4. Det gymnasiale uddannelsesområde

Det studieforberedende gymnasiale uddannelsesområde omfatter det almengymnasiale- og det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde. Fælles er, at uddannelserne er studieforberedende til en videregående uddannelse ved at give eleverne de nødvendige almene og teoretiske kvalifikationer hertil. Alle elever, der har modtaget den relevante undervisning og har aflagt de fastsatte prøver i grundskolen, kan fortsætte i en gymnasial ungdomsuddannelse, med mindre den afleverende skole vurderer, at eleven har truffet sit valg på et utilstrækkeligt eller urealistisk grundlag. I sådanne tilfælde indstilles eleven til en optagelsesprøve. Der er således ikke helt fri adgang til de gymnasiale uddannelser.

Pr. 1. august 2005 træder en reform om alle de 3-årige gymnasiale uddannelser i kraft. Således bliver uddannelserne nu opbygget med et halvt års grundforløb efterfulgt af 2½ års forløb med studieretning, som den enkelte elev vælger inden for nærmere fastsatte rammer.

Almengymnasiale uddannelser består af det 3-årige gymnasium, det 2-årige hf-kursus og det 2-årige studenterkursus. De enkelte uddannelser omfatter obligatoriske fag og valgfag. Derfor kan de samlede forløb i et vist omfang sammensættes individuelt. Det er boglige uddannelser, der afsluttes med studenter- eller hf-eksamen. Eksamen kvalificerer til de videregående uddannelser, ofte dog afhængigt af fagvalg, fagniveau samt eksamensresultat. De almengymnasiale uddannelser kan også bruges som indgang til en erhvervsuddannelsespraktikplads i en virksomhed.

De erhvervsgymnasiale uddannelser er 3-årige uddannelser på handelsskoler eller tekniske skoler. De afsluttes med hhv. højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx), i hhv. 1994 og 1995 blev disse to uddannelser forlænget fra 2-årige forløb til 3-årige forløb. For unge, der i forvejen har en studenter- eller hf-eksamen, er der et koncentreret 1-årigt hhx-forløb Uddannelsen er under afvikling og bliver nedlagt i 2005. De erhvervsgymnasiale uddannelser er boglige uddannelser med vægt på merkantile eller tekniske fag. De giver generel studiekompetence og kvalificerer til de videregående uddannelser. Desuden giver en hhx- eller htx-eksamen grundlag for ansættelse i erhvervslivet, som regel i en uddannelsesstilling.

Den særlige 1-1½ årige adgangseksamen til ingeniøruddannelserne regnes også som en erhvervsgymnasial uddannelse, der som hovedregel påbegyndes efter en tidligere afsluttet erhvervsfaglig uddannelse (industri- eller håndværksuddannelse). Uddannelsen giver adgang til diplomingeniøruddannelserne.

Også det ½ årlige maritime forberedelseskursus regnes som en erhvervsgymnasial uddannelse. For at blive optaget på uddannelsen skal man enten have en aftale med et rederi om ansættelse som skibsofficersaspirant eller opfylde kravene om en håndværksmæssig uddannelse. Uddannelsen giver adgang til skibsofficersuddannelsen.

4.1 Bestand, tilgang og afgang af elever - nu

I dette afsnit opgøres de historiske elevbevægelser for det gymnasiale uddannelsesområde. Tallene viser, hvor mange elever der modtager eller har modtaget undervisning på det gymnasiale område fra 1993 til 2002. Elevbestanden opgøres pr. 1/10 i året. De øvrige elevbevægelser måles over en periode fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Tabellerne med elevbevægelser opgøres i to forskellige totaler, for både det almengymnasiale område og for det erhvervsgymnasiale område. Den ene sammentælling er summen af alle de bevægelser, der forekommer, både ind og ud af grupperne og internt mellem uddannelserne i grupperne. Den anden sammentælling indeholder kun de bevægelser, der sker til og fra de enkelte grupper som helhed. Fx vil elevbevægelser fra gymnasiets matematiske linje til gymnasiets sproglige linje tælle med i den første sammentælling, men de vil ikke tælle med i den anden. Bestandstallene derimod indeholder kun én sammentælling.

Inden gennemgang af tabellerne i dette afsnit skal der gøres opmærksom på det forhold, at i 1994 og 1995 blev hhv. højere teknisk eksamen (htx) og højere handelseksamen (hhx) forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene som vedrører hhx i perioden.

I tabel 4.1.1 og figur 4.1.1 opgøres det gymnasiale områdes elevbestand fra 1993 til 2002. Fra 1993 til 1995 faldt bestanden med 2,6%, i 1996 steg bestanden lokalt, men efterfølgende ses et konstant fald frem til 2000. Herefter steg antallet af elever. I 2002 var der i alt indskrevet 98.843 elever; i 1993 var bestanden ca. 10.900 elever højere. I 1993 udgjorde eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser 31,0% af områdets elevbestand. I 2002 var denne andel steget til hele 34,3%.

I 1993 var der 75.684 elever på de almengymnasiale uddannelser, i 2002 var der kun 64.972 elever (et fald på 14,2%). Faldet dækker dog over forskellige udviklingstendenser i perioden: Næsten hvert eneste år frem til 2000 faldt bestanden af elever på gymnasiets matematiske linje. Denne tendens ses ikke for den sproglige linje, som i perioden 1993 til 1996 oplevede en vækst i bestanden. For begges linjers vedkommende ses en svag stigning i elevbestanden efter 2000.

I en årrække lå bestanden af hf-elever på omkring ca. 11.000. I 1993 læste 15.762 elever hf. Det ses tillige, at antallet af elever på studenterkurser faldt næsten hvert eneste år i perioden frem til 2001. I 2002 lå bestanden på 850 elever (det samlede fald fra 1993 til 2002 udgør hele 32,2%).

