3. Befolkningens uddannelsesniveau

I dette kapitel opgøres befolkningens uddannelsesniveau fra 1997 til 2002. Med disse opgørelser kortlægges det potentielle udbud af personer i Danmark efter deres højeste fuldførte uddannelse på opgørelsestidspunktet.

Befolkningen vedrører de 15-69-årige. Uddannelsessøgende indgår, det betyder, at fx en person med fx en højest fuldført grundskoleuddannelse eller gymnasial uddannelse, kan være i gang med et videre uddannelsesforløb. Dette ses naturligvis hyppigst for de yngre generationer i opgørelsen. Endelig har en del af gruppen med en grundskoleuddannelse været i gang med fx en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse uden at afslutte/fuldføre den. Hertil kommer gruppen af uoplyst uddannelse, som principielt kan have fuldført en uddannelse på et hvilket som helst uddannelsesniveau, men Danmarks Statistik har ikke personerne i befolkningens uddannelsesoplysninger.

Der er generationsforskelle i den undersøgte aldersgruppe, idet ældre normalt har fået mindre uddannelse, målt i uddannelsesår, end yngre. En betydelig del af de ældre har kun 7 års skolegang. I 1972 blev undervisningspligten hævet til 9 år, og herefter har stort set alle fået mindst 9 års skolegang. Især mange yngre, har deltaget i forskellige former for voksenuddannelse. Disse indgår i opgørelsen, såfremt voksenuddannelsesforløbet samlet giver en afsluttet ordinær uddannelse, se evt. beskrivelse i bilag 1.

3.1 Befolkning og uddannelse

Som det fremgår af tabel 3.1, udgør befolkning i aldersgruppen 15-69 år ca. 3,801 millioner personer i 2002. Det svarer rundt regnet til 71% af den samlede danske befolkning (fra 0 år =>).

Befolkningstallet for de 15-60-årige steg med 8,1% i perioden 1997 til 2002.

Det absolutte antal af personer i befolkningen, der alene havde en grundskoleuddannelse, som højeste fuldførte uddannelse, faldt med ca. 10% fra 1997 til 2002.

Flere og flere personer i befolkningen har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. I 2002 var der ca. 1,288 mio. personer. Fra 1997 til 2002 steg antallet med 2,8%. De erhvervsfagligt uddannede udgjorde rundt regnet 1/3 af befolkningen.

Ser man bort fra ph.d., skete den største tilvækst i befolkningen for antallet af personer som havde fuldført en bacheloruddannelse. Fra 1997 til 2002 steg antallet med 39,0%. I 2002 udgjorde bachelorerne dog kun 1,4% af befolkningen mod 1,0% i 1997. En del af disse ville være i gang med en kandidatoverbygningsuddannelse.

Andelen af personer med en videregående uddannelse udgjorde alene 21,1% af befolkningen i 2002. De mellemlange videregående uddannede (fx pædagoger, folkeskolelærere, sygeplejersker mv.) udgjorde det største samlede antal. Fra 1997 til 2002 steg antallet af personer med en mellemlang videregående uddannelse med hele 13,1%.

Gruppen af personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund udgjorde 3,0% af befolkningen i 2002. I opgørelsesperioden steg antallet i denne gruppe med hele 24,6%.

Tabel 3.1.1 Antallet af personer i befolkningen opgjort på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I figur 3.1.1 vises befolkningens procentuelle sammensætning opgjort på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002. Det videregående uddannelsesområde præsenteres samlet.

Det ses, at danskerne uddannelsesniveau steg. Gruppen med uoplyst uddannelsesbaggrund udgjorde dog en stigende andel af befolkningen. Den samlede moderate stigning i uddannelsesniveauet illustrerer bl.a., at det tager år at ændre væsentligt på befolkningens samlede uddannelsesniveau. Der skal mange nye årgange af bedre uddannede unge til at opveje ældre årganges lavere uddannelsesniveau. Effekten af, at fortsat flere af en årgang unge får en ungdomsuddannelse, og af et stærkt øget optag til de videregående uddannelser viser sig derfor først rigtigt i løbet af en årrække.

Figur 3.1.1 Antallet af personer i befolkningen procentuelt fordelt på højeste fuldførte uddannelseshovedgrupper fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.1.2 fordeles befolkningens procentuelt på højeste fuldførte uddannelse fra 1997 til 2002. Andelen med alene en grundskoleuddannelse faldt med 4,1 procentpoint. I 2002 udgjorde de ca. 1/3 af befolkningen.

Mindst 55,1% af den danske befolkning havde i 2002 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heraf havde 33,9% en erhvervsfaglig uddannelse og 21,2% en videregående uddannelse.

I 1997 var fordelingen således: 51,4% havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf havde: 33,2% en erhvervsfaglig uddannelse og 18,2% en videregående uddannelse.

Befolkningen, der alene havde fuldført en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, udviste ikke de store udsving. Andelen lå gennemsnitligt på 8,6% af befolkningen.

Fra 1997 til 2002 steg andelen i befolkningen med en videregående uddannelse med 3 procentpoint. Ca. 52% af disse havde en mellemlang videregående uddannelse.

Tabel 3.1.2 Den procentuelle fordeling af befolkningen fordelt på højeste fuldførte grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og uoplyst uddannelsesbaggrund opgjort fra 1997 til 2002.

Anm. Tallene er afrundet.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I figur 3.1.2 vises befolkningens procentuelle sammensætning i 2002 grafisk.

Figur 3.1.2 Procentuel fordeling af befolkningen opgjort på højeste fuldførte uddannelse i 2002.

I tabel 3.1.3 opgøres antallet af personer i befolkningen i Danmark med enten en grundskoleuddannelse eller en ungdomsud-dannelse (gymnasial uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse) som højeste fuldførte uddannelsesniveau fra 1997 til 2002. For begge uddannelsesområders vedkommende gælder, at nogle af de yngre årgange vil være i gang med et videre uddannelsesforløb, men på måletidspunktet var disse uddannelser de højeste, som personerne havde fuldført.

I 2002 havde ca. 1.275.000 personer i befolkningen en grundskoleuddannelse (8. til 10. klassetrin), 43,1% af disse havde fuldført 8. klassetrin, 23,6% 9. klassetrin og 33,3% havde fuldført 10. klassetrin.

Ca. 320.100 personer i befolkningen havde en gymnasial baggrund som højeste fuldførte uddannelse i 2002, heraf udgjorde de almengymnasialt uddannede 73,1%, af disse udgjorde matematikerne og de sproglige gymnasiaster 76,3% og hf 19,6%.

Ca. 86.100 personer i befolkningen havde en erhvervsgymnasial uddannelse i 2002. Den 3-årige hhx og den 1-årige hhx udgjorde hele 87,0% af denne uddannelsesgruppe.

De erhvervsfaglige uddannelser (herunder de erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser mv.) havde ca. 1.287.800 personer i befolkningen i 2002, heraf udgjorde personer med en handels- eller kontoruddannelse 40,0%, stort set det samme som i 1997.

De erhvervsfaglige håndværks- og teknikuddannede havde et fald i antallet, og udgjorde tillige en faldende andel af befolkningen med en erhvervsfaglig uddannelse. Fra 1997 til 2002 faldt andelen fra 11,6% til 10,9% (i 2002 udgjorde de ca. 140.500 personer mod 145.100 personer i 1997).

For de erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannelser ses en vækst såvel absolut som procentuelt. Fra 1997 til 2002 steg de fra at udgøre en andel af befolkningen med en erhvervsfaglig uddannelse på 7,2% til 8,5%. I 2002 havde ca. 64.000 en social- og sundhedsassistentuddannelse, og ca. 46.000 havde en social- og sundhedshjælperuddannelse. Det samlede antal af personer med en erhvervsfaglig sundhedsuddannelse var således ca. 109.900 personer i 2002.

Tabel 3.1.3 Antallet af personer i befolkningen fordelt efter højeste fuldførte grundskole- og ungdomsuddannelse opgjort på undergruppeniveau fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.1.4 opgøres antallet af personer i befolkningen med en videregående uddannelse fra 1997 til 2002. I 2002 havde omkring 803.900 personer en videregående uddannelse. I 1997 var det ca. 688.000, således steg det potentielle udbud af personer med en videregående uddannelse i befolkningen med 16,8% fra 1997 til 2002.

Ca. 141.300 personer havde i 2002 en kort videregående uddannelse, de tekniske korte videregående uddannede udgjorde 36,9% af disse. Fra 1997 til 2002 steg antallet med en kort videregående it-uddannelser fra ca. 2.100 personer til 7.500 personer, svarende til kun 1,7% af de korte videregående uddannelser i 1997 mod 5,3% i 2002.

Også antallet af akademi- og markedsøkonomer steg. I 1997 udgjorde de 7,6% af de korte videregående uddannede i 2002 var deres andel steget til 10,9. I 2002 var der ca. 15.400 personer i befolkningen, som var uddannet til akademi- og markedsøkonom.

Igen ses, at de mellemlange videregående uddannelser udgjorde den største gruppe af de videregående uddannelser. I 2002 var der i alt 421.600 personer med en mellemlang videregående uddannelse. Fra 1997 til 2002 steg antallet tillige med 13,1%. Sammenlignes 1997 med 2002 ses, at stort se alle uddannelsesundergrupper havde et stigende antal.

Folkeskolelærerne og pædagogerne udgjorde tilsammen 44,3% af de mellemlang videregående uddannede. Fra 1997 til 2002 steg de fra ca. 158.200 personer til 186.900 personer. Det potentielle udbud af pædagoger steg markant med 28,6% fra 1997 til 2002.

Diplomingeniørerne udgjorde også en pæn andel af de mellemlange videregående uddannede i 2002 (11,9%). Fra 1997 til 2002 steg antallet af diplomingeniører med 6,8%. Også sygeplejerskerne havde en pæn andel (13,1% i 2002). I 2002 var der uddannet ca. 55.100 sygeplejersker og fra 1997 til 2002 steg disse med 5,9%.

Ca. 52.000 personer i befolkningen i 2002 havde en bacheloruddannelse. Fra 1997 til 2002 steg de med 39,0%. Nogle af disse personer vil være i gang med en kandidatuddannelse. Flest havde en samfundsvidenskabelig bachelorgrad (ca. 16.600 personer i 2002, svarende til 31,9% af bachelorerne), efterfulgt af erhvervssprog med ca. 8.000 personer (15,4% af befolkningen).

Antallet af personer med en kandidatuddannelse udgjorde ca. 178.700 personer i 2002, og steg pænt med 20,8% fra 1997 til 2002.

I 2002 var 11,9% af de kandidatuddannede civilingeniører, 10,6% havde en erhvervsøkonomisk kandidatuddannelse og 9,9% en lægevidenskabelig uddannelse. Antallet af personer med en lægevidenskabelig kandidatuddannelse steg med 5,7% fra 1997 til 2002. I samme periode steg antallet med en erhvervsøkonomisk kandidatuddannelse dog med 42,0%.

Tabel 3.1.4 Antallet af personer i befolkningen opgjort på højeste fuldførte videregående uddannelse, opgjort på undergruppeniveau fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

3.2 Befolkningen fordelt på arbejdsmarkedstilknytning

For at få et samlet overblik over hvor mange personer af den danske befolkning (15-69-årige), der var tilknyttet arbejdsmarkedet, har vi i dette afsnit opgjort befolkningens arbejdsmarkedstilknytning fra 1997 til 2002. Arbejdsmarkedstilknytning måles på, om personen var; beskæftiget, ledig eller uden for arbejdsstyrken i uge 48. Arbejdsmarkedsstatus opgøres på mænd og kvinder.

Pga. Danmarks Statistiks registeromlægning i 2002, skal ændringerne fra 2001 og 2002 tages med forbehold.

Den samlede arbejdsstyrke svarer til summen af beskæftigede og ledige. I tallet for ledige indgår: ledige som indgik i en aktiveringsordning og ledige som ikke indgik i en aktiveringsordning. Ledigheden i dette afsnit opgøres under ét. I kapitel 5 behandles ledighedsformerne detaljeret på aktiveringsformer.

I tabel 3.2.1 fordeles det samlede antal personer i befolkningen fordelt på arbejdsmarkedsstatus fra 1997 til 2002.

