Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo

Det brede kursussortiment







Virksomheder inden for elektronikindustrien kan have næsten samme produktionsapparat og samme produktionsteknik, men meget forskellige kvalifikationskrav og dermed uddannelsesbehov. Hver virksomhed har sin egen uddannelseskultur og står i sin egen særlige forretningssituation og bruger derfor AMU's elektronikuddannelser i forhold til sin egen personalepolitik og udviklingsstrategi.

AMU-Nordjylland kan opfylde de meget forskellige behov for kursusudbud inden for elektronikbranchen, fordi det teknisk-faglige kursusudbud findes på tre forskellige niveauer: A-, B- og C- niveau. Samtidig kan skolen udbyde en bred vifte af holdningsdannende kurser.

A-, B- og C-kurser

• Kategori A-kurser opfylder grundlæggende kvalifikationskrav til nye medarbejdere og kan indgå i oplæringsprogrammer for almindelige operatører. Elektronikkurser på niveau A dækker kvalifikationskravet til et job, hvor der findes én veldefineret måde at udføre arbejdsopgaven på. Udførelsen indlæres ved instruktion eller efterligning, og efter nogen øvelse bliver udførelsen »automatiseret« og refleksagtig og uden nogen form for bevidst tankemæssig styring. Men det kan tage lang tid og være svært at opnå øvelsen.

• Kategori B-kurser uddyber øvede operatørers færdigheder, så de kan varetage mere avancerede og omstillingskrævende jobfunktioner. Elektronikkurser på niveau B dækker kvalifikationskrav til et job, hvor det er et krav, at medarbejderen kan reagere på signaler – fx en maskines lyd – på baggrund af kendskab til lignende situationer og fast indarbejdede vurderingsmønstre. Reaktionen forudsætter, at medarbejderen har fået en grundlæggende forståelse af samspillet mellem forskellige materialer og arbejdsredskaber på feltet – altså »hvis det-og-det – så gør jeg detog-det«. Medarbejderen skal altså have paratviden om fx teknik, materialer, bearbejdning og værktøj og skal kunne vælge mellem kendte muligheder. Der kræves ikke selvstændig analyse eller nye fremgangsmåder. Dette trin omfatter desuden kommunikationsevne og organisationskendskab.

• Kategori C-kurser kvalificerer til mere specialiserede og krævende jobfunktioner og kan give brede og høje kvalifikationer, så medarbejderen kan indgå i en fleksibel kernearbejdsstyrke. Disse kvalifikationer bliver relevante i situationer, som ikke i forvejen er kendte, og hvor de kendte handlemåder og spilleregler ikke rækker. Her er der brug for at kombinere viden fra forskellige områder og for at eksperimentere og analysere – kvalifikationer, som bliver ønskelige, når der skal arbejdes med nye materialer og bearbejdningsmetoder, eller når der opstår fejl eller nye arbejdssituationer i arbejdsforløbet.

Udbudet af kurser i elektronikbranchen indeholder alle tre niveauer og leverer dermed forudsætningen for en tæt matchning mellem uddannelsesudbud og kvalifikationsudvikling i virksomhederne. Matchningen understøtter samtidig netværksdannelsen mellem virksomhederne og AMU-Nordjylland, fordi der via det differentierede kursusudbud oparbejdes en særdeles stærk vekselvirkning mellem efterspørgsel og udbud.

Stabilt volumen i efteruddannelserne

I den nordjyske elektronikindustri kan der tales om en slags symbiose mellem efterspørgsel og udbud af arbejdsmarkedsuddannelserne. Der er en gensidig afhængighed af at få tilvejebragt et tilstrækkeligt og nogenlunde stabilt volumen i efteruddannelserne, samtidig med at kurserne skal være af høj kvalitet.

Det tyder på, at der er sammenhæng mellem branchens op- og nedgange og den type kurser, virksomhederne efterspørger.

Når virksomhederne afgiver varsler om aktivitetsnedgang, så kan AMU-centret med stor sikkerhed regne med, at behovet for kurser på niveau A vil falde. Samtidig vil virksomhederne efterspørge kurser på niveau B og C, dels for at undgå afskedigelser, dels for at opkvalificere kernemedarbejdere. Ved nedgang i aktiviteten i virksomhederne stiger efterspørgslen altså efter kurser på B- og C-niveau.

Når virksomhederne varsler aktivitetsfremgang, får de behov for at rekruttere nye medarbejdere – derfor øges behovet for kurser på niveau A. Men når der er fremgang og stor aktivitet, så kan virksomhederne dårligt undvære de kvalificerede medarbejdere i produktionen. Derfor afmeldes eller udskydes deltagelse i B- og C-kurser ved opgang i virksomhedernes aktivitet.

Niveau A-kurserne kan dermed betegnes cykliske – behovet går opad, når konjunkturen går opad, og nedad, når konjunkturen går nedad. Derimod er kurserne på B- og C-niveau anticykliske – deres volumen svinger i modsat retning af udviklingen i konjunkturerne. Forholdet er illustreret med simple kurver i figuren:

Figur 1: Illustration af sammenhæng mellem beskæftigelsesudvikling og kursusaktivitet Beskæftigelsesniveau

Figur 1: Illustration af sammenhæng mellem beskæftigelsesudvikling og kursusaktivitet Beskæftigelsesniveau

Denne overordnede sammenhæng fortæller, at arbejdsmarkedsuddannelserne netop fungerer som element i virksomhedernes personalepolitik. De kan have en meget stærk rolle i rekrutteringssituationer, og de kan fungere som en fastholdelses- eller udviklingsfaktor for medarbejdere, der tilhører – eller er på vej til det – gruppen af kernemedarbejdere.

