|
|
1 Indledning - med læsevejledning, baggrund og anbefalinger
Hermed afgiver Udvalget om mesterlære sin rapport med konklusioner og anbefalinger til videre brug i regeringens arbejde med udvikling af uddannelsessystemet. Rapporten indeholder modeller for praktiske indgange til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser: Erhvervsuddannelserne og social- og sundhedshjælperuddannelsen samt forslag til forskellige former for praktik i en virksomhed forud for indgåelse af en uddannelsesaftale. Dette kapitel 1 giver baggrunden for udvalgsarbejdet og udvalgets anbefalinger, mens kapitel 2 behandler temaet om praktik forud for indgåelse af uddannelsesaftale. Kapitel 3 behandler temaer om erhvervsuddannelserne, mens de temaer, som er relevante for social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse (pgu), er behandlet i kapitel 4. Endelig er udvalgets overvejelser om erhvervsgrunduddannelsen (egu) behandlet i kapitel 5. Udvalgets konklusioner og anbefalinger fremgår af de enkelte delafsnit fremhævet, men er tillige samlet op i afsnit 1.2. Endelig er der en række bilag til rapporten, som primært har karakter af faktaoplysninger. Samtidig med afslutningen af dette udvalgsarbejde afsluttes arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende praktiske indgange til flere uddannelser, der har været nedsat i regi af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Denne arbejdsgruppe har haft til opgave at analysere barrierer og muligheder for flere praktiske indgange. Rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe kan ses som et supplement til forslaget om nye praktiske indgange til erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne i denne rapport. 1.1 Nedsættelse af udvalgUdvalget om mesterlære er nedsat i forlængelse af regeringsgrundlaget "Nye mål" fra februar 2005, hvor der står følgende om mesterlære: "Genindførelse af mesterlære Regeringen vil genindføre mesterlæren som et supplement til de eksisterende muligheder for at tilrettelægge erhvervsuddannelser. Praktisk orienterede unge kan have et særligt behov for at være tilknyttet en arbejdsplads fra starten af uddannelsen for at få et tilstrækkeligt fodfæste på arbejdsmarkedet efter afslutningen af grundskolen eller måske efter nogen tid uden for både uddannelse og beskæftigelse. Den ny mesterlære skal være en mulighed inden for håndværk, industri, service, handel eller transport, hvor virksomheder har jobområder, der egner sig til overvejende praktisk oplæring, med henblik på at lærlingen skal kunne bestå en svendeprøve eller anden praktisk prøve og derved opnå de kompetencer, som efterspørges i erhvervslivet, ved beskæftigelse inden for det pågældende jobområde eller beslægtede jobområder. I lighed med den traditionelle mesterlære skal der ved begyndelsen af læreforholdet foreligge en lærekontrakt mellem lærlingen og en virksomhed. Lærlingen modtager overenskomstmæssig lærlingeløn under hele uddannelsen. En del af uddannelsen forudsættes som de traditionelle mesterlæreuddannelser at foregå på en erhvervsskole. Men virksomheder, som har den fornødne undervisningskapacitet, kan også godkendes til at gennemføre den skolemæssige del af en uddannelse med tilskud svarende til undervisningstilskuddet til erhvervsskolen. Når lærlingen er på skole, modtager læremesteren løntilskud mv. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. De nye lærlinge får en uddannelse med samme håndværks- og handelsfaglige indhold og kompetence som en tilsvarende erhvervsuddannet elev. Regeringen vil på baggrund af et udvalgsarbejde med deltagelse af bl.a. arbejdsmarkedets parter fremlægge konkret lovforslag." Regeringen besluttede efterfølgende, at uddannelsen til social- og sundhedshjælper samt den pædagogiske grunduddannelse også skulle inddrages i udvalgets arbejde. Udvalget er nedsat på baggrund af regeringsgrundlagets målsætning om, at flere unge, herunder praktisk orienterede unge og unge med udenlandsk baggrund, skal have en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Det er også regeringens målsætning, at frafaldet på erhvervsuddannelserne skal mindskes, ikke mindst så praktisk orienterede unge og unge med udenlandsk baggrund får forudsætninger for en fast tilknytning til job og uddannelse i umiddelbar forlængelse af grundskolen. Der er i dag to muligheder for eleven for at påbegynde en erhvervsuddannelse. Enten begynder eleven i skole og påbegynder først den praktiske oplæring, når grundforløbet er afsluttet (skoleadgangsvejen). Eller også begynder eleven i virksomheden og kommer efter nogle måneder på skole i grundforløb (praktikadgangsvejen). Men nogle af de praktisk orienterede unge kan have et særligt behov for at være tilknyttet en arbejdsplads i længere tid, inden de er parat til undervisning på skole. Det kan være som elev med et længere virksomhedsophold i starten af uddannelsen. Eller ved at den unge indgår en aftale om et forpraktik- eller trainee-forløb i en virksomhed og dermed får mulighed for at snuse til brancheområdet, ligesom arbejdsgiveren får mulighed for at se den unge an. En række virksomheder har udtrykt ønske om, at der blev flere sådanne praktiske indgange til erhvervsuddannelserne. På social- og sundhedsuddannelsesområdet er det social- og sundhedsskolernes ansvar at optage elever til uddannelserne, og det varierer fra skole til skole, i hvor høj grad praktikstederne (kommuner og amter) inddrages i optagelsesproceduren. En række kommuner mener ikke, at de med de gældende regler har tilstrækkelig sikkerhed for, at skolerne optager og uddanner de personer, som kommunerne har fået et godt indtryk af gennem vikaransættelse, forpraktik og lignende og derfor ønsker at ansætte fx i hjemmeplejen. Udvalgets arbejde er gennemført på grundlag af det kommissorium, der er optaget som bilag 3 til rapporten. Udvalget er sammensat af medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Undervisningsministeriet, som har varetaget formandshvervet og sekretariatsbetjeningen af udvalget. Navne på udvalgets medlemmer fremgår af bilag 4 til rapporten. Udvalget har fungeret fra den 21. april til udgangen af maj 2005 og har i perioden afholdt fire møder. 