3. Grundskoleområdet

Der er 9 års undervisningspligt i Danmark, men ingen skolepligt. Undervisningspligten begynder i august det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år. Den offentlige folkeskole (kommunale, amtskommunale og statslige skoler) dækker den største del af undervisningen suppleret af de frie grundskoler (private med offentligt tilskud), dvs. friskoler, private grundskoler og efterskoler, samt af amtskommunale folkeskoler (specialskoler) for fx elever med svært handicap, generelle indlæringsvanskeligheder eller andet. Eleverne er normalt mellem 6 og 17 år.

Skolen skal ifølge folkeskoleloven give børnene både faglige kvalifikationer og forberede dem bredt til rollen som borgere i et demokratisk samfund. Skolen samarbejder tæt med forældrene. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs evner og ønsker. Eleverne undervises normalt klassevis og samlet gennem hele grundskoleforløbet. Inden for klassens rammer er der undervisningsdifferentiering.

Grundskolen under ét omfatter folkeskoler, friskoler, private grundskoler og efterskoler, samt dele af ungdomsskolens tilbud. Folkeskoler, fri grundskoler og private grundskoler omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse. Børnehaveklassen er frivillig for eleverne, men skal tilbydes af kommunerne. Siden 1986 har der været mulighed for at samordne dele af undervisningen for børnehaveklassen, 1. og 2. klasse. I dag tager næsten alle forældre imod tilbuddet om, at deres barn kan starte i børnehaveklassen. Også 10. klasse er frivillig, men i grundskolens 9. klasse (ekskl. efterskoler) valgte ca. 44% i 2001/02 at fortsætte i grundskolens 10. klasse året efter. For grundskolen i alt (inkl. efterskoler) valgte omkring 63% af eleverne i 9. klassetrin året efter at påbegynde 10. klassetrin.

Folkeskolen dækker hovedparten af grundskoleundervisningen. De frie grundskoler tilbyder undervisning, som skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, men rammerne for undervisningens tilrettelæggelse er friere. De frie grundskoler er selvejende institutioner. Kommunerne betaler bidrag til staten for elever i frie grundskoler. Bidraget, der fastsættes på finansloven, udgør 85% af statens driftstilskud pr. elev ekskl. pensionsudgifter. Efterskoler er frie kostskoler, der normalt har undervisning på 8.-10. klassetrin. Ungdomsskolen giver en række fritidstilbud, men kan også tilbyde heltidsundervisning (primært for udsatte børn og unge) på 8. og 9. klassetrin samt og udbyde prøveforberedende undervisning på 10. klasses niveau.

De hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialundervisning er specialskoler og special-/centerklasser med tilsammen 8.145 elever (skoleåret 2002/03). Derudover går 1.017 elever som enkeltintegrerede elever i almindelige klasser, og 710 elever modtager undervisning på et anbringelsessted eller en døgninstitution (skoleåret 2002/03).

Bestanden af eleverne på 1. klassetrin i grundskolen udgør stort set den pågældende ungdomsårgangs størrelse, der kan følges op gennem uddannelsessystemet. Der er dog en tendens til, at flere elever får udsat skolestarten med et år. Ud over de 9 undervisningspligtige grundskoletrin findes et etårigt børnehaveklassetrin samt et etårigt 10. klassetrin, som begge er frivillige tilbud. Nogle grundskoler har tillige et 11. klassetrin.

De afsluttende prøver i grundskolen kan aflægges efter såvel 9. som 10. klassetrin. Folkeskolens udvidede afgangsprøve aflægges alene efter 10. klasse. Ud over det "normale" undervisningsforløb er der mulighed for at opfylde de sidste år af den 9-årige undervisningspligt samt at tage 10. klassetrin på en efterskole. Efterskoler har undervisningsniveauer fra 8. til 10. klassetrin. Specielt 10. klassetrin på en efterskole er i dag et hyppigt valg blandt unge mennesker.

3.1 Bestand, tilgang og afgang af elever - nu

I dette afsnit opgøres de historiske elevbevægelser i grundskolen. Tallene vise, antallet af elever, som gik i grundskolen fra 1993 til 2002. Elevbestanden opgøres pr. 1/10 i året. De øvrige elevbevægelser måles i perioden fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med elevbevægelser sammentælles i to bundtotaler. Den ene sammentælling er summen af de bevægelser, der forekommer, både ind og ud af gruppen og internt mellem uddannelserne i denne gruppe. Den anden sammentælling er kun de bevægelser, der sker til og fra grundskolen som helhed. Fx vil elevbevægelser fra 8. til 9. klassetrin tælle med i den første sammentælling, men ikke i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling.

