13. Praksisnær kompetenceudvikling

Praksisnær kompetenceudvikling er betegnelsen for den måde, uddannelse tænkes på i AMU-systemet.

Det vigtigste i denne uddannelsestænkning er læringens mål, indhold og tilrettelæggelse, frem for hvor den finder sted.

Praksisnær kompetenceudvikling er ikke blot en ny tilrettelæggelsesform, men markerer et skift i optik, hvor kompetenceudvikling med hele arbejdslivet som læringsarena sættes i fokus og erstatter opfattelser af læring, som noget, der fortrinsvis sker på en uddannelsesinstitution.

Der er forskellige opfattelser af praksisnær kompetenceudvikling. For nogen er det at flytte undervisningen ind på virksomheden og gøre brug af virksomhedens maskiner og materialer, men i øvrigt at opretholde en relativ traditionel adskillelse mellem formel læring på en uddannelsesinstitution og uformel læring i en virksomhed. For andre er det et spørgsmål om graden af den indflydelse, som virksomheder og medarbejdere har på undervisningens mål, indhold og tilrettelæggelse i bredere forstand. For atter andre er praksisnær kompetenceudvikling en aktivitet, som forudsætter egentlig koordination og arbejdsdeling mellem den formelle uddannelse og praksislæringen på virksomheden.

1. Et "noget for noget" - samarbejde

Initiativet "Den gode leverance " i AMU havde til hensigt at skabe en bedre sammenhæng mellem indhold og tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelserne og brugernes behov. Man tænkte uddannelse i et kunde/leverandørforhold. Praksisnær kompetenceudvikling anlægger i højere grad et "noget - for noget" perspektiv. Det er et partnerskab, hvor virksomhederne må spille aktivt med, hvis kompetenceudviklingen skal forløbe succesfuldt. Virksomhederne kan spille med på forskellige måder, og samarbejdet kan beskrives i følgende tre kategorier:

• Den løst strukturerede samarbejdsform
• Det forpligtende samarbejde
• Partnerskab som samarbejdsform

Den løst strukturerede samarbejdsform er kendetegnet ved et ad-hoc samarbejde mellem virksomhed og uddannelsesinstitution. Virksomheden har et akut behov for uddannelse, men varetager i høj grad selv uddannelsesplanlægningen. Samarbejdet er afgrænset og har en midlertidig karakter, som dog på sigt kan udvikle sig til et mere forpligtende samarbejde. Uddannelsesinstitutionernes praksisnære indsats bedømmes i denne samarbejdsform i høj grad på deres evne til at løse specifikke problemer her og nu, først og fremmest gennem lærernes evne til at identificere dels behovene i virksomhederne, dels medarbejdernes forudsætninger og herudfra tilrettelægge et målrettet forløb. Det praksisnære giver sig først og fremmest til udtryk i de materialer og eksempler, der anvendes i undervisningen, men også gennem det fokus lærerne har på deltagernes reelle kompetencer.

Det forpligtende samarbejde har en længerevarende karakter, og der er en løbende dialog om uddannelsesbehov og uddannelsernes indhold. Muligvis er uddannelsesinstitutionen inddraget i behovsafklaringen af medarbejderne og evt. også i virksomhedens uddannelsesplanlægning.

I det forpligtende samarbejde har lærerne typisk en personlig kontakt til virksomhederne og vil være bekendt med daglige arbejdsgange, arbejdspladskulturen m.v. Der er et afsæt for at tilrettelægge forløb, som inddrager den uformelle læring på virksomhederne.

Det forpligtende samarbejde retter sig primært mod de større virksomheder, men der er eksempler på mindre virksomheder, der har dannet netværk om fælles kompetenceudvikling.

Partnerskabet som samarbejdsform
er en videreudbygning af det forpligtende samarbejde. Her er der en tæt sammenkobling mellem virksomhedens strategiske udvikling og den praksisnære kompetenceudvikling. Det betyder, at uddannelsesinstitutionen skal sætte sig ind i virksomhedens strategi og handlingsplaner og indgå i en dialog om, hvordan kompetenceudviklingen kan være med til at understøtte de enkelte indsatsområder. Det er en samarbejdsform, som forudsætter, at der er en tæt relation mellem lærerne, medarbejderne og ledelsen på virksomheden.