I 2002 gik 33.871 elever på en erhvervsgymnasial uddannelse. Fra 1993 til 2002 faldt den erhvervsgymnasiale elevbestand svagt. Den samlede bestand på det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde udviste en varierende udvikling. Pga. Danmarks Statistisk opregning af hhx fremgår reformens ændringer ikke af tallene.

I 2002 læste i alt 2.606 elever på den 1-årige hhx. Periodens højeste bestand af 1-årige hhx'ere ses i 1998 med 3.360 elever.

I 2002 gik 66,1% af de erhvervsgymnasiale elever på den 3-årige hhx. Dette svarer til 22.381 elever. I 1993 gik der 26.454 elever og det svarede til 77,8% af bestanden på området.

For htx ses en markant stigning i bestanden af elever i perioden (reformen slog igennem i 1994). I 1993 gik 3.990 elever på htx i 2002 var dette tal steget til 8.021 elever.

Tilgangen fra 1993 til 2002 til de to gymnasiale områder opgøres i tabel 4.1.2. For disse uddannelsers vedkommende, svarer summen af tilgange til området stort set til nettotilgangen til området.

Det almengymnasiale uddannelsesområde har fortsat den største samlede nettotilgang.

Fra 1993 til 2002 faldt nettotilgangen til de almengymnasiale uddannelser med 17,2% fra 30.979 elever til 25.642 elever.

I 1993 lå nettotilgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser på 14.503 elever, i 2002 var tilgangen stort set status quo med udgangsåret.

Fra 1993 til 2002 faldt tilgangen til gymnasiets matematiske linje fra 12.360 elever til 11.480 elever (fald på 7,1%). For den sproglige linje ses en svagt fald i tilgang i perioden fra 9.048 elever til 8.970 elever (fald på 2,0%). For såvel hf som for studenterkursus ses en faldende søgning. Faldet til hf svarer til 43,6% og faldet til studenterkursus til 33,8%.

For det erhvervsgymnasiale område ses den største tilgang til den 3-årige hhx, i 2002 udgjorde elevtilgangen 8.148., efterfulgt af htx hvor tilgangen lå på 3.073 elever. Det ses tillige, at fra 2000 oversteg tilgangen til htx tilgangen til den 1-årige hhx som indtil da var den hyppigst valgte af de to uddannelser.

I tabel 4.1.3 opgøres antallet af elever, der fuldførte en gymnasial uddannelse fra 1993 til 2002. Summen af fuldførelser og antallet af nettofuldførelser svarer stort set til hinanden.

De almengymnasiale uddannelser havde samlet 20.222 nettofuldførelser i 2002. Tallet for de erhvervsgymnasiale uddannelser var 10.858 fuldførelser. For både de almengymnasiale uddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser var der tale om et fald i antallet af fuldførte forløb, hvis man sammenligner 1993 med 2002. For de almengymnasiale udannelser udgjorde faldet i antallet af nettofuldførelser fra området 14,9% og for de erhvervsgymnasiale lå faldet på 12,5%

I alt 9.013 fuldførte gymnasiets matematiske linje i 2002 og i samme år fuldførte 7.014 gymnasiets sproglige linje. 6.201 fuldførte 3-årige hhx og 2.310 elever fuldførte den 1-årige hhx.

I tabel 4.1.4 opgøres det antal af elever, der valgte at afbryde en uddannelse under det gymnasiale område fra 1993 til 2002. Antallet af nettoafbrud for det almengymnasiale område udgjorde 4.545 elevafbrud i 1993, mod 4.839 afbrud i 2002. For det erhvervsgymnasiale område var nettoafbruddet hhv. 3.297 og 3.517. For begge områder ses et varierende antal af nettoafbrud.

Tabel 4.1.1 Bestanden af elever ved de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige. 2) I 1993 er tilgangen til hf for høj. I 2001 er tilgangen til 3. hf for lav og i 2002 mangler indberetning om antallet af fuldførte fra 3. hf. 3) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene for hhx. 4) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2002.

Figur 4.1.1 Elevbestanden på udvalgte gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Se noter under tabel 4.1.1.

Tabel 4.1.2 Tilgang af elever til de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

a) Summen af tilgange.
b) Kun nytilgang til det gymnasiale uddannelsesområde.
Se noter under tabel 4.1.1.

Tabel 4.1.3 Antallet af elever, der fuldførte de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

a) Summen af fuldførte.
b) Kun fuldførte, der forlader det gymnasiale uddannelsesområde.
Se noter under tabel 4.1.1.

Tabel 4.1.4 Antallet af elever, der afbrød de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

a) Summen af afbrud.
b) Kun afbrudte, der forlader det gymnasiale uddannelsesområde.
Se noter under tabel 4.1.1.

4.2 Bestand, tilgang og afgang af elever i fremtiden

I dette afsnit ville vi normalt præsentere de fremskrevne elevtal for det gymnasiale uddannelsesområde fra 2003 til 2012, men pga. modelomlægninger foreligger der pt. ikke nye fremskrivningsresultater.

Nye resultater forventes offentliggjort ved offentliggørelse af et nyt register.

4.3 Særlige opgørelser for det gymnasiale uddannelsesområde

I dette afsnit opgøres specielt udvalgte forhold for det gymnasiale uddannelsesområde.

I tabel 4.3.1 og figur 4.3.1 vises elevbestanden fordelt på køn fra 1993 til 2002. I 2002 var det almengymnasiale uddannelsesområde domineret af piger og det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde var domineret af drenge. Frem til 2000 havde gymnasiets matematiske linje dog flere drenge end piger. I 2001 vendte denne udvikling, og for første gang sås en svag overvægt af piger. I 2002 udgjorde pigerne 50,8% af de matematiske studenter. I 1993 var 54,7% af eleverne på den matematiske linje drenge. Den modsatte tendens ses for gymnasiets sproglige linje hvor der i 1993 var 22,6% drenge mod 23,4% i 2002.

