Evaluering

Formål med evaluering

Gennem evaluering indhenter elever, lærere og skole oplysninger om elevernes standpunkt/arbejdsindsats alt efter definition i de enkelte skoleformers bekendtgørelser. Der arbejdes i dag ikke blot med punktevaluering, fx termins-, års-, og eksamenskarakter, men også med løbende evaluering af både undervisning, læreprocesser og foreløbige resultater heraf.

Ord fra evalueringssfæren - måske især testning - kan give associationer i retning af disciplin og kontrol i negativ betydning. Det kan der være gode historiske grunde til, og det har givet anledning til en vis berøringsangst over for testning i den danske uddannelsestradition (jf. engelskgruppens rapport). I undervisningen i dag ses evaluering imidlertid som en del af elevens nødvendige orientering om egne svagheder og styrker med det formål, at eleven selv kan inddrages i en vurdering af, hvad der videre skal ske. Vægten lægges i dag på en fremadrettet evaluering til forbedring af indlæringen, modsat tidligere tiders mere bagudrettede evaluering, hvor eleven hovedsagelig fik at vide, hvad der var gået galt. Endvidere ses testning og evaluering i vore dages skole ikke isoleret, men som en del af et forløb, hvor tydelige målformuleringer for læringen, som er en forudsætning for pålidelig testning, er gået forud, ofte med eleven som deltager.

Eleverne bør have gode muligheder for selvevaluering, som den bl.a. er under udvikling i DIALANG-projektet (se herom senere). Her er især it-anvendelse velegnet, fordi den muliggør individuel testning, som er uafhængig af lærer og kammerater samt fleksibel med hensyn til både sværhedsgrad og tid og sted. Ved selvtestning konkurrerer eleven i øvrigt kun med sig selv.

I nutidens skole nødvendiggøres evaluering/testning desuden af mere individualiserede, ofte moduliserede læringsforløb, som medfører behov for flere punktvise faglige tests til påvisning af elevens opnåelse af det afgrænsede modul. Også den stigende tendens til meritering fra en skoleform til en anden kræver en dokumentation (her testning), som er ensartet, gennemskuelig og sammenlignelig for både afleverende og modtagende skoleform.

Elevinddragelse og metakommunikation

Eleverne bør efter lærerens karaktergivning og andre former for skriftlig og mundtlig bedømmelse have ret til en mundtlig begrundelse for lærerens vurdering. Herunder er der mulighed for en samtale om, hvordan eleven forbedrer sin indlæring, hvordan det fremtidige arbejde bør forme sig m.m. Den enkelte skole bør udarbejde en årsplan for gennemførelse af de ønskede evalueringsformer samt for lærer-elevsamtaler herom.

Eleverne bør i stigende grad inddrages allerede under diskussion af målformulering og evalueringsmetode, således at ikke kun læreren er vidende om, hvad undervisnings-/læringsforløbet skal resultere i, både på kort og langt sigt. Elevansvarlighed udvikles kun gennem inddragelse undervejs.

I de tilfælde, hvor prøverne ikke i tilstrækkelig grad afspejler metoder og indhold i undervisningen, bør prøveformerne ændres i retning af bedre sammenhæng med hverdagen på skolerne. Herunder bør i lige så høj grad inddrages overvejelser om, hvilke kompetencer der skal udvikles til brug i elevens senere liv i samfund og erhverv.

International dimension

Danske elever bør have mulighed for i alle fremmedsprog at deltage i den internationale niveau-indplacering og testning med tilhørende rådgivning, som foreløbig findes for sprogene engelsk, finsk, hollandsk, italiensk og spansk (DIALANG). DIALANG er et europæisk projekt, som har til opgave at udvikle et europæisk selvvurderingssystem inden for sprogtilegnelse. DIALANG er i færd med at udvikle diagnostiske sprogtests til 14 europæiske sprog. Testene stilles gratis til rådighed på Internettet. Projektet støttes økonomisk af Europakommissionen som et led i SOCRATES programmet og LINGUA Action D programmet. Testene kan downloades fra hér.

Også ALTE - The Association of Language Testers in Europe, som repræsenterer 24 europæiske sprog, og som afholder eksamen i det sprog, der tales som modersmål i det pågældende land, tager udgangspunkt i Europarådets referenceramme. http://alte.org/ .

