14. Vilkår for husholdnings- og håndarbejdsskoler

Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ligesom folkehøjskolerne og efterskolerne omfattet af lov om frie kostskoler.

Husholdnings- og håndarbejdsskolerne retter sig mod både unge og voksne. Eleverne skal have afsluttet ni års skolegang eller være fyldt 16 år, og skolerne kan tilbyde 10. klasse. Generelt har husholdningsskolerne mange unge elever, mens flertallet af håndarbejdsskolernes elever er voksne.

Husholdnings- og håndarbejdsskolerne tilbyder kurser, hvor husholdnings- eller håndarbejdsfag eller en kombination heraf har en fremtrædende plads i undervisningen og mindst skal udgøre en tredjedel af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. Skolerne har en lang tradition for at kombinere teori og praksis og lægger særlig vægt på de praktiske dannelseselementer, hvor arbejdet med hænderne står i centrum for læringsprocessen.

Husholdningsskolernes fagtilbud afspejler et meget bredt husholdningsbegreb. En del husholdningsskoler tilbyder 10. klasse, en enkelt koncentrer sig om unge med særlige behov, andre har uddannet køkkenledere og -assistenter, nogle har fastholdt den almene husholdningslinje for alle elever, mens andre har suppleret med linjer i musik, idræt eller heste. Fælles for husholdningsskolerne er fokus på sundhedspolitiske og forbrugerorienterede problemstillinger.

Håndarbejdsskolerne koncentrerer sig om æstetiske dannelsesfag, kreative udtryk, viden om designprocesser og fagenes kulturhistorie. Flere håndarbejdsskoler fungerer i praksis som forskoler for senere uddannelser inden for håndværk og design.

Der findes 18 husholdnings- og håndarbejdsskoler, og skoleformen har siden 1997 fastholdt et stabilt elevtal.

Det er Højskoleudvalgets opfattelse, at husholdnings- og håndarbejdsskolernes lovfællesskab med folkehøjskolerne bør videreføres. Udvalget finder, at kombinationen af folkelig oplysning og perspektivering af praktiske kundskaber er væsentlig, og at husholdnings- og håndarbejdsskolerne bør omfattes af samme hovedsigte som højskolerne. De forslag, som udvalget fremsætter i rapporten, bør efter udvalgets opfattelse også omfatte husholdnings- og håndarbejdsskolerne.

Ligesom for højskolerne er der behov for, at husholdnings- og håndarbejdsskolerne får mulighed for at tilbyde undervisning efter anden lovgivning. Derved bliver det muligt at synliggøre og anvende elementer af skolernes kurser i uddannelsessystemet, og husholdnings- og håndarbejdsskolerne vil kunne bidrage til, at stadig flere unge får en kompetencegivende uddannelse.

Efter udvalgets forslag kan undervisning efter anden lovgivning udgøre mellem en tredjedel og halvdelen af skolernes undervisning afhængig af, hvor mange undervisningslektioner de tilbyder. Når dette kombineres med, at mindst en tredjedel af undervisningen skal være husholdnings- og/eller håndarbejdsfag, betyder det, at husholdnings- og håndarbejdsskolerne skal være særlig opmærksomme på, at de overholder bestemmelsen om, at mindst halvdelen af undervisningen skal være af bred almen karakter. Tilbyder en skole f.eks. sine elever at læse halvdelen af undervisningen efter anden lovgivning og herudover har mindst en tredjedel husholdnings- og håndarbejdsfag, vil eleverne have mindre end en sjettedel af undervisningstiden til øvrige fag. Det vil stille skærpede krav til skolen om, at undervisningen i husholdnings- og håndarbejdsfag tilrettelægges som almen og perspektiverende undervisning. Da de fleste husholdnings- og håndarbejdsskoler afholder lange kurser, vil det dog sandsynligvis kun være i enkelte tilfælde, at skolerne vil benytte muligheden for at tilbyde op mod halvdelen af tiden til undervisning efter anden lovgivning.

Samarbejdet mellem en husholdnings- og håndarbejdsskole og en uddannelsesinstitution vil kunne ske på mange forskellige måder, som svarer til dem, der er nævnt i kapitel 7 for højskolerne. Udvalget forestiller sig, at det ud over almene områder først og fremmest vil komme til at dreje sig om et samarbejde med uddannelsesinstitutioner inden for fagområder, der relaterer sig til husholdnings- og håndarbejdsfag. Det kan for eksempel være et samarbejde med udgangspunkt i uddannelserne til kok, bager, beklædningshåndværker og mediegrafiker på tekniske skoler, og det kan dreje sig om videregående uddannelser som pædagoguddannelsen og professionsbachelor i ernæring og sundhed samt uddannelserne på f.eks. Danmarks Designskole og Den grafiske Højskole.

Et samarbejde kan også dreje sig om gymnasiale enkeltfag. Forslaget vil gøre det muligt for husholdnings- og håndarbejdsskolerne at samarbejde med f.eks. et voksenuddannelsescenter om at tilbyde eleverne en undervisning, der vil gøre dem både formelt og reelt kvalificerede til at påbegynde en uddannelse, som ikke kræver en fuld gymnasial uddannelse.

Ligesom for højskolerne finder et enigt udvalg det afgørende, at vilkårene for elevernes betaling af lange kurser på husholdnings- og håndarbejdsskolerne forbedres. For at understøtte udvalgets anbefaling om, at den gennemsnitlige ugentlige deltagerbetaling for lange kurser skal svare til et niveau, som helt eller delvist alene dækker kost og logi, foreslår udvalget, at der genetableres en statslig elevstøtteordning for elever på lange kurser, og at elevstøtteordningen udformes således, at eleverne sikres en reduceret deltagerbetaling. Udvalget har under sine drøftelser af forslaget konkluderet, at det vil stille forslaget, selvom forslaget ikke vil kunne opfylde kommissoriets forudsætning om udgiftsneutralitet. For husholdnings- og håndarbejdsskolerne indebærer forslaget en skønnet merudgift på mellem 12 og16 mio. kr. Det svarer til en stigning i det samlede statstilskud på mellem 16.000 og 21.500 kr. pr. årselev på lange kurser. Udvalget foreslår dog i den sammenhæng, at finansieringen af elevstøtteordningen delvist kan ske via anvendelse af de puljer, der i dag anvendes til særligt prioriterede elevgrupper samt til individuel supplerende elevstøtte. Den samlede merudgift til elevstøtten skønnes da at kunne reduceres med ca. 5 mio. kr.

Det er udvalgets opfattelse, at husholdnings- og håndarbejdsskolerne skal have mulighed for at tilbyde almen voksenuddannelse (avu), og at skolerne – i modsætning til højskolerne – skal kunne godkendes til at afholde den tilhørende prøve. Skolerne har gode erfaringer med at tilbyde 10. klasse og med at afholde prøven hertil og bør have mulighed for at tilbyde voksne elever en undervisning og prøve på et tilsvarende niveau. Flere af eleverne har valgt kurser på en husholdnings- og håndarbejdsskole, fordi de endnu ikke er parate til at deltage i mere erhvervsrettede uddannelser. Muligheden for at tilbyde almen voksenuddannelse på husholdnings- og håndarbejdsskolerne vil give eleverne konkrete og almene redskaber til efterfølgende at deltage i anden uddannelse.

Sigtet med forslagene vedrørende husholdnings- og håndarbejdsskolerne er at give skolerne samme vilkår som højskolerne suppleret med vilkår, der hører sammen med, at husholdningsog håndarbejdsskolerne kan tilbyde 10. klasse.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra Højskoleudvalget" som kapitel 14 af 16
© Undervisningsministeriet 2005