I tabel 3.1.1 og figur 3.1.1 opgøres antallet af elever i grundskolen (inkl. børnehaveklassetrinet) fra 1993 til 2002. Efter et lokalt fald i elevbestanden fra 1993 til 1994 steg antallet af elever i grundskolen konstant. Fra 1995 til 2002 steg elevbestanden med 15,0%. I 2002 gik der ca. 691.500 elever i grundskolen.

Efterskoleelevernes andel af elevtallet i grundskolen ligger nogenlunde stabilt i perioden på omkring 3,0% (3,2% i 2002).

I 2002 udgjorde efterskolebestandens 10. klassetrin 38,5% af alle eleverne i 10. klasse. I 1993 var tallet kun 25,4% af eleverne. Dette er en meget markant ændring i adfærden på grundskoleområdet.

En anden interessant ændring viser sig ved at 62,8% af de elever (inkl. efterskoleelever), der i 2001 gik i 9. klasse, påbegyndte 10. klasse året efter. I 1994 var den tilsvarende andel helt oppe på 70,0%. Nye tal fra tilmeldingen til ungdomsuddannelserne viser, at der i år er et fald i søgningen fra 9. klasse til 10. klasse (denne opgørelse fremgår ikke af tabellerne).

Elevtilgangen til grundskolens 8. til 10. klassetrin vises i tabel 3.1.2. Bemærk at tilgangen til 8. klassetrin naturligvis kommer fra 7. klassetrin, og at 8. klassetrin udgør langt den største del af al nytilgang til grundskolen, hvis bevægelser således stort set svarer til denne, da opgørelsen vedrører 8. til 10. klassetrin i grundskolen.

Den højeste nettotilgang ses i 1993 med 62.434 elever; herefter ses et konstant fald frem til 1997, hvor nettotilgangen var 55.740 elever. I slutåret var nettotilgangen steget til niveauet omkring 1993 (62.141 elever i 8.-10. klassetrin).

I tabellerne 3.1.3 og 3.1.4 opgøres hhv. antallet af fuldførelser og antallet af afbrud fra grundskolens højeste trin.

Det højeste antal nettofuldførelser ses i 1994 med ca. 61.900 elever. Herefter og frem til 1998 viste der sig et konstant fald i antallet af fuldførelser. Fra 1993 til 1998 udgjorde faldet til 10,4%. I 2002 fuldførte (netto) i alt ca. 55.500 elever.

1995 blev året, hvor nettoafbruddet var størst med 3.384 afbrud. Fra 1993 til 2002 steg afbruddet med 434 elever. Hovedparten af afbruddene i grundskolen fandt sted på det frivillige 10. klassetrin.

Tabel 3.1.1 Bestanden af elever på grundskolens børnehaveklasse til 7. klassetrin og 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.
2) Sammenstykket af forskellige kilder fra Statistik & Analyse UNI•C.

Figur 3.1.1. Antallet af elever på grundskolens 8. til 10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Se noter og kilde under tabel 3.1.1.

Tabel 3.1.2 Tilgang af elever til grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) Se noter under tabel 3.1.1. 2) Summen af alle tilgange. 3) Kun nytilgang til grundskoleområdet.

Tabel 3.1.3 Antallet af elever, der fuldførte grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) Se noter under tabel 3.1.1. 2) Summen af alle fuldførte. 3) Kun fuldførte, der forlader grundskoleområdet.

Tabel 3.1.4 Antallet af elever, der afbrød grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) Se noter under tabel 3.1.1.2) Summen af alle afbrud. 3) Kun afbrudte, der forlader grundskoleområdet.

3.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden

I dette afsnit ville vi normalt præsentere den forventede udvikling i elevbestanden i grundskolen fra 2003 til 2012, men pga. modelomlægninger foreligger der pt. ikke nye fremskrivningsresultater.

Nye resultater forventes offentliggjort ved offentliggørelse af et nyt register.

3.3 Særlige opgørelser for grundskoleområdet

I det efterfølgende præsenteres specielle forhold for grundskoleområdet.

