5. Realkompetence

Det bliver stadig vigtigere, at den enkelte ud over at være i besiddelse af en relevant faglighed skal kunne omstille sig, samarbejde, være selvstændig, have mod til personlig stillingtagen ud fra et livssyn og have lyst og evne til at kaste sig over nye og uprøvede projekter. Også kravene til faglighed ændres i disse år. Der bliver behov for evnen til at kunne kombinere forskellige faglige tilgange, at kunne kommunikere og kunne vælge – og vælge fra.

Efter udvalgets opfattelse har folkehøjskolens evne til at udvikle elevernes kompetencer ikke været vurderet tilstrækkelig højt i uddannelsessystemet. Det kan skyldes, at et højskoleophold ikke er en entydig størrelse og kan være meget forskellig fra højskole til højskole. Derfor har den fagligt kompetente undervisning, der finder sted på mange højskoler, ikke kunnet sættes på en fælles formel. Det skyldes nok også, at de personlige og sociale kompetencer er vanskelige at måle.

Udvalget hilser derfor regeringens initiativ og redegørelse til Folketinget vedrørende realkompetence meget velkommen.

Ifølge redegørelsen omfatter realkompetence en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, og planen er, at realkompetencer skal kunne anvendes i uddannelsessystemet, både ved at lette den enkeltes adgang til studier og uddannelse og ved at afkorte studier med de elementer, som ansøgeren reelt behersker i forvejen.

Udvalget ser med regeringens initiativ en mulighed for, at de reelle kompetencer, den enkelte erhverver sig gennem et højskoleophold, vil kunne både synlig- og nyttiggøres i uddannelsessystemet.

Med en realkompetencereform øges mulighederne for at få afprøvet og godskrevet den læring, der sker under et højskoleophold. For at dette kan indgå i en realkompetencevurdering, må læringen kunne dokumenteres og beskrives. Regeringen lægger op til, at der er tale om et personligt ansvar for den enkelte borger. Det er udvalget enig i og ønsker at understrege, at det vil være nødvendigt at udvikle redskaber, som gør det muligt at beskrive og dokumentere kompetencerne mere systematisk.

Udvalget har bemærket, at regeringens redegørelse indebærer, at mulighederne for at anerkende realkompetence i uddannelserne indføres gradvist og først i voksen- og videreuddannelserne. Udvalget anerkender, at opgaven er omfattende, og at det kan være nødvendigt at starte ét sted. Udvalget vil støtte regeringens ambition om, at vurderinger af realkompetence udbredes til hele uddannelsessystemet og ikke begrænser sig til voksen- og videreuddannelserne.

Når formel, ikke-formel og uformel læring kan supplere hinanden, vil højskolerne kunne spille en aktiv rolle i udviklingen af livslang læring. Så kan højskolerne benyttes af dem, der ønsker en konkret faglighed, dem der ønsker at udvikle deres personlige og sociale kompetencer, og dem der ellers vil være i fare for social udstødning på grund af manglende formelle kvalifikationer.

På den måde vil folkehøjskolen kunne udbygge sin dannelsesog uddannelsesmæssige opgave uden at miste den frie placering i undervisningsverdenen.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra Højskoleudvalget" som kapitel 5 af 16
© Undervisningsministeriet 2005