Lokalt samspil om amu - inspiration til strategiske drøftelser

Kompetencecenter som netværkscentrum

Virksomhederne i den nordjyske elektronikindustri har gjort brug af en velfungerende servicering med arbejdsmarkedsuddannelse og andre ydelser. AMU-Nordjylland har med sin særlige HYTEK-konstruktion været krumtap i et vidtforgrenet uddannelsesnetværk.

Virksomhederne

Den særlige tilgang til at drive en offentlig institution i særdeles tæt samspil med virksomhederne har været udslagsgivende. Den professionelle adfærd ligger i, at man gennem dialogen med virksomhederne kommer ind til kernen af deres behov, samtidig med at man varetager de samfundsmæssige forpligtelser, der følger af at være del af et nationalt, brancherettet uddannelsessystem med ansvar for uddannelse af ufaglærte og faglærte.

AMU-Nordjyllands relation til virksomhederne udgør den første af tre primære relationer i netværket. Figuren viser, hvem der deltager i det nordjyske AMU-uddannelsesnetværk:

Figur 2: Det nordjyske AMU-uddannelsesnetværk inden for elektronikindustrien

Figur 2: Det nordjyske AMU-uddannelsesnetværk inden for elektronikindustrien

Anm.: Fuldt optrukket linie angiver de primære netværksrelationer. Stiplet linie angiver de sekundære netværksrelationer

Efteruddannelsesudvalg

Den anden primære netværksrelation for AMUNordjylland går til efteruddannelsesudvalget, som har understøttet udviklingen af elektronikuddannelserne i Nordjylland ganske kraftigt. Det er bl.a. sket ved at understøtte ansøgninger til ministeriet om udstyrsanskaffelser og udbudsplacering og gennem placeringen af udviklingsopgaver.

Det er væsentligt at fremhæve dette nationale element i netværket, fordi støtten fra centralt hold har været en afgørende faktor for de gode udviklingsbetingelser i AMU-Nordjylland. Samtidig er både udvalgene og ministeriet afhængige af et aktivt medspil fra kompetente lokale kræfter for at kunne prioritere den landsdækkende brancherettede uddannelsesindsats. Efteruddannelsesudvalgets deltagelse i netværket er dermed blevet et omdrejningspunkt – efteruddannelsesudvalget og ministeriet har bidraget med ressourcer og opgaver og har til gengæld opnået konkret indsigt i og viden om virksomheds- og kursusudviklinger. Efteruddannelsesudvalgets medlemmer og sekretariat og ministeriets embedsmænd har været i stand til at knytte tætte, tillidsfulde kontakter til Aalborg-miljøet. Det har haft afgørende indvirkning på opbygningen af kompetencecentret.

Arbejdsformidlingen

AMU-Nordjyllands tredje primære netværksrelation går til AF. Generelt har AF som jobformidler en ret yderlig placering i elektronikvirksomhedernes øjne, men det er ikke det samme som, at AF er ude af billedet. Tværtimod findes der tætte samarbejdsrelationer mellem AMU-centret og AF om visitering af ledige til grundkurserne. AF og AMU samarbejder om lediges kompetenceafklaring via gennemførelse af de såkaldte IKA-kurser. Her introduceres der nærmere til branchen og til de krav, der stilles til medarbejderne.

Produktionschef, Nordjysk elektronikvirksomhed
»Vi har ikke ret meget samarbejde med AF. Vi har haft nogle uheldige oplevelser, hvor profilerne har ramt helt ved siden af. Nu har vi jo heller ingen problemer med at rekruttere selv. Men siden slutningen af 1990'erne har vi i stedet taget kontakt til elektronikafdelingen på AMU og bedt dem om at give os et praj, når de har kvalificerede folk færdige og nogle emner, som faglærerne ved, vi kan bruge. Lærerne kender os så godt, og så kan de finde nogle profiler, som så kan komme i praktik, og på den måde får vi set hinanden an. På den måde har vi da fået ansat nogle stykker.«

AMU-grundkurserne har altså en vigtig funktion, når virksomhederne skal rekruttere nye medarbejdere til jobfunktioner, der i dag stiller højere kvalifikationskrav ved ansættelsen.

Mange af de ansatte kursister fortæller, at AMU-kurserne – ofte på opfordring fra AF – har været adgangsbilletten til deres nuværende job. De fortæller også, at kursusdeltagelsen opfattes som et middel til at fastholde jobbet, hvis der er nedskæringer i vente. Snævre kvalifikationer – og dermed lav fleksibilitet – er på mange arbejdspladser i branchen et væsentligt kriterium for afskedigelse. Der er også ansatte, der siger, at de er sendt på kurser af virksomheden som led i en udskilning af, hvem der skal fastholdes som fremtidige kernemedarbejdere. Disse beretninger fortæller om, hvordan kursusdeltagelse i nogle tilfælde officielt er kommet på tale som led i et medarbejderudviklingsprojekt, men alligevel af de pågældende kursister opleves i skyggen af et ledighedsspøgelse.

Klare fordele ved et stærkt netværkscentrum

AMU-udbydernes rolle som netværkscentrum muliggør pleje af såvel primære som sekundære netværksrelationer mellem lokale aktører og muliggør koordinering af indsatser.
AMU-udbydernes rolle som netværkscentrum muliggør et forpligtende virksomhedsengagement.
AMU-uddannelser bidrager inden for elektronikindustrien på afgørende vis – bl.a. via AF – til at fremme ufaglærtes integration og mobilitet på arbejdsmarkedet.
AMU-udbydernes rolle som netværkscentrum muliggør koordinering af lokale behov og nationale initiativer.

Gode råd

Virksomheder, der går aktivt ind i uddannelsesplanlægning, vil være bedre stillet med hensyn til at få de rette uddannelser på rette tidspunkt. Der skal ikke nødvendigvis være præcise angivelser af, hvor mange personer fra forskellige medarbejdergrupper, der skal tilmeldes kurserne, men et godt overblik over hvilke kvalifikationer de ansatte har – og hvilke det er ønskeligt, at de får fremover.
Virksomheder, der går aktivt ind i ERFA-grupper og har tætte og direkte kontakter med lærerkræfter, er med til at sætte skolerne i stand til i tide at tilpasse balancen mellem kurser på forskelligt niveau og med forskelligt indhold.
Skoleledelser, skolebestyrelser og lokale uddannelsesudvalg bør gennem dialogen etablere »åbne sind« hos de deltagende aktører. Netværksaktørerne skal således have tiltro til, at alle har gavn af et tillidsfuldt samarbejde. Et centralt element er viljen til at afstå fra umiddelbare fordele i forventning om langsigtet gevinst.
Skoleledelser, lokale uddannelsesudvalg og skolebestyrelser bør foretage en samlet strategisk satsning, når de beslutter sig for at skabe et kompetencecenter. Evnen til at være netværkscentrum bygger på institutionens professionelle kompetencer og medarbejdernes engagement.

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Lokalt samspil om amu - inspiration til strategiske drøftelser" som kapitel 5 af 7
© Undervisningsministeriet 2004

Til sidens top