Kønsfordelingen af grundskolebestanden for 8. til 10. klassetrin vises i tabel 3.3.1. Efterskolen opgøres separat. Da praktisk taget alle børn følger grundskolens 1. til 7. klassetrin, svarer kønsfordelingen næsten til kønsfordelingen i de respektive fødselsårgange, hvor der er en lille overvægt at dreng.

På grundskolens normale 10. klassetrin var der flere drenge end piger (52,2% drenge). Den modsatte tendens ses for 10. klassetrin på efterskolen, hvor pigerne var flest (53,0% i 2002; i 1993 udgjorde de 51,4% af bestanden).

I tabel 3.3.2 og figur 3.3.1 opgøres den samlede fordeling af elevbestanden i grundskolen fra børneklasse til 10. klassetrin opgjort for folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Fra 1993 til 2002 steg andelen af elever i de frie grundskoler fra 11,0% til 12,0%. I 2002 lå efterskolens andel på 3,2%.

I tabel 3.3.3 opgøres børnehaveklassedækningen fra 1993 til 2002. Langt hovedparten af de børn, der går i 1. klasse, har året forinden gået i børnehaveklasse. I 1993 var børnehaveklassedækningen 97,8% mod 99,3% i 2002.

I tabel 3.3.4 opgøres elev/lærerratioen og normalklassekvotienten, og i figur 3.3.2 vises normalklassekvotienten (svarende til det gennemsnitlige antal elever pr. klasse i normalklasser), fra 1992 til 2002. I 2002 udgjorde elev/lærerratioen i folkeskolen 10,8. For de frie grundskoler var tallet 11,4.

Folkeskolen havde de højeste normalklassekvotienter. Den var endog stigende fra 18,4 i 1992 til 19,7 i 2002. Også for de frie grundskoler ses en stigende tendens, i 1992 var kvotienten 16,7 mod 17,6 i 2002.

I tabel 3.3.5 præsenteres vidtgående specialundervisning i folkeskolen og på de frie grundskoler, sammenlignet med de 6-16-årige i befolkningen, fra 1993 til 2002. Den almindelige folkeskole henviser forholdsvist flest 6-16-årige børn til vidtgående specialundervisning sammenlignet med fx frie grundskoler (se tabel 3.3.5).

I 2002 modtog 9.887 elever eller 1,38% af folkeskolens elever vidtgående specialundervisning, mens 522 elever eller 0,08% af eleverne på de frie grundskoler blev henvist til vidtgående specialundervisning i samme år. Den overordnede tendens er, at et stigende antal elever henvises til vidtgående specialundervisning.

I tabel 3.3.6 opgøres gennemsnitlige prøvekarakterer og antal prøver i grundskolen i perioden 2000 til 2002.

Dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi går stort set alle 9. klasses elever op til folkeskolens afgangsprøve i. Væsentligt flere går til afgangsprøven i tysk frem for fransk. Endeligt går relativt få elever til folkeskolens afgangsprøve i Håndarbejde, Sløjd og Hjemkundskab.

Karaktermæssigt ligger de store prøvefag tæt på et landsgennemsnit på 8,0. Dog ligger mundtlig dansk, matematik engelsk og fransk alle årene over 8. De fleste (ca. 75%) af 10. klasseeleverne vælger at gå til 10. klasseprøven. Sammenlignes karakterniveauet ved folkeskolens afgangsprøve med resultaterne ved 10. klasse prøven er det eneste klare billede, at 10. klasse prøvekaraktererne er højere i sprogfagene. Derimod er der en klart tendens til at de 10 klasse elever, der tager folkeskolens afgangsprøve får lavere karakterer end 9. klasse eleverne.

I tabel 3.3.7 opgøres den regionale fordeling af grundskoler pr. 1/10 2002. Tallene opgøres på offentlige og private grundskoler samt på landstotaler.

Der var i alt 3.121 grundskoler; heraf var 2.380 offentlige skoler, hvilket svarer til 76,3% af alle grundskoler. I Storkøbenhavn var 75,7% af grundskolerne offentlige; den tilsvarende andel i fx. Ribe Amt var 80,6%.

Tabel 3.3.1 Kønsfordeling af bestanden af elever på grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.

Tabel 3.3.2 Elevbestandens fordeling på folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Anm.: Tallene er sammenstykket af forskellige kilder. Pga. afrundinger kan summerne afvise fra 100%.
Kilde: Undervisningsministeriets centrale nøgletalsdatabase samt Danmarks Statistik.

