5. Arbejdsstyrken - beskæftigelse og ledighed

I dette kapitel opgøres arbejdsstyrken (15-69-årige) fra 1997 til 2002 på beskæftigede og ledige. Oplysningerne fordeles på; højeste fuldførte uddannelse, køn og 10-års-aldersinter-valler. De 15-19-årige opgøres separat. Arbejdsstyrken måles i uge 48.

Senere i dette kapitel opgøres de ledige yderligere i to underkategorier: ledige som ikke i aktivering samt ledige der ikke var i aktivering.

Pga. Danmarks Statistiks registeromlægning i 2002, skal ændringerne i tallene fra 2001 og 2002 tages med forbehold.

Starten af den undersøgte periode 1997 var præget af pæn international økonomisk vækst og også en dansk opgangskonjunktur. Som eksempel kan nævnes at ledigheden blandt de lange videregående uddannelser endnu var ganske høj, men den var dog faldet betydeligt i perioden 1994 til 1997. Fra 1997 til 2001 blev konjunkturerne stadig bedre, og erhvervsfagligt uddannede, korte videregående uddannede og længe videregående uddannede havde stigende beskæftigelsesfrekvenser og faldende ledighed. Fra 2001 vendte de internationale konjunkturer, It-boblen brast mv. Slutåret i vores undersøgte periode 2002 markerede således et tidspunkt med en lettere lavkonjunktur. Havde vi kunnet gå op til 2004, ville vi igen se en faldende ledighed for fx. længerevarende uddannede.

Det er karakteristisk, at personer med en mellemlang videregående uddannelse er meget mindre konjunkturpåvirkede end andre uddannelsesgrupper. Det skyldes at lærere, pædagoger og sygeplejersker i høj grad er offentligt ansatte, hvor det i højere grad er demografiske faktorer m.v., som påvirker beskæftigelsen. Korte videregående uddannede er næsten konjunkturpåvirkede i endnu højere grad end længerevarende uddannede. Blandt erhvervsfagligt uddannede er de tekniske uddannelser meget konjunkturpåvirkede, mens de erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannede mere svarer til de mellemlange videregående uddannede.

5.1 Arbejdsstyrken opdelt på beskæftigede og ledige

I den efterfølgende tabel 5.1.1 opgøres arbejdsstyrken på det faktiske og procentuelle antal beskæftigede og ledige fra 1997 til 2002. I figur 5.1.1 fordeles arbejdsstyrken procentuelt på beskæftigede og ledige.

Af den samlede arbejdsstyrke på ca. 2.681.400 personer i 2002 var ca. 2.501.400 personer beskæftigede, og ca. 180.000 personer var ledige. Det svarer til en beskæftigelsesgrad på 93,3% og dermed en ledighed på 6,7%.

Flere kom i arbejde i begyndelsen af perioden. Fra 1997 til 2001 faldt ledigheden fra 7,3% til 5,8%. Men i 2002 ses en stigende tendens til ledighed.

I figuren ses ovenstående udviklingstendenser grafisk. 1997 blev året, hvor ledigheden toppede med 7,3%.

Tabel 5.1.1 Det faktiske og den procentuelle fordeling af beskæftigede og ledige i arbejdsstyrken opgjort fra 1997 til 2002. Ledige indeholder aktiverede.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Figur 5.1.1 Den procentuelle fordeling af arbejdsstyrken på beskæftigede og ledige fra 1997 til 2002.

www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 5.1.2 opgøres arbejdsstyrken procentuelt på beskæftigede og ledige på uddannelseshovedgrupper fra 1997 til 2002. I bilag 3 tabel 2 opgøres arbejdsstyrken på tilsvarende vis, men på uddannelsesniveau. Der vil enkelte steder i dette afsnit blive refereret til tallene i bilaget.

Ledigheden for personer med uoplyst uddannelsesbaggrund, en grundskoleuddannelse eller en almengymnasial uddannelse lå konstant over den gennemsnitlige ledighed i arbejdsstyrken på 6,7%.

Højst var dog ledigheden for personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund. I 2002 lå ledigheden på 17,3%. For disse personer varierede ledigheden noget over tid.

Den næsthøjeste ledighed ses for personer med alene en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 11,2% var ledige i 2002, hvilket er på niveau med ledigheden i 1997.

