2. Resumé

I dette resumé fremhæves enkelte overordnede tendenser fra denne omfattende analyse - omhandlende perioden 1997 til 2002, som vedrører aldersgruppen 15-69-årige fordelt på højeste fuldførte uddannelse.

Befolkning

Uddannelsesniveauet i Danmark stiger fortsat. I de seneste år er der blevet langt færre med alene en grundskoleuddannelse og flere med en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Når befolkningen opgøres, indgår de uddannelsessøgende med deres højeste fuldførte uddannelse. Det betyder at en del af de yngre generationer vil være i gang med et fortsat uddannelsesforløb.

Der er generationsforskelle i den undersøgte aldersgruppe, idet ældre normalt har fået mindre uddannelse, målt i uddannelsesår, end yngre. En betydelig del af de ældre har kun 7 års skolegang. I 1972 blev undervisningspligten hævet til 9 år, og herefter har stort set alle fået mindst 9 års skolegang. En del af gruppen med grundskoleuddannelse har været i gang med fx en gymnasial- eller erhvervsfaglig uddannelse uden at afslutte den. Hertil kommer gruppen af personer med uoplyst uddannelsesbaggrund (3,0% af befolkningen i 2002), som principielt kan have fuldført en uddannelse på hvilket som helst uddannelsesniveau, men Danmarks Statistik har ikke uddannelsesoplysninger på disse personer ^[2].

I 2002 var der ca. 3.801.000 personer i befolkningen i aldersgruppen 15-69 år. Deres højeste fuldførte uddannelsesmæssige baggrund fordelte sig således: 33,5% havde en grundskoleuddannelse, i 1997 var det 37,6%. 8,4% havde en gymnasial uddannelse. I 2002 havde 55,1%, af befolkningen en erhvervskompetencegivende uddannelse mod kun 53,8% i 1997. De 55,1%, der havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, fordelte sig således: 33,9% med en erhvervsfaglig uddannelse og 21,2% med en videregående uddannelse. Andelen af personer med en videregående uddannelse steg med 3,0 procentpoint fra 1997 til 2002, hvorimod andelen med en erhvervsfaglig uddannelse lå nogenlunde stabilt i perioden.

Den samlede moderate stigning i uddannelsesniveauet illustrerer bl.a., at det tager år væsentligt at ændre på befolkningens samlede uddannelsesniveau. Der skal mange nye årgange af bedre uddannede unge til at opveje ældre årganges lavere uddannelsesniveau.

I 2002 fordelte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet sig således: 65,8% var i beskæftigelse, 4,7% var ledige og 29,5% var uden for arbejdsstyrken. Bemærk, andelen for ledige ikke svarer til ledighedsprocenten af arbejdsstyrken.

Befolkningen bliver ældre. Fra 1997 til 2002 ses en stigende andel af personer i gruppen af 40-årige og derover. I 2002 udgjorde de 53,2% af befolkningen mod 50,9% i 1997.

Arbejdsstyrken under ét

Arbejdsstyrken består af antallet af beskæftigede og antallet af ledige, som i 2002 tilsammen udgjorde ca. 2.681.400 personer. I 1997 lå arbejdsstyrken på ca. 2.655.700 personer.

I 2002 havde rundt regnet 40% af arbejdsstyrken en erhvervsfaglig uddannelse og ca. 25% havde alene en grundskoleuddannelse. Ca. 26% havde en videregående uddannelse, hvoraf de mellemlange videregående uddannelser udgjorde over halvdelen af disse. I samme år var der lidt under 2% i arbejdsstyrken, hvor vi ikke kendte personernes uddannelsesbaggrund.

Kvinderne udgjorde 46,9% af arbejdsstyrken i 2002 og havde en, om end svag, så stigende andel af arbejdsstyrken. Fra 1997 til 2002 steg deres andel med 0,6 procentpoint.

