|
|
6. De nyuddannedes beskæftigelse og ledighedI dette kapitel beregnes de nyuddannedes indplacering på arbejdsmarkedet fordelt efter højeste fuldførte uddannelse på: beskæftigede og ledige opgjort i fem grupperinger efter dimittendalder (antal år fra uddannelsens fuldførelse) og køn. Ledigheden opgøres i to niveauer for: personer som ikke indgik i et aktiveringsforløb, og personer som indgik i et aktiveringsforløb. Arbejdsstyrken bestående af: beskæftigede og ledige måles i uge 48 og vedrører de 15-69-årige. Gruppen af 15-19-årige opgøres separat. På grund af Danmarks Statistiks registeromlægning skal udviklingen fra 2001 til 2002 tages med forbehold. Dimittendalder opgøres efter følgende tidsintervaller;
I gruppen med dimissionsalder på 4 år og derover indgår de personer med uoplyst uddannelsesbaggrund. Den samlede uddannelsesfordelte ledighed for giver et klart indtryk af hvilke uddannelser/uddannelsesgrupper, der havde de største problemer med hensyn til at finde beskæftigelse i arbejdsstyrken. Med mindre der er tale om en egentlig mangelsituation, dvs. en større efterspørgsel på arbejdskraft end udbuddet kan honorere, må det forventes en hvis periode til de nyuddannede har fundet beskæftigelse i samme omfang som deres ældre kollegaer på arbejdsmarkedet. Således er ledigheden generelt højere blandt de nyuddannede end for uddannelsen/uddannelsesgruppen som helhed. I bilag 3 tabel 4 opgøres ledighedsprocenterne detaljeret på uddannelse og dimittendalder på arbejdsmarkedet fra 1997 til 2002. Procenten er beregnet inden for hver uddannelsesgruppe. 6.1 Beskæftigelse og ledighed fordelt på dimissionsalderI dette afsnit opgøres det samlede antal beskæftigede og ledige (opdelt på ledige i aktivering og ledige som ikke var aktiverede) i arbejdsstyrken fordelt på dimittendalder og højeste fuldførte uddannelsesgruppe fra 1997 til 2002. Det vides, at mange nyuddannede oplever ledighed i kortere eller længere perioder efter deres afsluttende uddannelse. Under mindre gunstige konjunkturer vil det oftest være de nyuddannede, som har sværest ved at finde indplacering på arbejdsmarkedet. Selv under højkonjunktur vil en del af de nyuddannede - i kortere eller længere perioder - opleve ledighed. Arbejdsstyrken er og var markant repræsenteret af personer, som har været færdiguddannede i 4 år og derover. I 2002 udgjorde disse ca. 87% af den danske arbejdsstyrke. I dette tal indgår også personer, hvis uddannelsesbaggrund var uoplyst. Det fremgår af tabel 6.1.1, hvor arbejdsstyrken fordeles på arbejdsmarkedstilknytning og dimissionsalder fra 1997 til 2002. De ledige opdeles tillige på, hvorvidt de var i aktivering eller ej. I 2002 var 93,3% af arbejdsstyrken i beskæftigelse (ca. 2.501.400 personer), og 6,7% var således ledige (ca. 180.000 personer). Fra 1997 til 2002 udgjorde de nyuddannede (0-1 år) mellem 2,9% til 3,2% af arbejdsstyrken. Fra 1998 til 2001 ses dog et fald i de nyuddannedes andel af arbejdsstyrken fra 3,2% til 2,9%. Ca. 7.400 nyuddannede var ledige i 2002, det svarer til 0,3% af de ledige i arbejdsstyrken. 3,4% af 2002-arbejdsstyrken havde en dimittendalder på 1 til 2 år. Dette var samme andel, som ses for personer med en dimittendalder på 2 til 3 år. For begge disse gruppers vedkommende ses ikke nogen entydig udvikling i andelene. De ændringer, der viste sig i perioden, var for øvrigt ganske små. Personer med en dimittendalder, der lå 3 til 4 år tilbage, stod for 3,1% af den samlede arbejdsstyrke i 2002. Også for denne gruppe ses små marginale og ikke entydige ændringer. Det viser sig, fordi dimissionsaldersgrupperne fra 1 til 2 år, 2 til 3 år og 3 til 4 alle hver især udgjorde en konstant andel af ledige i arbejdsstyrken (0,2% for alle dimissionsaldersgrupperne). Hele 87,3% af 2002-arbejdsstyrken havde 4 år eller derover bag sig fra dimissionstidspunktet af deres seneste fuldførte uddannelse. Bemærkelsesværdigt er det, at andelen for denne gruppe udgjorde en konstant stigende andel af arbejdsstyrken (86,9% i 1997 til 87,3% i 2002). Ser man på hvorvidt de ledige indgik i et aktiveringsforløb eller ej, viste det sig naturligt, at de nyuddannede ikke var målgruppen for aktivering. Hvorimod det var den store gruppe med en dimittendalder på 4 år og derover, der blev aktiveret. Denne gruppe havde en ledighed på 5,8% i 2002. 