For de almengymnasiale uddannelser ses en ledighed på 7,0%. Dette lå tæt på tallet for den samlede ledighed i arbejdsstyrken i 2002. Personer med matematisk baggrund var den gruppe, der havde den laveste beskæftigelse, i 2002 lå ledigheden fx på 8,3%.

De almengymnasialt uddannede havde en noget højere ledighed end den ledighed, der ses for personer med en erhvervsgymnasial baggrund (3,8% i 2002).

Det store område med erhvervsfagligt uddannede havde en beskæftigelsesgrad i perioden på rundt regnet mellem 94-95%. I 2002 lå deres ledighed på 5,3%. I bilagstabellen ses, at pædagogisk grunduddannelse (pgu) i 2002 havde en ledighed på 14,1%. Uddannelsen er dog en relativ ny, derfor skal ledigheden ses i dette lys.

De jordbrugsuddannede havde den næsthøjeste ledighed inden for de erhvervsfaglige uddannelsesområde med 7,9% i 2002. Disse efterfølges af de håndværks- og teknikuddannede med en ledighed på 6,8%.

En noget lavere ledighed ses for social- og sundhedsassistenter med 5,2% i 2002, og for de erhvervsfagligt kontoruddannede med en ledighed på 4,8%.

I 2002 havde alle de videregående uddannelseshovedgrupper en lavere ledighed end den samlede arbejdsstyrkes ledighed, dog nærmede personer med en bacheloruddannelse sig landsledigheden (6,2%).

I 2002 var 5,9% af de korte videregående uddannede i arbejdsstyrken ledige Af bilagstabellen ses, at det specielt var de korte videregående it-uddannelser, der havde en høj og stigende ledighed.

I 2002 var deres ledighed helt oppe på 13,7% mod kun 4,3% i 1997. Her ses den meget høje konjunkturfølsomhed. Bedst så det ud for de personer, der havde en kort videregående politi- og fængselsuddannelse, med en ledighed på 2,6% i 2002.

De mellemlange videregående uddannelser havde under ét en beskæftigelsesfrekvens på 97,0%. Dog var der dog stor forskel på ledighedens størrelse, når man ser på uddannelserne herunder. Af bilagstabellen ses at, fx sygeplejerskernes ledighed lå på 0,6%, hvorimod de erhvervssproglige diplomuddannede havde en ledig på 10,2%.

De kandidatuddannedes beskæftigelse lå på mellem 95-96%. I bilagstabellen fremgår det, at i 2002 havde de kunstneriske uddannede den højeste ledighed på 10,3%, efterfulgt at arkitekter med en ledighed på 9,6%.

Også for de humanistiske kandidater var ledigheden højere end den samlede ledighed for området Ledigheden lå på 8,9%. Hvorimod fx de lægevidenskabelige kandidater og tandlæger stort set havde fuld beskæftigelse.

Tabel 5.1.2 Arbejdsstyrken procentuelt fordelt på beskæftigelse og ledighed opgjort på uddannelseshovedgrupper fra 1997 til 2002. Procenterne er beregnet inden for hver uddannelsesgruppe.

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I figur 5.1.2 sorteres ledighedsprocenterne på uddannelseshovedgrupper efter størrelse af ledigheden i 2002. Grafen illustrerer, hvordan områderne lå sammenlignet med hinanden. Overordnet ses - jo højere uddannelse, jo lavere ledighed. Det samlede gennemsnit for alle ledige var 6,7%, og det fremgår, at tre uddannelsesgrupper havde højere ledighed end den samlede ledighed i arbejdsstyrken.

Figur 5.1.2 Ledighedsprocenter sorteret efter størrelse og fordelt på uddannelseshovedgruppe i 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

5.2 Arbejdsstyrken - beskæftigede og ledige opgjort på alder

I dette afsnit opdeles arbejdsstyrken på 10-års-aldersgrupper inddelt efter, om hvorvidt personerne befandt sig i arbejdsstyrken som: beskæftiget eller ledig fra 1997 til 2002. I tabel 5.2.1 og tabel 5.2.2 opgøres hhv. det absolutte antal af beskæftigede og ledige, og den procentuelle fordeling af disse opgjort på 10-års aldersgrupper. De 15-19-årige opgøres i sin egen aldersgruppe.