I 2002 var ca. 2,5 mio. personer i Danmark beskæftigede. Ca. 180.000 var ledige og endeligt var ca. 1,1 mio. personer uden for arbejdsstyrken. 2001 blev året i undersøgelsesperioden hvor, antallet i beskæftigelse var højest (ca. 2.53 mio. personer).

Tabel 3.2.1 Befolkningen opdelt på arbejdsmarkedsstatus opgjort fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.2.2 opgøres befolkningen procentuelt fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning fra 1997 til 2002, og i figur 3.2.1 præsenteres tabellens resultater grafisk.

Ledigheden i denne tabel beregnes som andel af hele befolkningen, derfor svarer tallet ikke til den ledighedsprocent, der normalt beregnes af arbejdsstyrken i uge 48.

I 2001 var 66,7% af den danske befolkning i beskæftigelse, 4,1% var ledige og 29,2% var uden for arbejdsstyrken. I 2002 lå andelen af ledige i befolkningen på 4,7%. Fra 1997 til 2001 faldt andelen af befolkningen som var ledige.

Tabel 3.2.2 Befolkningen procentuelt fordelt på arbejdsmarkedsstatus opgjort fra 1997 til 2002.

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Figur 3.2.1 Befolkningen procentuelt fordelt efter arbejds markedsstatus opgjort fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.2.3 opgøres antallet af personer i befolkningen fordelt på arbejdsmarkedsstatus samt køn fra 1997 til 2002. I tabel 3.2.4 opgøres tallene procentuelt.

Selvom befolkningen af 15-69-årige er næsten ligeligt delt mellem mænd og kvinder, er det ikke det samme billede, man ser, når kønnene fordeles på arbejdsmarkedsstatus.

Befolkningen fordelte sig i 2002 med: ca. 1,915 mio. mænd (50,4%) og ca. 1,886 mio. kvinder (49,6%).

I 2002 var 35,2% af mændene i befolkningen beskæftigelse, mens det kun var 30,6% af kvinderne, Når det gælder andelen af ledige kvinder var den 2,4% mod mændenes andel på 2,3%. Når det drejer sig om ledighed, var det for øvrigt første gang i den betragtede periode, at kvindernes ledighed som andel af befolkningen lå så tæt på mændenes andel.

Stor forskel er der på antallet af mænd og kvinder uden for arbejdsstyrken. 16,5% af kvinderne var uden for arbejdsstyrken i 2002, hvor det kun var 12,9% af mændene.

Sammenlignes 1997 med 2002 ses overordnet at: kvinderne udgjorde en stigende andel af beskæftigede, og en faldende andel af såvel ledige og personer uden for arbejdsstyrken.

Tabel 3.2.3 Befolkningen fordelt på arbejdsmarkedsstatus og køn fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Tabel 3.2.4 Befolkningen procentuelt fordelt på arbejdsmarkedsstatus og køn fra 1997 til 2002.

P.g.a. afrunderinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

3.3 Befolkningens kønsfordeling opgjort på højeste fuldførte uddannelse

I afsnit 3.2 opgjorde vi befolkningen på køn og arbejdsmarkedsstatus, i dette afsnit fokuseres på kønnenes fordeling, når det gælder højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe.

I tabel 3.3.1 opgøres befolkningen procentuelt på køn og højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002. Uddannelsesfordelingen opgøres her som andel af den samlede befolkning.

Man skal igen huske, at en del af de yngre personer, som var registreret med fx højeste fuldført gymnasial uddannelse, kan være i gang med et videre uddannelsesforløb.

Som supplement til dette afsnit har vi lavet bilag 3 tabel 1, hvori befolkningen fordeles procentuelt på køn og højeste fuldførte uddannelsesundergruppe fra 1997 til 2002.

Af de 33,5% af befolkningen der havde en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, heraf flest kvinder (17,3% af befolkningen). Fra 1997 til 2002 faldt kvindernes andel med denne baggrund med 2,6 procentpoint. Mændenes andel faldt med 1,5 procentpoint.

En næsten tilsvarende andel af befolkningen (33,9%) udgør personer med en erhvervsfaglig uddannelse i 2002, heraf flest mænd flest (18,8% af befolkningen).

I 2002 havde 21,2 procent af befolkning en videregående uddannelse, heraf var over halvdelen kvinder.

