|
5. Nye krav og udfordringerUdbygning af adgangen til kompetencevurdering i uddannelserne rummer nye krav og udfordringer i forhold til uddannelsesinstitutionerne og de mange forskellige brugere og aftagere af uddannelsessystemets kompetencer. Det gælder især i forhold til følgende områder: Kvalitetssikring af uddannelserne Arbejdet med kompetencevurdering stiller krav til uddannelsesinstitutionernes vejledning, til deres lærerkompetencer og til organiseringen på institutionerne. I forlængelse af en kompetencevurdering skal der kunne tilbydes uddannelser, der er fleksibelt tilrettelagt i forhold til den enkeltes behov og potentialer, uden at det går ud over kvaliteten eller fører til øget frafald og forlængelse af studietiden. Det stiller nye krav til institutionernes planlægning og pædagogiske udvikling af undervisningen. Vurdering og anerkendelse af realkompetence i uddannelserne må derfor understøttes gennem redskaber, som kan bidrage til at sikre kvaliteten. Det kan blandt andet ske gennem følgende:
Der må samtidig arbejdes videre med, hvordan uddannelsesmål og -niveauer fremover kan beskrives i kompetencemål i uddannelsesbekendtgørelser, kompetencebeskrivelser og studieplaner mv. Det vil give et bedre grundlag for vurdering og anerkendelse af realkompetencer, som den enkelte har erhvervet, og dermed også bidrage til at sikre kvaliteten. Bedre udnyttelse af uddannelsessystemets ressourcer Det er attraktivt for alle, at der økonomiseres med tiden og pengene, der bruges på uddannelse og kompetenceudvikling. Dermed undgås spild og dobbeltuddannelse med udgangspunkt i, at ingen behøver at lære det samme to gange. Det betyder også, at flere for de samme penge kan komme gennem uddannelsessystemet, når den enkelte får afkortet sin uddannelse eller kan tilegne sig en formel kompetence på basis af en anerkendelse af realkompetencer. Der kan derfor være behov for at anvende styringsredskaber, som kan bidrage til at regulere aktiviteten i tilknytning til realkompetencevurdering, således at der kan sikres en fortsat prioritering af de kortest uddannede inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed i uddannelsessystemet. Regeringen lægger i den forbindelse op til, at der introduceres en gradueret deltagerbetaling, som indebærer, at en individuel kompetencevurdering fortsat skal være gratis for kortuddannede. Det er også vigtigt, at uddannelsesstederne har de rette økonomiske incitamenter til at anerkende den uddannelsessøgendes realkompetencer. Det er en vanskelig balancegang mellem økonomiske incitamenter, der tilskynder institutionerne til at anerkende realkompetencer, og hensynet til, at der ikke anerkendes mere, end at kvaliteten i uddannelserne fastholdes. Det skal sikres, at incitamenter i økonomistyringen understøtter uddannelsesinstitutionerne til på en sikker og afbalanceret måde at anerkende den enkeltes realkompetencer. Adgang til overskuelig information og vejledning Vejledningsportalen, som er udviklet i tilknytning til regeringens ungdomsvejledningsreform, vil også komme til at omfatte information og vejledning om kompetencevurdering foruden redskaber, som brugerne selv kan benytte til afklaring og dokumentation af realkompetencer i forbindelse med en individuel kompetencevurdering. Samspil med arbejdslivet og fritidslivet Den enkelte må have et ansvar for at dokumentere sine kompetencer, som er erhvervet i arbejdslivet og fritidslivet, men det må samtidig bygge på et princip om frivillighed. Det er desuden vigtigt, at en kompetencedokumentation i arbejdslivet baseres på et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem medarbejderne og den enkelte virksomhed. Der findes allerede forskellige redskaber, som er udviklet af bl.a. virksomheder, organisationer på arbejdsmarkedet mv., og der findes også forskellige redskaber udviklet til jobsøgning (CV-redskaber), der kan anvendes som led i en kompetencevurdering. Der vil dog også være behov for at udvikle dokumentationsredskaber i form af dokumentationsmapper for at skabe det bedst mulige samspil mellem arbejds- og fritidslivet – og kompetencevurdering i uddannelsessystemet. Erfaringer fra andre lande, især udviklingsarbejde i Norge både i regi af virksomheder og i den folkeoplysende og frivillige sektor, viser, at det bidrager til, at der opnås gode resultater. Sådanne dokumentationsredskaber bør udvikles i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, de folkeoplysende og frivillige organisationer og andre relevante aktører for at opnå størst mulig anvendelse og effekt. Dokumentation af realkompetencer indgår også i Højskoleudvalgets opgaver.
Denne side indgår i publikationen "Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne - Redegørelse til Folketinget" som kapitel 5 af 6 |
||
Til sidens top |