3. Udbygning af kompetencevurdering i uddannelserne

Kompetencevurdering og anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne foregår allerede i dag i et vist omfang.

På voksen- og efteruddannelsesområdet er der i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og i grundlæggende voksenuddannelse (GVU) åbnet for adgang til en individuel kompetencevurdering, som har til formål at anerkende den enkeltes realkompetence. Inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser indgår kompetencevurdering i udarbejdelsen af elevens personlige uddannelsesplan.

Erfaringer med kompetencevurdering i AMU og GVU viser bl.a., at den enkelte får en mere målrettet uddannelse, og virksomhederne oplever, at det kvalificerer deres efterspørgsel og styrker uddannelsesindsatsen, når en uddannelsesplan baseres på en konkret vurdering af den enkelte deltagers kompetencer. Konkret medfører en kompetencevurdering i forhold til AMU, at der på baggrund af en analyse af den enkeltes kompetencer i forhold til jobkravene kan sammensættes en uddannelsesplan, der beskriver, hvilket uddannelsesforløb personen skal gennemgå for at nå de relevante kompetencekrav.

Anerkendelse af realkompetence spiller også en vigtig rolle i videreuddannelsessystemet for voksne, hvor vurdering af relevant erhvervserfaring er en del af adgangsgrundlaget til eksempelvis en Videregående Voksenuddannelse (VVU) eller en masteruddannelse.

Inden for de kunstneriske uddannelser lægges vægt på de uddannelsessøgendes talent og relevante kvalifikationer bl.a. gennem optagelsesprøver, ligesom anerkendelse af realkompetence også anvendes i de maritime uddannelser. Princippet genfindes også i forskeruddannelserne, hvor det at være beskæftiget i en virksomhed er kvalificerende til erhvervs-ph.d.-uddannelsen. Regeringen har endvidere med de seneste forbedringer af optagelsessystemet til de videregående uddannelser lagt vægt på, at institutionerne fortsat kan give studerende adgang til uddannelserne på baggrund af en vurdering af den enkeltes realkompetence.

Muligheder for at få vurderet og anerkendt kompetencer, som er erhvervet i arbejdslivet eller i folkeoplysnings- og foreningslivet mv., er dog fortsat begrænsede. Regeringen ønsker derfor at udbygge adgangen til individuel kompetencevurdering i uddannelsessystemet.

Det skal ske ved, at der inden for de enkelte uddannelsesområder, ikke mindst i voksen- og efteruddannelserne, kan tilbydes voksne mulighed for at få en individuel vurdering af deres realkompetencer. I vurderingen lægges der vægt på alle former for tidligere læring og kompetencer.

Udbygningen skal bygge på allerede eksisterende muligheder og videreudvikles inden for de enkelte uddannelsesområder. Det skal samtidig overvejes, hvordan en udbygning inden for de områder, hvor der er i dag ikke er mulighed for at få foretaget en vurdering af realkompetencer, gradvist og mest hensigtsmæssigt kan indføres.

Vurdering og anerkendelse af realkompetencer skal give den enkelte mere fleksible vilkår for at opfylde adgangskravene til en ønsket uddannelse eller til at gennemføre et afkortet individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb. Det ændrer ikke ved adgangskravene eller adgangsniveauet for uddannelserne; der ændres blot på måden, hvorpå man kan opfylde dem, nemlig ved at få anerkendelse af, at man har forudsætninger, der konkret vurderes at svare til de faglige krav. Der skal samtidig skabes mulighed for, at den enkelte kan få udstedt et formelt uddannelsesbevis for en del af en uddannelse alene på baggrund af en anerkendelse af realkompetence.

Formål og adgangsbetingelser mv. for en individuel kompetencevurdering må fastlægges i overensstemmelse med de enkelte uddannelsers formål og vilkår. Inden for relevante uddannelsesområder kan det overvejes at fastsætte krav om alder og antal års relevant beskæftigelse eller lignende som betingelse for at få adgang til en kompetencevurdering. Der kan endvidere være behov for særlige krav i de autorisationsbelagte uddannelser.

Anerkendelse af realkompetence har således fokus på at dokumentere, at den enkelte har kvalifikationer og kompetencer, der ud fra en betragtning om ækvivalens vurderes at svare til bestemte mål og niveauer i uddannelserne – og ikke fokus på, hvad den enkelte evt. mangler i forhold til et (højere) niveau eller grad.

Disse principper flugter med Lissabon-målsætningerne samt Bologna- og Københavner-erklæringerne, der også fastlægger principper for arbejdet med at udvikle fælles europæiske referencer for transparens og sammenlignelighed, overførselsmuligheder og kvalitetssikring. Anerkendelse af realkompetence er også et centralt tema under det danske formandskab i Nordisk Ministerråd 2005.

Denne side indgår i publikationen "Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne - Redegørelse til Folketinget" som kapitel 3 af 6
© Undervisningsministeriet 2004