1. Indledning

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som trådte i kraft 1. januar 2004, omlagde den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. Sammen med ændringerne i institutionsstrukturen og økonomistyringen af voksen- og efteruddannelserne, der blev implementeret i løbet af 2002 og 2003, betød Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. en helt ny måde at tænke arbejdsmarkedsuddannelser på og herunder en ny måde at skabe sammenhæng mellem arbejdsmarkedsuddannelserne og de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

I denne vejledning gives en samlet introduktion til de fælles kompetencebeskrivelser (FKB) samt rammerne for udbud og tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelser.

Vejledningen er bygget op i to dele

• En introduktion til de fælles kompetencebeskrivelser og det elektroniske sagsbehandlingssystem "2004.efteruddannelse.dk"
• En række alfabetisk ordnede opslag, der hver især beskriver et afgrænset emne vedrørende udvikling af fælles kompetencebeskrivelser og arbejdsmarkedsuddannelser samt rammerne for tilrettelæggelse og udbud af de uddannelser, der er knyttet til de fælles kompetencebeskrivelser.

Vejledningen er tænkt som en opslagsbog til ledelser og lærere på uddannelsesinstitutionerne samt til efteruddannelsesudvalgene. På grund af opbygningen med alfabetisk ordnede opslag, der skal kunne læses hver for sig, kan der forekomme gentagelser fra opslag til opslag.

Fælles kompetencebeskrivelser indføres med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Lov nr. 446 af 10. juni 2003).

Fælles kompetencebeskrivelser er et beskrivelsessystem, der beskriver den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, således som den er reguleret i love og bekendtgørelser.

Fælles kompetencebeskrivelser er som beskrivelsessystem en ramme, som skal udfyldes af efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner ud fra de hensyn, der gælder inden for de respektive uddannelsesområder.

Fælles kompetencebeskrivelser beskriver uddannelser for AMU-udviklingsmålgruppen, som er ufaglærte og faglærte.

Fælles kompetencebeskrivelser som beskrivelsessystem skal kunne opfylde følgende funktioner

• Afgrænse og beskrive de områder i AMU-udviklingsmålgruppens arbejdsmarked, hvortil der kan udvikles erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
• Afgrænse og beskrive indholdet i en arbejdsmarkedsuddannelse og /eller prioritere et enkeltfag fra den erhvervsrettede grunduddannelse
• Danne grundlag for godkendelse af uddannelsesinstitutioner til udbud
• Danne grundlag for uddannelsesinstitutionernes udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
• Danne grundlag for uddannelsesinstitutionernes sammensætning af uddannelser, tilrettelæggelse af undervisning og bedømmelse af deltagernes målopfyldelse.

Fælles kompetencebeskrivelser er en ændring i forhold til det tidligere mål- og rammesystem for arbejdsmarkedsuddannelserne. Formålet med ændringerne har været at opnå

• Et mere fleksibelt og dynamisk tilbud af uddannelser, hvor uddannelsestilbudet hurtigt kan opfange udviklingen på arbejdsmarkedet
• Et beskrivelsessystem, der kan understøtte udviklingen af arbejdsmarkedsuddannelser, der går på tværs af den traditionelle fag- og brancheopdeling
• En større overskuelighed af det samlede erhvervsrettede voksenuddannelsestilbud med arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag
• Et bedre samspil mellem læringsmiljøer i uddannelsesinstitutionen og i virksomheden.

Ændringerne i beskrivelsessystemet betyder således, at den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse udvikles og beskrives på en anden måde end tidligere.

Overordnet set fortsætter rollefordelingen mellem efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner som tidligere bortset fra, at der er sket en deregulering af ansvaret for tilrettelæggelse af tilbudet om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra det centrale til det decentrale niveau, det vil sige til uddannelsesinstitutionerne.

I loven er det forudsat, at arbejdsmarkedets parter gennem efteruddannelsesudvalgene skal udvikle og beskrive arbejdsmarkedsuddannelser inden for deres respektive områder. Man taler også om "det udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg".

Uddannelsesinstitutionerne på deres side har ansvaret for, at der lokalt er det nødvendige tilbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse.

Som system består en fælles kompetencebeskrivelse af to hovedelementer: 1) jobområdet med tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer og 2) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der optages i den fælles kompetencebeskrivelse i tilknytning til jobområdet og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.

