3 Erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne består i dag af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet varer normalt 20 uger, men det kan vare fra 10 til 60 uger for elever i tekniske erhvervsuddannelser og fra 38 til 114 uger for elever i de merkantile uddannelser. For uddannelserne til ferskvareassistent og sundhedssekretær kan det merkantile grundforløb dog gennemføres på 18 uger.

Eleven kan påbegynde uddannelsen enten i skole eller i praktik ved at indgå uddannelsesaftale med en virksomhed. I begge tilfælde er grundforløbets og hovedforløbets skoledele ens.

De fleste elever påbegynder uddannelsen med et grundforløb. Efter (eller i løbet af) grundforløbet tegner elev og virksomhed en uddannelsesaftale, og eleven påbegynder hovedforløbet med et praktikophold i virksomheden og fortsætter med vekslen mellem skole- og praktikophold.

For at give praktisk orienterede unge bedre uddannelsesmuligheder foreslås indført en mere praktisk indgang til erhvervsuddannelserne efter en mesterlæremodel, hvor en større del af uddannelsen foregår i en virksomhed.

3.1 Struktur og indhold i en mesterlæremodel

En ny praktisk adgangsvej (mesterlære) for praktisk orienterede unge skal indgå som et supplement til de eksisterende muligheder for at tilrettelægge en erhvervsuddannelse og føre frem til samme slutkompetence.

Udvalget har drøftet en model, hvorefter elever i højere grad kan få et tilhørsforhold til en virksomhed og tilegne sig de basale færdigheder dér. Modellen indebærer, at eleverne efter et års uddannelse i en relevant praktikpladsgodkendt virksomhed, hvor eleven opnår kompetencer, der står mål med kompetencemålene i grundforløbet, efter en kompetencevurdering på en erhvervsskole fortsætter i hovedforløbet.

Modellen forudsætter, at eleven indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed, som er praktikpladsgodkendt til den pågældende uddannelse, og at der i samarbejde mellem virksomhed, skole og elev udarbejdes en personlig uddannelsesplan, som indeholder en samlet plan for hele uddannelsen – herunder hvilke kompetencemål der skal nås i det første år i virksomheden. Som led heri beskrives eventuelle mål, som aftales nået gennem elementer af skoleundervisning fra grundforløbet. Uddannelsesplanen skal sikre, at det er realistisk, at eleven når uddannelsens slutmål på den normerede uddannelsestid.

I det første år i virksomheden tilegner eleven sig de kompetencer, som er nødvendige for at påbegynde det pågældende hovedforløb, og dermed erstattes grundforløbet med målrettet oplæring i virksomheden. En registrering af elevens opfyldelse af de planlagte mål kan med fordel foretages i det webbaserede pædagogiske planlægningsværktøj Elevplan, som både skole, elev og virksomhed kan få adgang til, og som udvalget anbefaler anvendt i videst muligt omfang også i mesterlæreindgangen.

I forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesplanen får eleven en kontaktlærer på skolen, som efter behov støtter elev og virksomhed gennem det første år i virksomheden, herunder i forbindelse med vurdering af elevens opnåede kompetencer. Der henvises til afsnit 3.2.2 med hensyn til etablering af elevens personlige uddannelsesplan.

Efter det første år foretager erhvervsskolen en kompetencevurdering af eleven i forhold til uddannelsesplanen og reviderer den personlige uddannelsesplan i samarbejde med virksomhed og elev. I vurderingen indgår dokumenterede opgaveresultater, som eleven har nået gennem sit arbejde i virksomheden. I de tilfælde, hvor elev og virksomhed har benyttet Elevplan, vil denne registrering af opnåede kompetencer ligeledes indgå i vurderingen.

Der vil undervejs – som nævnt ovenfor – i det første år være mulighed for at gennemføre fag fra grundforløbet på skolen. Der kunne fx være tale om fag i uddannelser, hvor der er krav om særlige certifikater for at kunne bestride arbejdet, eller fag, hvor der ved overgangen mellem grundforløb og hovedforløb er "gærdehøjder", der skal bestås som en forudsætning for at starte i hovedforløbet, eller fag, som virksomheden ikke kan tilbyde oplæring i.

Dokumentation for opnåede kompetencer indsættes løbende i elevens uddannelsesbog, uanset hvorledes de er opnået. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 om elevens retlige og økonomiske vilkår.

Ved vurderingen af elevens reelle kompetencer anlægger erhvervsskolen efter første uddannelsesår en helhedsvurdering af, om eleven har udviklet de nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer, så han eller hun har forudsætninger for at gennemføre hele uddannelsen og opnå uddannelsesbevis. Grundforløbenes almindelige afslutningsprojekter, som er udviklet med udgangspunkt i de uddannelsesrettede områdefag, vil for de fleste uddannelsers vedkommende normalt være et egnet grundlag for vurdering af, om elevens kompetencer opnået i virksomheden står mål med de kompetencer, der normalt opnås i et grundforløb af elever, der er påbegyndt uddannelsen ad praktikadgangsvejen.

Modellen vil også, hvis virksomheden eller eleven ønsker det, kunne indeholde mulighed for, at der på passende tidspunkter i løbet af det første år foretages en evaluering (prøver/test) af eleven for at se, om eleven har opnået de forudsatte mål i den personlige uddannelsesplan. Der vil, hvis det viser sig nødvendigt, kunne foretages en revision af den personlige uddannelsesplan.

Eleven skal gennemføre hovedforløbet efter det gældende regelsæt, dog med mulighed for, at hovedforløbet kan indeholde enkelte elementer fra grundforløbet, som er nødvendige for, at eleven kan nå uddannelsens slutmål. Den personlige uddannelsesplan skal indeholde også disse elementer – gerne i form af en mere intensiv undervisning i hovedforløbets ordinære skoleperioder, således at uddannelsen ikke bliver mere skoletung end normalt for den pågældende uddannelse.

Uddannelsen afsluttes med samme prøve/eksamen som for elever, der følger uddannelsen ad de eksisterende adgangsveje, således at de opnår den fulde erhvervskompetence i den pågældende uddannelse eller trin, hvis der er trin i uddannelsen. Det forudsættes også, at uddannelsestiden er den samme som for elever ad de eksisterende adgangsveje.

Som bilag 1 er vedlagt en skematisk oversigt over de to eksisterende standardmodeller for erhvervsuddannelserne (skolevej og praktikvej), suppleret med den foreslåede mesterlæremodel. Der er i bilag 1a desuden beskrevet forsøg med en mere praktisk tilrettelæggelse af butiksmedhjælperuddannelsen (Nørrebroprojektet).

3.1.1 Dækningsområde

De nuværende, beskrevne ordninger med skoleadgangsvej og praktikadgangsvej og vurdering af elevens reelle kompetencer er alle generelle, dvs. de gælder for alle erhvervsuddannelser. Det foreslås derfor også at gælde for en kommende mesterlæremodel, da en begrænsning til et eller flere uddannelsesområder kan betyde, at praktikpladspotentiale kan gå tabt. Dog finder udvalget, at der skal være mulighed for, at det faglige udvalg kan undtage uddannelser eller specialer fra denne model i de tilfælde, hvor uddannelsen ikke egner sig til overvejende praktisk oplæring.

3.2 Erhvervsuddannelseselevernes retlige og økonomiske vilkår

3.2.1 Uddannelsesbevis mv.

Elever i mesterlære skal have et afsluttende uddannelsesbevis (svendebrev) i lighed med elever, der gennemfører uddannelsen efter de nugældende ordninger. Beviset skal have et indhold, der dokumenterer, at eleven har opnået kompetence i henhold til reglerne om uddannelsen.

Skolebeviser og praktikerklæringer skal ligesom i de nugældende ordninger afspejle det konkret gennemførte uddannelsesforløb.

Grundforløbsbevis udstedes, hvis grundforløbet er gennemført, herunder med godskrivning for formelle og reelle kompetencer. I øvrigt dokumenteres opnåede kompetencer løbende i elevens uddannelsesbog, herunder opnåede karakterer i skolefag og prøver og afgørelser om godskrivning af fag, hvor kompetencerne er opnået i praktik. Hvis eleven forlader uddannelsen efter at have gennemført en del af den under mesterlæreordningen, har eleven krav på bevis for den gennemførte del af uddannelsen.

Reglerne i hovedbekendtgørelsen om godskrivning af formelle og reelle kompetencer og om beviser er optaget som bilag 2 til rapporten.

Det kan i øvrigt nævnes, at elever, der optages til hovedforløbsundervisning på grundlag af en realkompetencevurdering (fx elever i grundlæggende voksenuddannelse (gvu)), normalt ikke modtager grundforløbsbevis.

Af det afsluttende skolebevis skal det efter de nugældende regler fremgå, hvilke fag der er gennemført, og for hvilke eleven er fritaget ved godskrivning. Skolebeviset er sammen med praktikerklæring og evt. svendeprøve afholdt af det faglige udvalg grundlag for udstedelse af uddannelsesbevis (svendebrev). Hverken skolebeviset eller praktikerklæringerne eller beviser for opnåede kompetencer ved evt. afbrydelse af uddannelsen behøver principielt at være forskellige for elever fra mesterlære og andre elever.

3.2.2 Ansættelsesforholdet

Uddannelsesaftale og personlig uddannelsesplan mv.

De gældende regler om godkendelse af praktikvirksomheder vil kunne anvendes uden justeringer.

Formularen til uddannelsesaftale, der indgås ved uddannelsesforløbets begyndelse, skal justeres med valg af mesterlære og plads til nærmere aftaler om omfang af kompetencevurdering og evt. skoleundervisning inden 1. skoleperiode i hovedforløbet, som fastlægges nærmere i elevens personlige uddannelsesplan.

Efter de gældende regler skal skolen, når den modtager en uddannelsesaftale til registrering, tage initiativ til udarbejdelse af en personlig uddannelsesplan. Disse regler vil også finde anvendelse i forbindelse med mesterlæreindgang.

Da det kan tænkes, at omfanget af skoleundervisning i grundforløbet ikke vil ligge fast ved mesterlæreindgangen, idet skoleundervisning forudsættes at kunne erstattes af oplæring i praktikvirksomheden, vil det imidlertid være nødvendigt at etablere en særlig procedure for udfærdigelse af uddannelsesplan for eleven i begyndelsen af uddannelsesforløbet.

Sådanne procedurer kunne eventuelt omfatte et kortere skoleophold (fx nogle få dage), hvor virksomheden og eleven sammen med skolen kunne udfærdige uddannelsesplan for eleven, med fastsættelse af hvilken undervisning der skal gives af skolen, og hvilken oplæring eleven skal have i virksomheden. Skolen, vil samtidig efter behov kunne vejlede parterne om uddannelsesforløbet.

Prøvetid

Prøvetiden på tre måneder, hvor parterne lovligt kan ophæve aftalen uden begrundelse, løber efter de gældende regler fra praktikforholdets begyndelse, dog således at perioder med skoleundervisning ikke medregnes i prøvetiden. Spørgsmålet om ændring af prøvetidens længde for elever i mesterlæreforløb har været drøftet i udvalget, men der har ikke kunnet opnås enighed om at stille forslag herom.

Løn og ansættelsesvilkår

Der skal i mesterlæreforhold ydes løn efter kollektive overenskomster i overensstemmelse med de almindelige regler i erhvervsuddannelsesloven. Det er op til overenskomstparterne og det fagretlige system at tage stilling til, om de gældende elevoverenskomster umiddelbart kan finde anvendelse, eller om der skal ske en tilpasning.

Uddannelsens varighed

Uddannelsestiden vil som udgangspunkt være den samme i mesterlære som ved de nuværende tilrettelæggelsesformer, og de gældende regler om forlængelse og afkortning i erhvervsuddannelsesloven vil kunne anvendes.

Ansvar for ikke-opnåede kompetencer

I mesterlæreforløb kan der blive konstateret manglende oplæring i grundforløbskompetencer, som skulle opnås i praktik. Denne situation vil dog ikke adskille sig principielt fra de tilfælde, hvor der i dag viser sig mangler i praktikuddannelsen undervejs i uddannelsesforløbet. Derfor skal problemet også løses principielt på samme måde, nemlig at der skal rettes op på forholdet i det resterende uddannelsesforløb.

Viser det sig for eksempel, at eleven har behov for supplerende undervisning inden hovedforløbets begyndelse eller i hovedforløbet, må det normalt antages, at suppleringen skal ske uden forlængelse af den samlede uddannelsestid. Der er regler i erhvervsuddannelsesloven, hvorefter forlængelse kan ske, og de vil være direkte anvendelige også i mesterlære. Bestemmelserne i loven om misligholdelse og bristede forudsætninger og om afgørelse af eventuelle tvister forudsættes at kunne gælde uændret.

Hvis fx en forlængelse på et tidspunkt bliver aktuel, og årsagen ikke kan tilregnes eleven, vil forlængelsen efter sædvanlig praksis i Tvistighedsnævnet skulle være med svendeløn, betalt af arbejdsgiveren.

3.3 Godkendelse af virksomheder til at gennemføre skoledelen af erhvervsuddannelser

I henhold til § 18, stk. 1 i erhvervsuddannelsesloven godkender undervisningsministeren efter ansøgning uddannelsesinstitutioner, som er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (institutionsloven), til at udbyde de enkelte fællesindgange (grundforløb) og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelsen.

Efter lovens § 18, stk. 3 kan undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder udbyder bestemte grundforløb eller hovedforløb.

Den nævnte godkendelse efter § 18, stk. 3 omfatter ikke en institutionsgodkendelse, men alene en godkendelse til udbud af bestemte grundforløb eller hovedforløb med statstilskud.

Udbudsgodkendelser skal være konkret begrundede og afgrænsede. Det gælder ikke blot med hensyn til uddannelserne, men også med hensyn til den geografiske placering af udbuddet. De gives som enkeltgodkendelser.

Ministeren skal i forbindelse med udbudsgodkendelser foretage en konkret vurdering ud fra de samlede relevante omstændigheder. De præmisser, der kan lægges til grund for afgørelsen, er kvalitative og landsplanmæssige. Ud over den sædvanlige vurdering af kvaliteten af ansøgers udbud indgår i vurderingen den forventede samlede søgning til uddannelsen og søgningen til de enkelte uddannelsessteder, da dette oftest vil afgøre, om der kan dannes tilstrækkeligt kvalificerede faglige, herunder elevmæssige, miljøer. Lokaliteten for udbuddet vil normalt være et element i udbudsgodkendelsen. Landsplanmæssigt vurderes det, om en godkendelse vil indgå som led i imødekommelse af behovet for et landsdækkende udbud af den pågældende uddannelse.

Der er ikke – i modsætning til institutioner godkendt efter institutionsloven, der skal være organiseret som uafhængige selvejende institutioner – noget krav om en bestemt organisationsform for andre udbydere, herunder private virksomheder.

Der gælder altså de samme betingelser i forhold til omfanget af de konkrete godkendelser for såvel institutioner for erhvervsrettet uddannelse som andre, herunder private virksomheder. En godkendelse gives altid kun til hele indgange (grundforløb) eller hovedforløb.

Virksomheder o.a., der godkendes til udbud efter § 18, stk. 3, er berettiget til driftstaksametertilskud fra Undervisningsministeriet til dækning af de direkte undervisningsudgifter (lovens § 19, stk. 7, jf. stk. 1). Skoleundervisningen i erhvervsuddannelserne er generelt vederlagsfri (lovens § 19a, stk. 1), men hvis der til en virksomhed godkendt efter § 18, stk. 3 ikke ydes samme statstilskud som til institutioner godkendt efter institutionsloven, kan den opkræve betaling for deltagelse i undervisningen mv., jf. lovens § 19a, stk. 9.