Den største aldersgruppe i 2002-arbejdsstyrken ses for de 30-39-årige efterfulgt af de 40-49-årige, som tilsammen udgjorde 51,8% af arbejdsstyrken. Gruppen af 60-69-årige udgjorde 5,4% af arbejdsstyrken. Bemærkelsesværdigt er det, at denne gruppe havde en stigende andel af arbejdsstyrken (i 1997 udgjorde de 4,5%).

Arbejdsstyrken – beskæftigelse og ledighed

Beskæftigelse og ledighed for de enkelte uddannelsesgrupper i arbejdsstyrken er påvirkede af de skiftende økonomiske konjunkturer.

Starten af den undersøgte periode 1997 var præget af pæn international økonomisk vækst og også en dansk opgangskonjunktur. Som eksempel kan nævnes, at ledigheden blandt de lange videregående uddannelser endnu var ganske høj, men den var dog faldet betydeligt i perioden 1994 til 1997. Fra 1997 til 2001 blev konjunkturerne stadig bedre, og erhvervsfagligt uddannede, korte videregående uddannede og længere videregående uddannede havde stigende beskæftigelsesfrekvenser og faldende ledighed. Fra 2001 vendte de internationale konjunkturer, it-boblen brast mv. Slutåret i vores undersøgte periode 2002 markerede således et tidspunkt med en lettere lavkonjunktur. Havde vi kunnet gå op til 2004, ville vi igen se en faldende ledighed for fx. længerevarende uddannede.

Det er karakteristisk, at personer med en mellemlang videregående uddannelse er noget mindre konjunkturpåvirkede end andre uddannelsesgrupper. Det skyldes at lærere, pædagoger og sygeplejersker hovedsageligt er offentligt ansatte, hvor det i højere grad er demografiske faktorer m.v., som påvirker beskæftigelsen. Korte videregående uddannede er næsten konjunkturpåvirkede i endnu højere grad end længerevarende uddannede. Blandt erhvervsfagligt uddannede er de tekniske uddannelser meget konjunkturpåvirkede, mens de erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannede mere svarer til de mellemlange videregående uddannede.

Af den samlede 2002-arbejdsstyrke på ca. 2.681.400 personer var ca. 2.501.400 personer beskæftigede og ca. 180.000 personer var ledige. Det svarer til en beskæftigelsesgrad på 93,3%.

Flere i arbejdsstyrken kom i beskæftigelse i begyndelsen af perioden, hvor ledigheden faldt fra 7,3% i 1997 til 5,8% i 2001. Men i 2002 ses en stigende tendens til ledighed (6,7%).

Ledigheden for personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund, en grundskoleuddannelse eller en almengymnasial uddannelse lå konstant over den gennemsnitlige ledighed for arbejdsstyrken. Højest var ledigheden for personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor ledigheden i 2002 lå på hele 17,3%, efterfulgt af ledigheden for personer med alene en grundskoleuddannelse på 11,2%.

Den store gruppe af personer i arbejdsstyrken med en afsluttet erhvervsfaglig uddannelse havde en beskæftigelsesgrad på mellem 94-95%. For pædagogisk grunduddannelse og for jordbrugsuddannelserne ses høje ledighedsprocenter med hhv. 14,1% og 7,9% i 2002. En langt lavere ledighed ses for social- og sundhedsassistenterne med 5,2% og for de erhvervsfagligt kontoruddannede med 4,8%.

Personer i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse havde en lavere ledighed end den samlede arbejdsstyrkes ledighed, dog nærmede bachelorerne sig landsledigheden. Overordnet ses, at de mellemlange videregående uddannede havde en høj beskæftigelsesfrekvens på rundt regnet 97%. De mellemlange videregående uddannede har således den højeste beskæftigelsesfrekvens og den laveste ledighed blandt alle uddannelsesgrupper, hvis man ser bort fra ph.d.'erne.

