4. Enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser

Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.

De enkeltfag, der kan optages i fælles kompetencebeskrivelser, er fag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser: Erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og uddannelsen til faglært landmand.

Det er dog ikke alle enkeltfag fra de nævnte uddannelser, der kan optages i en fælles kompetencebeskrivelse. Arbejdsmarkedsuddannelser, der også er oprettet som valgfrie specialefag, kan ikke udbydes som enkeltfag under åben uddannelse, og der vil derfor heller ikke være noget enkeltfag at optage i en fælles kompetencebeskrivelse. Erhvervsuddannelsernes og sosu-uddannelsernes grundfag samt almene fag fra landbrugsuddannelsen kan kun optages i en fælles kompetencebeskrivelse efter særskilt ansøgning, og hvis særlige grunde taler derfor.

Enkeltfag, der er tilknyttet en fælles kompetencebeskrivelse, er omfattet af samme vilkår som arbejdsmarkedsuddannelser med hensyn til økonomi, tilrettelæggelse, kvalitetssikring, markedsføring m.v.

Det er efteruddannelsesudvalgene, som beslutter til- og afkobling af enkeltfag til de fælles kompetencebeskrivelser. Efteruddannelsesudvalgene skal løbende lade uaktuelle enkeltfag bortfalde fra de fælles kompetencebeskrivelser. Et enkeltfag anses for at være uaktuelt i AMU-sammenhæng, hvis det ikke har været anvendt som grundlag for et udbud i tre år, samt hvis det er udgået af grunduddannelsen.

1. Tilknytning af et enkeltfag til en fælles kompetencebeskrivelse

Et enkeltfag, som tilknyttes en fælles kompetencebeskrivelse, beskrives i følgende punkter:

• Unik kode
• Titel/kort titel
• Normeret varighed
• Enkeltfagets formålsbeskrivelse (målpinde) i henhold til bekendtgørelsen eller vejledningen til den erhvervsrettede grunduddannelse, enkeltfaget er en del af
• Spørgsmål til de systemfælles kvalitetssikringsredskaber

Enkeltfaget tilknyttes en fælles kompetencebeskrivelse med den eksisterende titel, den eksisterende varighed og den målbeskrivelse/de målpinde, som faget er beskrevet med i bekendtgørelsen eller vejledningen til dén erhvervsrettede grunduddannelse, enkeltfaget er en del af. På sigt vil det elektroniske inddateringssystem 2004.efteruddannelse.dk hente disse oplysninger automatisk, når enkeltfagets titel inddateres.

Til amukvalitet udarbejder det efteruddannelsesudvalg, der som det første udvalg har fået enkeltfaget optaget i én af sine fælles kompetencebeskrivelser 2 til 5 evalueringsspørgsmål til faget. Spørgsmålene skal specifikt forholde sig til målformuleringen i det pågældende enkeltfag. Udvalget skal på denne måde søge at undgå at bruge generelle spørgsmål og spørgsmål, der går igen på andre (lignende) enkeltfag og arbejdsmarkedsuddannelser.

2. Bedømmelse af enkeltfag

For de enkeltfag, der optages i en fælles kompetencebeskrivelse, gælder de regler for prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse, som er fastlagt i den enkelte uddannelses bekendtgørelser og vejledninger. Dvs. at reglerne for bedømmelse af enkeltfag følger de samme regler, som når enkeltfaget indgår i den grunduddannelse, enkeltfaget er hentet fra.

Det er et krav til uddannelsesinstitutionen, at der altid foretages en selvstændig bedømmelse af deltageren i forbindelse med deltagelse i undervisning tilrettelagt efter et enkeltfag, og denne selvstændige bedømmelse er en forudsætning for udstedelse af bevis.

For erhvervsuddannelser skal uddannelsesinstitutionen udarbejde en bedømmelsesplan i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Planen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af den løbende bedømmelse i undervisningen samt den afsluttende bedømmelse af de enkelte fag. For sosu-uddannelser skal uddannelsesinstitutionen udarbejde en oversigt over bedømmelser i uddannelsen og retningslinjer for de enkelte prøver som en del af uddannelsesordningen. For landbrugsuddannelsen skal uddannelsesinstitutionen udarbejde en plan for bedømmelse, som omfatter den løbende bedømmelse af elevens standpunkt og den afsluttende bedømmelse for de enkelte fag. Uddannelsesinstitutionernes arbejde med procedurer for prøver m.v. er en del af dokumentationen af kvaliteten af uddannelsesinstitutionens bedømmelsesformer.

Hovedreglerne for bedømmelse på enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser er, at læreren bedømmer deltageren ved at give standpunktskarakter i forhold til hele enkeltfagets mål. Men da bestemmelserne varierer fra uddannelse til uddannelse er det af afgørende betydning, at uddannelsesinstitutionen/læreren i hvert enkelt tilfælde sikrer sig, at betingelserne i den uddannelsesbekendtgørelse, enkeltfaget stammer fra, overholdes. Betingelserne for eudfag fremgår også af easy-systemet, hvor der for hvert fag er angivet såkaldte "resultatformer".

Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at have deltaget i undervisningen.

3. Lærerkvalifikationer til enkeltfag

For enkeltfag gælder de lærerkvalifikationskrav, der gælder for den grunduddannelse, enkeltfaget hentes fra.

4. Afholdelsesformer

Ved udbud af enkeltfag kan uddannelsesinstitutionen vælge de afholdelsesformer, der gælder for den grunduddannelse, enkeltfaget hentes fra. Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes forudsætninger. Enkeltfag kan udbydes som fjernundervisning.

5. Bestemmelser vedrørende udbud af enkeltfag

Godkendelsen til udbud af enkeltfag følger godkendelsen til at udbyde den grunduddannelse, enkeltfaget stammer fra.

6. Indberetning til VIDAR

Uddannelsesinstitutionerne har pligt til at indberette planlagte hold til VIDAR. Se opslaget: VIDAR.

7. Kvalitetssikring

For enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser gælder de krav til kvalitetssikring, som gælder for arbejdsmarkedsuddannelserne. Det vil bl.a. sige, at efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner skal anvende de fælles kvalitetssikringsredskaber amukvalitet og herunder udarbejde 2 til 5 spørgsmål vedrørende enkeltfaget til de fælles kvalitetssikringsredskaber. Se opslaget: Kvalitetssikring.

8. Henvisninger

Lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kapitel 2, 6 og 8
Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, kapitel 1 og 5
Lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., §1, §5, §6
Bekendtgørelse nr. 243 af 1. april 2004 om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kapitel 1, 3, 4 og 5
Bekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 2004 om erhvervsuddannelser, kapitel 3 og 4
Bekendtgørelse nr. 849 af 11. august 2004 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser kapitel 9, 10 og 11.
Bekendtgørelse nr. 597 af 9. juli 1997 om uddannelse til faglært landmand, kapitel 6
Bekendtgørelse nr. 251 af 2. april 2003 om ændring af bekendtgørelse om uddannelse til faglært landmand
Bekendtgørelse nr. 573 af 21. juni 1996 om eksamensordning på erhvervsskolerne m.v.
Bekendtgørelse nr. 1020 af 10. december 2003 om informationssystemet for voksenuddannelser (VIDAR).

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser" som kapitel 4 af 20
© Undervisningsministeriet 2004