I 2002 var de 20-29-åriges beskæftigelsesgrad lavest af alle (90,8%). Ledigheden på 9,2% svarer til ca. 42.700 personer. Det var en højere ledighed, end den ledighed man kan se for fx de 50-59-årige med 6,5% (ca. 41.100 personer), hvilket skyldes, at denne gruppe indeholder mange nyuddannede.

I 2002 havde de 40-49-årige en beskæftigelsesgrad på 94,6%, svarende til ca. 630.500 personer i beskæftigelse og ca. 36.600 ledige (5,4%).

Tabel 5.2.1 Antallet af beskæftigede og ledige fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Tabel 5.2.2 Den procentuelle fordeling af beskæftigede og ledige fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002. Hver aldersgruppe udgør 100%.

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 5.2.3 opgøres arbejdsstyrken på beskæftigelsesgrader og ledighedsprocenter fordelt på uddannelseshovedgrupper på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002. De 15-19-årige opgøres i sin egen aldersgruppe.

Som tidligere nævnt, havde de 60-69-årige under ét den højeste samlede beskæftigelsesgrad (96,4%). En undtagelse var dog personer med en gymnasial uddannelse, her var beskæftigelsesfrekvensen højest for de 15-19-årige (96,9%).

For personer med en almengymnasial uddannelse var ledigheden i 2002 højest for gruppen af 30-39-årige (9,7%), mens den højeste ledighed for erhvervsgymnasialt uddannede findes i gruppen af 50-59-årige (7,4%).

For den store gruppe af personer med en erhvervsfaglig uddannelse var ledigheden højst for de 50-59-årige, med 6,4%. Dette var dog ikke billedet i 1997, hvor ledigheden var højst for den yngste aldersgruppe (9,1%).

Af de personer, som havde fuldført en kort videregående uddannelse (fx akademi- og markedsøkonomer, korte it-uddannelser mv.), var det de 20-29-årige, som var hårdest ramt af ledighed. Hele 9,0% var ledige i 2002.

De mellemlange videregående uddannede, hvor fx sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere indgår, havde generelt ikke de store tendenser til ledighed. De laveste beskæftigelsesgrader ses for de 20-29-årige og de 50-59-årige. Ledigheden var for begges vedkommende 3,4%, hvilket dog er langt under ledigheden for den samlede arbejdsstyrke.

Af 2002-ledigheden for bacheloruddannede ses, at der var størst ledighed blandt de yngste aldersgrupper. Ledigheden for de 20-29-årige lå på 7,6%, og for de 30-39-årige 6,3%.

Også for de kandidatuddannede var ledigheden størst for de unge i aldersgruppe 20-29 år (10,5%), hvor fx ledigheden for de 50-59-årige kun lå på 3,6%.

Som tidligere nævnt var personer med uoplyst uddannelsesbaggrund den gruppe, der samlet havde den højeste ledighed. I 2002 var ledigheden markant høj for de 30-39-årige med 22,5%, efterfulgt af de 15-19-årige med en ledighed på 19,4%.

Tabel 5.2.3 Den procentuelle fordeling af personer i beskæftigelse og ledige fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002. (Arbejdsstyrken = 100,0%).

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

5.3 Arbejdsstyrken fordelt på ledighed – aktiverede og ikke aktiverede

I dette afsnit opgøres ledigheden på uddannelser og hvorvidt de ledige indgik i et aktiveringsforløb eller ikke. Oplysningerne er målt i uge 48.

Ønskes en lavere detaljeringsgrad af ledighedsprocenterne fordelt på uddannelsesundergrupper henvises til bilag 3 tabel 3. Enkelte steder vil der blive refereret til resultaterne fra bilaget.

Som tidligere vist, var der stor forskel i ledighedens størrelse indenfor de forskellige uddannelsesgrupper. Derfor opgøres antallet af ledige fra 1997 til 2002 i tabel 5.3.1 på et mere detaljeret niveau. Ledigheden opgøres for ledige, som indgik i et aktiveringsforløb og ledige, som ikke indgik i et aktiveringsforløb. I figur 3.5.1 opgøres ledighedsformerne procentuelt i perioden.

Udviklingen går i retning af, at en større og større andel af de ledige indgik i et aktiveringsforløb. Det ses tydeligt af figuren og af den samlede fordeling på landstotaler. Overordnet ses, at det typisk var de lavest uddannede, der blev aktiverede.

