![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Hvad kan vi lære af det – og hvad så?Af Udviklingschef Gitte Miller Balslev, US-centret
De foregående bidrag fra forskellige ungdomsskoler viser, at en del kommuner allerede længe har gjort et stort arbejde for de sent ankomne unge, siden kommunerne den 1. januar 1999 overtog integrationsopgaven. I dag overlader kommunerne udførelsen af bestemte opgaver i integrationsarbejdet til organisationer, foreninger og uddannelsesinstitutioner – blandt andet ungdomsskolen. Som det fremgår af publikationens artikler, indgår ungdomsskolen i integrationsarbejdet med helhedsorienterede og samarbejdsbaserede indsatser over for unge etniske minoriteter. Med den ændring af integrationsloven og danskundervisningsloven (lov nr. 1043 af Faglighed i et helhedsperspektivBeskrivelserne af undervisningsforløb i nærværende publikation viser mangfoldighed på detaljeniveau, men lighed på generelt niveau i forhold til opgaven i forbindelse med de tosprogede unge, som den løses i ungdomsskolen i dag. Et fællestræk er, at der ikke udelukkende satses på snæver faglig kvalificering, men også på den brede faglighed, der sigter mod at opbygge unges livsfærdigheder – “Life-skills” – og dermed formidle en grundlæggende kvalificering til fremtiden ved at (gen)etablere selvtilliden, den kollektive ansvarlighed, troen på fremtiden og evnen til selv at styre den – det vil sige faglighed i et helhedsperspektiv bestående af en passende blanding af faglige, personlige og sociale kompetencer. Dette fokus på det hele menneske i ungdomsskolens måde at møde de unge på, “der hvor de står”, er en væsentlig ballast i de undervisningstilbud for tosprogede, der allerede eksisterer. Det vil sige netop en evne til ikke at klientgøre de unge tosprogede (se også delrapporten “Erfaringer med integration i ungdomsskolen”). En overordnet målsætningDe bløde værdier og den brede faglighed er flydende størrelser. I den forbindelse er der behov for en overordnet målsætning for ungdomsskolens integrationsarbejde. Er det målet, at de unge tosprogede bliver mere danske hurtigere? Er det udelukkende målet at få flere unge i uddannelse og arbejde? Er målene de samme i et storbymiljø som i et landsbymiljø? Hvad er i det hele taget vægtningen mellem de “bløde” og de “hårde” mål? Disse er blot få af de mange spørgsmål, der fremover bør tages stilling til i en decideret målsætning for ungdomsskolens arbejde med de unge tosprogede. Visioner og strategier for bedre integrationMed den nye lovgivning er ungdomsskolen igen aktivt indtænkt i forhold til en specifik samfundsopgave. Og som det ses i publikationens artikler, er ungdomsskolen parat til at gøre en yderligere målrettet og nytænkende indsats i forhold til undervisning af de unge tosprogede, og dermed at leve op til regeringens vision og strategier for bedre integration. Allerede på nuværende tidspunkt er undervisning af tosprogede unge i ungdomsskolen med til at understøtte dele af regeringens tre strategier for bedre integration (Regeringens vision og strategier for bedre integration, juni 2003):
Desuden er det, siden integrationsloven trådte i kraft i 1999, blevet nemmere for kommunerne at samarbejde indbyrdes om integrationsindsatsen. Dermed er der skabt grundlag for, at indsatsen i højere grad kan erhvervsrettes og specialiseres. Dette er Multiskolen, Hedensted og Juelsminde et fint eksempel på. Her samarbejder de to mindre landkommuner om et fælles tilbud til unge tosprogede med særlig vægt på det erhvervsrettede aspekt. At ungdomsskolerne på nuværende tidspunkt lever op til dele af regeringens vision og strategi for bedre integration, er dog ikke ensbetydende med, at det ikke kan gøres bedre – der skal naturligvis løbende udvikling til. Den videre udviklingNogle ungdomsskoler har i adskillige år løst en undervisnings- og integrationsopgave i forhold til de tosprogede unge i alderen 14-18 år. Alligevel er det en ny og spændende udfordring, der nu sættes på dagsordenen med udvidelsen af målgruppen. I den forbindelse skal der her nævnes to vigtige perspektiver for den videre udvikling, for det første en styrket vejledningsindsats og for det andet en sikring af, at personalet er kvalificeret til opgaven. 1. Styrket vejledningsindsats – tutorordning Ungdomsskolernes erfaring er, at det normalt varer fire – syv år for de unge tosprogede at tilegne sig danskkundskaber på et niveau, der sætter dem i stand til at indgå i det ordinære ungdomsuddannelsestilbud. Det betyder, at ungdomsskolen ikke altid har mulighed for følge de unge “til dørs” i deres udvikling. Derfor er en styrket vejledningsindsats fx gennem en tutorordning et af de centrale områder for videre udvikling af ungdomsskolernes aktiviteter til de unge tosprogede. En tutorordning med tilknytning til ungdomsskolens undervisningstilbud for tosprogede, der kunne give den nødvendige individuelle og differentierede støtte. Samtidig vil et tilbud om lektiehjælp og eventuel prøveforberedende enkeltfagsundervisning kunne støtte den faglige udvikling hos de unge. At tale med en troværdig voksen 2. Kvalificering af lærerne Hvad angår undervisningen af de 18-25-årige, kræver den nye lovgivning, at underviserne har en egentlig kompetencegivende uddannelse “Uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for voksne”, hvilket ikke er tilfældet, når det gælder undervisning af de 14-18-årige. Der er imidlertid andre længerevarende efter- og videreuddannelsesmuligheder, som retter sig mod denne målgruppe nemlig:
Derudover kan man forestille sig korterevarende, opkvalificerende tilbud, der både retter sig mod den brede faglighed, det vil sige lærernes evner til at give de unge de nødvendige realkompetencer for at kunne begå sig i det danske samfund, og mod en ungdomspædagogisk tilgang til undervisning i dansk som andetsprog med folkeskolens afgangsprøve som mål. I forhold til det videre arbejde med de unge tosprogede i ungdomsskolen er der dels behov for en målsætning for ungdomsskolens integrationsarbejde, dels behov for at styrke vejledningsindsatsen fx i form af en tutorordning og dels behov for videre kvalificering af medarbejderne i dansk som andetsprog, hvor helhedsperspektivet indtænkes i en bredt funderet faglighed i forbindelse med faget. Dansk som andetsprog er ikke noget, “der går over”. Det er et vilkår, som vil følge den tosprogede resten af livet, og det må uddannelsesverdenen tage højde for. Som det fremgår af artiklerne i denne publikation har ungdomsskolen potentialet til at løfte dette samfundsbærende arbejde. Og ungdomsskolen har tradition for tværfaglig opgaveløsning med det rette element af ildhu, engagement og faglighed. Ungdomsskolen er en skoleform med et klart dannelsesansvar, fokus på det hele menneske og plads til forskellighed. KilderBalslev, Gitte Miller: Delrapporten “Erfaringer med integration i ungdomsskolen” i: Pilotundersøgelse af heltidsundervisningen i den kommunale ungdomsskole (§33.3-undervisning). 2002 Regeringens vision og strategier for bedre integration. Regeringen. Juni 2003 Tosprogethed. Temanummer af Sprog og Integration, nr. 3, uc2, oktober 2002
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |