Arbejdsmarkedsuddannelse tjener flere formål

Når vi i dag tænker på uddannelse, spiller virksomhedernes behov for at kvalificere medarbejdere en større og større rolle. Selvom arbejdsmarkedsuddannelser altid har været yderst relevante for virksomhederne, så har kvalificeringen af ufaglærte og faglærte primært været begrundet med arbejdsmarkedsmæssige formål. Det har været et helt centralt formål med det offentligt finansierede voksen- og efteruddannelsessystem at udjævne arbejdsmarkedets ubalancer gennem mobilitet. Mobilitet til fordel for omstillinger i erhvervene og til fordel for den enkeltes mulighed for at skifte arbejde. Dertil kommer, at opkvalificering af ufaglærte til højere niveauer også har været en vigtig funktion.

Fokusering på virksomhederne er altså velkendt på AMU-området. Alligevel er der i de senere år rejst tvivl om, hvorvidt en endnu stærkere fokusering på virksomhederne ville ændre uddannelsernes karakter fra især at tilgodese arbejdsmarkedsmæssige formål til især at sikre kvalificeret arbejdskraft til de enkelte virksomheder. Altså en frygt for at AMU bevæger sig fra at være et alment, offentligt gode til at blive en form for offentlig støtte til virksomhederne.

Undersøgelsen af udviklingen på det nordjyske arbejdsmarked har med stor kraft påvist, at kurserne i elektronikbranchen har været i stand til at kombinere en stærk fokusering på virksomhederne med arbejdsmarkedsmæssige uddannelsesformål.

For det første bidrager arbejdsmarkedsuddannelserne til, at fremstillingsvirksomhed inden for elektronikbranchen er blevet konkurrencedygtig. På trods af massiv lønkonkurrence fra andre lande, kan virksomhederne beskæftige timelønnede og få overskud på bundlinjen – fordi de rigtige kvalifikationer er tilstede.

For det andet har arbejdsmarkedsuddannelserne betydet, at beskæftigelsen i branchen er steget – gennem både at uddanne jobskiftere og nyankomne til arbejdsmarkedet. Dette er sket i et godt samarbejde med Arbejdsformidlingen, ofte ved direkte at inddrage de virksomheder, der har behov for at rekruttere nye medarbejdere.

For det tredje har det vist sig, at et vidt forgrenet udbud af kurser på mange niveauer har givet timelønnede muligheder for at vælge uddannelsesforløb, der hæver det formelle kompetenceniveau. Nogle gange for at blive en del af virksomhedernes kernemedarbejdere, andre gange for at udnytte nedgangsperioder i branchen til videre uddannelse.

De succesfulde erfaringer med at kvalificere timelønnede i den nordjyske elektronikindustri skyldes en aktiv udnyttelse af de gældende rammer for at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse. Det er lykkedes – gennem særlige organiseringsformer og adfærdsmønstre – at opbygge et konstruktivt samarbejde mellem især virksomhederne og AMU-Nordjylland – i rapporten omtalt som »de forbundne kar« – som alle deltagere betragter som et plussumsspil. Der er tale om et netværk, hvor åbne relationer – også kaldet »åbne sind« – har vist sig at give gevinst til alle deltagere. Krumtappen har været etableringen af et stærkt kompetencecenter.

Denne side indgår i publikationen "Lokalt samspil om amu - inspiration til strategiske drøftelser" som kapitel 2 af 7
© Undervisningsministeriet 2004