2,0% indgik i et aktiveringsforløb. Fra 1997 til 2002 steg de ledige i aktivering med 1,2 procentpoint. De øvrige dimissionsgruppers antal i aktivering udgjorde minimale andele af arbejdsstyrken. Tabel 6.1.1 Det samlede antal af personer i arbejdsstyrken som var beskæftigede eller ledige (ikke aktiverede eller aktiverede) fordelt efter dimissionsalder på arbejdsmarkedet fra 1997 til 2002.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848×path=4. Tabel 6.1.2 Den procentuelle fordeling af antallet af personer i arbejdsstyrken som var beskæftigede eller ledige (ikke aktiverede eller aktiverede) fordelt efter dimissionsalder på arbejdsmarkedet fra 1997 til 2002. (Beregnet som procent af arbejdsstyrken).
Pga. afrundinger kan summerne afvige. En anden interessant vinkel er at sætte fokus på ,hvorledes de nyuddannede klarede sig på arbejdsmarkedet sammenlignet med deres ældre kollegaer. Dette fremgår af tabel 6.1.3. I denne tabel opgøres de beskæftigede og ledige på dimissionsalder fra 1997 til 2002. Hver dimissionsaldersgruppe er beregnet som 100,0%, og ledigheden underopdeles på: ledige som var i et aktiveringsforløb, og ledige som ikke var aktiverede. Det fremgår meget tydeligt, at det var de nyuddannede, der havde den højeste ledighed, og ledigheden lå pænt over den samlede ledighed i arbejdsstyrken. I 2002 var hele 9,4% af de nyuddannede ledige. 1,1% indgik i et aktiveringsforløb. Det svarer til 11,7% af de nyuddannedes ledighed. De nyuddannede fik sværere med at finde indpas i arbejdsstyrken fra 1998 til 2002, fordi ledigheden i nævnte periode steg konstant fra 6,7% til 9,4%. I 1997 var ledigheden for de nyuddannede lokalt høj på 8,3%, således udgjorde beskæftigelsesgraden for de nyuddannede i arbejdsstyrken i 2002 90,7% mod 93,3% i fx 1998. Allerede når de unge har været færdiguddannede i 1-2 år, ser beskæftigelsessituationen noget lysere ud. Ledigheden lå oven i købet konstant under det samlede gennemsnit for arbejdsstyrken, og et pænt stykke under ledigheden for de nyuddannede. Herudover ses et fald i ledigheden for de personer der havde været uddannet i 1-2 år fra 1997 til 2001 fra 6,4% til 5,1%. For denne gruppe ses en stigende andel i aktivering. Sammenlignes de personer, som havde en dimittendalder på 1-2 år med dem, som havde en dimissionsalder på 2-3 år og 3-4 år, ses der kun et svagt fald i ledigheden. I 2002 havde de to sidstnævnte dimissionsaldre begge en ledighed på 6,1%. Grupperne havde en faldende ledighed fra 1997 til 2001. Ledighedsprocenten for aktivering var også stort set lige store. Dog havde dimittender efter 3-4 år i 2002 en lidt højere del af deres ledige i et aktiveringsforløb: 2,2% mod 2,0% med en dimissionsalder på 2-3 år. Som nævnt i indledningen indgår gruppen af personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund i gruppen med en dimissionsalder på 4 år og derover. Som tidligere nævnt, udgjorde personer med 4 år og derover bag sig omkring 87% af arbejdsstyrken, og af den årsag lå procenten for ledighed naturligt på niveau med den samlede ledighed for hele arbejdsstyrken. Således var ledigheden i 2002 6,7%. Det var også i denne gruppe, at der oftest forekom aktivering, fx var 2,3% af de 6,7% ledige i 2002 i aktivering, svarende til 34,3% af de ledige. Aktiveringsandelen steg fra 1997 til 2002. I 1997 blev kun 13,5% af de ledige aktiverede. Tabel 6.1.3 Den procentuelle fordeling af antallet af personer i arbejdsstyrken som var beskæftigede eller ledige (ikke aktiverede eller aktiverede) fordelt efter dimissionsalder på arbejdsmarkedet. Procenten er beregnet inden for hver enkelt dimissionsgruppe fra 1997 til 2002.
