2 Muligheder for praktiske indgange forud for indgåelse af uddannelsesaftale

2.1 Mål, potentiale og barrierer

Udvalget finder, at det i højere grad end i dag skal være muligt for virksomhederne i relevante brancher – forud for en egentlig uddannelsesaftale – at indgå en mindre forpligtende aftale med en ung, så begge parter kan se hinanden an. Både fagligt og personligt/socialt.

Der findes i dag visse muligheder for, at virksomhed og ung kan se hinanden an, men der er behov for at udvide og synliggøre mulighederne for at få aktiveret flere virksomheder med henblik på at indgå uddannelsesaftale med unge, herunder ikke mindst de mere praktisk orienterede unge og indvandrere og efterkommere.

De virksomheder, der vil kunne medvirke i denne sammenhæng, kan opdeles i tre grupper:

• virksomheder, der er godkendt til at uddanne elever, og som i øjeblikket har ansat en eller flere elever,
• virksomheder, der er godkendt til at uddanne elever, og som i øjeblikket ikke har ansat elever,
• virksomheder, der har de faglige kompetencer til at blive godkendt til at ansætte elever, men som ikke er godkendt endnu.

Virksomheder, der ikke har potentialet til at blive godkendt til at uddanne elever, kan naturligvis også medvirke til at skærpe unges interesse for en erhvervsrettet uddannelse, men de er ikke medtaget i denne rapport, da uddannelsesperspektivet for den unge umiddelbart vil være ringere i denne type virksomheder.

Nogle virksomheder oplever reglerne om unges arbejde som en barriere for at kunne afprøve evner hos en ung med henblik på at indgå en uddannelsesaftale. Der er temmelig kraftige begrænsninger i bestemmelserne herom (som udmønter et EU- direktiv for området), som kun kan fraviges, hvis arbejdet indgår som led i erhvervskompetencegivende uddannelse, eller hvis Arbejdstilsynet konkret dispenserer for reglerne (se bilag 6 for fakta om reglerne om unges arbejde).

Det betyder i praksis generelt, at en ung under 18 år ikke må udføre ret mange opgaver i en virksomhed. Og dermed bliver virksomhedens mulighed for at bedømme den unges potentialer begrænset inden for visse brancher. Det er et problem, hvis målet om flere i ungdomsuddannelse skal nås. Det skal helst være sådan, at alle virksomheder kan medvirke til at introducere elever til morgendagens arbejdsmarked. Enten ved direkte at indgå uddannelsesaftale med en ung (hovedvejen) eller efter en periode, hvor virksomhed og elev har set hinanden an – på forsvarlig vis.

2.2 Forslag til fremtidige muligheder for praktik forud for indgåelse af uddannelsesaftale

Praktisk brobygning

I dag indgår der erhvervspraktik i forbindelse med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering i grundskolen. Eleverne har her mulighed for korte, ulønnede ophold i virksomheder som led i deres uddannelses- og erhvervsafklaring. Disse korte ophold (typisk en uge pr. gang) fungerer godt sammen med den øvrige undervisning i grundskolens ældste klasser.

Udvalget vurderer, at øget anvendelse af virksomhedspraktik vil kunne styrke de unges interesse for en erhvervsrettet uddannelse. Dette kunne eksempelvis ske i form af et brobygningselement, man kunne kalde "praktisk brobygning". Der skal – som med de øvrige brobygningselementer – være et klart uddannelsessigte med "praktisk brobygning", og modellen skal iagttage de regler om unges arbejde, der er fastsat i eller i medfør af Lov om arbejdsmiljø.

Ansættelse som ungarbejder

Unge under 18 år har i dag mulighed for at få ansættelse i en virksomhed på overenskomstmæssige vilkår og efter reglerne om unges arbejde, som bl.a. betyder, at der ikke kan arbejdes med farlige maskiner, stoffer eller materialer samt øvrigt arbejde, der kan medføre sikkerheds- og sundhedsfarer for den unge som fx tunge løft mv. Der er ikke aftaler om at nå særlige mål til senere brug i en erhvervsuddannelse, og arbejdsgiveren kan opsige den unge med meget kort varsel.

Ansættelse sker typisk efter skoletid, men kan også ske på fuld tid. Arbejdsgiveren er forpligtet til at udarbejde et ansættelsesbevis i de tilfælde, hvor ansættelsesforholdet varer ud over en måned, og hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger otte timer. I ansættelsesbeviset skal arbejdsgiveren oplyse den ansatte om de forhold, der gælder i ansættelsen. Hvis en sådan ansættelse sker i en virksomhed, der er – eller har potentiale til at blive – godkendt til at uddanne elever, kan dette umiddelbart være en praktisk indgang til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Forpraktik/trainee

Unge mellem 15 og 18 år kan i dag på smede/industriteknikområdet indgå aftale om ansættelse i tre til seks måneder som trainee med løn på overenskomstvilkår, aftalt af DS Håndværk & Industri og Dansk Metal. Virksomheden skal være godkendt til at uddanne elever af det relevante faglige udvalg.

Arbejdet på virksomheden giver den unge begyndende kendskab til en række arbejdsrutiner inden for et særligt fagligt felt. De indholdsmæssige mål beskrives på forhånd i en aftale om trainee-opholdet, som begge parter skriver under på. I modsætning til "ungarbejderansættelse" kan de unge under traineeophold betjene maskiner og andet udstyr, da der er opnået dispensation fra Arbejdstilsynet. Målet med en trainee-ordning er, at der efterfølgende indgås en egentlig uddannelsesaftale.

Fra august 2005 vil trainee-ordningen gælde for hele industri-/metalområdet ifølge en netop indgået aftale mellem Dansk Industri og Dansk Metal.

Der er på byggeriets område – inklusive vvs- og el-området – forhandlinger om indgåelse af en lignende aftale, som foreløbig går under navnet "forpraktik", og som umiddelbart i udkastform ser ud til at være mindre ambitiøs med hensyn til målopnåelse end aftalen på smede-/industriteknikområdet. Derfor tegner der sig her et billede af en ansættelsesform, som vil give virksomhederne gode muligheder for at se den unge an. Der er ingen klare definitioner af forskellen mellem "forpraktik" og "trainee", men der kan måske tales om en glidende skala i forhold til indholdet af praktikmål fra "forpraktik" (med relativt få målkrav) til "trainee" (med relativt flere målkrav).

Den efterfølgende figur visualiserer de muligheder for praktiske indgange, der efter udvalgets opfattelse bør etableres/styrkes.

Figur 1: *Påbegyndelse af en erhvervsuddannelse vil fremover efter forslagene kunne ske på tre måder, mod i dag to – se bilag 1.

Ud over disse tre praktikmuligheder forud for indgåelse af uddannelsesaftale findes der i dag to praktikordninger for utilpassede og særligt udsatte unge. Disse ordninger er beskrevet i bilag 5.

Denne side indgår i publikationen "Mesterlære - Rapport fra Udvalget om mesterlære" som kapitel 2 af 5
© Undervisningsministeriet 2005