6. Vejledning af elever

Med vejledningsreformen er der fastsat nationale mål for vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Fra 1. august 2004 varetages vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv af Ungdommens Uddannelsesvejledning, mens vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv varetages af syv studievalgscentre. Vejledere i ungdomsuddannelserne mv. skal alene tage sig af gennemførelsesvejledning. Unge uden særlige behov henvises til selv at søge oplysninger – primært gennem en ny vejledningsportal.

Samtidig med, at vejledningen er blevet flyttet fra uddannelsesinstitutionerne til mere professionelle miljøer, er højskolerne blevet pålagt at vejlede eleverne om valg af uddannelse og erhverv med henblik på at medvirke til og understøtte elevernes afklaring herom.

Højskoleudvalget er enig i, at højskolerne skal påtage sig at vejlede eleverne. Det er et led i mange unges højskoleophold at blive afklaret med hensyn til valg af uddannelse og erhverv. Folkehøjskolens særlige muligheder for at vejlede eleverne udspringer af to forhold: At skoleformen fokuserer på det almene og eksistentielt livsoplysende og selve kostskoleformen. Højskolerne tilbyder eleverne et læringsrum, hvor de kan afprøve sig selv og deres interesser og dermed få øget selvindsigt.

Vejledningen på højskolerne skal kvalificere elevernes valg af erhverv og uddannelse, og de elever, der mangler helt konkrete oplysninger om forskellige erhverv eller uddannelser, kan enten søge disse på vejledningsportalen eller hos vejledningscentrene.

Folkehøjskolens vejledning skal efter udvalgets opfattelse rumme:

• eksistentiel vejledning med udgangspunkt i det personlige, faglige og sociale,
• vejledning om valg af uddannelse og erhverv med henblik på at medvirke til elevernes afklaring herom,
• informationssøgning, herunder hjælp til brug af vejledningsportalen, og
• arbejde med valgprocesser – med udgangspunkt i at vejlede over tid.

For at sikre en høj kvalitet i højskolernes vejledning må det forudsættes, at højskolernes lærere efteruddannes til opgaven.

Det er udvalgets opfattelse, at samarbejdet mellem højskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning og studievalgscentrene bør styrkes. Et øget samarbejde mellem parterne vil medvirke til, at centrenes vejledningsmæssige ekspertise i højere grad bliver udnyttet i forbindelse med højskoleopholdet, og at centrene får øjnene op for de muligheder, der ligger i et højskoleophold. Højskolerne kan tilbyde personlig udvikling, folkelig, almen og demokratisk dannelse, udvikling af realkompetencer, vejledning, faglig undervisning samt dele af formelle uddannelser. Et højskoleophold kan derfor være attraktivt for mange, som ønsker at begynde en uddannelse i et kostskolemiljø.

Da studie- og erhvervsvejledningen ud over vejledningen på højskolerne i dag er samlet i professionelle vejledningsmiljøer, er det udvalgets opfattelse, at der vil være behov for at evaluere højskolernes vejledning inden for en begrænset årrække. Samtidig bør højskolerne have tid til at udvikle den særlige vejledning, der er mulighed for på en højskole. Udvalget vil derfor opfordre til, at effekten og kvaliteten af højskolernes vejledning evalueres om senest fem år.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra Højskoleudvalget" som kapitel 6 af 16
© Undervisningsministeriet 2005