For htx ses en lav andel af piger. Pigernes interesse for htx har dog været stigende. Fx udgjorde pigerne her 14,2% af eleverne i 1993 mod 17,4% i 2002.

I tabel 4.3.2 opgøres bestandens aldersgennemsnit fra 1993 til 2002. For de almengymnasiale uddannelser lå gennemsnitsalderen konstant på 17,8 år. De ældste elever findes på studenterkursus, i 2002 lå gennemsnitsalderen på 21,7 år.

Eleverne på de erhvervsgymnasiale uddannelser er noget ældre end eleverne på de almengymnasiale uddannelser. I 2002 var gennemsnitsalderen for bestanden 18,5 år. De ældste elever ses på adgangseksamen for diplomingeniører og maritimt forberedelseskursus som begge lå på 25,7 år i 2002.

I tabel 4.3.3 opgøres udviklingen af de regionale gymnasiefrekvenser for elever, der påbegyndte en gymnasial uddannelse fra 1992 til 2001. 58,0% af den aldersvægtede ungdomsårgang påbegyndte i 2001 en gymnasial uddannelse. Der er regionale forskelle i gymnasiefrekvenserne. I hovedstadsområdet påbegyndte 57,4% af årgangen i 2001 en gymnasial uddannelse. De mellemamtslige elevbevægelser er den væsentligste forklaring på, at Roskilde Amt topper med en tilgangsfrekvens på 64,5% samlet for alle gymnasiale uddannelser. Nummer to er Frederiksborg Amt med 62,5% trods en nettoafvandring. Nummer tre er Ringkøbing Amt med 61,2% med en ganske lille nettoindvandring.

De laveste frekvenser finder vi i Fyns Amt med 51,9%, hvor der også er en mindre nettoafvandring. Derefter følger Vestsjællands med 52,0% med en relativ stor nettoafvandring og Storstrøms Amt 52,4% med en lille nettoindvandring.

I tabel 4.3.4 opgøres fordelingen af antallet af unge, der påbegyndte gymnasiets matematiske og sproglige linje fra 1993 til 2002. Selvom flertallet fortsat vælger den matematiske linje, har der vist sig et fald i fordelingen til gymnasiets matematiske linje til fordel for den sproglige linje. I 2002 påbegyndte 56,7% i 1993 var det 60,4%.

I tabel 4.3.5 opgøres de gennemsnitlige stamklassekvotienter for gymnasiets linjer og hf fra 1996 til 2002. Fra periodens start frem til 2001 lå klassekvotienten for matematikerne mellem 24,3 og 24,6, men året efter steg den til 25,2. For de sproglige studenter lå kvotienten fra periodens start til 2001 mellem 23,4 og 23,8. Også her ses der en stigning i 2002 hvor kvotienten lå på 24,5. I 2002 var klassekvotienten for hf faldet til 23,1, hvor den ellers havde ligget mellem 24,1 og 25,1.

I tabel 4.3.6 vises de gennemsnitlige eksamensresultater for studentereksamen (gymnasium og studenterkursus) og hf fra 1993 til 2002. For studentereksamen lå årskaraktererne forholdsvis stabilt. For eksamenskaraktererne ses et svagt fald efter 1994. Ligeledes ses et fald i andelen, der opnåede et gennemsnit på 9,0 eller derover. I 2002 var andelen 26,6% i 1993 var der 28,6%.

Eksamenskaraktererne for hf lå stabilt mellem 7,7 (i 2002) og 7,9 (i 1995). Årskaraktererne varierede lidt, højeste var gennemsnit i 1999 med 7,9 mod fx 7,4 i 1995. Såvel eksamens- som årskarakterer lå under det gennemsnit man ser for studentereksamen. I 2002 havde 18,0% af hf'erne et gennemsnit på 9,0 eller derover. Dette er markant lavere end for studentereksamen.

I tabel 4.3.7 ses antal elever, der bestod en erhvervsgymnasial uddannelse ved sommereksamen i perioden 2000 til 2003. Den 3-årige hhx havde det største samlede antal bestået eksaminer. I 2002 bestod 6.482 elever sommereksamen, 54,0% var piger. For htx og 1-årig hhx var det hhv. 2.255 (heraf 18% piger) og 2.222 elever (heraf 63% piger), der bestod eksamen.

I tabel 4.3.8 vises fordelingen af eksamenskarakter for de elever der bestod sommereksamen fra 2000 til 2003. Fra sommereksamen 2003 ses, at hovedvægten af karaktererne blev givet med 7 og 8, for flerårig hhx udgjorde de ca. 71% af dem der bestod, for 1-årig hhx og htx var det ca. 68% .

I tabel 4.3.9 opgøres den procentuelle fordeling af tilgangen af elever på de almen- og erhvervsgymnasiale uddannelser fordelt på personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere, opgjort for perioden 1993 til 2002.

For tilgangen til de almengymnasiale uddannelser ses, at i 1993 var 3,3% indvandrere eller efterkommere, i 2003 var andelen steget til 7,5%. For tilgangen til de erhvervsgymnasiale uddannelser var tallene steget fra hhv. 2,6% til 7,1%.

I tabel 4.3.10 og tabel 4.3.11 præsenteres de regionale fordelinger af institutioner pr. 1/10 2002 for hhv. almengymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser fordelt på offentlige og private ejerforhold. Der var i alt 150 skoler der havde elever fra det almengymnasiale uddannelsesområde.

I Jylland findes kun 7 selvejende private gymnasier, i Storkøbenhavn var der 11. Fyn og Bornholm har ingen private gymnasier, men hhv. 12 og 1 offentlige gymnasier.

