2. Arbejdsmarkedsuddannelse

Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, som har til formål at imødekomme ufaglærtes og faglærtes nye eller udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Arbejdsmarkedsuddannelser giver landsdækkende kompetence, kan indgå i uddannelsesstrukturer og kan give merit til grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

Arbejdsmarkedsuddannelser udvikles inden for rammerne af de fælles kompetencebeskrivelser. Uddannelserne skal udvikles ud fra ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettet kompetenceudvikling og således, at de tager hensyn til kvalitet og pædagogik og herunder til læse- og regnesvage deltagere.

Udviklingen af en arbejdsmarkedsuddannelse skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af jobområdet, og der skal være en begrundet sammenhæng mellem uddannelsesmål og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, der er beskrevet i forhold til jobområdet.

Der kan ikke udvikles arbejdsmarkedsuddannelse, som har samme mål som et enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser eller anden offentlig eller privat uddannelse. Derfor skal efteruddannelsesudvalget, inden det begynder at udvikle en ny arbejdsmarkedsuddannelse, sikre sig at behovet ikke allerede er dækket af anden offentlig eller privat uddannelse og gennemgå de relevante erhvervsrettede grundlæggende uddannelser med henblik på, om der findes et enkeltfag, som kan dække behovet.

Efteruddannelsesudvalgene skal løbende lade uaktuelle arbejdsmarkedsuddannelser bortfalde fra de fælles kompetencebeskrivelser. En arbejdsmarkedsuddannelse anses under alle omstændigheder for at være uaktuel, når den ikke har været anvendt som grundlag for et udbud i tre år.

Efteruddannelsesudvalgene inddaterer arbejdsmarkedsuddannelser i 2004.efteruddannelse.dk med status af "kladde". For at uddannelsen kan anvendes som grundlag for udbud, skal status være ændret til "godkendt" af Undervisningsministeriet.

Udbud forudsætter endvidere, at arbejdsmarkedsuddannelsen tilknyttes mindst en fælles kompetencebeskrivelse i 2004.efteruddannelse.dk

1. Beskrivelsen af en arbejdsmarkedsuddannelse

En arbejdsmarkedsuddannelse beskrives i følgende punkter

• Unik kode
• Titel / kort titel
• Normeret /vejledende max. varighed
• Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelse
• Eventuelle krav til bedømmelse som forudsætning for opnåelse af bevis
• Spørgsmål til amukvalitet
• Eventuelt yderligere bestemmelse for certifikatuddannelser

Unik kode
Efter at Undervisningsministeriet har tastet "godkendt" ved en nyudviklet arbejdsmarkedsuddannelse, genererer det elektroniske inddateringssystem en unik kode, som vil følge arbejdsmarkedsuddannelsen i alle de fælles kompetencebeskrivelser, den knyttes til.

Hvis der sker ændringer i en arbejdsmarkedsuddannelse, som er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, skal der foretages en ny godkendelse af uddannelsen og dermed genereres en ny kode.

Titel
Arbejdsmarkedsuddannelsens titel beskriver og afgrænser indholdet i uddannelsen. Titlen skal således beskrive, hvilken sammenhæng uddannelsens jobfunktioner anvendes i (eventuelt jobområde og eventuel målgruppe).

Det er meget vigtigt, at titlen beskriver og afgrænser indholdet præcist. Titlen er virksomheders og medarbejderes indgangsvinkel, når de skal beslutte sig for en arbejdsmarkedsuddannelse, ligesom den skal kunne anvendes af uddannelsesinstitutionerne i deres udbud/markedsføring. Endelig er titlen et værktøj for kursistadministrationens visitering af deltagere til relevante uddannelser.

En arbejdsmarkedsuddannelse skal føre til en selvstændig kompetence i en arbejds- eller jobfunktion. På områder, hvor det kan være vanskeligt at afgrænse AMU-udviklingsmålgruppens jobfunktion fra andre medarbejdergruppers, afgrænses titlen i forhold til jobområdet, anvendelsen af udstyr eller den arbejdsorganisering, hvori AMU-udviklingsmålgruppens jobfunktioner adskiller sig fra andre målgruppers jobfunktioner.