Figur 3.3.1 Elevbestand, fordelt på grundskoletyper fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Se kilde under tabel 3.3.2.

Tabel 3.3.3 Børnehaveklassedækningen, opgjort fra 1993 til 2002, målt som den del af en årgang elever i 1. klasse, der gik i børnehaveklassen året før.

a) Tallet er skønnet.
Kilde: Statistik & Analyse UNI•C .

Tabel 3.3.4 Elev/lærerratio og normalklassekvotient, opgjort for folkeskolen, de frie grundskoler fra 1992 til 2002.

1) Ekskl. Efterskoler.
a) Tallet i 1999 og 2000 er skønnet.
Note: 2002 svarer til undervisningsåret 2002/03.
Kilde: Kilde: "Folkeskolen i tal" diverse årgange, "De frie grundskoler i tal", diverse årgange Undervisningsministeriet samt Statistik & Analyse UNI•C.

Figur 3.3.2 Normalklassekvotienten for folkeskoler og frie grundskoler 1992 til 2002.

Se noter og kilde under tabel 3.3.4.

Tabel 3.3.5 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen og de frie grundskoler, opgjort for 6-16-årige fra 1993 til 2002.

1) Ekskl. børnehaveklasser.
2) Manglende oplysninger frem til 1994; derfor kan beregning ikke foretages.
3) Elevfaldet i skoleåret 2000/01 sker pga. ændret opgavefordeling vedrørende den vidtgående specialundervisning,
Anm.: En del af stigningerne skyldes, at der fra 1996/97 er sket en ændring i registreringen af elever i Københavns Kommune og i de amter, hvor visitation og økonomi er delegeret ud til kommunerne. Samtidig har Århus Amt justeret sine elevtal over hele perioden, alligevel skønner Amtsrådsforeningen, at der var tale om en stigning i den vidtgående specialundervisning.
Note: 1993 svarer til undervisningsåret 1993/94. Alderen er opgjort pr. 1. januar i året.
Kilde: "Folkeskolens vidtgående specialundervisning", Statistik & Analyse UNI•C.

Tabel 3.3.6 Gennemsnitlige prøvekarakterer og antal prøver i grundskolen. 2000 til 2002

Note: - = prøven findes ikke, mgl. = oplysningen mangler i karakterindberetningerne.
Kilde: Skolernes indberetning af karakterer til Undervisningsministeriet.

Tabel 3.3.7 Den regionale grundskolefordeling 1), opgjort på offentlige og private skoler pr. 1/10 2002.

1) Indeholder: Grundskoler, efterskoler, ungdomskostskoler, kommunale ungdomsskoler, specialskoler for børn, sprogskoler og specialskoler for voksne.
Kilde: Danmarks Statistik og Statistik & Analyse UNI•C.

3.4 Lærerressourcer

Til undervisning i grundskolen medgår en betydelig mængde personaleressourcer. Pr. 1. august 2000 trådte en ny arbejdstidsaftale i kraft, den afskaffede den gamle metode til timeopgørelse. Dette har medført problemer for opgørelsen af lærerressourcer efter 1999/00.

I tabel 3.4.1 opgøres antallet af lærere og lærerårsværk i grundskolen (ekskl. efterskolen) fra 1993 til 2002. Fra 1998 til 2002 steg antallet af lærere med ca. 6.000. I 2002 var der samlet ansat ca. 59.000 lærere i grundskolen; heraf var ca. 52.000 lærere i folkeskolen og ca. 7.000 på de frie grundskoler.

Da langt hovedparten af lærerne i såvel folkeskolen som de frie grundskoler er fuldtidsansatte er antallet af ansatte lærere ikke væsentligt større end antallet af lærerårsværk.

I 2002 blev der anvendt i alt ca. 54.000 lærerårsværk fordelt med ca. 48.000 årsværk i folkeskolen og ca. 6.000 årsværk på de frie grundskoler.

Fra 1998 til 2002 steg antallet af lærerårsværk med ca. 4.000.

Tabel 3.4.1 Lærere i grundskolen, fordelt på folkeskoler og frie grundskoler, opgjort fra 1993 til 2002.

1) Ændret opgørelsesmetode. Derfor er tallene ikke direkte historisk sammenlignelige. Efterskoler indgår ikke i opgørelsen.
2) I 1997 og 1998 er tallene ekskl. ledere, børnehaveklasseledere og pædagoger.
3) Tallet i 2000/01 er skønnet.
Kilde: "Folkeskolen i tal", diverse årgange og "De frie grundskoler i tal", diverse årgange fra Undervisningsministeriets samt Statistik & Analyse UNI•C.

