![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() 5. Flygtninge og indvandrere i arbejdsmarkedsuddannelserneArbejdsmarkedsuddannelse for flygtninge og indvandrere kan være
Formålet med arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere er at give deltagerne mulighed for at modtage uddannelse, der styrker deres mulighed for at fastholde eller få et job og evt. deltage i yderligere uddannelse. Arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere og særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere er målrettet personer med dansk som andetsprog, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne følge ordinære arbejdsmarkedsuddannelser. Arbejdsmarkedsuddannelse for flygtninge og indvandrere for beskæftigede afholdes på samme vilkår som andre arbejdsmarkedsuddannelser. 1. Arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrereArbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere udvikles specielt med henblik på at i mødekomme flygtninge og indvandreres særlige uddannelsesbehov. Målformuleringen i arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere vil i nogle tilfælde kun i mindre omfang tage udgangspunkt i konkrete jobfunktioner, fordi målet bl.a. er at styrke deltagernes generelle kompetencer i forhold til at kunne fungere på arbejdsmarkedet. Sigtet er, at når uddannelsen gennemføres, skal indholdet tones i forhold til det jobområde, der er relevant i den konkrete sammenhæng. Både Undervisningsministeriet og efteruddannelsesudvalgene kan udvikle arbejdsmarkedsuddannelser til flygtninge og indvandrere. For øjeblikket er Undervisningsministeriet ansvarlig for de generelle tværgående arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere, og efteruddannelsesudvalgene er ansvarlige for de branchespecifikke uddannelser for flygtninge og indvandrere. Men efteruddannelsesudvalgene kan også udvikle generelle tværgående uddannelser for flygtninge og indvandrere efter koordination med andre udvalg og med Undervisningsministeriet. Arbejdsmarkedsuddannelserne for flygtninge og indvandrere skal være optaget i en fælles kompetencebeskrivelse for at kunne udbydes. De forskellige arbejdsmarkedsuddannelser i dansk som andetsprog for flygtninge og indvandrere skal optages i alle kompetencebeskrivelser. Arbejdsmarkedsuddannelser for flygtninge og indvandrere kan enten udbydes som en del af et særligt uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere eller som enkeltstående uddannelser. 2. Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrereSærlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere kan sammensættes af:
Der skal indgå mindst to af ovenstående elementer for at der er tale om et forløb. En uddannelsesinstitution kan frit sammensætte forløbene af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, inden for de fælles kompetencebeskrivelser, institutionen er godkendt til, når blot følgende regler følges:
Formålet med praktik er, at deltagerne får mulighed for i praksis at afprøve og udvikle nogle af de kompetencer, de har tilegnet sig under skoledelen. Samtidig får deltagerne et konkret indblik i arbejdspladskultur. Inden en ansøger optages på et særligt uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, skal vedkommende gennemgå en sprogtest. Det er for at sikre, at potentielle deltagere kommer til at deltage i uddannelse, der er relevant i forhold til deres sproglige forudsætninger. Der er ikke udarbejdet faste retningslinier for denne testning. Den kan, alt efter deltagernes forudsætninger og hvad der er relevant i forhold til det konkrete uddannelsesforløb, for eksempel bestå af en samtale eller en egentlig test af deltagerens mundtlige og skriftlige færdigheder. Lærere, der underviser i AMU's dansk som andetsprog, skal have uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller tilsvarende kvalifikationer. 3. HenvisningerLov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kapitel 4 Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, kapitel 3 Vejledning nr. 9216 af 29. april 2004 til AMU's program for flygtninge og indvandrere.
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |