4.1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse i dag

Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer et år og to måneder efter grundforløbet, hvoraf minimum 24 uger er skoleundervisning. Skoleundervisningen kan for den enkelte elev afkortes eller forlænges med op til seks uger. Den pædagogiske grunduddannelse er en delvis praktisk orienteret uddannelse tilrettelagt som vekseluddannelse med en varighed på et år og 71/2 måned med mindst 50 ugers skoleundervisning.

Elever har ret til at få fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Det kan evt. ske ved en realkompetencevurdering.

De unge, der kommer direkte fra 9. klasse, og andre unge, der efter skolens vurdering har behov for det, indleder i dag en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse med et grundforløb. Grundforløbet er fortrinsvis et skolebaseret forløb, som kan indeholde et mindre element af "snusepraktik". Grundforløbet varer normalt 20 uger, men kan for den enkelte elev forlænges op til i alt 40 uger.

Skolerne kan tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse. Tilrettelæggelsen skal ske i samarbejde med elevens bopælskommune.

Det er skolerne, der efter regelfastsatte kriterier optager eleverne på grundforløbet, social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse. Denne optagelsesprocedure benævnes i det følgende skoleadgangsvejen og er i dag den eneste måde, hvorpå man kan blive optaget på en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse.

Adgang til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse kan ske, når en af følgende fire betingelser er opfyldt:

1. gennemført grundforløb, herunder det særlige grundforløb,
2. mindst et års uddannelse eller et års erhvervserfaring, der er erhvervet efter undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven,
3. anden relevant erfaring, der svarer til de kvalifikationer, der er nævnt under nr. 2), herunder grundforløb i erhvervsuddannelserne, eller
4. kvalifikationer erhvervet i udlandet, der svarer til de i nr. 1, 2 eller 3 nævnte.

Det er forskelligt fra skole til skole, i hvor høj grad praktikstederne inddrages i optagelsesproceduren. En række kommuner mener ikke, at de med de gældende regler har tilstrækkelig sikkerhed for, at skolerne optager og uddanner de personer, som kommunerne har fået et godt indtryk af gennem vikaransættelse, forpraktik og lignende og derfor ønsker at ansætte fx i hjemmeplejen.

Efter optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse indgår den enkelte elev en ansættelsesaftale med et amtsråd, en kommunalbestyrelse eller en privat udbyder af personlig og praktisk hjælp.

På den pædagogiske grunduddannelse lægges der ved optagelsen på skolen vægt på ansøgerens praktiske erfaring i form af mindst et års beskæftigelse, hvis ansøgerne ikke har gennemført grundforløbet.

En social- og sundhedshjælperuddannelse og en pædagogisk grunduddannelse kan tilrettelægges, så selve uddannelsesforløbet indledes med en praktikperiode eller en skoleperiode. Skole- og praktikperiodernes indbyrdes placering og sammenhæng afgøres lokalt i en dialog mellem skole, amter og kommuner og fremgår af uddannelsesordningerne for den enkelte skole. I praksis indledes stort set alle uddannelsesforløb med en skoleperiode.

Grundforløbet er efter reglerne et skolebaseret forløb, som kan indeholde et mindre element af "snusepraktik". Omfanget af "snusepraktik" afgøres også lokalt.

Nedenstående nøgletalstabel viser dimensioneringen og det faktiske optag af elever på de tre grundlæggende social- og sundhedsuddannelser samt på grundforløbet.

Kilde: Amtsrådsforeningen.
* Dimensioneringstallene for grundforløbet og den pædagogiske grunduddannelse foreligger ikke.

Unge i alderen fra 16 til 19 år udgør ca. 21% af eleverne på social- og sundhedshjælperuddannelsen og 25% af eleverne på den pædagogiske grunduddannelse.

Der er netop foretaget en evaluering af social- og sundhedsuddannelserne som opfølgning på reformen af uddannelserne i 2001, som blandt andet indførte skoleadgangsvejen til uddannelserne.

4.2 Forslag til model for to adgangsveje til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse

Social- og sundhedsuddannelserne ligner på en række punkter erhvervsuddannelserne. Det gælder fx princippet om vekseluddannelse, den strukturelle opbygning med grundforløb og hovedforløb, flere uddannelsesniveauer og forudsætningen om, at uddannelsen indgår i det samlede udbud af erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Social- og sundhedsuddannelserne adskiller sig dog på en række principielle punkter fra erhvervsuddannelserne. Et af dem er, at elever kun kan optages ad skoleadgangsvejen på social- og sundhedsuddannelserne. Etablering af en praktisk adgangsvej til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse vil øge ligheden mellem de to uddannelsessystemer.

En anden principiel forskel er, at social- og sundhedsuddannelserne er dimensionerede. Det er et forhold, der skal håndteres ved etableringen af en ny model for praktisk adgangsvej til uddannelserne.

Der er desuden en række andre forhold, som skal tages i betragtning ved etablering af en ny model for praktisk indgang på social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse:

• Unge skal have adgang til at tage en social- og sundhedshjælperuddannelse og den pædagogiske grunduddannelse.
• Optaget til social- og sundhedshjælperuddannelsen skal også indbefatte de målgrupper, der har interesse i og forudsætninger for overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent.
• Uddannelseskapaciteten skal udnyttes for at sikre tilstrækkelig med uddannet arbejdskraft.
• Forsøget med sammenhængende forløb, hvor unge kan tage grundforløb, grund- og overbygningsuddannelse i et ubrudt forløb, skal gøres permanent.

Disse forhold kan imødekommes, når der som supplement til skoleadgangsvejen etableres en praktisk adgangsvej til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse.

Ved en praktisk adgangsvej forstås, at eleven optages på uddannelsen ved at indgå en ansættelsesaftale med en kommune.

De forskellige hensyn taler for, at den enkelte skoles dimensionerede optag til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse fordeles på kvoter til henholdsvis den praktiske adgangsvej med direkte kommunal ansættelse, henholdsvis til skoleadgangsvejen, hvor eleven optages på den enkelte skole forud for en elevkontrakt med en kommune.

Der bør være den fleksibilitet, at en kommune helt eller delvist kan vælge at overlade sin kvote til en skole.

Kvoterne fastsættes således: 50% af dimensioneringen optages ad den praktiske adgangsvej, 50% optages ad skoleadgangsvejen. Denne kvoteordning vil sikre, at skolerne kan optage unge gennem grundforløbet, og at kommunerne vil få mulighed for – inden for deres kvote – at ansætte de personer, som man ønsker som personale fx i hjemmeplejen.

Der skal være samme slutmål og slutkompetence for uddannelserne, uanset om de påbegyndes ved kommunal ansættelse eller gennem skoleoptag.

Der er ingen ændringer i økonomien i forhold til den model, som eksisterer i dag.

Udvalget har også drøftet andre forhold i forbindelse med den pædagogiske grunduddannelse og herunder behovet for at justere og dimensionere uddannelsen. Udvalget vil dog ikke – inden for rammerne af kommissoriet – kunne stille forslag vedrørende kapacitetsfastsættelse for denne uddannelse, da dette vil være omkostningskrævende. Hertil kommer, at en mere principiel drøftelse af den pædagogiske grunduddannelses fremtidige rolle og indplacering i det samlede system af erhvervsrettede ungdomsuddannelser bør ske i et bredere sammensat udvalgsarbejde.

Denne side indgår i publikationen "Mesterlære - Rapport fra Udvalget om mesterlære" som kapitel 4 af 5
© Undervisningsministeriet 2005