For de erhvervsgymnasiale uddannelser (tabel 4.3.11) foregår undervisningen på handelsskoler og på tekniske skoler, men også på universiteter og ingeniørhøjskoler (pga. adgangseksamen til dipomingeniøruddannelsen). Der var i alt 107 skoler, som udbød erhvervsgymnasiale uddannelser. I Storkøbenhavn var der 14 skoler, i Århus var der 18 skoler op på Bornholm var der 3 skoler.

Tabel 4.3.1 Kønsfordeling af bestanden af elever ved de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.
2) I 1993 er tilgangen til hf for høj og i 2001 er tilgangen til 3. hf for lav og i 2002 mangler indberetning om antallet af fuldførte fra 3. hf.
3) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene for hhx.
4) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2002.

Figur 4.3.1 Kønsfordeling, opgjort i procent af elevbestanden for de gymnasiale uddannelser pr. 1/10 2002.

Se noter under tabel 4.3.1.

Tabel 4.3.2 Den gennemsnitlige aldersfordeling for bestanden af elever på de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/10 i året.

Se noter under tabel 4.3.1.

Tabel 4.3.3 Regional udvikling i gymnasiefrekvenserne i procent af en ungdomsårgang, opgjort fra 1992 til 2001. Alle gymnasiale uddannelser.

Anm: Der tages udgangspunkt i tilgangen på et tidspunkt - typisk 1/10 det pågældende år. Ungdomsårgangen aldersvægtes i forhold til aldersspredningen i tilgangen. Frekvensen er tilgangens procentvise andel af den aldersvægtede ungdomsårgang. Der tages ikke højde for, at nogle har en gymnasial uddannelse i forvejen (fx 1-årig hhx). Der tages heller ikke højde for omgængere og frafald. Derfor vil det være mere præcist at kalde det en bruttofrekvens. De regionale tilgangstal er udtryk for institutionernes beliggenhed Beregningen er foretaget på grundlag af uddannelsesstedernes indberetninger. Den regionale fordeling er altså udtryk for institutionernes beliggenhed og ikke elevernes bopæl. Det har betydning for vurdering af tallene fra især hovedstadsregionen, hvor eleverne i vidt omfang krydser amts og kommunegrænser for at tage en gymnasial uddannelse. Derfor er København, Frederiksberg og Københavns amt opgjort under et som "Hovedstadsområdet i alt".
Kilde: UNI•C Statistik & Analyses beregninger på baggrund af data fra Københavns Universitet og Danmarks Statistik.

Tabel 4.3.4 Den andel, der påbegyndte 1.g.'s sproglige eller matematiske linje fra 1993 til 2002, opgjort pr. 1/9 i året.

Kilde: Beregninger foretaget af Statistik & Analyse UNI•C, på basis af tal fra "Fællestilmeldingen" Københavns Universitet.

Tabel 4.3.5 Gennemsnitlige stamklassekvotienter for gymnasiets matematiske og sproglige linjer samt hf, opgjort fra 1996 til 2002.

Kilde: Statistik & Analyse UNI•C.

Tabel 4.3.6 Eksamens/årskaraktergennemsnit ved studentereksamen og hf (gennemsnit), opgjort fra 1993 til 2002.

1) Eksamenskarakter er gennemsnittet af alle karakterer afgivet ved eksamen.
Bemærk: Alle tal er afrundet til én decimal.
Kilde: "Gymnasieskolen i tal" - diverse årgange, Statistik & Analyse UNI•C.

Tabel 4.3.7 Det antal, der bestod sommereksamen fra 2000 til 2003, opgjort for udvalgte uddannelser under det erhvervsgymnasiale område. Fordelt på køn.

Se noter og kildeangivelse under tabel 4.3.8.

Tabel 4.3.8 Fordelingen af eksamenskarakter for det antal der bestod sommereksamen fra 2000 til 2003. Opgjort for udvalgte erhvervsgymnasiale uddannelser, fordelt på køn.

Anm.: Eksamenstal er alene fra sommereksamen 2000 til 2003. Dækker tallene i intervallet optil karakteren, fx antal med 6 = op til 6,0.
Kilde:" CØSA", Undervisningsministeriet.
* Mindre end 3 personer.

Tabel 4.3.9 Procentuel fordeling af bestanden af elever på de gymnasiale uddannelser fordelt efter dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere, opgjort for perioden 1993 til 2002.

Anm.: Uddannelsesopgørelsen svarer til Danmarks Statistiks klassificering af uddannelser.
Kilde: Danmarks Statistik, "Statistikbanken - 2003", samt egne beregninger fra Statistik & Analyse UNI•C.

Tabel 4.3.10 Den regionale fordeling af almengymnasiale skoler 1), opgjort pr. 1/10 2002.

1) Indeholder: Gymnasier og hf-kurser, studenterkurser, i tallene indgår ikke de juridiske institutioner, VUC og ekskl. seminarier med hf-kurser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger fra Statistik & Analyse UNI•C.

Tabel 4.3.11 Den regionale fordeling af skoler 1) der udbyder erhvervsgymnasia-le uddannelser, opgjort pr. 1/10 2002.

1) Indeholder: Handels- og tekniske kombinationsskoler, handelsskoler, tekniske skoler, hertil kommer de universiteter og ingeniørhøjskoler som udbyder adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen. Alle institutioner er selvejende offentlige skoler. I tallene indgår ikke de juridiske institutioner
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger fra Statistik & Analyse UNI•C.

