15. Mindretalsudtalelse

Et mindretal, Grethe Rostbøll og Britta Schall Holberg, har taget forbehold over for hovedkonklusionerne i Højskoleudvalgets rapport.

Til grund for mindretallets forbehold over for hovedkonklusionerne, dels med hensyn til ændring af formålsbestemmelsen, dels med hensyn til muligheden for, at højskolerne kan tilbyde undervisning efter anden lovgivning, skal vi anføre:

Vi mener, at højskolernes hovedproblem er, at højskolernes kernekompetence, den folkelige oplysning og den almene dannelse, i de senere år har haft ringe prioritet i det politiske ønske om, at de unge så hurtigt som muligt skulle påbegynde en formel kompetencegivende uddannelse.

De politiske udmeldinger i den henseende har haft stor betydning for den vejledning, der er givet de unge, når de går ud af skolen. Erhvervsvejledningen vejleder kun i meget lille omfang om højskoler. Både de politiske udmeldinger og den næsten manglende orientering om højskolerne som mulighed får selvfølgelig stor indflydelse på de unges valg efter skolen. Hertil kommer, at mange unge finder elevbetalingen høj i forhold til andre muligheder.

Ikke desto mindre mener vi, at folkehøjskolen har sin særlige værdi i netop at være muligheden for de unge, der trænger til at opleve en skoleform uden eksamenskrav, inden de finder vej ind i en mere formel uddannelse. Ligesom vi mener, højskolerne er en vægtig mulighed for de unge, der trænger til at få en personlig afklaring af, hvad de vil i deres videre liv, og er en mulighed for de mennesker, der før eller senere i livet har brug for en personlig afklaring eller en orlovsperiode, inden de fortsætter deres virke. Ligeledes mener vi, at højskolerne kan spille en stor rolle i integrationen af de nye danskere, der kommer her. Vi lægger afgørende vægt på, at et bredt udsnit af mennesker fra ind- og udland kan mødes ubundent af eksamenskrav og andre prøver på højskolen.

Under udvalgsarbejdet er det da også blevet afdækket, i hvor høj grad højskolen i dag inden for lovens rammer, som den er, har en lang række muligheder, som i dag ikke udnyttes i et tilstrækkeligt omfang.

Disse muligheder fremgår af første halvdel af kapitel 7 og omfatter almen forberedelse, forberedelse til ekstern prøve, anden forberedelse til optagelse på en konkret uddannelse, samarbejde med uddannelsesinstitutioner, skift i miljø under uddannelse og kurser uden for højskoleloven.

Mindretallet er af den opfattelse, at hvis disse allerede eksisterende muligheder blev udnyttet maximalt, ville det betyde øget tilgang til højskolerne.

Mindretallet mener, at den folkelige oplysning og den almene dannelse, som er det grundlæggende i højskolernes virkefelt, også i fremtiden kan være et vigtigt meritgivende bidrag, når unge eller ældre søger videre uddannelse i det formelle system eller søger anden ansættelse.

Mindretallet finder ikke, at højskolerne vinder ved at plagiere andre uddannelser, men vinder ved netop at markedsføre den reale kompetence, som højskolen kan give sine elever, og som i anden uddannelsessammenhæng – også på europæisk plan – ses som en væsentlig kvalifikation i fremtiden.

Vi ser gerne, at højskolerne samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner, og at samarbejde og vejledning/rådgivning i relation til de formelle uddannelser tydeliggøres. Vi mener i det hele taget, at en tydeliggørelse af de allerede eksisterende muligheder for højskolerne vil være vigtig. Vi tror, at højskolerne ved at sætte stærkere fokus på disse eksisterende muligheder kunne bidrage væsentligt til et nuanceret livslangt uddannelsessystem også i fremtiden. Vi mener således ikke, at flertallets forslag om, at højskolerne skal kunne tilbyde undervisning efter anden lovgivning, er et hverken ønskeligt eller nødvendigt tiltag, for at højskolerne skal kunne tiltrække flere elever. Vi mener derimod, at flertallets forslag vil medføre eksterne krav til undervisningens indhold og begrænse folkehøjskolens mulighed for at være en fri uddannelsesinstitution, som selv sætter sine mål og selv afgør, hvordan den vil nå dem. Der vil være risiko for, at undervisningen efter anden lovgivning vil komme til at indtage en dominerende plads for dem, der søger et højskoleophold, hvilket vil være til skade for den almindelige højskoleundervisning og for samværet uden for undervisningen. Det er vores opfattelse, at folkehøjskolen i stedet for at indrette sig efter det øvrige uddannelsessystem bør fastholde sin særlige position, hvor fokus ikke er bestemt målbar faglighed, men folkelig oplysning og dannelse.

Dette så meget mere, som netop den traditionelle danske folkehøjskoles kvaliteter ikke alene allerede indgår og i stigende grad i de kommende år vil indgå såvel i hjælpeorganisationernes og de folkelige foreningers, men også i det offentliges internationale arbejde.

På denne baggrund og for at præcisere, at vi finder, at højskolerne allerede i dag har væsentlige – og for en række højskolers vedkommende – uudnyttede muligheder inden for loven, ser mindretallet heller ingen grund til at ændre højskolernes formålsparagraf.

Vi har da også noteret os, at Højskoleudvalgets kommissorium ikke lægger op til en sådan ændring af formålsparagraffen.

Mindretallet opfatter begrebet folkelig oplysning som et væsentligt traditionelt dansk, men også i fremtiden et væsentligt globalt begreb, der dækker bredt, og således i sig selv rummer både begreberne livsoplysning og demokratisk dannelse.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra Højskoleudvalget" som kapitel 15 af 16
© Undervisningsministeriet 2005