Præcise titler er især vigtige på it-området og det "bløde" område, da det især er på disse områder, der kan risikeres en forskydning af målgruppen. Se opslaget: Optag og visitation.

Arbejdsmarkedsuddannelser, der er udviklet til flygtninge og indvandrere, markeres ved, at ordene "flygtninge og indvandrere" eller forkortelsen "F/I" indgår i titlen.

Vejledende max. varighed
Den vejledende maximale varighed angives i hele eller halve dage.

Ved en ny arbejdsmarkedsuddannelse anføres dén vejledende maximale varighed, som efteruddannelsesudvalget vurderer er nødvendig for, at udviklingsmålgruppens deltagere kan nå uddannelsens mål.

En eksisterende arbejdsmarkedsuddannelse tilknyttes en fælles kompetencebeskrivelse med den eksisterende vejledende maximale varighed.

Handlingsorienteret målformulering
For arbejdsmarkedsuddannelsen beskrives en handlingsorienteret målformulering. Beskrivelsen skal foretages med udgangspunkt i medarbejdernes job/arbejdsfunktioner i det pågældende jobområde.

Den handlingsorienterede målformulering skal være en beskrivelse af den job/arbejdsfunktion eller arbejdsopgave, der skal kompetenceudvikles til, eventuelt med en beskrivelse af teoretiske, praktisk-tekniske eller praktisk-metodiske kvalifikationers betydning for udførelsen af arbejdsfunktionen. Beskrivelsen skal være så konkret, at uddannelsesinstitutioner og deltagere kan vurdere, om målet er nået, og uddannelsesinstitutionen kan foretage en bedømmelse.

Den handlingsorienterede målformulering kan eventuelt afspejle et niveau, det vil sige graden af selvstændighed for udførelsen af den pågældende arbejdsfunktion/arbejdsopgave.

Den handlingsorienterede målformulering kan videre indeholde andre forhold af betydning for uddannelsens gennemførelse, for eksempel hvis uddannelsen kan gennemføres i forskelligt materiale.

Endelig kan den handlingsorienterede målformulering undtagelsesvis indeholde en beskrivelse af forhold eller perspektiver, hvor der ønskes et særligt fokus i uddannelsen. Det drejer sig her om forhold, som efteruddannelsesudvalget vægter skal være en del af kompetenceudviklingen i forbindelse med gennemførelsen af den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse, men hvor det ikke for enhver uddannelsessituation vil være naturligt at inddrage dette forhold i uddannelsen. Det kan for eksempel dreje sig om et regelsæt, en teori eller en personlig kompetence ved jobudøvelsen.

Handlingsorienterede målformuleringer kan ikke indeholde anvisninger på undervisningens tilrettelæggelse.

Den handlingsorienterede målformulering skal være så præcis, at uddannelsesinstitutionen på baggrund af målformuleringen kan vurdere de forudsætninger, som den enkelte deltager skal have for at kunne gennemføre uddannelsen.

Arbejdsmarkedsuddannelsen giver kompetence til at udføre en jobfunktion eller en arbejdsopgave, dvs. at den giver en samlet kompetence. Derfor udgør den handlingsorienterede målformulering et hele, og der beskrives ikke delkompetencer.

Beskrivelsen af mål for arbejdsmarkedsuddannelser i en fælles kompetencebeskrivelse kan omfatte følgende typer faglige kvalifikationer:

• Praktisk-tekniske – forstået som den praktiske gennemførelse af en jobfunktion eller en arbejdsopgave.
• Teoretiske – beskrevet i forhold til den konkrete jobfunktion eller arbejdsopgave, hvor teorien skal bruges.
• Praktisk-metodiske – forstået som metoder i forhold til såvel værktøj m.v. som i forhold til arbejdet med mennesker. Beskrives ud fra den konkrete arbejdssituation og den konkrete jobfunktion eller arbejdsopgave.