Pga. afrundinger kan summerne afvige. I figur 6.1.1 opgøres ledigheden fordelt på dimissionsaldersgrupper fra 1997 til 2002. Den samlede ledighed for arbejdsstyrken er lagt ind som en linje for hvert år. De tidligere nævnte tendenser ses af figuren. Det fremgår tydeligt, at 1998 var det eneste år, hvor de nyuddannedes ledighed lå på niveau med ledigheden i arbejdsstyrken. 2002 blev året, hvor det var sværest for de nyuddannede at indplacere sig på arbejdsmarkedet, da ledigheden for de nyuddannede lå 2,7 procentpoint over arbejdsstyrkens ledighed på 6,7%. Figur 6.1.1 Ledigheden fordelt på dimissionsaldersgrupper og ledigheden for alle i arbejdsstyrken fra 1997 til 2002.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848×path=4. 6.2 Beskæfigelse og ledighed fordelt på dimissionsalder på arbejdsmarkedet og kønI dette afsnit gennemgås arbejdsstyrken på dimissionsalder og køn. Som tidligere nævnt var der forskelle i ledigheden for mænd og kvinder. Af tabel 6.2.1 og tabel 6.2.2 ses igen forskelle i mænd og kvinders beskæftigelsesgrad, uanset hvilken en dimissionsaldersgruppe man sætter fokus på, var kvinderne overordnet oftere ramt af ledighed. En enkelt meget spændende ændring i kønsforskellen i 2002 for de nyuddannede (dimissionsalder på 0 til 1 år), hvor kvindernes beskæftigelsesgrad oversteg mændenes – om end svagt. I 2002 udgjorde de nyuddannede kvinders ledighed 9,3%, hvorimod de nyuddannede mænds ledighed lå på 9,5%. Dette var dog det eneste eksempel, som viste et sådant resultat i kvindernes favør. Uanset dimissionsalder, havde kvinderne nemlig konstant højere ledighed end mændene. Det fremgår dog af tabellerne, at der er sket en udligning i beskæftigelsesgraden fra 1997 til 2002, og det forhold gjorde sig gældende for alle dimittendaldrene. I 1997 var beskæftigelsesgraden for de nyuddannede mænd 92,8%, hvor kvindernes lå på 90,7%, altså en forskel på 2,1 procentpoint. Det kan altså tyde på at, udviklingen i beskæftigelsesgraden for kvinderne er ved at vende. En af forklaringerne kan være at, flere kvinder i dag får en videregående uddannelse (herunder også flere der får en mellemlang videregående uddannelse). Dog får fortsat flest mænd en erhvervsfaglig uddannelse. Efter 4 år og derover i arbejdsstyrken i 2002 var mændenes beskæftigelsesgrad 93,9%, og kvindernes var 92,6% - en forskel på 1,3 procentpoint. I 1997 udgjorde forskellen hele 2,6 procentpoint. Tabel 6.2.1 Den procentuelle fordeling af mænd i arbejdsstyrken som var beskæftigede eller ledige (ikke aktiverede eller aktiverede) fordelt efter dimissionsalder på arbejdsmarkedet. Procenten er beregnet inden for hver enkelt dimissionsgruppe fra 1997 til 2002.