Af det samlede antal af ledige i 2002 på ca. 180.000 personer, var ca. 121.400 personer ikke aktiverede (67,4%). Ca. 58.600 personer indgik således i et aktiveringsforløb (32,6%). Sammenlignes denne fordeling med 1997 ses, at 86,7% ikke var i aktivering, og at 13,3% indgik i et aktiveringsforløb.

Der var ca. 8.100 ledige personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund i 2002, af disse var 55,6% i gang med et aktiveringsforløb. I 1997 var tallet kun 19,4%. Således var det den gruppe, hvor de ledige hyppigst blev aktiveret.

Den næsthyppigst aktiverede gruppe var de almengymnasialt uddannede (antal ledige ca. 9.200 personer), heraf blev 41,1% aktiverede i 2002, mod 19,1% i 1997.

Den tredje største gruppe af aktiverede var personer, der alene havde en grundskoleuddannelse, her var ca. 75.900 ledige i 2002, heraf blev 40,0% aktiverede. I 1997 udgjorde de aktiverede kun 18,2% af de ledige.

Af de ca. 1.800 ledige bachelorer i 2002 blev kun 16,3% aktiverede. Det var således den uddannelsesgruppe, der havde den laveste aktiveringsandel. I 1997 var tallet for aktivering kun 3,6%.

For den helt store gruppe af erhvervsfagligt uddannelse var ca. 56.400 ledige i 2002, ledige i aktivering udgjorde 22,3%, mod kun 7,3% i 1997.

Tabel 5.3.1 Antallet af ledige fordelt på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe opgjort for ledige i arbejdsstyrken med eller uden aktivering fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Figur 5.3.1 Den procentuelle fordeling af alle ledige personer i aktivering og uden for aktivering fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 5.3.2 opdeles ledighedsprocenten på: ledige i aktivering og ledige der ikke var aktiverede på uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

Samlet var 6,7% ledige i 2002, heraf hver tredje i aktivering.

Over halvdelen af de 17,3% ledige personer, som havde en uoplyst uddannelsesbaggrund i 2002, var i aktivering (9,6%). I 1997 var det kun 3,6% af ledigheden på 18,7%.

11,2% med alene en grundskolebaggrund var ledige i 2002, heraf blev 4,5% aktiverede.

Den store gruppe af erhvervsfagligt uddannede havde i 2002 en ledighed på 5,3%, heraf var hovedparten (4,1%) ikke aktiverede. Af bilagstabel 3 fremgår det, at de erhvervsfaglige jordbrugsuddannelser havde en ledighed på 8,0% i 2002.

For de videregående uddannelser ses ikke så hyppigt aktivering, dog var aktivering også i vækst for disse uddannelser.

Tabel 5.3.2 Den procentuelle fordeling af ledige fordelt på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe for ledige i arbejdsstyrken for aktiverede og ikke aktiverede fra 1997 til 2002. (Arbejdsstyrken = 100,0% og ledighedsprocenterne er beregnet for hver uddannelseshovedgruppe).

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I figurerne 5.3.1, 5.3.2 og 5.3.3 præsenteres ledighedsprocenten fra 1997 til 2002 grafisk for personer i aktivering og personer, som ikke var aktiverede.

De tidligere nævnte udviklingstendenser fremgår tydeligt af disse figurer. Det ses fx, at tendensen til aktivering vandt frem i perioden.

Figur 5.3.1 Den samlede ledighedsprocent af arbejdsstyrken opgjort på aktiverede og ikke aktiverede fra 1997 til 2002 (alle).

Se note under figur 5.3.3.

Figur 5.3.2 Den samlede ledighedsprocent for personer som, ikke var aktiverede fordelt på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

Se note under figur 5.3.3.

Figur 5.3.3 Den samlede ledighedsprocent for personer i aktivering opgjort på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

5.4 Ledige fordelt på alder - aktiverede og ikke aktiverede

I dette afsnit fordeles ledigheden på hhv. aktiverede og ikke aktiverede på 10-års-aldersintervaller. I nederste del af tabellerne fremvises den samlede ledighed for arbejdsstyrken. De 15-19-årige opgøres separat.

Af tabel 5.4.1 fremgår det, at af de i alt 6,7% ledige i 2002, og 4,5% ikke var aktiveret. I 1997 var det hhv. 7,3% og 6,4%.