Endelig kan AMU-uddannelse spille en vigtig rolle i afviklingssituationer, hvor uddannelserne kan tjene fremadrettede formål. Enten ved at opretholde en pulje af kvalificerede medarbejdere, som umiddelbart kan træde ind igen ved stigende beskæftigelse eller ved at klæde fyrede medarbejdere bedre på til at søge nye job på arbejdsmarkedet.

Lærerkræfterne

Udvikling af kurser med god kvalitet på både A- og B- og C-niveau kræver, at lærerne/udviklerne har et solidt indblik i udviklingen i teknologi og arbejdsorganisering, så de løbende kan analysere udviklingen i kvalifikationsbehovene og udviklingen på det relevante delarbejdsmarked. Hvis alle lærerne kan undervise på alle tre niveauer, så kan AMU-systemet smidigt håndtere både op- og nedgange på arbejdsmarkedet.

I AMU-Nordjylland har det været en vigtig forudsætning for centrets handlekompetence, at de menige medarbejdere har haft en udstrakt selvbestemmelse i deres kontakter med virksomhederne, i deres dispositionsmuligheder i forbindelse med udstyrsanskaffelser og i deres relationer til efteruddannelsesudvalget. Det har også været afgørende, at der har været en handlekraftig team-spirit. Den har bl.a. været stimuleret af, at der ikke er en arbejdsdeling mellem konsulentog underviserfunktioner.

I AMU/HYTEK-staben har alle haft både udviklings-, formidlings- og undervisningsopgaver, og alle har følt, at der er tale om spændende og udfordrende arbejdsopgaver, der gør en forskel. Det har medvirket til at sikre lærerkompetencer til at håndtere udsvingene i efterspørgslen efter kurser på A-, B- og C-niveau.

Klare fordele ved et bredt AMU-kursusudbud

  • Et differentieret uddannelsesudbud matcher variationen i virksomhedernes anvendelse af medarbejderuddannelse.
     
  • Tilstedeværelsen af kurser på både A-, B- og C-niveau er en forudsætning for, at kursusaktiviteten medvirker til at udjævne udsvingene i konjunkturerne og medvirker dermed til at stabilisere personalepolitikken i virksomhederne.
     
  • Kursusudbudet som stabiliserende faktor gavner også uddannelsesinstitutionerne. Det sætter institutionerne i stand til at planlægge udbuddet af kursusprofiler og kursusaktivitet i forhold til udsving i beskæftigelsen, så institutionerne kan have en ret stabil udnyttelse af kapaciteten.
     
  • Kursusaktivitet på A-niveau bidrager i branchen som helhed til at danne en pulje af mulige medarbejdere, når der er opgang i branchen. Virksomhederne kan således rekruttere medarbejdere med »forhånds«-kvalifikationer, der sikrer, at de ved, hvad arbejdet består i, og kun behøver kortvarig optræning i virksomhedens specifikke jobfunktioner.
     
  • Eksistensen af kurser på B- og C-niveau åbner for medarbejdernes opkvalificering og karriereudvikling i virksomheden eller andre steder på arbejdsmarkedet. B- og C-kurser kan samtidig sikre, at virksomhederne kan fastholde og udvikle kernemedarbejdere i perioder med stagnation.
     
  • Skoler med kompetencecentre og et vidt forgrenet kursusudbud på alle niveauer får en større aktivitet og styrker dermed muligheden for at fastholde og udvikle gode lærerkræfter.

Gode råd

  • Det anbefales, at efteruddannelsesudvalg, lokale uddannelsesansvarlige og ministerium løbende sørger for, at der er en bred palet af ajourførte kurser – bl.a. baseret på input fra branchens kompetencecentre. Et bredt kursusudbud, som kan føre til kompetenceudvikling og omstillingsevne hos medarbejderne, er forudsætningen for, at virksomhederne kan ændre arbejdsorganisering. Et bredt kursusudbud er også forudsætningen for, at udbuddet af kurser kan tilpasses konjunkturerne, så lav aktivitet kan anvendes til kompetenceløft. Endelig er et bredt udbud af kurser vigtigt for, at kurserne kan anvendes i en aktiv beskæftigelsespolitik.
     
  • Det anbefales, at næsten hele lærerstaben er i tæt dialog med virksomheder inden for branchen og er i stand til at undervise i kurser på både A- og B- og C-niveau. En løbende udvikling af de forskellige kursusniveauer forudsætter, at lærerne er velorienterede om både tekniske, arbejdsorganisatoriske og markedsmæssige udviklingstendenser i virksomhederne.
     
  • Det anbefales, at skoleledelserne i vidt omfang delegerer beslutningsmyndighed til de udførende medarbejdere i et kompetencecenter, herunder giver medarbejderne mulighed for at disponere over udstyrsanskaffelser og arbejdstid og for at samarbejde direkte med netværkskontakterne. Dette anses for en af de væsentlige rammebetingelser for at udvikle et velfungerende kompetencecenter.
     
  • Det anbefales, at skoleledelserne støtter udviklingen af en stærk faglig, samarbejdsorienteret kompetence i lærerstaben og giver medarbejderne gode incitamenter.
     
  • Det anbefales, at skolelederne sikrer et generationsskifte i netværkene. Det tager tid at opbygge tillidsfulde relationer, og derfor bør der løbende inddrages nye lærerkræfter for at sikre kontinuiteten.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Lokalt samspil om amu - inspiration til strategiske drøftelser" som kapitel 4 af 7
© Undervisningsministeriet 2004

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top