2,0% af mændene i den danske befolkning havde i 2002 en kort videregående uddannelse, hvor det kun var 1,7% af kvinderne.

Specielt på de mellemlange videregående uddannelser var kvinderne mange (sygeplejersker, pædagoger, folkeskolelærere mv.), her udgjorde kvinderne langt de fleste.

I 2002 udgjorde de kandidatuddannede mænd 2,8% af befolkningen mod kvindernes 1,9%. Dog steg kvindernes andel af befolkningen i perioden lidt mere end mændenes.

0,3% af befolkningen havde en ph.d.-grad, 2/3 var mænd.

Personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund udgjorde 3,0% af befolkningen, heraf var flertallet mænd.

Tabel 3.3.1 Befolkningen procentuelt fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

P.g.a. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

3.4 Befolkningens aldersfordeling

I dette afsnit fordeles befolkningen på 10-års-alders-intervaller i perioden 1997 til 2002. De 15-19-årige opgøres selvstændigt.

Som det fremgår af tabel 3.4.1, var der i 2002 i alt ca. 286.800 personer, i aldersgruppen 15-19 år i befolkningen. De 30-39-årige var aldersgruppen med flest (ca. 816.900 personer), efterfulgt af de 50-59-årige med ca. 757.200 personer.

Tabel 3.4.1 Den samlede befolkning fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.4.2 og figur 3.4.1 opgøres den procentuelle fordeling af befolkningen opgjort på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

Sammenlignes 1997 med 2002 ses at, de 15-19-årige og de 20-29-årige udgjorde en faldende andel af befolkningen, mens aldersgrupperne 30-39-årige og 40-49-årige lå med en nogenlunde stabil andel.

De to ældste aldersgrupper udgjorde en stigende andel af befolkningen, mest steg de 50-59-årige.

Af figuren fremgår det, at 53,2% af befolkningen i 2002 var 40 år eller derover, i 1997 var det 50,9%.

3.4.2 Befolkningen procentuelt fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

P.g.a. afrundinger kan summerne afvige. * Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Figur 3.4.1 Befolkningen procentuelt fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.4.3 og tabel 3.4.4 opgøres det absoluttet antal og den procentuelle fordeling af personer i befolkningen fordelt på arbejdsstyrken og uden for arbejdsstyrken og 10-års aldersintervaller fra 1997 til 2002. En del af de yngre årgange, som var uden for arbejdsstyrken, vil være i gang med et nyt uddannelsesforløb.

Af de ca. 286.800 personer, der i 2002 var i befolkningen i aldersgruppen 15-19 år, var 81,7% uden for arbejdsstyrken. Fra 1997 til 2002 steg andelen uden for arbejdsstyrken næsten konstant (i 1997 udgjorde de 79,5%).

Også for de 20-29-årige ses en stigende andel uden for arbejdsstyrken, steg fra 26,6% i 1997 til 31,0% i 2002. I 2002 drejede det sig om ca. 209.100 personer.

De 30-39-årige og 40-49-årige havde nogenlunde samme andel, hvad angår andelen af personer uden for arbejdsstyrken. I 2002 udgjorde de hhv. 11,7% og 11,3%, svarende til hhv. ca. 95.500 personer og ca. 85.200 personer.

For de ældste aldersgrupper ses et fald i andelen uden for arbejdsstyrken. I 2002 udgjorde de 50-59-årige 16,8% (ca. 126.900 personer) mod 21,6% (ca. 152.100 personer) i 1997. Tallene for de 60-69-årige udgjorde hhv. 71,7% i 2002 (ca. 368.600 personer) og 74,7% i 1997 (ca. 349.100 personer).

Tabel 3.4.3 Befolkningen opgjort på 10-års-aldersintervaller fordelt på arbejdsmarkedstilknytning fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Tabel 3.4.4 Befolkningen fordelt på 10-års aldersintervaller procentuelt fordelt på arbejdsmarkedsstatus. Procenten er opgjort inden for hver aldersgrupper fra 1997 til 2002.

P.g.a. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

3.5 Befolkningens erhvervsfrekvens

I dette afsnit opgøres befolkningens erhvervsfrekvens fordelt på uddannelseshovedgrupper fra 1997 til 2002.

