Introduktion

I løbet af godt en snes år har Nordjylland/Aalborgområdet skiftet status fra at være placeret i en udkantsposition til at have opnået en nationalt ledende position indenfor elektronikområdet, både hvad angår beskæftigelsesomfanget, men også hvad angår omfanget af udbuddet af elektronikkurser indenfor Arbejdsmarkedsuddannelserne (herefter AMU).

Hvad kan forklare denne ændringsproces? Indenfor rammerne af den almene, samfundsmæssige økonomiske vækst er der forskellige teoretiske tilgange til at forklare særskilte mønstre for regional vækst.

En hovedtradition udspringer af traditionen fra klassiske, institutionelle økonomer som Schumpeter og Marshall, som beskrev og analyserede, hvordan bestemte brancher lokaliserede sig om et teknologisk førende centrum og hvordan en kombination af konkurrence og kooperation etablerede et netværk. I nyere teorier om ”industrial districts” suppleres dette med hvordan der regionalt også suppleres med etablering af nogle fælles, ofte offentlige, institutioner – såsom uddannelses- og teknologicentre eller fælles eksportorganisationer - der indgår i et netværk og uddyber specialiseringen. I den nyeste debat sammenfattes betydningen af sådanne netværksdannelser med begrebet ”cluster”, som betegner en ”klynge” af virksomheder og videninstitutioner, som er geografisk koncentreret – ”clustret” bindes sammen af en fælles videnbase. I løbet af de sidste 10 år har ”cluster”-teorien fået nye indgangsvinkler bl.a. gennem Michael Porter. Porter definerer et cluster således:

Denne type ”innovations”-økonomi lader derfor flere muligheder til at forklare den særlige nordjyske vækst indenfor elektronikindustrien stå åbne.

Én mulig forklaringsfaktor kunne være, at Nordjylland i 1970‘erne var en egnsudviklingstøtte-berettiget region – med høj ledighed, stor arbejdskraftreserve blandt kvinderne, en reduktion af beskæftigelsen i landbrug og fiskeri – og et lavtlønsområde. Men da tilsvarende forhold gjaldt for andre udkantsområder i Danmark, så giver dette ikke et bidrag til at forklare den særlige vækst i Nordjylland.

En anden forklaringsmetode – og det er den fremherskende og bedst undersøgte – knytter sig til at se nærmere på de specifikke virksomheder, som indgik i elektronikindustrien i Nordjylland som grundlag for den senere vækst og fremvoksen af et ”cluster”. Den knyttes nært sammen med betydningen af oprettelsen af Aalborg Universitetscenter (AAU) og den forskning og kandidatproduktion der her skete ved ”Institut for elektroniske systemer” – og senere med oprettelsen af forskerparken NOVI² og forskellige støtteprogrammer fra Amtet, EU‘s strukturfonde m.v. Udviklingen af dette netværk beskrives nærmere i notat 1. Men det er vigtigt at notere sig, at dette netværk mest er rettet mod produktudvikling indenfor det trådfri kommunikationsområde.

Udvikling og optimering af produktionsprocesser indenfor elektronikindustrien har haft knap så stor bevågenhed – og det gælder i endnu højere grad betydningen af hvilke kvalifikationer, som den ikke-akademiske, ikke-ledende arbejdskraft måtte besidde.

Hvad den ikke-faglærte og faglærte arbejdskrafts kvalifikationer måtte have betydet for udviklingen af Nordjyllands vækst i elektronikindustrien behandles stort set ikke i nogle af de foreliggende forsknings- og udredningsrapporter. Allerhøjest konstateres det, som i en større udredning iværksat af AF-Nordjylland, at AMU-systemet er velfungerende og at der ikke findes flaskehalse.

Langt de fleste hidtidige analyser har lagt hovedvægten på betydningen af forsyningen af højtuddannede, disses betydning for produktinnovation og nyetablering samt samspillet med forskeruddannelse og forskning ved Universitetet, understøttet af NOVI, Amtet m.v. til fremme af netværk og fremskaffelse af risikovillig kapital.

Men kan AMU-uddannelserne tænkes at have spillet en selvstændig rolle?

Uden at fornægte betydningen af hvilke fordele den nordjyske elektronikindustri kan have haft af AAU‘s oprettelse og udvikling – og af cluster-tilgangens forklaringskraft i øvrigt – så er sigtet med denne rapport at sætte fokus på en tredje mulig faktor, der kan give et vigtigt delbidrag til at forklare den markante nordjyske vækst:

Betydningen af hvordan AMU-systemet har fungeret i Nordjylland.

Hér kunne man, ligesom omkring egnsudviklingsstøtte umiddelbart sige, at andre regioner da også har det samme system af elektronikkurser til rådighed. Og nogle af disse andre regioner, som f.eks. Horsens-området og Nordsjælland, har haft både et erhvervsstrukturelt grundlag og en tradition for elektronikkurser, som kunne have dannet basis for at også de kunne have opnået stærk vækst. I rapporten går vi ikke ind på en direkte sammenligning med disse potentielle andre vækstcentre, men vil alene koncentrere os om at beskrive og argumentere for de særlige træk, der har muliggjort AMU-Nordjyllands integration i et stærkt netværk med forskellige virksomheder inden for elektronikindustrien samt med andre offentlige aktører.

Der vil blive argumenteret for at netværksdannelsen har ”gjort en forskel” i henseende til at sikre en kvantitativt og kvalitativt veltilpasset kvalifikationsstruktur til elektronikindustrien – og der vil blive set nærmere på, hvad der har forårsaget etableringen og udviklingen af netværket – med sigte på, om man deraf kan udlede nogle ”Best Practice”-anbefalinger.

² NOVI er en privatejet virksomhed, der udvikler, investerer i og huser konkurrencedygtige højteknologiske virksomheder med internationalt potentiale. Forskerparken blev etableret i 1988/1989 og er beliggende ved siden af Aalborg Universitet.