Det er således efter den gældende lovgivning muligt at godkende en privat virksomhed til at udbyde skoledelen af en erhvervsuddannelse (hovedforløb) og modtage statsligt taksameter på linje med erhvervsskoler. Muligheden benyttes aktuelt i et enkelt tilfælde, idet Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S fra og med 1.1.2004 har været godkendt til at udbyde uddannelsen til buschauffør. Dette er altså i dag en mulighed, som blot ikke er benyttet mere end som nævnt.

Godkendelse til at udbyde dele af en erhvervsuddannelse

Det er i dag ikke muligt at få godkendelse til at udbyde dele af en erhvervsuddannelse, fordi det er nødvendigt at have ansvar for optagelse, gennemførelse og afslutning samlet i en uddannelsesmæssig helhed. Ansvaret for helheden og dermed for opnåelse af målene ville gå tabt ved en ansvarsmæssig fordeling af dele af uddannelserne og indebære, at sikkerhed for den faglige sammensætning og kvalitet vil gå tabt. Derfor er muligheden for virksomhederne for at bidrage med deres ekspertise i undervisningen at benytte sig af aftalemuligheden (underentreprenør), hvor virksomheden ikke får ansvar for hele udbuddet, men efter aftale med en skole gennemfører dele af udbuddet – på skolens ansvar.

Denne mulighed benyttes i flere sammenhænge. Som eksempler kan nævnes, at dele af den skolemæssige køreundervisning i transportuddannelserne varetages af private køreskoler. Et andet eksempel er, at Royal Copenhagen A/S leverer en del af "skoleundervisningen" i porcelænsmaleruddannelsen som underentreprenør til den godkendte skole.

Udvalget vurderer, at der her er tale om en hensigtsmæssig praksis. En evt. ændring vil ikke kunne ske, uden at skolerne i denne sammenhæng vil skulle ligestilles med virksomhederne. Dertil kommer, at en sådan ændring af praksis vil betyde betydelige administrative ekstraudgifter for staten og derfor ligge uden for mulighederne i udvalgets kommissorium. Udvalget foreslår derfor ikke ændring af praksis på dette område.

3.4 Økonomiske overvejelser ved indførelse af mesterlæremodellen

Som en del af mesterlæreuddannelsen vil der skulle tilrettelægges understøttende funktioner, der pr. årselev vurderes at modsvare en evt. besparelse på undervisningsudgiften til dele af eller hele grundforløb på skolerne for elever på mesterlæreordningen.

Her tænkes bl.a. på forslagene om

• oprettelse af en udvidet kontaktlærerordning for eleverne i mesterlære, hvori blandt andet indgår udarbejdelse af og løbende opfølgning på elevens personlige uddannelsesplan i samarbejde med virksomheden,
• den skoleundervisning, som nogle af disse elever vil skulle gennemføre som supplement til oplæringen i virksomheden – både i det første uddannelsesår og i intensiveret skoleundervisning i hovedforløbet. Der vil her kunne blive tale om dyrere undervisning, da der alt andet lige vil være færre elever i de ordinære grundforløb, men til gengæld flere elever, der vil skulle undervises individuelt og i kortere perioder i tilknytning til såvel grund- som hovedforløb,
• planlægning og afholdelse af test og evalueringer undervejs i det første uddannelsesår,
• den kompetencevurdering af eleverne, der skal ske ved afslutning af det første uddannelsesår.

Det er vanskeligt at skønne udgifternes konkrete størrelse, da der endnu ikke findes en mere præcis indholdsbeskrivelse af disse forskellige funktioner.

Udgifterne til disse funktioner forventes at kunne finansieres af besparelser på de undervisningsrelaterede udgifter på skoledelen af grundforløbet pga. en mindre skoledel pr. elev. Dvs. at den del af de undervisningsrelaterede udgifter, der normalt går til hele skoledelen i grundforløbet, i mesterlæremodellen vil blive anvendt til kortere og mere intensive skoleforløb samt til de nævnte understøttende funktioner.

Mesterlæremodellen forventes ikke at medføre statslige merudgifter pr. årselev.

Denne side indgår i publikationen "Mesterlære - Rapport fra Udvalget om mesterlære" som kapitel 3 af 5
© Undervisningsministeriet 2005