3.5 Frekvenser og tider for grundskoleforløbet

I dette afsnit opgøres fuldførelsesprocenter samt fuldførelses- og afbrudstider for grundskoleområdets 8. til 10. klassetrin (efterskolen opgøres separat). Fuldførelsesprocenten beregnes hvert år ud fra det mønster, der kan iagttages i tværsnitsperioden. Man kan sige, at fuldførelsesprocenten er en beregnet størrelse for, hvor stor en andel af de personer, der har påbegyndt uddannelsen, som forventes at fuldføre den (uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Således kan en afbrudsprocent beregnes som: 100% minus fuldførelsesprocenten.

Fuldførelsesprocenterne er af størst interesse efter 9. klassetrin. På grundskolens 8. og 9. klassetrin er der ikke de helt store udsving, da flertallet af eleverne i grundskolen følger et undervisningsår af samme længde, hvorefter de det efterfølgende år overgår til næste klassetrin, der igen er af samme længde.

Fuldførelsesprocenterne for grundskolens 8. til 10. klassetrin (fra 1993 til 2002) opgøres i tabel 3.5.1 og i figur 3.5.1 (9. og 10. klassetrin).

Fuldførelsesprocenten på efterskolens 8. og 9. klassetrin er generelt lavere end for de tilsvarende trin i den øvrige grundskole. I 2002 fuldførte 98,7% den almindelige grundskoles 9. klassetrin mod en fuldførelse på 92,8% i efterskoleregi, den modsatte tendens ses for 10. klassetrin. I 2002 fuldførte 94,7% af efterskolens elever 10. klasse mod den øvrige grundskoles 91,2%.

I tabel 3.5.2 opgøres de gennemsnitlige fuldførelsestider for 8. til 10. klassetrin. Det ses, at der stort set ingen forskel er på grundskole- og efterskoletrinenes tider for fuldførelse, idet et almindeligt skoleår/trin betragtes som værende omkring 10 måneder.

De gennemsnitlige afbrudstider præsenteres i tabel 3.5.3. Der er for dette område tale om et lavt antal afbrud; af den årsag, kan der forekomme variationer i de gennemsnitlige tider. Hovedparten af de elever, der afbrød grundskolen på et af de højeste trin, valgte dog at gøre det omkring midtvejs på det pågældende trin.

Tabel 3.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.

Figur 3.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på grundskolens 9.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se note under tabel 3.5.1.

Tabel 3.5.2. Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for elever grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se note under tabel 3.5.1.

Tabel 3.5.3 Gennemsnitlig afbrudstid i måneder for elever på grundskolens 8.-10. klassetrin fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se note under tabel 3.5.1.

3.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra grundskoleområdet

I dette afsnit præsenteres overgangsmønstret fra både fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb for grundskoleområdets 9. og 10. klassetrin. Efterskolen er opgjort særskilt. I opgørelserne kan man se, om en elev efter at have afsluttet et uddannelsesforløb går til omverden (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket nyt forløb vedkommende i modsat fald påbegynder.

Det overgangsmønster, der præsenteres i opgørelsen, er det, man kan forvente at se, hvis de overgangstendenser, man så i og op til den givne tværsnitsperiode, fastholdes. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til uddannelseshovedgrupper. Alle overgange fra en fuldført eller afbrudt uddannelsesgruppe udgør 100%. Der kommenteres kun på udvalgte overgange fra de enkelte undergrupper.

Overgangsmønstret efter et fuldført grundskoleforløb på 9. og 10. klassetrin fra 1993 til 2002 opgøres i tabel 3.6.1. For grundskoletrinene ses overordnet et stor lyst til at forsætte i uddannelsessystemet; fx faldt overgangen fra 10. klassetrin på efterskolen til omverden fra 4,7% i 1993 til 3,4% i 2002.

Overgangen fra fuldført 9. klassetrin vil være størst til grundskolen (ca. 58%). I 2002 vil ca. 21% gå fra den almindelige grundskoles 9. klassetrin til en almengymnasial uddannelse. For efterskolens 9. klassetrin vil overgangen hertil udgøre ca. 12%. Overgangen fra almindeligt 9. klassetrin til de erhvervsgymnasiale uddannelser vil udgøre 6,6%, mens den tilsvarende overgang fra 9. klassetrin på efterskole vil udgøre 3,5%.