Pga. afrundinger kan summerne afvige. Tabel 6.2.2 Den procentuelle fordeling af kvinder i arbejdsstyrken som var beskæftigede eller ledige (ikke aktiverede eller aktiverede) fordelt efter dimissionsalder på arbejdsmarkedet. Procenten er beregnet inden for hver enkelt dimissionsgruppe fra 1997 til 2002.
Pga. afrundinger kan summerne afvige. 6.3 Ledighed opgjort på uddannelsesområder og dimissionsalder på arbejdsmarkedetHer opgøres den samlede ledighed på dimissionsalderstidspunktet på højeste fuldførte uddannelsesgruppe. Ledighedsprocenten er beregnet inden for hver uddannelsesområde fra 1997 til 2002. Som nævnt i indledningen findes der bagerst et bilag 3 tabel 4 med en detaljeret procentuel fordeling af ledighed på højeste fuldførte uddannelsesgrupper og dimissionsalder på arbejdsmarkedet fra 1997 til 2002. Igen skal nævnes, at personer med uoplyst uddannelsesbaggrund indgår under beregninger for alle og i dimissionsaldersgruppen: 4 år og derover. I tabel 6.3.1 opgøres ledigheden fordelt på uddannelsesgruppe og dimissionsalder fra 1997 til 2002. For personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund var ledigheden 17,3% i 2002, efterfulgt at personer med en grundskoleuddannelse på 11,2%. Lavest ledighed ses for de mellemlange videregående uddannede (3,0%) og ph.d.'ere (2,0%). For nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse var ledigheden 9,4% i 2002 (svarende til gruppens ledighed). Og for de nyuddannede med en mellemlang videregående uddannelse, var ledigheden i samme år lavere (8,1%). De nyuddannede med en kort videregående uddannelse, var den gruppe, der havde sværest ved at finde indpas på arbejdsmarkedet, deres ledighed udgjorde hele 26,6%. Også de nyuddannede kandidater havde svært ved at komme i beskæftigelse, hele 24,9% var ledige. Set fra 1997 til 2002 havde både de nyuddannede med en kort videregående uddannelse og de nyuddannede med en kandidatuddannelse konstant de højeste ledighedsprocenter. Allerede efter en 1 til 2 år i arbejdsstyrken gik det noget bedre med at komme i beskæftigelse for de korte videregående uddannede og de kandidatuddannede. De korte videregående uddannede havde en ledighed på 11,7% og de kandidatuddannedes ledighed lå på 10,4%. Dog havde disse to grupper forsat de højeste ledighedsprocenter, og lå pænt over gruppens ledighed på 6,3%. Men efter 2 til 3 år skete der et spændende skift i ledigheden. De kandidatuddannede kom under gennemsnittet for gruppen, som var 6,1%, med en ledighed på 5,4% i 2002. Også for de korte videregående uddannede reduceredes ledigheden til 6,9%, hvorimod personer med alene en grundskoleuddannelse havde en stigende ledighed (11,0%). Efter 3 til 4 års var det igen de grundskoleuddannede, der havde den højeste ledighed (11,6% i 2002). Også de bacheloruddannede havde en høj ledighed (10,0%), og for bachelorerne ses, at ledigheden - uanset hvilken dimissionsaldersgruppe de sammenlignes med - altid havde en højere ledighed end denne. Både personer med en kort videregående uddannelse og en kandidatuddannelse lå nu under dimissionsaldersgruppens ledighed (6,1%) med hhv. 5,7% og 4,7%. For de sidstnævnte vil ledigheden atter falde, når de befandt sig i arbejdsstyrken i 4 år og derover efter fuldført uddannelse. Tabel 6.3.1 Den procentuelle fordeling af ledighed fordelt på uddannelseshovedområde og dimissionsalder på arbejdsmarkedet fra 1997 til 2002. Procenten er beregnet inden for hver uddannelseshovedområde.
