11. Højskolerne og lokalsamfundet

De danske folkehøjskoler har traditionelt fungeret som kraftcentre og omdrejningspunkter i de lokalsamfund, hvor de har været beliggende. Tidligere var højskoler ofte placeret i landsogne – også i dag er hovedparten af landets højskoler placeret i mindre provins- og stationsbyer.

Mange højskoler er og har været centrum for offentlige møder, foredrag og foreningsaktiviteter. Historisk har månedsmøder, efterårsmøder og højskolemøder været betydende. Møderne har været offentlige med adgang for egnens befolkning, der derved kunne deltage i dele af højskolevirksomheden. Til tider var det højskolernes egne folk, der holdt foredrag. Andre gange kunne højskolerne præsentere velkendte og velrenommerede foredragsholdere og kulturpersonligheder. Disse møder har visse steder haft næsten mytisk betydning. Sandheden er vel, at møderne har haft meget skiftende besøgstal og interesse, men at de har haft lokal betydning.

I højskoleforstandernes storhedstid var det almindeligt, at forstanderne blandede sig i egnens politiske, kulturelle og økonomiske udvikling. Højskolerne var lokale lokomotiver, og forstandere og lærere var centrale drivkræfter heri. Vurderingen af højskolernes lokale tilknytning indeholder et paradoks, idet mange fortsat opfatter de danske højskoler som lokale kraftcentre. Men samtidig angribes højskolerne imidlertid for at være lukkede enklaver, der er afsondrede fra det øvrige samfund. Der er med andre ord ikke enighed om, hvorledes højskolernes lokale betydning skal vurderes og bedømmes.

Mange højskoler fungerer som kulturhuse, der afholder koncerter, møder og foredrag. De kulturelle arrangementer afholdes af højskolerne alene eller i samarbejde med skolekreds eller andre lokale kulturelt orienterede foreninger. De kulturelle arrangementer er tilgængelige for højskoleeleverne og skolekredsenes medlemmer. Arrangementerne åbner skolerne for offentligheden og giver et kulturelt input til byen og regionen.

En del højskoler råder over gode faciliteter, der indgår i det kommunale kredsløb af foreningsfaciliteter. Det kan være idrætsfaciliteter, kreative værksteder, musiklokaler eller almindelige undervisningslokaler. Via foreningstilknytningen får mange af byens og egnens unge deres daglige gang på højskolen. Udlejning til foreninger giver et økonomisk afkast og placerer højskolen i lokalbefolkningens bevidsthed som en åben institution. En række foreninger har direkte til huse på landets højskoler. Her er foreningens identitet nært knyttet til højskolen, og foreningen henter input og faglig inspiration fra højskolen.

I form af lokaleudlejning er højskolerne hjemsted for mange møder og dagsarrangementer for foreninger, organisationer, netværk og virksomheder. Højskolerne præger således ikke arrangementet, men udgør alene en fysisk og praktisk ramme om arrangementet.

En stor del af landets højskoler er involveret i kommunale og offentlige opgaver som integration, sprogundervisning og jobaktivering. Landets kommuner takler disse opgaver meget forskelligt, og derfor varierer højskolernes involvering meget. Mange højskoler indgår i regionale og lokale uddannelsesråd, hvorved højskolerne påvirker regionens uddannelsestænkning.

Ikke alle højskoler indgår i alle aktivitetstyper, men som grundregel har skolerne en meget stor lokal berøringsflade, der medfører en stor daglig og årlig gennemstrømning af mennesker. Ikke mindst i udkantsområder har højskolerne afgørende lokal betydning for forenings- og kulturlivet. Hertil kommer, at højskoler i udkantsområder også har en økonomisk betydning for lokalsamfundet.

Udvalget har på denne baggrund drøftet, om der kan være behov for vilkår, der særligt tilgodeser skoler i udkantsområder. Udvalget kan ikke anbefale dette. Udvalget finder, at tilskudsregler og andre vilkår bør være neutrale i forhold til skolernes geografiske placering og placering i det lokale samfund. Højskoleloven skal være en ren skolelov og ikke samtidig være et redskab i regionalpolitikken.

Udvalget tilføjer, at spørgsmålet om en skoles godkendelse/bortfald af godkendelse skal hvile på klare regler og ikke på et ministerielt skøn, der tilmed baserer sig på så uklare begreber som lokalområde og stor folkelig og kulturel betydning.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra Højskoleudvalget" som kapitel 11 af 16
© Undervisningsministeriet 2005