Af de elever, der i 2002 fuldførte grundskolens almindelige 10. klassetrin, vil 39,4% påbegynde en uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Fra 10. efterskoletrin vil denne overgang udgøre 30,6%.

Markant flere fra efterskolens 10. klassetrin end fra almindeligt 10. klassetrin vil efter fuldførelse påbegynde en gymnasial uddannelse. Fra efterskolens 10. klassetrin (i 2002) vil overgangen til en gymnasial uddannelse udgøre ca. 58% mod ca. 49% fra almindeligt 10. klassetrin.

I tabel 3.6.2 opgøres overgangsmønstret for de elever, der valgte at afbryde grundskolens 9. eller 10. klassetrin i perioden fra 1993 til 2002. Også her opgøres efterskolen særskilt. For dette område ses en markant ændring i adfærden. Langt færre vil forlade uddannelsessystemet efter afbrud uden at forsætte på en anden uddannelse. For grundskolens almindelige 9. klassetrin faldt overgangen til omverden efter afbrud fra 1993 til 2002 fra 17,2% til 14,1%. For efterskolens 9. klassetrin faldt overgangen til omverden efter afbrud fra 10,6% til 8,1%.

Også for 10. klassetrin ses en ændret adfærd fra 1993 til 2002. For almindeligt 10. klassetrin vil overgangen til omverden falde fra 24,7% til 11,0%. Mest markant er udviklingen i overgangen fra et afbrudt 10. klassetrin fra efterskolen hvor overgangen faldt fra 20,3% til 9,2%.

Overgangsmønstret efter afbrud fra grundskolens almindelige 9. klassetrin i 2002 viser, at ca. 42% vil vælge igen at påbegynde grundskolen. Ca. 23% vil fortsætte på en uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

Efter et afbrud fra efterskolens 9. klassetrin vil ca. 59% atter fortsætte på et grundskoletrin, og ca. 18% vil påbegynde det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

For de elever, der i 2002 afbrød grundskolens almindelige 10. klassetrin, som er ud over normal undervisningspligt, vil 11% forlade uddannelsessystemet. Omkring 54% vil påbegynde en uddannelse på det erhvervsfaglige uddannelsesområde, og ca. 19% vil påbegynde en ikke kompetencegivende almen uddannelse.

På efterskolens 10. klassetrin vil ca. 28% af afbryderne i 2002 vende tilbage til grundskolen, ca. 34% vil påbegynde en uddannelse under det erhvervsfaglige uddannelsesområde, og ca. 17% vil påbegynde en ikke kompetencegivende almen uddannelse.

Tabel 3.6.1 Overgangsmønster for elever, der fuldførte grundskolens 9.-10. klassetrin, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1993 til 2002. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%.
Se noter under tabel 3.6.2.

Tabel 3.6.2 Overgangsmønster for elever, der afbrød grundskolens 9.-10. klassetrin, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1993 til 2002. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige fra 100%. 1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne, derfor bør tallene i 2002 betragtes som foreløbige. 2) Som følge af forsøg fra 1999 forud for EUD-reformen i 2001 faldt tilgangen til HI og TI. Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet fra udgangen af 2002. I 2002 er tallene mangelfulde. 3) I 1994 og 1995 blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. DsT har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget uddannelserne ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene. 4) Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI, direkte på grundforløbet; derfor stiger tilgangen hertil. Den tilgang der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da DsT frem til 1995 kunstigt har forlænget htx og hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledede år af disse uddannelser.

3.7 Normerede overgange i grundskolen

I dette afsnit præsenteres det normerede overgangsmønster fra afsluttede uddannelsesforløb for grundskoleområdets 8. til 10. klassetrin (efterskolen er opgjort separat). I opgørelserne kan man se, om en elev efter et givent uddannelsesforløb går til omverden (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket andet uddannelsesforløb vedkommende i modsat fald påbegynder.

For at forstå hvad det normerede overgangsmønster viser, kan følgende billede benyttes. Lad os antage at vi fra et givet år følger alle eleverne på 8. klassetrin for at se, hvilke uddannelser de går til i de kommende år. Når de mange år senere har forladt uddannelsessystemet helt, kan vi lave en samlet oversigt over de vandringer, eleverne har foretaget. Fx vil omkring 99% være fortsat fra 8. til 9. klassetrin, og herfra vil måske ca. en tredjedel gå til gymnasiet. På denne måde vil man op gennem uddannelsessystemet kunne angive, hvor mange procent af de oprindelige 8. klasseelever, der foretager hvilke overgange. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, hvilket betyder, at en person kan tælles flere gange.