Beregningerne, i tabel 3.5.1, viser hvor stor en andel af de uddannede i befolkningen, der var i arbejdsstyrken. Det fremgår således ikke, om de uddannede arbejdede inden for deres uddannelsesfelt, eller om de var ramt af ledighed. Således viser tallene alene om personerne befandt sig i arbejdsstyrken. Såfremt man ønsker at se en detaljeret beregning for erhvervsfrekvenser på uddannelsesgrupper henvises til den tilhørende database.

I 2002 udgjorde den samlede erhvervsfrekvens for hele befolkningen 70,6%. Fra 1997 til 2000 steg den konstant, og efter toppunktet på 71,0% i 2000 faldt erhvervsfrekvensen efterfølgende.

De laveste erhvervsfrekvenser ses for de lavest uddannede og for gruppen med uoplyst uddannelsesbaggrund (i 2002 var deres erhvervsfrekvens kun 41,2%). Undtaget er dog bachelorerne, men hovedparten af disse vil være i gang med en kandidatoverbygningsuddannelse.

For den store gruppe i befolkningen med en erhvervsfaglig uddannelse var erhvervsfrekvensen 82,8% i 2002. Frekvensen lå rundt regnet på 83% i hele perioden.

Erhvervsfrekvensen for personer med en mellemlang videregående uddannelse var 87,2% i 2002, og lå i perioden mellem 87 til 88%.

De kandidatuddannedes erhvervsfrekvens var hele 91,3% i 2002. Dette niveau var i perioden stabilt mellem 91 til 92%.

Ph.d.'erne havde den højeste erhvervsfrekvens af alle, 96,7% i 2002. Ellers lå erhvervsfrekvensen også stabilt omkring dette niveau.

Tabel 3.5.1 Erhvervsfrekvenser opgjort for befolkningen efter højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.5.2 opgøres erhvervsfrekvenserne i 2002 for de erhvervskompetencegivende uddannede (de erhvervsfagligt uddannede og de videregående uddannede). Uddannelserne er sorteret således at de højeste frekvenser vises først.

Det ses tydeligt, at Danmarks højst uddannede (ph.d.'erne) havde de højeste erhvervsfrekvenser. For sundhedsvidenskabelige ph.d.'ere var frekvensen 98,7%, efterfulgt af personer med en teknisk ph.d. med 97,5%. Således lå de ti højeste erhvervsfrekvenser fra ca. 95% til ca. 99%.

De ti laveste erhvervsfrekvenser ses for personer med en fuldført bacheloruddannelse. Dette har sin naturlige forklaring i, at hovedparten, som fuldfører en bacheloruddannelse, fortsætter på et kandidatoverbygningsforløb. Af den årsag vil hovedparten befinde sig som uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken. De ti laveste frekvenser lå i et rimeligt spredt interval fra 19% til 60%.

Fra det brede - med erhvervsfrekvenser mellem 71% og 95% - ses at fx de erhvervsfagligt kontoruddannede havde en erhvervsfrekvens på 83,5% og de handelsuddannedes frekvens var 82,2%. Personer med en erhvervsfaglig serviceuddannelse havde en erhvervsfrekvens på 71,0%, hvilket for øvrigt var den laveste frekvens inden for det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

Den store gruppe af pædagoger havde en erhvervsfrekvens på 89,3%, hvor folkeskolelærernes erhvervsfrekvens lå lidt lavere med 85,5%.

Det ses også at, de personer med en lægevidenskabelig kandidatuddannelse, havde en erhvervsfrekvens på 91,9%, hvor fx sygeplejerskens erhvervsfrekvens lå noget lavere på 85,8%.

De sprogligt kandidatuddannedes erhvervsfrekvens var 91,8%, hvorimod personer med en kort videregående erhvervssproglig uddannelse havde en frekvens på 77,5%

Tabel 3.5.2 Erhvervsfrekvenser opgjort for den del af befolkningen der havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2002. Tallene er sorteret efter højeste erhvervsfrekvens.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Denne side indgår i publikationen "Befolkning, uddannelse og arbejdsmarked 1997 til 2002" som kapitel 3 af 7
© Undervisningsministeriet 2004