De kandidatuddannede havde også meget høje beskæftigelsesfrekvenser. De lå mellem 95-96%. Dette dækker over variationer på de enkelte uddannelser, fx havde lægerne stort set fuld beskæftigelse, mens de kunstneriske kandidatuddannede havde en ledighed på 10,3% i 2002.

En større og større andel af de ledige indgik i et aktiveringsforløb. Der var i alt 6,7% ledige i arbejdsstyrken i 2002 fordelt med 4,5% uden for aktivering og 2,2% i aktivering

Af de ca. 180.000 ledige i 2002 blev hele 32,6% aktiverede mod 13,3% i 1997.

Aktivering ses hyppigst hos de personer, der havde en uoplyst uddannelsesbaggrund, her blev hele 55,6% af de ledige aktiveret i 2002 efterfulgt af gymnasialt uddannede og personer med alene en grundskoleuddannelse på hhv. 41,1% og 40,0%.

Kvinder blev hyppigere aktiveret end mændene. Af de 2,2% af de ledige der i 2002 var i et aktiveringsforløb, stod kvinderne for 54,5%.

I 2002 var 34,3% af de ledige kvinder i et aktiveringsforløb, hvor det var 30,3% af de ledige mænd. I 1997 udgjorde tallene hhv. 14,6% og 12,1%. Selvom mændenes og kvindernes ledighedsprocenter i arbejdsstyrken nærmede sig hinanden i 2002, var der fortsat flest kvinder i et aktiveringsforløb.

Nyuddannedes beskæftigelse og ledighed

Den samlede uddannelsesfordelte ledighed giver et klart indtryk af hvilke uddannelser/uddannelsesgrupper, der havde de største beskæftigelsesmæssige problemer med hensyn til at indplacere sig i arbejdsstyrken. Dette indtryk skærpes, hvis man sætter fokus på de nyuddannedes situation på arbejdsmarkedet (op til 1 år efter endt uddannelse).

Med mindre der er tale om en egentlig mangelsituation, dvs. en større efterspørgsel på arbejdskraft end udbuddet kan honorere, må det forventes, at de nyuddannede er et par år om at finde beskæftigelse i samme grad som deres ældre kollegaer på arbejdsmarkedet. Derfor må det forventes, at ledigheden generelt vil være højere blandt de nyuddannede end for uddannelsen/uddannelses-gruppen som helhed.

De nyuddannede havde også en højere ledighed end deres ældre kollegaer på arbejdsmarkedet, og ledigheden lå langt over den samlede ledighed i arbejdsstyrken.

I 2002 var 9,4% af de nyuddannede ledige, dette svarer til ca. 7.400 ledige. Allerede når de unge har været færdiguddannede i 1-2 år og 2-3 år, så ser situationen lysere ud. Ledigheden lå oven i købet konstant under det samlede gennemsnit for arbejdsstyrken og et pænt stykke under ledigheden for de nyuddannede.

De ældre kollegaers ledighed vejer naturligvis tungest i det samlede billede, og deres ledighed svarer derfor stor set til den samlede ledighed for arbejdsstyrken.

En meget interessant udvikling ses for de nyuddannede kvinder i 2002, fordi kvindernes beskæftigelsesgrad (90,7%) oversteg mændenes (90,5%) – om end svagt. I 2002 udgjorde de nyuddannede kvinders ledighed 9,3%, hvorimod de nyuddannedes mænds ledighed lå på 9,5%. Dette var dog det eneste eksempel, som viste et sådant resultat i kvindernes favør. Uanset dimissionsalder, havde kvinderne nemlig konstant lavere beskæftigelsesgrad end for mændene.

9,4% af de nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse var ledige i 2002. Men der var dog stor forskel på ledighedsprocenterne inden for de forskellige uddannelser. Højest var ledigheden for de pædagogisk grunduddannede med 20,9% efterfulgt af jordbrugsuddannelserne med en ledighed for de nyuddannede på 17,1%. Pænest klarede de nyuddannede erhvervsfagligt social- og sundhedsuddannede ^[3] sig.

Nyuddannede med en kort videregående uddannelse havde sværest ved at finde indpas på arbejdsmarkedet. I 2002 var 26,6% ledige. Sværest var det for personer med en it-uddannelse, her lå ledigheden på 42,1% i 2002 første år, og der har været en konstant stigning for denne uddannelsesgruppe. Også blandt akademi- og markedsøkonomerne havde de nyuddannede beskæftigelsesproblemer - hele 27,3% af de nyuddannede var ledige første år. De korte videregående it-uddannelser er en af de mest konjunkturfølsomme uddannelsesgrupper. Når ledigheden var så høj i 2002, skyldes det dels konjunkturnedgangen, dels at tilgangen til it-uddannelserne var rekordhøj op til år 2000.

Selvom de nyuddannede med en mellemlang videregående uddannelse klarede sig godt, var der dog en række uddannelser herudover, som havde svært ved finde indpas på arbejdsmarkedet. De kunstneriske uddannelser havde en høj ledighed, hele 49,3% af de nyuddannede var ledige, også de nyuddannede journalister havde svært ved at finde arbejde, da 28,8% var ledige. Pædagogerne og folkeskolelærerne fandt hurtigt indpas på arbejdsmarkedet, da der stadig var en lettere mangelsituation for begge gruppers vedkommende.

De nyuddannede kandidater havde overordnet svært ved at finde beskæftigelse umiddelbart efter endt uddannelse, hele 24,9% var ledige.

Sværest var det for de nyuddannede arkitekter med en ledighed på 52,5% i 2002, men også fx teologer, erhvervssproglige kandidat og humanister have svært ved at finde arbejde det første år efter fuldført uddannelse. Det er karakteristisk, at humanisterne selv i gode konjunkturperioder havde høj ledighed blandt de nyuddannede.

I 2002 var det svært for de nyuddannede civilingeniører af finde arbejde, hele 29,0% var ledige og for naturvidenskabelige kandidater var tallet 28,6%. Ingeniørerne hører ligesom de korte videregående it-uddannelser til de mest konjunkturfølsomme områder. Til civilingeniørgruppen hører en række nyoprettede uddannelser fx på it-området, designområdet mv. og sådanne uddannelser vil ifølge sagens natur have lidt højere ledighed i starten.

Anderledes så det ud for de nyuddannede tandlæger og læger, da der stor set ikke ses ledighed for de nyuddannede i 2002.

Uden for arbejdsstyrken

Antallet af personer uden for arbejdsstyrken udgjorde i 2002 samlet 29,0% af den danske befolkning svarende til ca. 1.119.500 personer. Af disse havde 53,1% alene en grundskolebaggrund, og 19,8% havde en erhvervsfaglig uddannelse.

En del af de yngre generationer, som befandt sig uden for arbejdsstyrken, var dog i et uddannelsesforløb. Af de 29%, som var uden for arbejdsstyrken, var hver tredje uddannelsessøgende.

Af aldersfordelingen for personer uden for arbejdsstyrken ses, at hovedvægten af aldersfordelingen lå i de yderste aldersgrupper:15-29-årige og 60-69-årige. En stor del af de unge var under uddannelse og en stor del af den ældre del var efterlønsmodtagere, førtidspensionister og folke- og alderspensionister mv.

I 2002 udgjorde kvinderne 56,1% af personer uden for arbejdsstyrken, men set i det korte historiske perspektiv, var det bemærkelsesværdigt at se, at kvindernes andel faldt hver eneste år. I 1997 udgjorde kvinderne 57,3% af personer uden for arbejdsstyrken.

Fodnoter

[2] Uddannelser som er erhvervet i udlandet, er fx ikke registeret.

[3] Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Denne side indgår i publikationen "Befolkning, uddannelse og arbejdsmarked 1997 til 2002" som kapitel 2 af 7
© Undervisningsministeriet 2004