14. Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse, efteruddannelsesudvalg og lokale uddannelsesudvalg

På alle niveauer samarbejder arbejdsmarkedets parter med Undervisningsministeriet og uddannelsesinstitutionerne om voksen- og efteruddannelsesindsatsen. De centrale fora for dette samarbejde er Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE), efteruddannelsesudvalgene og de lokale uddannelsesudvalg.

1. Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE)

En af de væsentlige opgaver for REVE er at rådgive undervisningsministeren om grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling i form af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser. REVE udtaler sig således om fælles kompetencebeskrivelser inden godkendelsen og bliver løbende orienteret om ændringer i de fælles kompetencebeskrivelser så som optagelse og afkobling af arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag i de fælles kompetencebeskrivelser. Derved sikres, at rådet har et samlet, overordnet overblik over arbejdsmarkedsuddannelserne, som rådet trækker på i sin rådgivning af undervisningsministeren vedrørende behovet for tilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter lov om åben uddannelse.

2. Efteruddannelsesudvalg

Efteruddannelsesudvalgene skal analysere uddannelsesbehovene på arbejdsmarkedet i forhold til den samlede erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse og på baggrund af disse analyser udarbejde forslag til fælles kompetencebeskrivelser, der beskriver jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer. De fælles kompetencebeskrivelser skal samtidig indeholde angivelse af, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag, der kan bidrage til at opfylde behovene for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling.

Efteruddannelsesudvalgene skal foretage en vurdering af arbejdsmarkedsuddannelserne, således at det sikres, at der ikke udvikles identiske arbejdsmarkedsuddannelser. Efteruddannelsesuddannelsesudvalgene skal endvidere afklare, om behovet kan dækkes af enkeltfag fra erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser eller af eksisterende private kurser. Hvis dette er tilfældet, udvikles der ikke en ny arbejdsmarkedsuddannelse.

Der pålægges således efteruddannelsesudvalgene en koordineringsforpligtelse, som kan indebære drøftelser med andre efteruddannelsesudvalg og faglige udvalg for at sikre, at der ikke udvikles identiske arbejdsmarkedsuddannelser.

På områder, hvor private udbyder uddannelsesaktiviteter, er der dog mulighed for at udbyde sådanne uddannelser som en del af en arbejdsmarkedsuddannelse, hvis der er væsentlige arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske hensyn, der taler for en statslig indsats på området. Der vil her typisk være tale om hensyn i forhold til faglige sammenhænge og målgruppens behov.

Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles under hensyntagen til målgruppe, kvalitet og pædagogik, herunder hensyn til læse- og regnesvage deltagere.

De fælles kompetencebeskrivelser skal løbende revideres i forhold til udviklingen. Efteruddannelsesudvalgene skal vurdere de fælles kompetencebeskrivelsers aktualitet i forhold til arbejdsmarkedets behov og herunder vurdere, om de skal ændres, fortsætte uændret eller falde bort.

Efteruddannelsesudvalgene skal endvidere løbende optage nye og reviderede arbejdsmarkedsuddannelser og relevante enkeltfag i de fælles kompetencebeskrivelser, og udvalgene skal løbende lade uaktuelle arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag bortfalde fra de fælles kompetencebeskrivelser. Uddannelserne anses for at være uaktuelle, hvis de ikke har været anvendt som grundlag for et kursus i tre år.

Det er efteruddannelsesudvalgenes ansvar at udvikle faglig efteruddannelse for lærerne inden for de fælles kompetencebeskrivelsers jobområder. Efteruddannelsesudvalgene kan ansøge om tilskud hertil.

Efteruddannelsesudvalgene vil som hidtil kunne afholde læreruddannelsen, men uddannelserne finansieres af uddannelsesinstitutionerne. Drift af læreruddannelse indgår i taxametret for den enkelte uddannelse.

Efteruddannelse for lærerne inden for pædagogiske og tværgående områder, herunder grundlæggende it varetages af Undervisningsministeriet.

3. Lokale uddannelsesudvalg

Alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse, skal nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg. De øvrige uddannelsesinstitutioner, som er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse, har ikke pligt til at nedsætte lokale uddannelsesudvalg, men kan gøre det på eget initiativ.

Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, som vedrører de fælles kompetencebeskrivelser, skolen er godkendt til at udbyde uddannelse inden for, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Med den større fleksibilitet og decentralisering, der ligger i det nye AMU-koncept, bliver det lokale samarbejde om uddannelsesindsatsen af helt afgørende betydning, og lokale uddannelsesudvalg kan give værdifuld rådgivning vedrørende uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser. De lokale uddannelsesudvalg kan dermed bidrage til, at en praksisnær tilrettelæggelse af uddannelserne er i overensstemmelse med det lokale behov for kompetenceudvikling inden for rammerne af de fælles kompetencebeskrivelser.

Opgaverne for et lokalt uddannelsesudvalg fastsættes lokalt. Blandt opgaver, som de lokale uddannelsesudvalg i AMU-systemet kan rådgive om, er vurdering af uddannelsesbehov, udarbejdelse af forslag til nye uddannelser, rådgivning vedrørende sammensætning af uddannelsesforløb, rådgivning vedrørende fleksible afholdelsesformer, rådgivning vedrørende forsøgs- og udviklingsprojekter, rådgivning vedrørende lærerkvalificering, rådgivning vedrørende uddannelser for flygtninge og indvandrere, rådgivning vedrørende kvalitetssikring og effektvurdering m.v.

4. Henvisninger

Lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kapitel 3
Bekendtgørelse nr. 802 af 22 september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, kapitel 1 og 2.

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser" som kapitel 14 af 20
© Undervisningsministeriet 2004