Bilag 2:
Realkompetence set i europæisk perspektiv

På EU-fællesskabsplan er anerkendelse af realkompetence kommet på dagsordenen gennem de senere år, og i en lang række europæiske lande er der en øget interesse for at satse mere på at fremme meritgivning og anerkendelse af realkompetence.

I EU-kommissionens meddelelse af 21. november 2001 "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring" fremhæves det, at en omfattende ny europæisk tilgang til "værdsættelse" af læring anses for at være en forudsætning for et europæisk område for livslang læring. Kommissionens udspil har stærkt fokus på identificering, vurdering og anerkendelse af ikke-formel og uformel læring – foruden på overførsel og gensidig anerkendelse af formelle eksamensbeviser mv. I forbindelse med EU-kommissionens høring om memorandum for livslang læring i foråret 2001 gav et flertal af landene, herunder Danmark, udtryk for, at netop værdsættelse af læring havde høj prioritet i nationale uddannelsesstrategier.

Også arbejdsmarkedets parters europæiske organisationer har i 2002 udgivet en fælles publikation, der understreger, at anerkendelse og validering af kompetencer og kvalifikationer er en fælles prioritet på europæisk plan.

Kommissionen har i december 2003 vedtaget et forslag til Europaparlamentet og Rådets beslutning om en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass). Hovedtanken er at samle dokumenter, som tager sigte på at skabe gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, under én hat i form af en dokumentportfolio. Det er frivilligt for borgerne, om de vil benytte et enkelt Europass-dokument eller hele Europass-portfolien.

Det europæiske CV
Det vigtigste dokument i Europass-portfolien er det europæiske CV, som andre Europass-dokumenter vil blive koblet sammen med. Det europæiske CV er et personligt dokument, der udfyldes af den berørte person. Det er et fælles format indeholdende en række kategorier, som det er op til den enkelte at udfylde med relevante oplysninger:

• Oplysninger om personlige forhold, om sprogkundskaber, arbejdserfaringer og uddannelsesbaggrund.
• Yderligere personlige kompetencer med vægt på tekniske, organisatoriske, kunstneriske, sociale færdigheder mv.
• Yderligere oplysninger, som evt. kan tilføjes CV'et i form af et eller flere bilag.
• Personer, der udfylder den elektroniske formular – enten downloaded eller online – skal kunne fjerne de felter, som de ikke ønsker at udfylde, således at de ikke fremstår som tomme felter.

Som led i opfølgningen på målsætningsrapporten om uddannelsessystemernes fremtidige udvikling og med sammenhæng til Københavnererklæringen har Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet i maj 2004 vedtaget konklusioner om fælles principper for identificering og validering af ikke-formel og uformel læring. Heri understreges det, at fælles principper er nødvendige for at fremme og være retningsgivende for udvikling af pålidelige metoder og systemer og sikre sammenlignelighed og bred accept. Det er frivilligt for landene, arbejdsmarkedets parter mfl. at anvende principperne.

En del lande har allerede i en årrække haft ordninger for anerkendelse af eller dokumentationsordninger for ikkeformelle kompetencer, som rummer forskellige bud på, hvordan anerkendelse af realkompetencer søges fremmet. Frankrig, Holland, Finland og Norge er nogle af de lande, der især de seneste år har indført eller udviklet nye nationale ordninger, som kan være nyttige og tjene som inspiration i forhold til en dansk indsats på området.

Generelt kan det ses, at udvikling af konkrete systemer til vurdering af realkompetence har til formål at effektivisere uddannelsesindsatsen – i uddannelsessystemerne og i samspillet mellem uddannelsessystemet og den opkvalificering, der finder sted i arbejdslivet. Uddannelsessystemerne skal geares til at optage og prøve kandidater på basis af realkompetence, hvorved både dobbeltuddannelse undgås, og uddannelsestiden kan forkortes. Tankegangen er udfoldet i Finland og Holland og i sin fulde konsekvens i Frankrig og Norge, hvor det er muligt at opnå et eksamens- eller kompetencebevis udelukkende på basis af den vurderede realkompetence.

I Frankrig er der i 2002 – i fortsættelse af en lang tradition inkl. tidligere lovgivning – kommet en ny lov om godkendelse af erfaring, som sikrer alle adgang til at få anerkendt kompetencer erhvervet gennem arbejdserfaring mv. med henblik på ikke alene at indstille sig til prøve og opnå diplom, men også at få adgang til udstedelse af diplom udelukkende på grundlag af validering af realkompetencer. Konkret betyder den nye lov, at hvor en person før kunne bruge sin anerkendte realkompetence som en del af en officiel uddannelse, kan vedkommende nu i princippet opnå bevis for en uddannelse udelukkende gennem anerkendelse af læring uden for det formelle uddannelsessystem. Det er et omfattende og meget ambitiøst forsøg på at bruge et realkompetencesystem til at reformere et uddannelsessystem med traditionelt fokus på officiel uddannelse og titler. 2002-lovens formål er at styrke mulighederne for beskæftigelse, at forbedre ledelsen af human resources og at fremme den erhvervsmæssige mobilitet.

I Holland er udbredelsen af anerkendelse af uformelt erhvervede færdigheder og kvalifikationer ikke lovfæstet. Men den hollandske regering har i et tværministerielt arbejde igangsat opbygningen af et sådant system. Det relaterer sig primært til standarderne i erhvervsuddannelsesloven fra 1996. Formålet er overordnet at styrke livslang læring. Systemet skal motivere til uddannelse og understrege, at potentielle kandidater ikke starter på bar bund, men allerede er godt i gang. Derfor markedsføres realkompetencevurderingen under sloganet "Glasset er halvt fuldt". Den treleddede strategi har været: Etablering af en infrastruktur, mobilisering af generel støtte og udvikling af metoder gennem pilotforsøg.

Norge har satset på "Realkompetanseposjektet" gennem en bred, decentral forsøgs- og udviklingsaktivitet 1999-2002. Formålet har været at udvikle et nyt nationalt system og nye metoder til at dokumentere og vurdere realkompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. På længere sigt vil formålet også være at lette karriereudvikling, mobilitet og fleksibilitet på arbejdspladserne. Stortinget og regeringen har sat dagsordenen, men arbejdsmarkedets parter har været involveret fra begyndelsen. Også "tredjesektor", altså folkeoplysningen, foreningslivet og det frivillige arbejde, har været involveret i udviklingsprojektet. Alle tre typer aktører har udviklet egne metoder og værktøjer. Der er nu lovgivet om individets ret til individuel kompetencevurdering ved optagelse til ungdomsuddannelser inkl. erhvervsuddannelser og til videregående uddannelser. Det er også blevet muligt efter ændringen af opplæringsloven at opnå et eksamenseller kompetencebevis udelukkende på basis af den vurderede realkompetence.

Endelig skal det nævnes, at en arbejdsgruppe om "Validering af realkompetence" i regi af Nordisk Ministerråd i februar 2003 fremlagde en rapport, der på baggrund af en vurdering af de enkelte landes systemer peger på et grundlag for fælles indsatser. Formålet har været at bidrage til at kvalificere landenes arbejde med realkompetence og bl.a. give kvalificerede muligheder for indspil til arbejdet i EU.

Denne side indgår i publikationen "Anerkendelse af realkompetencer i uddannelserne - Redegørelse til Folketinget" som Bilag 2
© Undervisningsministeriet 2004