En forløbsundersøgelse med optælling af overgangene vil tage mange år. Vi har derfor beregnet et normeret overgangsmønster ud fra det overgangsmønster, vi præsenterede i afsnit 3.6.

Det normerede overgangsmønster viser således, hvor mange procent af en given ungdomsårgang (anslået til omkring 60.600 elever i 8. klasse), man kan forvente vil foretage de forskellige overgange i uddannelsessystemet, hvis overgangsmønstret i fremtiden er det samme som op til 2002.

I tabellerne 3.7.1 til 3.7.4 opgøres de normerede overgange for grundskolens 9. og 10. klassetrin i 2002. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til givne uddannelseshovedgrupper. I tabellerne sondres mellem "normale" grundskoletrin og efterskoletrin. Tallene opgøres på køn og på fuldførte og afbrudte forløb.

Man kan populært sige, at næsten hele den beregnede ungdomsårgang (inkl. efterskolen) vil påbegynde 8. klassetrin. Herefter vil nogle få falde fra, og resten vil påbegynde 9. klassetrin. På 10. klassetrin vil der være en mindre andel (rundt regnet 60%).

I tabel 3.7.1 og tabel 3.7.3 opgøres det normerede overgangsmønster fra almindeligt 9. klassetrin og efterskolens 9. klassetrin i 2002. I alt vil 98,0% af en ungdomsårgang gå i 9. klasse (inkl. efterskolen). Heraf 85,4% på et almindeligt 9. klassetrin og 12,6% på 9. klassetrin på efterskolen.

Fra 9. klassetrin forventes 57,3% (heraf efterskole 8,1%) at fortsætte i grundskolen (hovedsageligt 10. klassetrin). 19,0% af årgangen vil påbegynde en almengymnasial uddannelse, og 6,0% vil påbegynde en erhvervsgymnasial uddannelse. 1,5% af den samlede 9. klasses årgang vil forlade uddannelsessystemet.

I tabel 3.7.2 og tabel 3.7.4 opgøres det normerede overgangsmønster fra almindeligt 10. klassetrin og efterskolens 10. klassetrin. I alt vil 60,0% af ungdomsårgangen påbegynde 10. klasse (inkl. efterskolen), heraf 36,7% på almindeligt 10. klassetrin og 23,3% på 10. klassetrin på efterskolen.

Fra 10. klassetrin (inkl. efterskole) vil 19,7% af årgangen påbegynde en almengymnasial uddannelse og 10,1% en erhvervsgymnasial uddannelse. 20,7% af årgangen forventes at påbegynde et erhvervsfagligt grundforløb. Efter 10. klassetrin vil 2,4% af årgangen forlade udannelsessystemet.

Tabel 3.7.1 Normeret overgangsmønster fra grundskolens 9. klassetrin, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Anm.: Pga. afrundinger kan totaler afvige.
1) Man skal være opmærksom på, at overgang/tilbagegang til hovedgruppen selv ikke indgår i beregningen. Såfremt oplysninger om overgangen til hovedgruppen ønskes, skal man vælge overgange på undergruppeniveau; dog vil overgangen til egen undergruppe ikke fremkomme. 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.
2) Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet med virkning fra udgangen af 2002. I 2002 mangler tal for elevbestanden på følgende uddannelser: køkkenleder 1, andre husholdningsskolekurser og kursus i håndarbejde. I forbindelse med reformen, som trådte i kraft 1. januar 2001, blev indgangsåret til social- og sundhedsuddannelserne erstattet af et grundforløb. I 2002 er tallene for produktionsskoler for lavt.

Tabel 3.7.2 Normeret overgangsmønster fra grundskolens 10. klassetrin, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 3.7.1.

Tabel 3.7.3 Normeret overgangsmønster fra efterskolens 9. klassetrin, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 3.7.1.

Tabel 3.7.4 Normeret overgangsmønster fra efterskolens 10. klassetrin, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 3.7.1.