4.4 Lærerressourcer

For at undervise inden for det almengymnasiale uddannelsesområde kræves normalt en universitetsuddannelse i to fag fra gymnasiets/hf's fagrække. Med den nye pædagogikumordning, der trådte i kraft pr. 1. august 2002, ansættes kandidaterne i en 1- eller 2-årig uddannelsesstilling, som bl.a. omfatter pædagogikum og deltagelse i skoleudvikling. Efter gennemført uddannelsesstilling bliver gymnasielærerne normalt fast tilknyttet et bestemt gymnasium, hvor de underviser i fag svarende til deres universitetsuddannelse. En gymnasielærers lærerløntimer består her dels af skematimer og dels af reduktionstimer. I dag opgøres lærerløntimerne på en anden måde.

Underviserne eller lærerne inden for det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde har en mere varieret uddannelsesmæssig baggrund. Arbejdstiden for en underviser på det erhvervsgymnasiale område er sammensat af: Undervisning, rettearbejde, eksamen samt øvrige timer.

I tabel 4.4.1 opgøres antallet af lærere og lærerårsværk for gymnasiet, den 2-årige hf og den 2-årige studenterkursus fra 1993 til 2002. I hele opgørelsesperioden var i alt ansat ca. 8.000 årsværk på det almengymnasiale uddannelsesområde, svarende til 9.000 fuldtidsansatte lærere.

I tabel 4.4.2 opgøres arbejdstimeforbruget for de almengymnasiale uddannelser fra 1997 til 1999. Ved redaktionens afslutning forelå der endnu ikke nyere tal. I 1999 blev der samlet forbrugt ca. 13 mio. arbejdstimer. I 1997 gik 57,9% af arbejdstimerne til skematimer inkl. forberedelse. I 1999 faldt andelen til 57,0%. Anden reduktions andel af arbejdstimeforbruget steg fra 23,3% til 24,5%.

I 1999 udgjorde skematimerne og anden reduktion tilsammen 81,5% af arbejdstimeforbruget på de almengymnasiale uddannelser. Skematimer udgjorde dermed den største andel af det samlede arbejdstimeforbrug.

I tabel 4.4.3 opgøres elev/lærerratioen for de almengymnasiale uddannelser fra 1993 til 2001. Fra periodens start til 1997 lå elev/lærerratioen stabilt mellem 8,9 og 9,0. Herefter faldt ratioen til 8,6 i 2001.

I tabel 4.4.4 præsenteres antal årselever og lærerårsværk samt antal elever/lærerårsværk opgjort for finansårene 1996 til 2002.

Antallet af elever pr. lærerårsværk på den 3-årige hhx lå i intervallet fra 11,0 til 11,9. Antallet af lærerårsværk var størst i 1998 med 2.030 årsværk, i 2002 udgjorde antal lærerårsværk 1.955.

For htx lå antal elever pr. lærerårsværk i intervallet 7,7 til 8,5. Der For denne uddannelse ses et konstant stigende antal lærerårsværk. I 2002 var der 1.005 mod 693 i 1996.

Den 1-årige hhx havde områdets laveste antal årselever, svarende til 2.568 i 2002. Uddannelsen havde områdets højeste antal elever pr. lærerårsværk (11,8). I 2002 var der i alt 186 lærerårsværk.

Tabel 4.4.1 Lærere på de almengymnasiale uddannelser, opgjort fra 1993 til 2002, (afrundet til hele tusinder).

Kilde: "Tal der taler - 2003", Undervisningsministeriet.

Tabel 4.4.2 Arbejdstimeforbrug for gymnasiet, hf og studenterkurser (inkl. private skoler og seminarier med hf), fordelt på lønandele og andel af arbejdstimer, opgjort fra 1996/97 til 1998/99.

Anm.: Af- og tilspadseringstimer, over- og undertimer m.v. er ikke medtaget i denne opgørelse.
Kilde: "Gymnasieskolen i tal" - diverse årgange, Undervisningsministeriets Statistik- og Informationskontor.

Tabel 4.4.3 Elev/lærerratio, opgjort for de almengymnasiale uddannelser fra 1992/93 til 2000/01.

1) Er beregnet som arbejdstimer delt med 1.680. Arbejdstidsnormen er 1.680 timer (ekskl. ferie og fridage).
Kilde: "Gymnasieskolen i tal", Statistik & Analyse UNI•C.

Tabel 4.4.4 Antal årselever og antal lærerårsværk samt antal elever pr. lærerårsværk for flerårig hhx, htx og 1-årig hhx fra, opgjort fra 1996 til 2002 (finansår).

Kilde: Finanslov for finansåret 2003, 20:41.01 (Tekstanmærkning).

4.5 Frekvenser og tider for de gymnasiale uddannelsesforløb

I dette afsnit opgøres fuldførelsesprocenterne samt fuldførelses- og afbrudstiderne for det gymnasiale uddannelsesområde. Fuldførelsesprocenten beregnes hvert år ud fra det mønster, der kan iagttages i tværsnitsperioden. Man kan sige, at fuldførelsesprocenten er en beregnet størrelse for, hvor stor en andel af de personer, der har påbegyndt uddannelsen, som forventes at fuldføre den (dvs. uddannelsesskift i et forløb betragtes som afbrud). Således kan en afbrudsprocent beregnes som: 100% minus fuldførelsesprocenten.

I tabel 4.5.1 og figur 4.5.1 vises fuldførelsesprocenterne for uddannelserne under det gymnasiale område fra 1993 til 2002. Gymnasiets matematiske og sproglige linjer havde de højeste fuldførelsesprocenter af de almengymnasiale uddannelser, mens de højeste fuldførelsesprocenter for de erhvervsgymnasiale uddannelser ses for 1-årig hhx og flerårig hhx.