De handlingsorienterede målformuleringer skal sikre, at der er fokus på, hvordan deltagerne kan anvende deres uddannelse i arbejdet. Dette fokus er vigtigt, både når uddannelsen udvikles, beskrives og gennemføres. De handlingsorienterede mål fokuserer således på anvendelsen af det lærte og beskriver ikke indhold eller tilrettelæggelse af uddannelsen.

Eventuelle krav til bedømmelse som forudsætning for opnåelse af bevis
Som hovedregel er det læreren, der bedømmer, om deltagerne har erhvervet de kvalifikationer, der er indeholdt i den handlingsorienterede målformulering for arbejdsmarkedsuddannelsen. Der anføres som hovedregel ikke krav til bedømmelse udover eventuelle krav i forbindelse med certifikatuddannelser.

Under dette punkt kan anføres, hvis der skal være en mulighed for at markere, at samme arbejdsmarkedsuddannelse kan gennemføres med udgangspunkt i forskelligt materiale eller lignende. Et eventuelt afkrydsningsfelt oprettes i bevisteksten.

Spørgsmål til amukvalitet
Til amukvalitet udarbejder efteruddannelsesudvalget 3 til 5 evalueringsspørgsmål til hver enkelt arbejdsmarkedsuddannelse, som udvalget har udviklingsansvar for. Spørgsmålene skal specifikt forholde sig til målformuleringen i den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse. Udvalget skal søge at undgå at bruge generelle spørgsmål, og spørgsmål der går igen i forbindelse med andre (lignende) arbejdsmarkedsuddannelser. Se også opslaget: Kvalitetssikring.

Yderligere bestemmelser for arbejdsmarkedsuddannelse, der kan føre til certifikatudstedelse
Arbejdsmarkedsuddannelser, der kan føre til certifikatudstedelse, beskrives som øvrige arbejdsmarkedsuddannelser, men derudover med de krav, som fremsættes af de certifikatudstedende myndigheder. (F.eks. bindende varighed og bindende adgangsforudsætninger). I 2004.efteruddannelse.dk skal der være en præcis angivelse af de bestemmelser, som certifikatet reguleres efter.

2. Formkrav til handlingsorienterede målformuleringer

Som udgangspunkt beskrives den handlingsorienterede målformulering i fortløbende prosatekst, således at den job/arbejdsfunktion, der skal kompetenceudvikles til, fremstår som en helhed. Beskrivelsens omfang og detaljeringsgrad skal afspejle varigheden af den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse.

I beskrivelsen kan der som udgangspunkt ikke være henvisning til forhold, der vedrører undervisningens tilrettelæggelse. Forhold vedrørende undervisningens tilrettelæggelse kan dog forekomme i forbindelse med myndighedscertifikater.

Ved beskrivelse af komplekse og sammensatte jobfunktioner kan teksten for overskuelighedens skyld opdeles i flere afsnit.

Ved jobfunktioner, hvor der blandt brugerne kan herske usikkerhed om, hvorledes jobfunktionens enkelte arbejdsgange afgrænses i forhold til sammenlignelige jobfunktioner, kan der i den handlingsorienterede målformulering med pinde eller lignende specificeres konkrete arbejdsgange, som efteruddannelsesudvalget forudsætter indgår i den pågældende jobfunktion. Anvendelse af pinde må ikke have karakter af vejledning i undervisningens tilrettelæggelse, medføre begrænsning i lærerens mulighed for at tilrettelægge undervisningen som et aktuelt tilbud for de konkrete deltagere eller kunne tolkes som delmål i forhold til den handlingsorienterede målformulering.

Yderligere vejledning til inddatering af handlingsorienterede målformuleringer findes under fanebladet "Målformulering m.v." i 2004.efteruddannelse.dk. Fanebladet fremkommer i forbindelse med oprettelse af en arbejdsmarkedsuddannelse.

Vejledning til administration af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse findes på www.uvm.dk under opslaget arbejdsmarkedsuddannelser/for fagfolk.

Eksempler på arbejdsmarkedsuddannelser kan ses i 2004.efteruddannelse.dk/oversigter/arbejdsmarkedsuddannelser.

3. Henvisninger

Lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kapitel 4 Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, kapitel 2.

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser" som kapitel 2 af 20
© Undervisningsministeriet 2004