Lokalt samspil om amu - inspiration til strategiske drøftelser - Kompetencecentre som platform for vækst og image

Kompetencecentre som platform for vækst og image

Elektronikvirksomhederne fra Nordjylland bruger flittigt det nordjyske AMU-system, og det er ikke tilfældigt. Det hænger nøje sammen med det netværk, der igennem de seneste 10-15 år er blevet skabt mellem virksomhederne og gruppen af faglærere inden for elektronik ved AMU-Nordjylland. Omdrejningspunktet har været HYTEK og ERFA-grupper.

Nordjylland har siden starten af 90'erne oplevet en betydelig stigning i beskæftigelsen inden for it-sektoren – dog med betydelige udsving. Væksten har været hjulpet på vej af en årelang opkvalificering af ufaglærte inden for elektronikbranchen – et resultat af samspillet mellem elektronikvirksomhederne og faglærerne inden for elektronik.

Kompetencecentret HYTEK

HYTEK er en kompetenceenhed, der blev oprettet under AMU-Nordjylland i 1987. HYTEK's ydelser består af rådgivning, udvikling, forskning og afholdelse af kurser for mellemledere og produktionsansvarlige. Samtlige opgaver, som HYTEK varetager for de forskellige virksomheder i elektronikbranchen, udføres under tavshedspligt. Det giver mulighed for at udveksle fortrolige informationer i forbindelse med udførelsen af opgaver.

Produktionschef, Nordjysk elektronikvirksomhed
»Kontakten startede engang i 1980'erne, hvor de var AMU-lærere. Dengang kom de i praktik på diverse elektronikvirksomheder og fik på den måde indblik i, hvordan maskinerne arbejdede. Derefter har de lige så stille fået opgaver og udstyr og derfra fået oparbejdet en unik viden, som ligefrem har ført dem teknisk foran. Selvom jeg har skiftet arbejdsplads nogle gange, har jeg hele tiden haft kontakt til den samme person i HYTEK – vi er igen Tordenskjolds soldater. Vi møder hinanden, selvom vi er repræsentant for en anden virksomhed, men vi skal jo alle samme sted hen – så netværket brydes ikke, så længe man er inden for elektronikindustrien. …Vi kunne ikke undvære HYTEK.«

HYTEK har oparbejdet en position, der har givet enheden førertrøjen på i forhold til at kunne sige noget om såvel den teknologiske som den arbejdsorganisatoriske udvikling i branchen. For AMU-Nordjylland indebærer det, at man yderligere har kunnet være på forkant med udviklingen af de ordinære arbejdsmarkedsuddannelser inden for elektronikområdet. Således optræder der i kraft af HYTEK's førerposition et mærkbart spin off til resten af AMU-Nordjylland.

Personaleansvarlig, Nordjysk elektronikvirksomhed
»Jeg kan se, at det, som HYTEK gør, smitter af på AMU, og det er også derfor, at vi ved, at det, som AMU leverer, er kvalitetsvarer. HYTEK er en vigtig betingelse for at kunne lave gode AMU-elektronikkurser, og HYTEK bliver jo desuden brugt af udenlandske virksomheder.«

Det betyder, at der i branchen har bredt sig en overbevisning om, at man i kraft af HYTEK's vidensbase kan forvente at få de mest opdaterede uddannelser, der findes inden for branchen. HYTEK har altså en stor betydning for, at elektronikvirksomhederne anvender AMU-Nordjylland, fordi HYTEK har forstærket virksomhedernes viden om og respekt for AMU's tekniskfaglige kvalitet.

ERFA-grupper

Samtidig med udviklingen af HYTEK har AMU-centret opbygget ERFA-grupper, som omfatter elektronikvirksomheder og medarbejdere fra HYTEK og AMU-afdelingen for elektronikkurser. Dagsordenen ved møderne i ERFA-grupperne er mangfoldig.

For det første sker der en betydelig udveksling af informationer om udviklinger i teknologien, arbejdsorganiseringen og markedet. Det opfattes som et fælles anliggende at spore de nye udviklinger. AMU-medarbejderne informerer om udviklingen på kursusområdet, og om nye, udækkede uddannelsesbehov.

For det andet diskuteres der kursusafvikling og pædagogik. En stor del af målgruppen for AMU-uddannelserne er fastlåste i bestemte jobsituationer og kan være frygtsomme over for forandringer. Der er også mange, der har begrænset motivation for at efteruddanne sig, bl.a. af frygt for at gå ind ad døren til en uddannelsesinstitution. De kan virke uddannelsesfremmede.

