Bilag 1:
Realkompetencevurdering i uddannelserne

Allerede i dag anerkendes realkompetencer i et vist omfang i uddannelserne. I alle uddannelser på alle niveauer findes der bestemmelser om merit, hvorefter en person kan få godskrevet tidligere gennemført uddannelse (dog typisk ikke kompetencer erhvervet uden for uddannelsessystemet). På nogle områder, især inden for voksenuddannelserne, er individuel kompetencevurdering, som har til formål at anerkende realkompetencer erhvervet også uden for uddannelsessystemet, kommet ind i uddannelseslovgivningen.

Ungdomsuddannelserne
Inden for ungdomsuddannelserne indføres der med gymnasiereformen et meritsystem i de gymnasiale uddannelser, som bygger på en vurdering af elevernes realkompetence. Formålet er at give eleverne mulighed for at få godskrevet tidligere gennemført uddannelse, udlandsophold eller andet og få adgang til fag på højere niveau eller omsætte det til ekstra valgfag eller, ved mere omfattende merit, et afkortet gymnasialt forløb.

Inden for de grundlæggende erhvervsuddannelser er der indført et generelt princip om individuel kompetencevurdering af deltageren som grundlag for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan. Inden for social- og sundhedsuddannelserne er der ved den seneste lovændring også indført bestemmelser herom.

De videregående uddannelser
På de videregående uddannelsers område kan uddannelsesinstitutionerne på baggrund af en konkret vurdering af en ansøgers kvalifikationer ligesom tidligere give tilladelse til at søge adgang til en uddannelse, når ansøgeren har reelle kvalifikationer, der kan sidestilles med de generelt fastsatte formelle adgangskrav.

Regeringen har i juni 2004 besluttet at ændre optagelsessystemet til de videregående uddannelser med virkning fra sommeren 2007. Det hidtidige kvotesystem har en række svagheder, idet det har givet alt for mange falske forhåbninger om at kunne få en studieplads i kvote II gennem en ofte forgæves pointjagt. Formålet med det nye optagelsessystem er at anspore og hjælpe de unge til hurtigere gennemførelse af studierne, at mindske tiden mellem afsluttet gymnasieuddannelse og videregående uddannelse og at styrke de faglige forudsætninger hos de optagne for at reducere frafaldet.

Kvote I, som er baseret på resultaterne fra den adgangsgivende eksamen, vil fortsat, med mindre justeringer, være den absolutte hovedindgang til de uddannelser, hvor der er adgangsbegrænsning.

Kvote II ændres. Dels kan der i kvote II a, som kan findes på udvalgte uddannelser, gives en mindre gruppe uddannelsessøgende en yderligere mulighed for optagelse efter faldende kvotient inkl. korrigeret for relevant faglig opkvalificering. Dels kan uddannelsesinstitutionerne i kvote II b efter individuel vurdering stadig optage studerende på baggrund af en individuel vurdering og brug af optagelsesprøver og lignende. Der skal være plads til dispensater, dvs. ansøgere, der ikke opfylder de formelle adgangskrav om gymnasial uddannelse mv., men som har reelle kvalifikationer, der efter en realkompetencevurdering kan sidestilles hermed, herunder opfylder evt. specifikke adgangskrav til uddannelsen. Herved skabes der mulighed i kvote II b for en egentlig realkompetencevurdering af den enkelte ansøger.

Det nye system lægger således klar vægt på studiemæssige forudsætninger, men også på en mulighed for reel realkompetencevurdering gennem prøver, samtaler mv.

Kulturministeriets uddannelser
De studerende på Kulturministeriets uddannelser optages hovedsageligt via optagelsesprøver. Tilsvarende er dokumentationen for de kvalifikationer, som de studerende opnår i løbet af deres uddannelse, baseret på afgangsforestillinger/-udstillinger/-projekter, auditions og mapper. Både optag og afgang fra Kulturministeriets uddannelser er således i overvejende grad baseret på en vurdering af realkompetencer. Kun arkitektskolerne og biblioteksskolen optager studerende via kvote I og II og er således omfattet af regeringens ændringer af kvotesystemet. Optagelsen via kvote II til arkitektskolerne er fortsat baseret på optagelsesprøver.

De maritime uddannelser
De maritime uddannelser er bl.a. kendetegnet ved stort set alle at være autorisationsgivende uddannelser underlagt internationale bestemmelser, herunder bestemmelser om bestemte uddannelses- og praktikforløb.

Realkompetencevurdering er allerede indført på uddannelserne i en generel form. For alle de maritime uddannelser kan uddannelsesinstitutionen efter særskilt bedømmelse anerkende og godskrive kvalifikationer opnået ved erhvervserfaring eller andre uddannelser. På baggrund heraf kan uddannelsesinstitutionen tilrettelægge tilpassede uddannelsesforløb for den enkelte. Der er specielt for skibsmaskinistuddannelsen udarbejdet særlige retningslinjer for vurdering af realkompetencer hos søfarende med det formål at sikre dem en hurtigere og effektiv adgang til de formelle sønæringsrettigheder.

Voksen- og efteruddannelserne
Inden for arbejdsmarkedsuddannelserne tilbydes deltagerne individuel kompetenceafklaring (IKA). Formålet er, at der på baggrund af realkompetencevurderingen kan udarbejdes en individuel uddannelsesplanlægning inden for arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) og enkeltfag fra erhvervsuddannelser mv., som er optaget i fælles kompetencebeskrivelser efter lov om AMU.

På det grundlæggende niveau inden for Videreuddannelsessystemet for Voksne, grunduddannelse for voksne (GVU), foretager skolen en individuel kompetencevurdering (IKV) af voksne, der er 25 år og som minimum har to års relevant erhvervserfaring. Formålet er at give voksne kortuddannede mulighed for at opnå en erhvervsuddannelseskompetence baseret på en kompetencevurdering og en efterfølgende uddannelsesplan, som tilpasser uddannelsernes indhold og længde til den enkeltes forudsætninger. IKV og IKA planlægges videreført i et fælles koncept.

På de videregående niveauer i Videreuddannelsessystemet for Voksne er to års relevant erhvervserfaring en adgangsforudsætning for korte videreuddannelsesforløb, der også skal tage udgangspunkt i deltagernes praktiske erfaring.

Denne side indgår i publikationen "Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne - Redegørelse til Folketinget" som Bilag 1
© Undervisningsministeriet 2004