For de almengymnasiale uddannelser ses at de matematiske studenter havde den højeste fuldførelsesprocent; i 2002 fuldførte 84,4%. For de sproglige studenter var det 82,0%, der fuldførte. For studenterkursus ses en varierende tendens til at fuldføre, fx fuldførte 55,6% i 2002 mod 47,6% i 1994. I 2002 fuldførte 61,8% hf, og for hf ses en faldende fuldførelsestendens i perioden.

De erhvervsgymnasiale uddannelser havde en varierende udvikling i fuldførelsestendensen. 1-årig hhx havde områdets højeste fuldførelse (82,5% i 2002). Fuldførelsesprocenten for flerårig hhx faldt fra et meget højt niveau på omkring 90% til 77,0% i 2002. Igen skal erindres om den mulige effekt af indførelsen af den 3-årige hhx i 1995, hvor afbruddet måske lå på skoleperioden på de erhvervsfaglige uddannelser. For htx lå fuldførelsesprocenten i 2002 på 68,0, for denne uddannelse ses en stigende tendens til at fuldføre.

I tabel 4.5.2 ses de gennemsnitlige fuldførelsestider for de gymnasiale uddannelser i perioden 1993 til 2002. Fuldførelsestiden for dette områdes uddannelser svarer stort set til normeret tid.

I tabel 4.5.3 ses de gennemsnitlige afbrudstider for de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002. For de almengymnasiale uddannelser lå afbrudstiden på lidt over et år. For 2-årigt studenterkursus var det lidt under et år.

For de erhvervsgymnasiale uddannelser ses dem længste afbrudstid på den 3-årige hhx, hvor eleverne var noget over et år på uddannelsen, før de afbrød.

Tabel 4.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.
2) I 1993 er tilgangen til hf for høj. I 2001 er tilgangen til 3. hf for lav og i 2002 mangler indberetning om antallet af fuldførte fra 3. hf.
3) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år, derfor ses reformerne ikke af tallene for hhx.
4) I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2002.
. Tallet er usikkert.

Figur 4.5.1 Fuldførelsesprocenter for elever på udvalgte gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 4.5.1.

Tabel 4.5.2 Gennemsnitlig fuldførelsestid i måneder for elever ved de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 4.5.1.

Tabel 4.5.3 Gennemsnitlig afbrudstid i måneder for elever ved de gymnasiale uddannelser fra 1993 til 2002, opgjort fra 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 4.5.1.

4.6 Overgangsmønster ved fuldførelse og afbrud fra det gymnasiale uddannelsesområde

I dette afsnit præsenteres overgangsmønstret fra både fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb for det gymnasiale uddannelsesområde. I opgørelserne kan man se, om en elev efter at have afsluttet et uddannelsesforløb går til omverden (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket nyt uddannelsesforløb vedkommende i givet fald påbegynder. Det overgangsmønster, der præsenteres i opgørelsen, er det, man kan forvente at se, hvis de overgangstendenser, man så i og op til den givne tværsnitsperiode, fastholdes. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til uddannelseshovedgrupper. Alle overgange fra en fuldført eller afbrudt uddannelsesgruppe udgør 100%. Der kommenteres kun på udvalgte overgange fra de enkelte undergrupper.

I tabel 4.6.1 ses overgangsmønstret fra et fuldført forløb fra en gymnasial uddannelse fra 1993 til 2003. For alle de almengymnasiale uddannelser faldt overgangen til omverden markant. De sidste 10 år ses en øget lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet efter et fuldført forløb. Fx faldt overgangen fra hf til omverden markant fra 12,9% i 1993 til 5,4% i 2002.

For matematiske studenter ses at i 2002 vil 49,7% fortsætte på en bachelor- eller kandidatuddannelse og 23,1% på en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Overgangen til omverden blev halveret over ti år.

Også for sproglige studenter vil den største overgang ske til bachelor- og kandidatuddannelserne (37,3%), medens 27,7% vil fortsætte på MVU. 11,3% vil påbegynde en erhvervsgymnasial uddannelse og overgangen til omverden blev halveret fra 1993 til 2002.

Hf har et noget andet overgansmønster. Den største overgang vil ske til MVU (37,7%), og kun 15,7% vil påbegynde en bachelor- eller kandidatuddannelse. 18,3 vil påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse.

Mange af de der fuldfører et studenterkursus, vil påbegynde en bachelor- eller kandidatuddannelse (47,0% i 2002). Overgangen til omverden faldt fra 11,0% i 1993 til 5,7% i 2002.

Også for alle uddannelser under det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde viste der sig en stigende lyst til at forsætte i uddannelsessystemet efter fuldførelse. Tendensen her var endog stærkere. Fx faldt overgangen fra 3-årig hhx til omverden fra 14,5% i 1993 til 6,6% i 2002. Hvor hhx tidligere i nogen grad førte direkte ud på arbejdsmarkedet, er det nu blevet en "normal" studieforberedende uddannelse. Af de elever, der i 2002 fuldførte 3-årig hhx, vil 40,5% forsætte på en erhvervsfaglig uddannelse, i 1993 var det 53,1%. Denne ændring betyder en markant stigende overgang til de videregående uddannelser (DVU). I 1993 var overgangen hertil 30,6% mod 51,8% i 2002.

Overgangsmønstret efter fuldført 1-årig hhx viser, at 33,5% vil påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse og 60,6% vil påbegynde en videregående uddannelse (i 1993 var det 42,8%). Overgangen efter fuldførelse fra 1-årig hhx til omverden faldt markant fra 12,9% i 1993 til 5,3% i 2002.

De personer der fuldfører htx, målretter sig i stigende grad mod de videregående uddannelser. I 2002 forsatte 68,2% på disse uddannelser, heraf 26,5% til de mellemlange videregående uddannelser og lige så stor en andel på enten en bachelor- eller kandidatuddannelse. Overgangen til omverden faldt fra 8,9% i 1993 til 6,0% i 2002.