2. Krav til virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne

Praksisnær kompetenceudvikling stiller uanset model store krav til såvel virksomheder som uddannelsesinstitutioner.

Virksomhederne skal indgå som aktive samarbejdspartnere i behovsafklaring og implementering af medarbejdernes nyerhvervede kompetencer i dagligdagen. De må sammen med uddannelsesinstitutionerne formulere mål for kompetenceudviklingen og blandt andet dele den viden og indsigt, der er nødvendig for, at den formelle læring indholdsmæssigt og pædagogisk kan spille sammen med virksomhedens organisering, faktiske kompetencebehov og uformelle læring.

At kunne indgå som kvalificeret partner til virksomhederne er meget udfordrende for uddannelsesinstitutionerne. Fleksibilitet og omstillingsparathed bliver nøgleord, når institutionerne skal levere praksisnære kompetenceudviklingsforløb som et grundlæggende princip i den erhvervsrettede voksenuddannelse. Institutionerne skal organiseres, så de er i stand til at samarbejde med virksomhederne både i en løs struktureret form, i et forpligtende samarbejde og i et partnerskab.

Samtidig skal uddannelsesinstitutionerne ved gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser på baggrund af et praksisnært samarbejde med en virksomhed sikre, at de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser gennemføres i deres helhed uden at miste den landsdækkende kompetence.

Praksislæringen i virksomhederne har hidtil kun i meget begrænset omfang indgået i de overvejelser en institution typisk har gjort sig, når den planlægger undervisningen. Det er en stor udfordring til uddannelsesinstitutionerne at vurdere, hvilken type kvalificering, der sker på en given virksomhed, og herudfra foreslå aktiviteter, der giver den bedste læringsmæssige effekt. Tankegangen skal i princippet være, at formaliseret uddannelse kun inddrages dér, hvor uformelle og ikke-formelle læreprocesser ikke kan give den ønskede udvikling,

Lærernes kvalifikationer er en af nøglefaktorerne i den praksisnære kompetenceudvikling. I endnu højere grad end tidligere skal lærerne kunne facilitere læreog udviklingsprocesser med udgangspunkt i praksis. De skal ud på virksomhederne og få indblik i arbejdsgange, opgaver, kulturer m.v., og de skal kunne organisere læreprocesser uden for vante rammer i uddannelsesinstitutionens undervisningslokaler.

3. Særlige opmærksomhedspunkter ved praksisnær kompetenceudvikling

I forbindelse med praksisnær kompetenceudvikling er det en særlig udfordring for uddannelsesinstitutionen at opretholde en balance, hvor uddannelsen sammensættes og tilrettelægges tæt på den enkelte virksomhed og den enkelte deltagers behov for kompetenceudvikling og samtidig tilrettelægges således, at deltagerne opnår uddannelsesmålets landsdækkende kompetence og dermed opnår bevis for uddannelsen. Uddannelsen skal rette sig mod arbejdsmarkedsuddannelsernes handlingsorienterede målformuleringer og/eller enkeltfagets målpinde og må ikke få karakter af konsulenthjælp rettet mod den enkelte virksomheds problemer.

Uddannelsernes handlingsorienterede målformulering er fastsat centralt ud fra arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer. Målformuleringen skal betragtes som et hele, og skolen kan derfor ikke fravælge en del af målet med den begrundelse, at denne del ikke er relevant i forhold til en deltagers behov eller i forhold til behovene i den aktuelle virksomhed.

Såvel arbejdsmarkedsuddannelser som enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, skal udbydes åbent. Er der sket åbent udbud, kan der dannes hold, som alene består af deltagere fra én virksomhed. Der må blot ikke ske ubegrundet udelukkelse af personer, der ikke er fra virksomheden.

4. Henvisninger

L73 Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fremsat 6. november 2002. Almindelige bemærkninger. Andre vilkår. Bekendtgørelse nr. 243 af 1. april 2004 om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kapitel 2 og 5

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser" som kapitel x af 20
© Undervisningsministeriet 2004