Pga. afrundinger kan summerne afvige. I figur 6.3.1 vises ledighedsprocenterne for de nyuddannede fra 1997 til 2002. For at vise ledighedsniveauet for de nyuddannede, har vi lagt en kurve ind for alle ledige i arbejdsstyrken uanset dimissionsalder og uddannelse. Det tidligere nævnte udviklingstendenser fremgår tydeligt af figuren. Det ses også at, 2002 blev det år, hvor de nyuddannede havde sværest ved at finde indpas som beskæftigede i arbejdsstyrken. Figur 6.3.1 Den procentuelle fordeling af ledighed fordelt på uddannelseshovedområde og nyuddannede (0-1 år efter dimissionsalder) på arbejdsmarkedet fra 1997 til 2002. Procenten er beregnet inden for hvert uddannelseshovedgruppe.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848×path=4. 6.4 Nyddannede fordelt på uddannelse og ledighedI dette afsnit har vi igen valgt at sætte fokus på størrelsen af ledigheden for de nyuddannede, men på uddannelsesniveau fra 1997 til 2002. Tabellerne 6.4.1 til 6.4.4 opgøres for personer med en: grundskole- eller gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse, bachelor- eller kandidatuddannelse. Uddannelserne, i hver tabel, sorteret i faldende orden efter ledighedens størrelse i 2002. Sidst i afsnittet opgøres beskæftigelsesgraden for de nyuddannede. Igen ses, at de nyuddannede havde en højere ledighedsprocent end deres ældre kollegaer, som var i arbejdsstyrken. For nogle uddannelsesundergrupper var ledigheden for de nyuddannede endog markant højere. Nogle uddannelsesgrupper havde meget få ledige nyuddannede, derfor figurerer disse ikke i tabellerne. Vi kan igen tillige henvise til bilag 3 tabel 4. I tabel 6.4.1 opgøres ledigheden for de nyuddannede i den såkaldte uddannelsesmæssige restgruppe (grundskoleuddannede og gymnasialt uddannede) fra 1997 til 2002. Det ses, at det var personer med alene en hf-uddannelse, som havde sværest ved at indpasse sig i arbejdsstyrken som beskæftiget. 9,0% var ledige. Det var langt over ledigheden for de almengymnasiale uddannede. For de andre uddannelsesgrupper lå ledigheden mellem 1,6% og 3,8% i 2002. Tabel 6.4.1 De nyuddannedes ledighedsprocent opgjort for de personer som havde en højest fuldført grundskole- eller gymnasial uddannelse fra 1997 til 2002. Ledigheden sorteres faldende efter 2002-ledigheden.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848×path=4. I tabel 6.4.2 opgøres ledigheden for de nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse fra 1997 til 2002. Antallet af nyuddannede ledige svarer til ca. 2.300 personer (9,4% ledige). Der er stor forskel på ledighedsprocenterne, når det gælder de erhvervsfagligt uddannede. Dette område er der også tale om et relativt lavt antal nyuddannede sammenlignet med hele arbejdsstyrken af erhvervsfagligt uddannede. I 2002 havde 6 ud af de 12 (halvdelen) erhvervsfaglige grupper en ledighed, der lå over 9,4%, som var tallet for dimissionsaldersgruppens ledighed. Højest var ledigheden for personer med en pædagogisk grunduddannelse (pgu) mv. med 20,9%, efterfulgt af nyuddannede med en erhvervsfaglig jordbrugsuddannelse (17,1%). Pænest klarede de nyuddannede social- og sundhedsuddannede sig. Der var gode muligheder for at komme i arbejde det første år efter, at uddannelsen var fuldført. Social- og sundhedshjælperne havde en ledighed på 6,3% i 2002, men langt bedre så det ud for social- og sundhedsassistenterne hvis ledighed var 3,3%. Med en så lav ledighed blandt de nyuddannede kan der reelt være tale om en mangelsituation afhængig af region mv. For begges vedkommende lå ledigheden således langt under de nyuddannedes og sammenlignet med arbejdsstyrkens samlede ledighed på 5,3%. Tabel 6.4.2 De nyuddannedes ledighedsprocent opgjort for personer m ed en erhvervsfaglig uddannelse fra 1997 til 2002. Ledigheden sorteres faldende efter 2002-ledigheden.