Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

12. Forholdet mellem korte og lange kurser







Udvalget har drøftet forholdet mellem korte og lange kurser (af mindst 12 ugers varighed) og i denne forbindelse overvejet, om det skal anbefale en overflytning af tilskud fra korte til lange kurser. Udvalgets overvejelser har taget udgangspunkt i en formodning om, at deltagerprisen for lange kurser ville kunne reduceres mærkbart ved en overflytning af midler fra korte til lange kurser.

Grundlaget for drøftelserne var bl.a. følgende nøgletal om aktivitet og tilskud fordelt efter kursernes varighed.

2004 1 uge og derunder 2 uger 3-11 uger Min 12 uger
Deltagere (personer) 34.363 10.630 851 10.468
Årselever 770 491 92 3.791
Gennemsnitlig egenbetaling pr. uge (kr.) 2.900 1.950 1.400 1.200
Tilskud i alt pr. årselev (kr.) 60.478 86.105 86.105 97.432
Tilskud i alt (mio. kr.) 46,6 42,3 8,0 369,4

Kilde: Højskolernes indberetninger til Undervisningsministeriet samt Finansloven for 2004.

Om korte kurser af til og med to ugers varighed kan der udledes af tabellen,

  • at 80 pct. af deltagerne går på korte kurser,
  • at 25 pct. af årseleverne går på de korte kurser, og
  • at 19 pct. af tilskuddene udløses af de korte kurser.

Endvidere viser tabellen, at der tilskudsmæssigt er indarbejdet en prioritering af lange kurser.

Udvalget har herudover været opmærksom på, at for hver femte skole udgør aktiviteten på kurser af indtil to ugers varighed over 50 pct. af de pågældende skolers aktivitet, og at knap halvdelen af aktiviteten på kurser af to ugers varighed gennemføres på pensionisthøjskolerne.

Udvalget har på denne baggrund overvejet det hensigtsmæssige i helt eller delvist at flytte tilskud fra de korte kurser til de lange kurser. Udvalget kan imidlertid ikke anbefale dette og har herunder især bemærket:

  • Udvalget finder, at lange kurser er højskolernes kerneydelse, og at det af denne grund er naturligt, at staten yder størst tilskud til lange kurser.
  • Udvalget finder det rimeligt, at deltagerbetalingen pr. uge ved de korte kurser er højere end ved de lange kurser. Udvalget har i denne forbindelse bemærket sig, at den forhøjede deltagerbetaling ved de korte kurser mere end opvejer det lavere statstilskud og de lidt højere udgifter. Korte kurser er således god økonomi for skolerne og er i den nuværende trængte elevsituation i mange tilfælde en nødvendig aktivitet for højskolernes overlevelse.
  • Som følge af den beskedne aktivitet og det lavere statstilskud på de korte kurser vil en overflytning af bevillinger til lange kurser kun give mulighed for en beskeden nedsættelse af deltagerbetalingen. Det vurderes, at en overflytning kun vil have marginal betydning for søgningen til de lange kurser samtidig med, at den samlede økonomi for skolerne vil blive forringet.
  • Udvalget vurderer, at de korte kurser uanset den kritik, der ind imellem rejses mod deres lødighed, generelt er et gode for skolerne, idet de korte kurser er rugekassen for udviklingen af de lange kurser og giver skoleformen en meget bredere kontakt med befolkningen end de lange. De korte kurser medvirker til en bredere accept af og forståelse for skoleformen.
  • Udvalget finder, at de korte kurser har stor betydning for, at højskoler i udkantsområderne kan overleve. Udvalget har derfor forståelse for, at sådanne højskoler tilbyder mange korte kurser, og udvalget ønsker derfor ikke at ændre de økonomiske rammer for disse højskoler.

Det er på denne baggrund udvalgets opfattelse, at der fortsat er behov for støtte til de korte kurser, og at den nuværende vægtning af tilskud i forhold til kursuslængden bør videreføres.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Rapport fra Højskoleudvalget" som kapitel 12 af 16
© Undervisningsministeriet 2005

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top