1. Indledning og formål

Formål

De overordnede formål bygger på en række interessante spørgsmål, som kan besvares ved at:

• kortlægge befolkningens uddannelsesmæssige status og status på arbejdsmarkedet
• opgøre antallet af personer i befolkningen med de forskellige uddannelser for at få et overblik over det potentielle udbud af personer med de givne uddannelser
• opgøre ledigheden afhængigt af uddannelse for at se hvilke uddannelser/uddannelsesgrupper, der har størst arbejdsløshed. Herunder at finde ud af om ledigheden for visse uddannelser stiger særlig stærkt
• undersøge beskæftigelsessituationen for de nyuddannede på arbejdsmarkedet sammenlignet med deres ældre kolleger
• belyse ledigheden og indplacering på arbejdsmarkedet afhængigt af køn og uddannelse
• følge udviklingen i antallet af ledige i aktivering.

Indledning

I denne undersøgelse inddrages nye baggrundsvariable, som registrene i dag giver mulighed for. Undersøgelsen bygger på faktiske optællinger. Derfor er denne undersøgelse noget anderledes. Til dette formål har UNI•C Statistik & Analyse udviklet en ny model. Modellen omfatter resultater fra perioden 1997 til 2002 ^[1] for personer i: befolkningen, arbejdsstyrken og uden for arbejdsstyrken. Der medtages personer i aldersgruppen 15-69 år og personerne opgøres på højeste fuldførte uddannelse. De 15-19-årige opgøres dog separat. Hvis en person har afsluttet fx enkeltfag på hf, og de afsluttende fag tilsammen udgør en fuld hf, vil personen indgå som højeste fuldførte uddannelse med hf. Således er det også for andre enkeltfagsuddannelser som fx merkonomer m.fl. Se evt. liste i bilag 2.

Bogen er udviklet efter et dynamisk koncept, dvs. at publikationens tabeller linkes direkte til en database, hvor de underliggende resultater ligger. Således får læseren mulighed for selv at afgrænse andre fokusområder.

Med denne undersøgelse vil Undervisningsministeriet søge at skabe et beredskab, der er tilgængeligt for alle via Internettet. Dette beredskab kan løbende opdateres og udbygges, både med hensyn til tidsserier og evt. nye politiske indsatsområder. I modellen samkøres data fra Danmarks Statistiks uddannelses- og arbejdsmarkedsregistre. Vi benytter derfor de officielle uddannelses- og beskæftigelsesmæssige begreber.

I denne analyse introduceres et nyt ledighedsbegreb således at, ledige indeholder: personer som ikke var aktiverede under ledighed og personer som ved ledighed indgik i et aktiveringsforløb.

Væsentlige ændringer i opgørelsesmetoden fra 2001 til 2002

Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik (RAS) har det overordnede formål at give en beskrivelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet målt i uge 48 for alle personer, der har bopæl i Danmark den 1. januar året efter.

Fra 1997 til 2001 er arbejdsstyrkestatistikken direkte sammenlignelig, men i 2002 har Danmarks Statistik valgt at omlægge RAS. Det betyder, at der vil være et databrud fra 2001 til 2002. Ændringerne skal, ifølge Danmarks Statistik, søges i, at arbejdsmarkedets ændringer har givet behov for at ændre registeret samtidig med, at Danmarks Statistik har fundet bedre kilder, som har gjort ændringerne mulige. En retrospektiv kørsel var ikke mulig, hvorfor man skal være forsigtig med konklusioner fra 2001 til 2002.

Overordnede ændringer som giver databrud fra 2001 til 2002

Statistikken i 2002 er forandret med hensyn til, hvordan beskæftigelsen opgøres, og hvordan grupperne uden for arbejdsstyrken opgøres og kategoriseres. Ændringerne influerer på antallet af personer i og uden for arbejdsstyrken.

Danmarks Statistik vurderer, at metodeændringen isoleret set betyder, at beskæftigelsen samlet faldt med ca. 18.000 personer i 2002. De mest markante ændringer i 2002-opgørelsen er, at: antallet af beskæftigede falder samlet fra 2001 til 2002 pga. omlægning af registeret i 2002.

• grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelser, der arbejder, opgøres nu som beskæftigede, dette øger beskæftigelsen.
• gruppen af selvstændige stilles skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb, dette mindsker antallet af beskæftigede.
• oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger anvendes i nogle tilfælde, når beskæftigelsen opgøres, dette mindsker antallet af beskæftigede.
• gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor fastlægges beskæftigelsen ud fra en bedre kilde, dette mindsker antallet af beskæftigede.

I bilag 1 og i bilag 2 beskrives den anvendte metode og de anvendte statistiske begreber, som er brugt i denne analyse.

Fodnoter

[1] I 2002 ændredes opgørelsesmetoden for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Såfremt man ønsker detaljeret dokumentation, kan vi henvise til: Danmarks Statistik, ”Arbejdsmarked, 2004:23. 28 juli 2004” eller www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4

Denne side indgår i publikationen "Befolkning, uddannelse og arbejdsmarked 1997 til 2002" som kapitel 1 af 7
© Undervisningsministeriet 2004