Jobområder og arbejdsmarkedsrelevante kompetencer er "nye begreber". De bliver forklaret nedenfor, og forklaringen uddybes i opslag, der redegør for, hvorledes jobområder og arbejdsmarkedsrelevante kompetencer udvikles og beskrives.

Arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag er kendte betegnelser, som med den nye lov bliver brugt i en ny sammenhæng. For disse begreber gælder ligeledes, at de introduceres i dette afsnit og uddybes i opslag, der nærmere beskriver indhold og anvendelse af begreberne.

Betegnelsen "fælles" kompetencebeskrivelser tager udgangspunkt i, at der beskrives kompetencer, til hvilke der kan knyttes såvel arbejdsmarkedsuddannelser som enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.

1. Jobområder med tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer

Et jobområde er en beskrivelse af et område på AMU-udviklingsmålgruppens arbejdsmarked. Et jobområde kan være inden for en branche eller gå på tværs af flere brancher. Et jobområde kan omfatte flere job/arbejdsfunktioner og flere faggrupper.

Tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer er en beskrivelse af kompetencer inden for et jobområde. I et jobområde kan der anvendes mange forskellige kompetencer. Inden for hvert jobområde udvælger og beskriver det udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg de arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, der kan udvikles og udbydes erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i forhold til.

Et jobområde og en arbejdsmarkedsrelevant kompetence beskriver således en ramme inden for hvilken, et efteruddannelsesudvalg efterfølgende kan udvikle arbejdsmarkedsuddannelser og/eller tilknytte enkeltfag. Et jobområde og en arbejdsmarkedsrelevant kompetence er derimod ikke en beskrivelse af en uddannelse eller et uddannelsesforløb.

Efteruddannelsesudvalg beskriver et jobområde og de af udvalget prioriterede arbejdsmarkedsrelevante kompetencer herindenfor. I tilknytning til jobområdet og dets arbejdsmarkedsrelevante kompetencer optages arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse. Jobområde med tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer og de optagne arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag er godkendt i en fælles kompetencebeskrivelse.

De fælles kompetencebeskrivelsers jobområde og tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer forventes at være stabile i en årrække. Hvis der indenfor et jobområdes tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer opstår en ny job/arbejdsfunktion, som efteruddannelsesudvalget finder behov for at understøtte med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, kan en allerede eksisterende arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser optages i den fælles kompetencebeskrivelse, eller udvalget kan beskrive en ny arbejdsmarkedsuddannelse, som efter godkendelse i ministeriet optages i den fælles kompetencebeskrivelse.

Undervisningsministeriet har ansvar for et fælleskatalog, som er den fælles ramme om de job/arbejdsfunktioner, der går igen i mange jobområder på tværs af de fælles kompetencebeskrivelser. Udover ministeriet kan også efteruddannelsesudvalg varetage udviklingsansvaret for konkrete arbejdsmarkedsuddannelser forankret i fælleskataloget.

2. Arbejdsmarkedsuddannelser

En arbejdsmarkedsuddannelse er en beskrivelse af en eller flere job/arbejdsfunktioner, der kan genfindes i et jobområdes tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.

En arbejdsmarkedsuddannelse retter sig altid mod medarbejdere, der tilhører AMU's udviklingsmålgruppe - ufaglærte og faglærte.

Efter at have gennemført en arbejdsmarkedsuddannelse opnår deltageren en landsdækkende kompetence.

En arbejdsmarkedsuddannelse beskrives i en handlingsorienteret målformulering. Den handlingsorienterede målformulering er en beskrivelse af den afgrænsede job/arbejdsfunktion, som uddannelsen kompetenceudvikler til. Målformuleringen beskrives som en samlet helhed. Målformuleringen kan indeholde forhold og perspektiver, der er nødvendige for kompetenceudviklingen til job/arbejdsfunktionen i situationer, hvor der er behov for at skærpe opmærksomheden herpå.

En arbejdsmarkedsuddannelse betragtes som en selvstændig enhed, der fører til en kompetence i forhold til udførelsen af en job/arbejdsfunktion. Arbejdsmarkedsuddannelser kan derfor ikke alene begrundes i, at arbejdsmarkedsuddannelsen udgør trin 1 eller trin 2 på vej til udførelsen af en job/arbejdsfunktion eller til næste trin i en uddannelsesrække. Den enkelte arbejdsmarkedsuddannelse udgør en selvstændig kompetence i forhold til udførelsen af en job/arbejdsfunktion, og behov for deltagelse i én eller flere arbejdsmarkedsuddannelser afgøres af den enkeltes deltagers udgangspunkt og kravene i den pågældendes job.

I databasen 2004.efteruddannelse.dk kan efteruddannelsesudvalgene i tilknytning til en fælles kompetencebeskrivelse foreslå, hvordan flere arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag kan sammensættes til en struktur. Forslaget skal opfattes som en vejledning til skolerne.

Uddannelsesinstitutionerne kan på baggrund af deres kendskab til det lokale arbejdsmarked udbyde arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag i en relevant struktur.

Uddannelsesinstitutionerne planlægger og tilrettelægger arbejdsmarkedsuddannelserne ud fra de konkrete deltageres forudsætninger, således at deltagerne når uddannelsens mål, der er beskrevet i den handlingsorienterede målformulering.

3. Enkeltfag fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser

Enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser kan have et vist overlap med den handlingsorienterede målformulering i arbejdsmarkedsuddannelserne. For at skabe større overskuelighed og bedre anvendelse af de økonomiske resurser i det samlede udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er det forudsat, at der ikke kan være identitet mellem en arbejdsmarkedsuddannelse og et enkeltfag. Hvis der ved ændringer i eller oprettelse af nye grundlæggende erhvervsrettede uddannelser opstår et enkeltfag, der er identisk med en arbejdsmarkedsuddannelse, bortfalder arbejdsmarkedsuddannelsen. I stedet tilknyttes enkeltfaget til den fælles kompetencebeskrivelse.

Enkeltfaget tilknyttes, som det er beskrevet i grunduddannelsen. Arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag tilknyttet samme fælles kompetencebeskrivelse er således beskrevet efter forskellige beskrivelsessystemer.

Der er forskellige økonomiske vilkår for enkeltfag, som indgår i en fælles kompetencebeskrivelse, og enkeltfag, som ikke er tilknyttet en fælles kompetencebeskrivelse.

Efteruddannelsesudvalgene har her fået en ny opgave med udvælgelse og prioritering af relevante enkeltfag i forhold til arbejdsmarkedets behov.

4. Fælles kvalitetssikringsredskaber

Den hastige udvikling på arbejdsmarkedet og hermed også i behovene for relevant erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse stiller særlige krav til bedømmelsesformer og evaluering af indsatsen. Korte uddannelser som arbejdsmarkedsuddannelser er ikke egnede til eksaminer i traditionel forstand, og arbejdsmarkedsuddannelsernes løbende bedømmelse med afsluttende bevis er en model, der er udarbejdet, så den passer til uddannelsernes korte varighed og til, at der skal ske en vurdering af, om deltageren har nået de konkrete mål for arbejdsmarkedsuddannelsen.

Ud over den løbende bedømmelse er det nødvendigt at supplere med løbende indholdsmæssig evaluering og effektmåling, bl.a. for at opnå et grundlag for at vurdere arbejdsmarkedsuddannelsernes og de tilknyttede enkeltfags anvendelighed og relevans.

Sammen med efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner har ministeriet udviklet kvalitetssikringsredskaber, der hurtigt og effektivt kan give relevante informationer om deltagernes og virksomhedernes vurdering af uddannelsesindsatsen specielt på disse punkter.

5. Fælles kompetencebeskrivelser set fra medarbejdernes og virksomhedernes side

Samspillet mellem uddannelsesinstitution og virksomhed er en forudsætning for at realisere intentionerne om et mere fleksibelt og dynamisk udbud, der i henhold til lov og bekendtgørelse er indeholdt i de fælles kompetencebeskrivelser.

Gennem Individuel kompetenceafklaring (IKA) kan det sikres, at deltagerne i størst muligt omfang optages på arbejdsmarkedsuddannelser og tilknyttede enkeltfag, der modsvarer den enkelte medarbejders kompetenceudviklingsbehov, ligesom særlige behov, f.eks. i forbindelse med læse- eller regnefærdigheder, kan tilgodeses.

Ved gennemførelsen af uddannelsen har uddannelsesinstitutionerne mulighed for at imødekomme en række ønsker fra virksomhedernes side om fleksibilitet i afholdelsen, herunder anvendelse af åbne værksteder og fjernundervisning. Der vil ligeledes være mulighed for individuel afkortning for deltagere, der når det handlingsorienterede mål på kortere tid end den fastsatte vejledende maksimale varighed.

Med de fælles kompetencebeskrivelser er der lagt op til at støtte, at en virksomhed i samarbejde med en uddannelsesinstitution – eventuelt på baggrund af beskrivelsen af et jobområde – kan tilrettelægge et kompetenceudviklingsforløb sammensat af flere arbejdsmarkedsuddannelser og/eller tilknyttede enkeltfag for en eller flere medarbejdere. Dette planlægningsarbejde er ofte betegnet som praksisnær kompetenceudvikling og forudsætter et parløb mellem virksomhed og uddannelsesinstitution.

Ved praksisnær kompetenceudvikling kan undervisningen planlægges således, at skolerumslæringen og virksomhedsrumslæringen ses som komplementære størrelser, så der ikke opstår situationer, hvor deltagerne i en arbejdsmarkedsuddannelse oplever, at undervisningen ikke har en sammenhæng med deres dagligdag på virksomheden. Målene for uddannelserne skal alle fortsat nås af deltagerne, men sammensætning af uddannelser og tilrettelæggelse, herunder afholdelsesformer, kan af uddannelsesinstitution og virksomhed målrettes det konkrete behov.

Kompetenceudviklingsforløb, der planlægges i samarbejde mellem en enkelt virksomhed og en uddannelsesinstitution skal udbydes åbent. Det vil sige, at forløbet indberettes til VIDAR, og at også deltagere fra andre virksomheder kan tilmelde sig.

6. Fælles kompetencebeskrivelser og uddannelsesinstitutionernes rolle ved gennemførelsen af arbejdsmarkedsuddannelser

For uddannelsesinstitutionernes udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse betyder godkendelse til at udbyde en fælles kompetencebeskrivelse, at en uddannelsesinstitution nu godkendes til samtlige arbejdsmarkedsuddannelser indenfor det beskrevne jobområde. Hver uddannelsesinstitution har således en bred vifte af arbejdsmarkedsuddannelser inden for de jobområder, uddannelsesinstitutionen er godkendt til. Endvidere vil uddannelsesinstitutionen på forhånd være godkendt til efterfølgende nyudviklede arbejdsmarkedsuddannelser inden for den/de fælles kompetencebeskrivelse(r) institutionen er godkendt til. Det vil sige, at en uddannelsesinstitution har mulighed for at foretage en langsigtet planlægning inden for sine godkendte fælles kompetencebeskrivelser.

Samtidig giver institutionssammenlægningerne mulighed for at udnytte en synergieffekt med erhvervsuddannelserne.

Det er uddannelsesinstitutionernes opgave at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i de enkelte arbejdsmarkedsuddannelser, således at undervisningen får det forhold mellem teoretiske, praktisk-tekniske og praktisk-metodiske kompetencer, der bedst fører til opnåelsen af arbejdsmarkedsuddannelsens handlingsorienterede mål for den enkelte deltager.

Det er ligeledes uddannelsesinstitutionen, der vælger hvilket udstyr, det er bedst at anvende i undervisningen, for at deltagerne kan opnå uddannelsens mål. Lærerne bedømmer, om deltagerne har nået uddannelsens mål og kan modtage et uddannelsesbevis. Dette forudsætter f.eks., at deltagerne viser, at de har kompetencer til at anvende det udstyr, der indgår i job/arbejdsfunktionen i den handlingsorienterede målformulering.

Med de mange fleksible muligheder bliver uddannelsesinstitutionens opgave med at sikre den landsdækkende kompetence i de enkelte uddannelser meget afgørende. En forudsætning for at opretholde den landsdækkende kompetence er, at det i undervisningen fremstår meget klart for deltagerne, hvad der er den enkelte uddannelses mål, og hvorledes deltagerens målopfyldelse bedømmes af lærerne.

L om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. harmoniserer adgangen til arbejdsmarkedsuddannelserne med adgangen til enkeltfag. Dette indebærer en udvidelse af adgangen til arbejdsmarkedsuddannelser for personer med uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau. Formålet er at imødekomme et længe næret ønske fra virksomhedernes side om bedre mulighed for en samlet opkvalificering af en virksomheds medarbejdere og mulighed for en mere effektiv udnyttelse af uddannelsen i det daglige arbejde. Men den udvidede adgang til arbejdsmarkedsuddannelse ændrer ikke på, at arbejdsmarkedsuddannelserne er udviklet med udgangspunkt i arbejdsmarkedet for ufaglærte og faglærte og skal tilgodese disse gruppers særlige behov for kompetenceudvikling. Uddannelsesinstitutionerne har fortsat en særlig opgave med at sikre netop denne målgruppes kompetenceløft.

7. Fælles kompetencebeskrivelser som udtryk for efteruddannelsesudvalgenes valg af erhvervsrettet voksenog efteruddannelse for AMU's udviklingsmålgruppe

Fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes på baggrund af efteruddannelsesudvalgenes analyser af arbejdsmarkedets kompetencebehov.

Jobområder og tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer er den beskrivelsesenhed, i hvilken efteruddannelsesudvalgene inden for deres respektive områder prioriterer at udvikle erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Jobområderne og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer godkendes af Undervisningsministeriet efter indstilling fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE). De godkendte jobområder forventes at være stabile og danne rammen for den fortsatte udvikling på området, både når dette sker i efteruddannelsesudvalget og på en uddannelsesinstitution.

I arbejdsmarkedsuddannelsernes handlingsorienterede mål beskrives de job/arbejdsfunktioner, som den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse giver kompetence til. I systemet er det forudsat, at efteruddannelsesudvalget løbende udvikler nye arbejdsmarkedsuddannelser i takt med udviklingen af nye job/arbejdsfunktioner inden for et jobområde.

En nyudviklet arbejdsmarkedsuddannelse er godkendt inden for en 6-ugers frist, hvis Undervisningsministeriet ikke har bemærkninger til den. Undervisningsministeriet tager inden for 6-ugers fristen samtidig stilling til, om den nye arbejdsmarkedsuddannelse vil kunne optages i den/de fælles kompetencebeskrivelse(r), efteruddannelsesudvalget ønsker.

En ny job/arbejdsfunktion kan eventuelt få opfyldt uddannelsesbehovet gennem et enkeltfag eller en allerede eksisterende arbejdsmarkedsuddannelse. Efteruddannelsesudvalget skal undersøge om uddannelsesbehovet kan dækkes med en tilknytning til den pågældende fælles kompetencebeskrivelse af et enkeltfag eller en allerede eksisterende arbejdsmarkedsuddannelse, inden der udvikles en arbejdsmarkedsuddannelse.

Udvalgene skal endvidere udvikle relevant faglig efteruddannelse til uddannelsesinstitutionernes lærere.

Efteruddannelsesudvalgene er således et omdrejningspunkt for den løbende udvikling af et offentligt tilbud om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der modsvarer udviklingen på AMU-udviklingsmålgruppens arbejdsmarked, og som fører til en landsdækkende kompetence.

8. 2004.efteruddannelse.dk

2004.efteruddannelse.dk er en netbaseret database, hvis formål er at kunne gennemføre en digital administration af de fælles kompetencebeskrivelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Efteruddannelsesudvalg, uddannelsesinstitutioner og Undervisningsministeriet har via password adgang til at taste oplysninger ind i systemet. Undervisningsministeriet har desuden adgang til i systemet at godkende fælles kompetencebeskrivelser og arbejdsmarkedsuddannelser samt fastsætte takster og godkende uddannelsesinstitutioner til udbud. Endelig er der offentlig adgang uden password til data og informationer, der ligger i 2004.efteruddannelse.dk i form af en række oversigter.

Som støtte til den digitale administration er der knyttet vejledninger med beskrivelseskrav m.v. til stort set alle faneblade i systemet. Endvidere er der udarbejdet en række administrative vejledninger, særligt til efteruddannelsesudvalgene. De administrative vejledninger er placeret på www.uvm.dk under opslaget arbejdsmarkedsuddannelser/for fagfolk.

I 2004.efteruddannelse.dk fødes alle data til brug for administration af arbejdsmarkedsuddannelser i alle dele af Undervisningsministeriets administration, dvs. også til eksempelvis tilskudsudbetaling, statistik, m.v. Data fra 2004.efteruddannelse.dk overføres til andre it-systemer, der danner grundlag for forvaltningen af arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelser. Data fra 2004.efteruddannelse.dk er autoritative i forhold til legitimering af uddannelsesaktivitet på uddannelsesinstitutionerne, herunder udbetaling af tilskud og udbetaling af godtgørelse til deltagerne. På enkelte områder overføres der også data fra andre it-systemer til 2004.efteruddannelse.dk (f.eks. på enkeltfagsområdet).

2004.efteruddannelse.dk dokumenterer således, at fælles kompetencebeskrivelser er godkendt, samt at arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag er optaget i de fælles kompetencebeskrivelser, og er dermed bevillingsudløsende for de godkendte uddannelsesinstitutioner. Det er derfor af afgørende betydning, at uddannelsesinstitutionerne løbende orienterer sig i 2004.efteruddannelse.dk med henblik på at følge udviklingen i uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne har mulighed for at tilmelde sig abonnementsordningen "Ugens rapport", der viser, hvilke fælles kompetencebeskrivelser uddannelsesinstitutionen aktuelt er godkendt til, løbende ændringer i form af nye uddannelsesmål og bortfald af uddannelsesmål inden for disse fælles kompetencebeskrivelser.

"Uddannelsesmål" er i 2004.efteruddannelse.dk en fælles betegnelse for arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. "Uddannelsesmål" er ligeledes den administrative enhed, som kvalitetssikringssystemet, takstsystemet og VEU-godtgørelsesbetingelserne er bygget op omkring.

2004.efteruddannelse.dk vedligeholdes af Undervisningsministeriet og videreudvikles af Undervisningsministeriet i samarbejde med brugerne. Det forventes, at der løbende vil blive stillet nye faciliteter til rådighed gennem 2004.efteruddannelse.dk

9. Efteruddannelsesudvalgenes opgaver i forhold til 2004.efteruddannelse.dk

Efteruddannelsesudvalgene foretager følgende indtastninger i 2004.efteruddannelse.dk i overensstemmelse med de gældende beskrivelseskrav

• Nye fælles kompetencebeskrivelser
• Nye arbejdsmarkedsuddannelser, der ønskes tilknyttet en eller flere fælles kompetencebeskrivelser
• Tilknytning af en eksisterende arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag til en eller flere fælles kompetencebeskrivelser
• Afkobling af arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag fra fælles kompetencebeskrivelser.

Efteruddannelsesudvalgene ansøger om godkendelse af det indtastede med elektronisk post til Undervisningsministeriets centrale postkasse, amu@uvm.dk.

I forhold til en række uddannelser i fælleskataloget er også Undervisningsministeriet udvikler af arbejdsmarkedsuddannelse og skal betjene sig af samme teknik.

10. Undervisningsministeriets opgaver i forhold til 2004.efteruddannelse.dk

Ministeriet sagsbehandler det indtastede og foretager i den forbindelse

• Godkendelse og udbudsplacering af nye fælles kompetencebeskrivelser
• Takstindplacering og godkendelse af nye arbejdsmarkedsuddannelser
• Godkendelse af alle ændringer af status for arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse (f.eks. optagelse i en fælles kompetencebeskrivelse, afkobling fra en fælles kompetencebeskrivelse, nedlæggelse af en arbejdsmarkedsuddannelse).

Godkendelse af nye fælles kompetencebeskrivelser sker efter høring i Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (REVE).

Når ministeriet har gennemført godkendelsesproceduren i 2004.efteruddannelse.dk, overføres data til andre af Undervisningsministeriets it-systemer (cøsa, easy og VIDAR). Fælles kompetencebeskrivelser og arbejdsmarkedsuddannelser tildeles koder ved denne overførsel, og derefter kan der ske udbud og gennemføres uddannelsesaktiviteter inden for de datorammer, godkendelsesperioderne omfatter.

11. Uddannelsesinstitutionernes opgaver i forhold til 2004.efteruddannelse.dk

Uddannelsesinstitutionerne har i 2004.efteruddannelse.dk ret til at administrere udlægning af undervisning. Det vil sige, at en uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbud af en fælles kompetencebeskrivelse med de optagne arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, kan give en anden uddannelsesinstitution tilladelse til at gennemføre bestemte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag inden for en fælles kompetencebeskrivelse, som institutionen er godkendt til.

12. Henvisninger

Lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., kapitel 1, 3, 4 og 6. Bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser, kapitel 1 og 2. L 73 Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. fremsat den 6. november 2002. Almindelige bemærkninger.

Denne side indgår i publikationen "Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser" som kapitel 1 af 20
© Undervisningsministeriet 2004