For det tredje er ERFA-gruppen et forum for diskussion af vilkår for medarbejderuddannelse. Man diskuterer ønsker til ny lovgivning og ikke mindst, hvilke følger der er af ny lovgivning.

For det fjerde udnyttes den tætte dialog til at tale om virksomhedernes beskæftigelsessituation. Skal en af virksomhederne afskedige medarbejdere, drøftes det, om andre virksomheder med vækst vil ansætte de overtallige medarbejdere. Skal der udvides, drøftes mulighederne for, om AMU-centret kan støtte ved at udvide uddannelseskapaciteten.

Produktionskoordinator, Nordjysk elektronikvirksomhed
»ERFA bruges især til at beskrive udviklingen fx vedr. blyfri lodning. AMU er gode til at fange signaler i industrien. Blyfri lodning er man jo ikke engang gået i gang med i de små og mellemstore virksomheder, men AMU har trods alt fået stablet et kursus på benene og appellerer til, at dem, der skal til at montere print, får sendt nogle medarbejdere af sted for at prøve det, så de kan se forskellen. Selv om virksomhederne i ERFA-gruppen i princippet arbejder inden for forskellige områder, foregår der alligevel en stor form for sparring, idet man hører om, hvad det er, de andres kunder efterspørger. Man får nogle impulser udefra også om opog nedperioder. Hvad er tendensen ved kunderne osv. … vi vil være meget ked af det, hvis vi skulle undvære AMU. Det tætte samarbejde betyder så meget, man kender dem, og de er så behjælpelige.«

I disse ERFA-grupper er der således op gennem årene opbygget et unikt forhold baseret på gensidig tillid og respekt, hvor parterne opsøger hinanden både i medgang og modgang og er parate til at give klare meldinger om deres situation.

Alt i alt har det vist sig, at et kompetencecenter, der består af både ordinære arbejdsmarkedsuddannelser og en rådgivnings-, udviklings-, forsknings- og kursusenhed som HYTEK, bidrager til at udvikle og understøtte tætte dialoger mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. HYTEK har således været en vigtig forudsætning for, at det er lykkedes at gøre AMU-Nordjylland til formentlig det stærkeste kompetencecenter på landsplan inden for elektronikbranchens arbejdsmarkedsuddannelser.

Klare fordele ved intens netværksdannelse mellem virksomhederne og et kompetencecenter

Virksomhedernes forudsætninger for at lave robust uddannelsesplanlægning styrkes. Her tænkes på virksomhedernes muligheder for kvantitativ planlægning relativt langt frem i tiden. Men her tænkes lige så meget på virksomhedernes muligheder for kvalitativ planlægning – både i kraft af virksomhedernes nøje kendskab til arbejdsmarkedsuddannelsernes aktuelle indhold og i kraft af virksomhedernes viden om og indflydelse på, hvad der måtte komme af uddannelser i fremtiden.
AMU-udbyderes muligheder for at kunne udvise fleksibilitet styrkes. Her tænkes på, at AMU-udbyderen via ERFA-gruppen får god indsigt i virksomhedernes måde at anvende produktionsudstyr. Men AMU-udbyderen opnår også indsigt i virksomhedernes personale- og uddannelsesplanlægning og travlhedsperioder og får dermed en solid indsigt i, hvilke og hvor mange kurser der kan forventes at blive efterspurgt – og hvornår.

Gode råd

Undersøgelsen har vist, at et kompetencecenter skal hvile på en koncentration af indsatser, ressourcer og knowhow inden for branchen og på skolen. Kompetencecentre skal ikke nødvendigvis være landsdækkende, men de skal placeres på skoler med et virksomhedsopland inden for branchen, der giver tilstrækkeligt kursusvolumen, og hvor beskæftigelsen i virksomhederne dækker de vigtigste teknologiske og arbejdsorganisatoriske udviklingstrends i branchen.
Det anbefales, at alle efteruddannelsesudvalg afsøger, hvilke brancher og regioner der har de bedste forudsætninger for at kunne opnå status som kompetencecentre. En sådan afsøgning kan med fordel inddrage gennemarbejdede input fra skolerne – fra skoleledelser, lokale uddannelsesudvalg og skolebestyrelser.

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Lokalt samspil om amu - inspiration til strategiske drøftelser" som kapitel 3 af 7
© Undervisningsministeriet 2004

Til sidens top