3.8 Vandringer fra grundskoleområdet

I figur 3.8.1 illustreres de overgange, der er beregnet i det normerede overgangsmønster. Vi ser således de vandringer, man kan forvente, at de unge foretager, hvis mønstret er det samme som i perioden op til 2002. Alle tal er angivet som procenter af en ungdomsårgang, der antages at svare til det antal elever, der et givet år forlader grundskolens ældste klasser. Bemærk at det erhvervsfaglige uddannelsesområde er opdelt i to uddannelsesgrupper: grundforløb og hovedforløb.

Overgangene fra grundskolen vil normalt være sket efter fuldført 9. eller 10. klassetrin. Et mindre antal elever afbryder fx 10. klassetrin, men kan af den grund alligevel fortsætte i uddannelsessystemet. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, hvilket betyder, at en person kan tælles flere gange. I dette afsnit behandles efterskolen ikke separat. Overgang til gruppen selv indgår ikke i figuren.

I 2002 vil 38,7% af grundskoleeleverne fortsætte på det almengymnasiale uddannelsesområde og 5,8% på en ikke kompetencegivende almen uddannelse. 16,2% vil fortsætte på en uddannelse på det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde, mens 32,7% vil fortsætte på et erhvervsfagligt grundforløb (heraf 2,7% med et afbrudt forløb fra grundskolen). 2,8% af årgangen forventes at påbegynde et erhvervsfagligt hovedforløb, og endelig vil 0,4% fortsætte på en uddannelse under det videregående uddannelsesområde (DVU).

4,4% af eleverne fra grundskolen vil forlade uddannelsessystemet og gå til omverden (grundskolerestgruppen). Af disse vil kun 0,9% have et afbrudt grundskoleforløb bag sig. En del af restgruppen vil påbegynde en uddannelse uden for det "formelle" uddannelsessystem, fx egu, enkeltfag eller voksenuddannelser m.v. Disse uddannelser indgår ikke i beregningen, og det kan derfor forventes, at restgruppen er overestimeret.

Figur 3.8.1 Normeret overgangsmønster efter hhv. fuldført og afbrudt forløb fra grundskolens 8.-10. klassetrin, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Overgange efter fuldførte og afbrudte (i parentes) uddannelsestrin, angivet i procent af en ungdomsårgang. Pga. afrundinger afviger totalerne fra 100%. Overgang til gruppen selv opgøres ikke i denne figur.
Se evt. noter til tabellerne i afsnit 3.7.

3.9 Institutionsfordelte bestandstal

I dette afsnit opgøres institutionsfordelte bestandstal for grundskolens 8. til 10. klassetrin. Tallene viser, hvor mange elever der modtager, eller har modtaget, undervisning i grundskolen pr. 1/10 2002. Antallet af elever i bestanden svarer til opgørelsen i tabel 3.1.1, afsnit 3.1. Bestandstallene bygger på institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Institutionsoplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks institutionsregister.

I tabel 3.9.1 opgøres institutionerne alene på hovedgrupper, da det vil være for omfattende at tabellere alle eleverne på de mange grundskoler. Tabellen indeholder bestanden af elever på grundskolens 8. til 10. klassetrin pr. 1/10 2002.

Der gik i alt 151.987 elever på grundskolens højeste trin; heraf gik 22.282 elever på efterskoler. Det ses tillige, at hovedparten af efterskoleeleverne befandt sig på 10. klassetrin. Samlet befandt 2.323 elever sig på specialskoler for børn, 1.758 på kommunale ungdomsskoler og 56 på specialskoler for børn.

I tabel 3.9.2 opgøres bestanden fra tabel 3.9.1 procentuelt. 82,6% af eleverne gik på en almindelig grundskole, og 14,7% valgte at gå på efterskole.

Antallet af elever på specialskoler for børn udgjorde 1,5 procent, og var nogenlunde ligeligt fordelt på de tre grundskoletrin.

Tabel 3.9.1 Bestanden af elever på grundskoleområdet fordelt på hovedgrupper af institutionstyper, opgjort pr. 1/10 2002.

Se evt. noter under tabel 3.1.1.

Tabel 3.9.2 Bestanden af elever på grundskoleområdet procentuelt fordelt på hovedgrupper af institutionstyper, opgjort pr. 1/10 2002 ( bestanden i alt = 100%).

Se evt. noter under tabel 3.1.1.

Denne side indgår i publikationen "Uddannelse på kryds og tværs - 2004" som kapitel 3 af 9
© Undervisningsministeriet 2004