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848×path=4. I tabel 6.4.3 opgøres de nyuddannedes ledighed for personer med en kort videregående uddannelse fra 1997 til 2002. I 2002 udgjorde de ledige nyuddannede under 1.000 personer og ledighedsprocenten var 26,6. Det var svært for især de nyuddannede at indpasse sig som beskæftiget i arbejdsstyrken. For de it-uddannede med en kort videregående uddannelse, som generelt havde en høj ledighed, ses at, de nyuddannede havde en markant højere ledighed i 2002 end ledigheden for gruppen som helhed (42,1% i 2002). Også for akademi- og markedsøkonomerne og de korte tekniske korte videregående uddannelser ses høj ledighed for de nyuddannede på hhv. 27,3% og 21,5%. Generelt var de nyuddannede med en kort videregående uddannelse altså hårdt ramt af ledighed. Både de it-uddannede og samfundsvidenskabeligt uddannede på kort videregående uddannelsesniveau har en meget konjunkturpræget beskæftigelse og ledighed. Hertil kommer, at søgningen til uddannelserne er høj under gode konjunkturer. Dette kan betyde, at antallet af fuldførte bliver ekstraordinært stort, netop på et tidspunkt hvor konjunkturerne er vendt. Det kan ikke undre, at netop 2002–årgangen oplevede høj ledighed, fordi tilgangen var rekordstor i perioden op til 2000. Tabel 6.4.3 De nyuddannedes ledighedsprocent opgjort for de personer som havde en højest fuldført kort videregående uddannelse fra 1997 til 2002. Ledigheden sorteres faldende efter 2002-ledigheden.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848×path=4. I tabel 6.4.4 opgøres de nyuddannede ledighed for personer med en mellemlang videregående uddannelse fra 1997 til 2002. Selvom personer med en mellemlang videregående uddannelse overordnet klarede sig godt på arbejdsmarkedet, var det for en række af de nyuddannede svært at finde indpas som beskæftiget. I 2002 var 8,1% af de nyuddannede ledige. Det svarer til under 1.000 personer. Som tidligere nævnt, er hovedparten af de mellemlange videregående uddannede mindre følsomme overfor skift i konjunkturerne, bortset fra ingeniørerne blandt de teknisk mellemlange videregående uddannelser. Der var sværest at finde beskæftigelse for nyuddannede med en kunstnerisk uddannelse eller en af de uddannelser, der lå i gruppen med øvrige mellemlange videregående uddanner (fx håndarbejdslærere). Ledigheden i 2002 var hhv. 49,3% og 42,9%. Om end i mindre grad, end de tidligere nævnte uddannelser, havde de nyuddannede journalister i 2002, også svært ved at finde beskæftigelse. Ledigheden var 28,8%. Den stigende journalistledighed hang sammen med strukturtilpasninger i medieverdenen og et stærkt stigende udbud af medieuddannede også blandt kandidatuddannelserne. Også for de nyuddannede diplomingeniører og bygningskonstruktører ses en høj ledighed på hhv. 20,6% og 18,4% i 2002. Disse grupper er næsten ligeså konjunkturfølsomme som de korte videregående it-uddannelser. Beskæftigelsessituationen ser ganske anderledes ud for de nyuddannede folkeskolelærere og pædagoger. For folkeskolelærerne var der stort set ingen ledighed (1,8% var ledige i 2002). For pædagogerne var tallet for ledighed i samme år 4,9%. I 2002 var der faktisk en lille folkeskolelærermangel i nogen regioner. Tabel 6.4.4 De nyuddannedes ledighedsprocent opgjort for de personer som havde en højst fuldført mellemlang videregående uddannelse fra 1997 til 2002. Ledigheden sorteres faldende efter 2002-ledigheden.