1.2 Udvalgets samlede anbefalingerForslag til fremtidige muligheder for praktik forud for indgåelse af uddannelsesaftale Praktisk brobygning Udvalget anbefaler, at udvalget om undervisningen efter 9. klasse ser nærmere på muligheden for at etablere brobygningsforløb, hvori der indgår praktisk brobygning. Ansættelse som ungarbejder Udvalget anbefaler at iværksætte en oplysningsindsats over for virksomhederne om denne mulighed og opfordrer i øvrigt arbejdsmarkedets parter til at kigge på mulighederne for at overenskomstdække områder, hvor der i øjeblikket ikke er indgået overenskomster for ungarbejdere. Forpraktik/trainee For at fremme denne mulighed mest muligt opfordrer udvalget arbejdsmarkedets parter til at indgå denne type aftaler på flere områder og markedsføre mulighederne, i den takt der opnås aftaler herom. Denne markedsføring vil kunne ske i samarbejde mellem parterne, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Undervisningsministeriet. Mesterlære i erhvervsuddannelserne Struktur og indhold i en mesterlæremodel Udvalget foreslår, at der etableres en mesterlæremodel, hvorefter eleven i løbet af det første år af uddannelsen – via oplæring i en virksomhed – opnår kompetencer til at påbegynde hovedforløbsundervisningen. Oplæringen i virksomheden kan evt. suppleres med enkelte nødvendige grundforløbselementer, som eleven kan tilegne sig på korte skoleophold i det første uddannelsesår. Uddannelsesforløbet i mesterlæremodellen fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan, som udformes og ajourføres i samarbejde mellem virksomheden, eleven og skolen, der stiller en kontaktlærer til rådighed for eleven – også i den indledende del af uddannelsen, som efter modellen primært foregår i virksomheden. Modellen rummer mulighed for, at der på passende tidspunkter i det første år foretages en evaluering (prøver/test) af eleven. Forud for elevens påbegyndelse af hovedforløbet foretager skolen en helhedsvurdering af, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne gennemføre hele uddannelsen og opnå uddannelsesbevis. Der skal være mulighed for, at eleven i hovedforløbet kan tilegne sig enkelte elementer fra grundforløbet, som er nødvendige for, at eleven kan nå uddannelsens slutmål. Dette forudsættes fortrinsvis at ske gennem mere intensiv undervisning i de ordinære skoleperioder i hovedforløbet. Uddannelsen afsluttes med samme prøve/eksamen som for elever, der følger uddannelsen ad de eksisterende adgangsveje, således at de opnår den fulde erhvervskompetence på den pågældende uddannelse/trin (hvis der er trin i uddannelsen). Det forudsættes også, at uddannelsestiden er den samme som for elever, der følger uddannelsen ad de eksisterende adgangsveje. Muligheden for at benytte mesterlæremodellen skal principielt gælde alle uddannelser, men med mulighed for at undtage uddannelser, der ikke egner sig til overvejende praktisk oplæring i en virksomhed. De faglige udvalg kan i enighed bestemme, hvilke uddannelser eller specialer der undtages. Godkendelse af virksomheder til at gennemføre skoledelen af erhvervsuddannelser Med hensyn til udbudsgodkendelse anbefaler udvalget, at der tages informationsinitiativer for at øge kendskabet blandt virksomhederne til muligheden for som privat virksomhed at blive godkendt til at udbyde skoleundervisningen i en eller flere erhvervsuddannelser (hovedforløb) hos virksomheden. Udvalget anbefaler ligeledes, at Undervisningsministeriet udarbejder vejledende materiale til virksomhederne om krav og betingelser for at blive godkendt til et sådant udbud. Model for to adgangsveje til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse (pgu) Udvalget anbefaler, at der etableres to adgangsveje til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse: En praktisk adgangsvej og en skoleadgangsvej. Der fastsættes samtidig en optagelseskvote, således at 50% af dimensioneringen optages ad den praktiske adgangsvej, og 50% optages gennem skolen. Der skal være den fleksibilitet, at en kommune helt eller delvist kan vælge at overlade sin kvote til en skole. Med hensyn til den pædagogiske grunduddannelse i øvrigt anbefaler udvalget, at uddannelsens fremtidige rolle og indplacering i det samlede erhvervsrettede ungdomsuddannelsessystem inddrages i det større udvalgsarbejde til efteråret om fremtidens krav til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) Udvalget anbefaler, at hele problemstillingen om egu – i lighed med pgu – tages op i forbindelse med det større udvalgsarbejde til efteråret om fremtidens krav til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
|
|
|
Til sidens top |
Denne side indgår i publikationen "Mesterlære - Rapport fra Udvalget om mesterlære" som kapitel 1 af 5