1,2% af de ledige, som ikke var aktiverede, var i aldersgruppen 30-39 år. Samme tal ses også for de 50-59-årige.

Tabel 5.4.1 Den procentvise fordeling af ledige der ikke var aktiverede fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002 (alle uddannelser).

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Af tabel 5.4.2 fremgår det at, 2,2% indgik i et aktiveringsforløb i 2002. Af den årsag er der naturligvis tale om små procentandele, når de aktiverede fordeles på alder. Aktiveringen var størst for de 30-39-årige med 0,7%, efterfulgt af de 20-29-årige med 0,6%.

De 60-69-årige ledige var naturligt ikke målgruppen for aktivering, og derfor blev ingen herfra aktiveret.

Tabel 5.4.2 Den procentvise fordeling af ledige der var aktiverede fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002 (alle uddannelser).

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

5.5 Ledige fordelt på køn - ledighed for aktiverede og ikke aktiverede

Kvinderne havde overordnet højere ledighed end mændene og ledige kvinder blev oftere aktiveret end ledige mænd.

I tabel 5.5.1 vises tal for beskæftigelses- og ledighedsprocent samt antallet af beskæftigede og ledige fra 1997 til 2002.

Af de 2,2% ledige, der i 2002 var i et aktiveringsforløb, var flest kvinder. I hele perioden var det kvinderne, der hyppigst blev aktiveret.

I 2002 var 34,3% af de ledige kvinder i et aktiveringsforløb, hvor det var 30,3% af de ledige mænd. I 1997 udgjorde tallene hhv. 14,6% og 12,1%.

Selvom mændenes og kvindernes ledighedsprocenter i arbejdsstyrken nærmede sig hinanden mod slutningen af perioden, var der fortsat flest kvinder under aktivering.

Tabel 5.5.1 Den procentuelle fordeling af arbejdsstyrken fordelt på beskæftigelse og ledighed opgjort på køn fra 1997 til 2002 (arbejdsstyrken = 100,0%). Nederst opgøres det absolutte antal.

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 5.5.2 og tabel 5.5.3 opgøres den procentuelle fordeling af arbejdsstyrken af hhv. mænd og kvinder fordelt på beskæftigede og ledige efter højeste fuldførte uddannelse fra 1997 til 2002. De ledige opgøres på: ledige som var aktiverede og ledige som ikke var aktiverede.

For gruppen af personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund ses, at mændenes ledighed udgjorde 14,6% i 2002, heraf blev halvdelen aktiveret. Anderledes så det ud for kvinderne, hvor ledigheden for det første var langt højere (21,5%), og over halvdelen af disse indgik i et aktiveringsforløb. Det svarer til, at hele 61,9% af de ledige kvinder med en uoplyst uddannelsesbaggrund blev aktiveret. Der var således pæn forskel i kønnenes aktiveringsgrad for disse personer.

Mænd, med alene en grundskolebaggrund, havde en beskæftigelsesgrad på 90,5% i 2002 mod kvindernes 86,8%. Af de 13,2% ledige kvinder var hele 42,4% i aktivering, mod mændenes 37,2%

Som tidligere nævnt, var de mellemlange videregående uddannelser præget af mange kvindeuddannelser, overordnet med lav ledighed. På dette område var mændenes ledighed dog højere end kvindernes ledighed. I 2002 udgjorde ledigheden 3,6% mod kvindernes 2,6%. Til trods for dette, var andelen af de ledige kvinder i aktivering også her højere. I 2002 udgjorde kvinder på aktivering 26,9% af de ledige kvinder, hvor tallet var 25,0% for mændene.

Tabel 5.5.2 Den procentuelle fordeling af arbejdsstyrken fordelt på beskæftigelse og ledighed opgjort på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe og mænd fra 1997 til 2002 (arbejdsstyrken for mænd = 100,0%).

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Tabel 5.5.3 Den procentuelle fordeling af arbejdsstyrken fordelt på beskæftigelse og ledighed opgjort på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe og kvinder fra 1997 til 2002 (arbejdsstyrken for kvinder = 100,0%).

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Denne side indgår i publikationen "Befolkning, uddannelse og arbejdsmarked 1997 til 2002" som kapitel 5 af 7
© Undervisningsministeriet 2004