De decentrale partsorganer

De lokale uddannelsesudvalg

I loven om arbejdsmarkedsuddannelser er opgaverne som de lokale uddannelsesudvalg skal varetage, beskrevet som følger:

Rådgivning om uddannelser…
"Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse nedsætter hver et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden for området for de fælles kompetencebeskrivelser, som institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for".

…og fremme samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked
"Lokale uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked."

Sådan lyder den formelle tekst som dog efterlader en del til lokal tolkning. Rådgivning og fremme af samarbejdet med det lokale arbejdsmarked er i fokus. Hvordan skal rollen udfyldes? Er der inspiration at hente fra EUD-området?

LUU: Fra formel til reel decentral medspiller
På EUD-området har de lokale uddannelsesudvalg eksisteret i mange år, blandt andet for at sikre at der blev udarbejdet hensigtsmæssige lokale undervisningsplaner.

Der er lagt op til, eller i det mindst åbnet op for, et sammenfald mellem de lokale uddannelsesudvalg der tager sig af EUD og de lokale uddannelsesudvalg der skal tage sig af de nye opgaver i forbindelse med det nye AMU.

Det bør dog ikke føre til en kopi af hvordan de lokale uddannelsesudvalg fungerer på EUD-området. Uden at have belæg i konkrete undersøgelser, er det dog vist en ret kendt sag at erfaringen med de lokale uddannelsesudvalg på EUD-området langt hen ad vejen er at de er rent formelle organer: Det kan knibe med at gennemføre indholdsrige møder, og det er så som så med mødedeltagelsen - groft sagt er de lokale uddannelsesudvalg udtryk for rent formelt partsstyre på det decentrale niveau.

Heller ikke i det smukke samspil om vækst og fornyelse i det nordjyske som bliver tegnet i "Forbundne kar og åbne sind" har de lokale parter spillet nogen væsentlig rolle.

Der skal derfor ske noget hvis følgende formulering fra LO-DA publikationen 'Arbejdsmarkedsuddannelse, nye vilkår, flere muligheder, større effekt' skal have en chance for at blive realiseret: "De lokale uddannelsesudvalg på skolerne får en vigtig opgave som bindeled mellem de centrale efteruddannelsesudvalg og skolerne…….Med de nye muligheder, der gives de lokale uddannelsesudvalg, bør det være attraktivt for de lokale arbejdsmarkedsparter at deltage i udvalgenes arbejde".

Det er uden tvivl ikke nok at de enkelte medlemmer bliver udpeget og får udstukket deres rolle.

For formodentlig de fleste medlemmer af de kommende lokale uddannelsesudvalg, vil der være tale om en opgave der kommer oveni som noget der ikke hører til jobbeskrivelsen, i hvert fald når repræsentanterne kommer fra virksomheder og ikke fra de lokale organisationer. På arbejdsgiverside vil det ofte være virksomhedsledere, der sikkert ofte skal møde i de lokale uddannelsesudvalg på tidspunkter hvor de synes de egentlig burde være i virksomheden.

Det skal være interessant og meningsfuldt
Det vigtigste der skal ske, er at relationerne udvikles på en måde der gør at hver enkelt af de personer der kommer til at sidde i de lokale uddannelsesudvalg, kan se meningen med deres deltagelse kan mærke en reel interesse og engagement fra skolens side kan mærke en reel interesse i deres arbejde fra efteruddannelsesudvalgene.

Lær af de gode eksempler
Der er selvfølgelig også eksempler på lokale uddannelsesudvalg der fungerer på bedste, engageret vis. Skolerne og efteruddannelsesudvalgene kender dem, og de bør sørge for at de nyetablerede lokale uddannelsesudvalg får glæde af de gode erfaringer.

Engagement fra skolen og EUU afgørende for velfungerende LUU
Udviklingen af karakteren af relationerne mellem de lokale uddannelsesudvalg og skolen og mellem de lokale uddannelsesudvalg og efteruddannelsesudvalgene vil derfor være afgørende for en varig motivation. Medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg vil have brug for en ordentlig interesse og mødeforberedelse fra skolens side. De skal kunne se at skolerne på den ene side lytter og på den anden side formidler ordentlig information.

Tilsvarende skal de fornemme at efteruddannelsesudvalgene informerer dem ordentligt om indhold og meningen i de fælles kompetencebeskrivelser (FKB) som de lokalt skal være advokater for. De skal møde lydhørhed fra efteruddannelsesudvalgene når de melder om udviklinger som de skønner kan være af betydning for det centrale niveau, eksempelvis en melding om brug for udvikling af læreruddannelse på særlige områder.