Anvendelse af disse muligheder vil kunne motivere danske elever til at interessere sig for fremmedsprog generelt og for deres egne muligheder i udlandet samt i indenlandske virksomheder/ uddannelser, hvori der er behov for sprogfærdighed.

Centralt og lokalt stillede prøveopgaver

Tendensen går i de fleste skoleformer i retning af flere lokalt stillede opgaver, hvilket er en naturlig og nødvendig udvikling for at sikre, at eksamen tager udgangspunkt i de lokalt udarbejdede projektopgaver, caseopgaver og andre nyere arbejds- og prøveformer. Det er dog tilrådeligt at opretholde et vist antal af centralt stillede eksamensopgaver i fremmedsprog i alle skoleformer for at fastholde et fælles niveau og for at bidrage til en fælles referenceramme for undervisningen. Som nævnt andetsteds (kapitel 6) er det ikke altid muligt at tilgodese den ‘hårde kerne’ af rent fremmedsproglig viden på relevant niveau i tværfaglige projekter. Det kan være en begrundelse for at supplere med centralt stillede opgaver. En anden ikke mindre væsentlig tilskyndelse kan ligge i de centrale myndigheders mulighed for gennem eksamensopgaverne at afstikke retningslinier for fornyelse i pædagogik og indhold, anvendelse af nye medier etc.

I stedet for en polariseret diskussion imellem på den ene side ønsker om central og såkaldt objektiv evaluering af faglige niveauer og på den anden side ønsker om evaluering, der fokuserer på den enkelte elev, ønsker udvalget således at pege på behovet for at udvikle og forbedre begge typer evaluering i det danske system.

Kommende behov for forskning og (efter-/videre)uddannelse

Med lokalt stillede prøveopgaver forstærkes behovet for den enkelte lærers viden om udarbejdelse af relevant test- og prøvemateriale, idet denne opgave tidligere lå hos de ministerielle medarbejdere. Om læreruddannelse hedder det tilsvarende i engelsk-arbejdsgruppens papir: “Kernefaglighed i engelsk. Undervisning, progression og ansvarsområder” (s.11): “Undervisningen på lærerseminarierne bør i højere grad end nu udruste de kommende lærere med en viden om evalueringens mange muligheder. Efter- og videreuddannelse på feltet “evaluering” er både ønskelig og nødvendig.” (se webstedet).

Endvidere er der behov for nyudvikling af prøvemateriale. Dette gælder ikke mindst for tests, der danner grundlag for meritering fra en skoleform til en anden, herunder testformer, som er baseret på opgavestillerens tværgående viden om begge de pågældende skoleformer. En bredere vifte af prøveformer end de i dag anvendte er også ønskelig, især er løsninger på problemet om evaluering af “det umålbare”, bl.a. de såkaldte bløde kvalifikationer, velkomne!

Fremmedsprogene har især i ungdomsuddannelserne altid haft tradition for, at tests overvejende er skriftlige og af grammatisk karakter, medens der savnes materialer til både skriftlig og mundtlig afprøvning af fx ordforråd, herunder kendskab til synonymer, omskrivninger og idiomatiske udtryk samt læse-, lytte- og (sam)talestrategier.

Der er således behov for dansk forskning i hensigtsmæssige prøveformer til specifikke formål samt spredning af ny viden herom via lærerkurser, artikler, foredrag etc. DIALANG og andre internationale tiltag kan ikke forventes at dække de specifikt nationale behov, men er i øvrigt gode redskaber til understøttelse af den evalueringstradition, der er under opbygning i det danske skolesystem.

Arbejdsgruppen kan derfor anbefale videre forskning i hensigtsmæssige evalueringsformer på alle niveauer samt udbredelse af forskningsresultaterne til studerende og lærere. For at sikre, at lærernes viden om evalueringspædagogik også tages i anvendelse, bør de enkelte skoleformers ledelse, faggrupper, lærerteam m.fl. opfordres og motiveres til at praktisere evaluering i hensigtsmæssig grad og form via såvel nationale som internationale evalueringskilder.

Denne side indgår i publikationen "Fremtidens sprogfag - vinduer mod en større verden" som kapitel 5 af 9
© Undervisningsministeriet 2003