1) Indeholder fx: kunsthåndværker videregående, dansere og tonemestre mv. I tabel 6.4.5 opgøres de nyuddannede ledighed for personer med en bacheloruddannelse eller en kandidatuddannelse fra 1997 til 2002. I 2002 udgjorde de ledige nyuddannede bachelorer og kandidater ca. 1.800 (heraf var kun ca. 150 ledige med en bacheloruddannelse). De nyuddannede kandidaters ledighed lå i 2002 på 24,9% og mod bachelorernes ledighed lå på 11,7%. I 2002 var det således svært for de nyuddannede kandidater at finde beskæftigelse. Nyuddannede med en kandidatuddannelse rammes hårdt i nedgangstider, bl.a. fordi de er følsomme over for konjunktursvingningerne i samfundet. Arkitekterne var hårdest ramt af ledighed, over hver anden af de nyuddannede (52,5% i 2002) kunne ikke finde beskæftigelse i arbejdsstyrken det første år. Også for de nyuddannede kandidater med: teologi, kunstneriske og musiske uddannelser, erhvervssprog, humanistiske uddannelser og sprog var ledigheden meget høj, da over 1/3 af de nyuddannede ikke kunne indpasse sig som beskæftigede i arbejdsstyrken i op til et år efter fuldført uddannelse. Det er karakteristisk, at de nyuddannede humanister selv i gode konjunkturperioder har haft en meget høj dimittendledighed. Selv i 2000 og 2001, hvor næsten alle andre grupper var i stand til at nedbringe deres ledighed, lå humanisterne stadig med et højt ledighedsniveau. De øvrige kandidatuddannede havde også relativ høj ledighed i 2002, fx havde civilingeniører og de naturvidenskabelige kandidater en ledighed på hhv. 29,0% og 28,6%. AC's ledighedsstatistik viser, at det særligt er bio-geo-gruppen inden for naturvidenskab, der har relativt høj ledighed, mens mat-fys-gruppen har lav ledighed eller næsten mangel. Anderledes så det ud for fx de nyuddannede med enten en tandlægeuddannelse eller en lægevidenskabelig uddannelse. De laveste ledighedsprocenter for de nyuddannede ses for de samfundsvidenskabelige bachelorer og de humanistiske bachelorer med en ledighed i 2002 på hhv. 12,1% og 11,8%. Her skal dog bemærkes, at denne gruppe ofte befinder sig i en overgangsperiode til en fortsat kandidatuddannelse. Tabel 6.4.5 De nyuddannedes ledighedsprocent opgjort for de personer som havde en højst fuldført bachelor- eller kandidatuddannelse fra 1997 til 2002. Ledigheden sorteres faldende efter 2002-ledigheden.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848×path=4. Beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede med en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglige uddannelse eller videregående uddannelse) opgøres fra 1997 til 2002 i tabel 6.4.6 og i figur 6.4.1. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes som: arbejdsstyrken minus de ledige. Alle uddannelsesområder havde en nedgang i beskæftigelsesgraden fra 2001 til 2002. Specielt hårdt ramt blev de nyuddannede med en kort videregående uddannelse efterfulgt af de nyuddannede med en kandidatuddannelse. Nyuddannede med en mellemlang videregående uddannelse var gruppen, der klarede sig bedst. I hele perioden lå deres beskæftigelsesgrad over de øvrige uddannelseshovedområder. Gruppen indeholder som tidligere nævnt; sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger, og deres arbejdsmarked er som hovedregel stabilt uanset ændringer i konjunkturerne i Danmark. Næstbedst så det ud for nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Fra 1997 til 1999 steg beskæftigelsesgraden fra 91,8% til 93,3%, men herefter ses dog et konstant fald i beskæftigelsen. I 2002 lå beskæftigelsesgraden på 90,6%. Beskæftigelsen for de nyuddannede med en bachelor- eller kandidatuddannelser bag sig havde konstant dårligere beskæftigelsesmuligheder end de unge nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Værst så det ud for de nyuddannede med en kort videregående uddannelse. Beskæftigelsesgraden faldt markant bl.a. pga. at de korte it-uddannelser. Således var beskæftigelsesgraden i 2002 nede på 73,4%. Men igen: Konjunkturfølsomheden er her meget høj. Tabel 6.4.6 Beskæftigelsesgrad for de nyuddannede opgjort fra 1997 til 2002.
Pga. afrundinger kan summerne afvige. Ph.d. indgår ikke. Figur 6.4.1 Beskæftigelsesgrad for de nyuddannede med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse opgjort fra 1997 til 2002.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848×path=4.
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Til sidens top |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side indgår i publikationen "Befolkning, uddannelse og arbejdsmarked 1997 til 2002" som kapitel 6 af 7