Initiativtager til lokale erfagrupper
Som det er nævnt i den ovenfor citerede lovtekst, er medlemmerne i de lokale uddannelsesudvalg formelt opfordret til at fremme samarbejdet mellem det lokale arbejdsmarked og skolen. De kender områdets virksomheder og har formodentlig en naturlig og legitim adgang til at foreslå netværksaktiviteter mellem de lokale virksomheder og skolen – til gavn for både virksomheder og skolerne.

EUD og AMU ligeværdige
Der kan være mange fordele ved at slå de lokale uddannelsesudvalg for bestemte uddannelsesområder i EUD og AMU sammen. Ikke mindst kan samspillet mellem de forskellige uddannelsesordninger fremmes. I de tilfælde hvor de lokale uddannelsesudvalg for EUD og AMU bliver lagt sammen, er det vigtigt at de to dele bliver behandlet ligeværdigt. Der er formodentlig en vis risiko for at AMU bliver til et appendix som billedligt talt bliver behandlet under eventuelt. Denne risiko er sikkert størst på fusionerede skoler hvor AMU-delen kun udgør en beskeden del af de samlede aktiviteter. Der vil sikkert være en del emner der vedrører både EUD og AMU, men det er formodentlig en god idé at skille dagsordenspunkter fra de to uddannelsestyper ad for at sikre at AMU-delen ikke drukner.

Bestyrelsen

Bestyrelsen: overordnet ledelse
Mens de lokale uddannelsesudvalg er det rådgivende decentrale led i partsstyret, er parternes medlemmer i skolernes bestyrelse så at sige det regerende led.

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og skal derfor godkende budget for det kommende år og regnskab for det forgangne. Det er den velbeskrevne del af bestyrelsesarbejdet som ligner bestyrelsesopgaver i mange andre virksomheder – med den modifikation at det ikke nødvendigvis handler om at sikre et så stort overskud som muligt, men om at skolen kan køre økonomisk rundt samtidig med at den varetager de uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige forpligtelser.

Fair hensyntagen til LUU og til regionale- /landsdækkende behov
I denne sammenhæng – det decentrale partsstyre – er det formodentlig mere interessant at beskæftige sig med den bestyrelsesopgave der handler om at fastlægge det årlige program, udpudspolitikken. For AMU-delens vedkommende handler det om at sammensætte et udbud ud fra de FKBere skolen er godkendt til. Bestyrelsen skal i det samlede udbud så godt som muligt tage hensyn til det lokale arbejdsmarkeds behov for kompetenceudvikling, og samtidig tage hensyn til at udbuddet også dækker de uddannelsesområder som skolen har en forpligtelse til regionalt eller landsdækkende.

Der er altså brug for at bestyrelsen på hver skole udvikler hensigtsmæssige relationer til skolens ledelse, til de lokale uddannelsesudvalg og til efteruddannelsesudvalg med relevans for skolens udbud.

Bestyrelsen har hermed en væsentlig nøgle til at de lokale uddannelsesudvalg kan komme til at fungere optimalt: ved en balanceret hensynstagen til de forskellige uddannelsesudvalgs indmeldinger kan de sikre disses reelle indflydelse og hermed langsigtet motivation. Negativt formuleret kan bestyrelsen også bidrage til et eller flere lokale uddannelsesudvalgs demotivation ved at 'køre deres uddannelsesindmeldinger over'.

Bestyrelsen skal i kontakt med LUU
Partsstyret kommer til at hænge sammen hvis det der laves i de lokale uddannelsesudvalg, kobles til bestyrelsesarbejdet, ikke mindst i forbindelse med udarbejdelse af det årlige udbud. Denne sammenhæng kan fremmes hvis kontakten ikke alene består af udveksling af papirer, men af ansigt til ansigt kontakt. Det kunne være en idé at arrangere årlige udbudsseminarer med deltagelse af skolens forskellige lokale uddannelsesudvalg og bestyrelsen.

Professionalisering
Sammenfattende kan man sige at en yderligere professionalisering af bestyrelsesarbejdet vil komme til udtryk

• når der er balance mellem hensyn til økonomi og de indholdsmæssige forpligtelser
• når bestyrelsen lykkes med at udarbejde årlige handlingsplaner med balance mellem den uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedspolitiske forpligtelse
• når den årlige handlingsplan tilgodeser både EUD, videregående uddannelser og AMU
• når det på AMU-siden lykkes at finde gangbare kompromisser mellem de forskellige lokale uddannelsesudvalgs indmeldinger.

Denne side indgår i publikationen "Parternes nye roller i det nye AMU - oplæg til inspiration og drøftelse" som kapitlet "De decentrale partsorganer"
© Undervisningsministeriet 2004