I tabel 4.6.2 opgøres overgangsmønstret for de unge, der valgte at afbryde en gymnasial uddannelse fra 1993 til 2002. Der var også her overordnet en stigende lyst til at fortsætte i uddannelsessystemet efter et afbrudt forløb.

I 2002 vil 20,5% af de der afbrød gymnasiets matematiske linje, igen påbegynde en almengymnasial uddannelse, for sproglig linje er tallet 20,9%. Endvidere ses, at afbryderne fra den matematiske og sproglige linje, som valgte ikke at fortsætte i uddannelsessystemet, udgjorde hhv. 11,7% og 12,9%. Mange fra gymnasiets linjer valgte, efter afbrud, at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse.

For elever, der afbrød hf, vil overgangen til de erhvervsfaglige uddannelser være højere en i gymnasiet (i 2002 39,5%). 19,0% vil forlade uddannelsessystemet, mens 11,8% vil påbegynde et forløb på en mellemlang videregående uddannelse.

Af overgangsmønstret for afbrud i 2002 fra 3-årig hhx ses at, 54,3% vil påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse, 13,4% en almengymnasial uddannelse og 15,3% vil forlade uddannelsessystemet.

Efter et afbrud fra 1-årig hhx vil 13,7% i 2002 gå til omverden ( i 1993 var det 18,3%). 21,2% vil påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse og 61,6% vil påbegynde et forløb på en videregående uddannelse, heraf 26,9% på en mellemlang videregående uddannelse hvilket er en markant ændring i forhold til 1993 hvor overgangen til MVU kun udgjorde 16,4%.

Efter et afbrudt forløb fra htx vil hele 48,7% i 2002 påbegynde et erhvervsfagligt grundforløb, 18,6% vil påbegynde en almengymnasial uddannelse. 8,1% vil starte på et nyt forløb på de erhvervs-gymnasial uddannelse og 9,0% vil forlade uddannelsessystemet (i 1993 var det 14,4% der ville forlade uddannelsessystmet).

Tabel 4.6.1 Overgangsmønster for elever, der fuldførte en gymnasial uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1993 til 2002. Opgørel-sestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

1) 2002 er p.t. det seneste indberetningsår. Der kan forekomme manglende eller forkerte indberetninger fra institutionerne. Indtil der bliver rettet op på disse mangler og fejl, bør 2002-tallene derfor betragtes som foreløbige.
2) Som følge af forsøg allerede fra 1999 forud for EUD-reformen i 2001 faldt tilgangen til HI og TI. Den fri ungdomsuddannelse blev afviklet med virkning fra udgangen af 2002, men forbliver dog i kraft for allerede indgåede uddannelsesaftaler. I 2002 mangler tal for elevbestanden på forskellige uddannelser (herunder tal for produktionsskolerne).
3) I 1994 og 1995 blev hhv. htx og hhx forlænget med et år til et treårigt forløb. Samtidig blev adgangsvejen ændret fra et skoleforløb på erhvervsuddannelserne til adgang direkte fra grundskolen. Danmarks Statistik har dog i perioden op til og med 1995 kunstigt forlænget hhx ved af lægge efg-basis og skoleforløb til som et indledende år. I 1998 og 1999 er indberetningerne fra institutionerne til Danmarks Statistik for adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen mangelfulde. Fra DTU mangler helt indberetning af elever fra 1996 til 2002.
4) Pr. 1. januar 2001 trådte den ny EUD-reform i kraft, hvor 1. og 2. skoleperiode blev afløst af et grundforløb med 7 indgange, men allerede fra 1999 blev der kørt forsøg med denne struktur. Med reformens indførelse starter de elever, der før startede på HI og TI. Den tilgang der oprindeligt var til uddannelserne er desuden for lav, da Danmarks Statistik frem til 1995 kunstigt har forlænget hhx ved af lægge skoleforløb til som et indledede år af denne uddannelse.
5) At der for bacheloruddannelserne er tal fra, før uddannelserne formelt blev oprettet, skyldes, at fx HA og erhvervssprog allerede før reformen havde denne struktur, og at der inden reformen var forsøgsordninger med visse bacheloruddannelser. Bachelorreformen har generelt ført til usikkerhed i datagrundlaget i omlægningsperioden.
6) Kandidatuddannelserne indeholder både udelte kandidatforløb og kandidatoverbygningsuddannelser. Se tillige note 5.
7) I 1993 er tilgangen til hf for høj; det skønnes, at tilgangen lå på niveau med 1992-tilgangen. I 2001 er tilgangen til 3. hf for lav og i 2002 mangler indberetning om antallet af fuldførte fra 3. hf.

Tabel 4.6.2 Overgangsmønster for elever, der afbrød en gymnasial uddannelse, og som gik til en ny uddannelse, opgjort i procent fra 1993 til 2002. Opgørelsestidspunktet er 1/10 året før til 30/9 i året.

Se noter under tabel 4.6.1.

4.7 Normerede overgange i det gymnasiale uddannelsesområde

Her præsenteres det normerede overgangsmønster fra afsluttede uddannelsesforløb for det gymnasiale uddannelsesområde. I opgørelserne kan man se, om en elev efter et givet uddannelsesforløb går til omverden (forlader uddannelsessystemet), eller hvilket andet uddannelsesforløb vedkommende i givet fald påbegynder.

For at forstå, hvad det normerede overgangsmønster viser, kan vi benytte følgende billede. Lad os antage, at vi fra et givet år følger alle elever på 8. klassetrin for at se, hvilke uddannelser de går til i de kommende år. Når de mange år senere, har forladt uddannelsessystemet helt, kan man lave en samlet oversigt over de vandringer, eleverne har foretaget. Fx vil omkring 99% være fortsat fra 8. til 9. klassetrin, og herfra vil ca. en tredjedel være gået til gymnasiet. På denne måde vil man op gennem uddannelsessystemet kunne angive, hvor mange procent af de oprindelige 8. klasses elever der foretog hvilke overgange. Der er her tale om en opgørelse over bevægelser, hvilket indebærer, at en person kan tælles flere gange.

En forløbsundersøgelse til optælling af overgangene vil tage mange år. Derfor har man i stedet beregnet et normeret overgangsmønster ud fra det overgangsmønster, vi præsenterede i afsnit 4.6. Det normerede overgangsmønster viser således, hvor mange procent af en given ungdomsårgang (anslået til omkring 60.600 elever i 8. klasse), man kan forvente vil foretage de forskellige overgange i uddannelsessystemet, hvis overgangsmønstret i fremtiden er det samme som op til 2002. I tabel 4.7.1 til 4.7.9 opgøres de normerede overgange for det gymnasiale område i 2002. Overgangene vises fra givne uddannelsesundergrupper til givne uddannelseshovedgrupper. Beregningerne er fordelt på køn for fuldførte og afbrudte uddannelsesforløb samt i alt. For det gymnasiale uddannelsesområde gør der sig det forhold gældende, at af dem, der går til omverden, vil nogle uddanne sig uden for det "formelle" uddannelsessystem, fx voksenuddannelse, egu eller alternative sundhedsuddannelser m.v. Disse uddannelser opgøres ikke, og derved vil den gymnasiale restgruppe være overestimeret.

Af tabellerne 4.7.1 til 4.7.2 ses at, 34,9% af 2002-ungdomsårgan-gen vil gå i gymnasiet, heraf 19,8% på gymnasiets matematiske linje. 33,1% af ungdomsårgangen vil fuldføre en af linjerne, heraf 17,8% gymnasiets matematiske linje. Flertallet fra gymnasiet, fortsætter i uddannelsessystemet med overgang til mange forskellige uddannelsesområder.

For gymnasiets matematiske linje og sproglige linje ses at hhv. 0,8% og 0,9% af årgangen gå til omverden (heraf hhv. 0,5% og 0,7% med en fuldført uddannelse). 23,4% af årgangens piger vil være at finde på gymnasiets sproglige linje mod 7,2% af årgangens drenge. 20,3% af årgangens piger har været i gang med den matematiske linje mod 19,3% af årgangen af drenge.

Af tabel 4.7.3 ses at 8,5% af en ungdomsårgang vil påbegynde hf, heraf vil 6,1% fuldføre. 11,0% af en årgang piger påbegyndte hf, mod kun 6,0% af drengenes årgang. Som for gymnasiet var der stor spredning i valget af videre uddannelse. Flertallet vil fortsætte på et videre uddannelsesforløb, da kun 0,8% af årgangen vil gå til omverden.

I tabel 4.7.4 ses, at kun 0,8% af 2002-ungdomsårgangen vil gå på studenterkursus, heraf vil 0,5% fuldføre og 0,1% vil forlade uddannelsessystemet med et afbrudt forløb bag sig.

Fra tabel 4.7.5 til 4.7.9 opgøres de normerede overgange for det erhvervsgymnasiale uddannelsesområde i 2002. Den 3-årige hhx er det populæreste uddannelsesvalg i gruppen. 13,7% af ungdomsårgangen vil befinde sig her, heraf vil 10,6% fuldføre forløbet. 1,2% vil tilgå omverden (heraf 0,7% med et fuldført forløb). Størst er overgangen til det erhvervsfaglige uddannelsesområde svarende til 6,0% af årgangen. Det ses også, at 2,2% af årgangen vil påbegynde bachelor.

4,3% af ungdomsårgangen vil befinde sig på 1-årig hhx, hvoraf 3,5% vil fuldføre uddannelsen. Flertallet vil forsætte i et andet uddannelsesforløb, da kun 0,3% vil gå til omverden. Det populæreste valg af uddannelser er her de erhvervsfaglige hovedforløb og bachelor med hhv. 1,1% og 1,2% af årgangen. Uddannelsen er populærest hos pigerne, 5,3% af pigernes ungdomsårgang vil befinde sig her, mod 3,2% af drengenes ungdomsårgang.

Af det normerede overgangsmønster for htx ses, at 5,3% af ungdomsårgangen vil befinde sig på denne uddannelsen. 3,6% vil fuldføre den. Overgangen herfra til de mellemlange videregående (MVU) forventes at udgøre 1,0% og 1,3% vil påbegynde et erhvervsfagligt grundforløb. Hele 8,7% af årgangen af drenge vil vælge denne uddannelse, mod kun 1,8% af årgangen af piger.

Adgangseksamen til diplomingeniøruddannelsen og maritimt forberedelseskursus har begge små andele af ungdomsårgangen (hhv. 0,8% og 0,1%).

Tabel 4.7.1 Normeret overgangsmønster fra gymnasiets matematiske linje, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 4.7.9.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.2 Normeret overgangsmønster fra gymnasiets sproglige linje, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 4.7.9.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.3 Normeret overgangsmønster fra hf, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 4.7.9.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.4 Normeret overgangsmønster fra studenterkursus, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 4.7.9.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.5 Normeret overgangsmønster fra hhx-flerårig, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 4.7.9.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.6 Normeret overgangsmønster fra 1-årig hhx 2), opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 4.7.9.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.7 Normeret overgangsmønster fra htx, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 4.7.9.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.8 Normeret overgangsmønster fra adgangseksamen til diplomingeniør, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.

Se noter under tabel 4.7.9.
Anm.: Pga. afrundinger kan summerne afvige.

Tabel 4.7.9 Normeret overgangsmønster fra maritimt forberedelseskursus, opgjort fra 1/10-2001 til 30/9-2002.