Resumé

Undersøgelsen har haft til formål at afdække på hvilke måder og i hvilket omfang arbejdsmarkedsuddannelserne for ikke-faglærte og faglærte har understøttet virksomhedsudviklingen indenfor et regionalt kompetenceområde, nærmere bestemt indenfor elektronikbranchen i Nordjylland.

Fremme af regional vækst, hvorved vi her især vil forstå en positiv beskæftigelsesudvikling, er et højt prioriteret politisk mål. Væksten tager ofte sit udspring i regionernes særlige erhvervsmæssige styrkeområder, der er opbygget over længere tid. I dag sker væksten hyppigt med afsæt i særlige, såkaldte kompetenceklynger, hvormed det understreges, at videnssamfundets vækst er stærkt forbundet med kompetenceudviklingen i en bred forstand.

Regional vækst bygger på tilstedeværelsen af en række forskellige forudsætninger. Der kan blandt mange faktorer være tale om et særligt råvaregrundlag, en stærk infrastruktur, en særlig ekspertise, et generelt gunstigt erhvervspolitisk klima og ikke mindst stærke kvalifikationer hos den eksisterende arbejdsstyrke. I innovative brancher og enkeltvirksomheder fokuseres der ofte på kompetenceklyngernes evne til at tiltrække og fastholde højtuddannede medarbejdere. Ofte fokuseres der hér primært på et veludviklet samarbejde mellem virksomheder og højere læreanstalter. Men ligeså vigtigt er det, at der - udover de højtuddannede - forefindes en velkvalificeret arbejdskraft, der er i stand til at udføre produktions- og servicejobs. Tilstedeværelsen af kvalitetsbevidste og fleksible faglærte såvel som ikke-faglærte medarbejdere udgør en afgørende, men ofte undervurderet konkurrence-parameter for dansk fremstillingsvirksomhed, som efter alt at dømme ville have svært ved at klare sig i den globale konkurrence via almindelig lønkonkurrence.

Opgaven er blevet grebet an ved at koncentrere opmærksomheden på hvordan dynamikken i samspillet mellem virksomhederne i elektronikbranchen, uddannelsesinstitutionerne og de offentlige myndigheder i Nordjylland har udviklet sig siden 1980’erne. Mere specifikt er undersøgelsen bygget op omkring to hovedproblemstillinger.

Den første problemstilling har drejet sig om at analysere hvorledes det offentlige uddannelsesudbud inden for elektronikindustrien har været forbundet med de forskellige faser i virksomhedernes personalearbejde. Virksomhedernes personalepolitiske satsninger er hér kommet i centrum og det er blevet afdækket hvilke behov, der i den forbindelse fremføres overfor uddannelsesinstitutionerne.

Undersøgelsens anden problemstilling omfatter organiseringsformer, hvor der er tale om afdækning af virksomhedsinterne forudsætninger for at lave en robust uddannelsesplanlægning, ligesom de indre vilkår i uddannelsesinstitutionerne for at være i stand til at udvise nødvendig fleksibilitet overfor virksomhedernes er blevet belyst. Dernæst er der tale om, at undersøge de organisationsformer hvorunder samarbejdet mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne er foregået. Dette samarbejde omfatter primært samspil mellem virksomhedsrepræsentanter og repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne. Hertil kommer en belysning af de faglige organisationers betydning og endelig inddrages arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske myndigheder i forhold til deres medvirken ved uddannelsesudvikling og medarbejderkvalificering.

Undersøgelsen er tilrettelagt som et overvejende kvalitativt pilotstudium, hvor det er valgt at gå i dybden med at undersøge udbuds- og efterspørgselsrelationen centreret omkring casestudier i fire elektronikvirksomheder, der i betydelig grad anvender AMU-kurserne. På de udvalgte virksomheder er der gennemført en rundvisning og der er foretaget interviews med ledelsen (typisk en personaleansvarlig), med tillidsrepræsentanten(-r) og med et antal menige produktionsmedarbejdere.

Aktøranalysen er baseret på interviews med repræsentanter for Nordjyllands Amt, Arbejdsformidlingen, Teknisk Skole, Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser, forskere ved Aalborg Universitet samt ikke mindst med ledelse og menige medarbejdere fra AMU-Nordjylland. Endelig er der gennemført observation af undervisningen på en række elektronikkurser på AMU-Nordjylland og i den forbindelse er der foretaget interviews med såvel ansatte som ledige kursister.

Statistisk set har der i Nordjylland siden starten af 1990’erne forekommet en betydelig beskæftigelsesmæssig vækst inden for IKT-sektoren og det kan samtidig konstateres, at der i 1990’erne har fundet en opkvalificering sted af den ufaglærte arbejdsstyrke inden for elektronikbranchen. Denne opkvalificering er sket over en længere årrække og udgør en effekt af summen af elektronikvirksomhedernes og AMU-elektronikfaglærergruppens indsatser. Dette intense samarbejde udgør klart en vigtig rammefaktor for virksomhedernes løbende valg af og udvikling af arbejdsorganisation og jobprofilkonstruktioner. Elektronikvirksomhederne anvender altså flittigt AMU-systemet og denne anvendelse er ikke tilfældig. Anvendelsen hænger nøje sammen med den netværksdannelse, der igennem de sidste 10-15 år via ERFA-grupper er blevet skabt mellem virksomhederne og elektronikfaglærergruppen ved AMU-Nordjylland. I disse ERFA-grupper er der opbygget et unikt forhold overvejende baseret på gensidig tillid og respekt. Ved møderne udveksles der især information omkring hvad der teknologisk rører sig i branchen og om indholdet samt udviklingen af AMU-kurserne. Parterne i den nordjyske ERFA-gruppe opsøger hinanden både i medgang og modgang og er parate til at give klare meldinger om parternes situation, hvilket i rapporten omtales som ”åbne sind”.

Yderligere viser undersøgelsen, at der er et tæt samarbejde og en vigtig kontakt mellem elektronikvirksomhederne og kompetenceenheden HYTEK¹ under AMU-Nordjylland, hvor HYTEK har oparbejdet en position, der har givet organisationen føretrøjen på i forhold til at kunne sige noget om såvel den teknologiske som den arbejdsorganisatoriske udvikling i branchen. Imellem virksomhederne og HYTEK foregår der altså en intens gensidig udveksling af informationer, som yderligere er underbygget af tavshedspligt. Desuden viser analysen, at HYTEK yderligere har stor betydning for virksomhedernes anvendelse af AMU, idet HYTEK har forstærket virksomhedernes viden om og respekt for AMU’s teknisk-faglige kvalitet.

Denne stærke netværksdannelse, som i rapporten omtales som ”forbundne kar”, er overvejende blevet skabt og vedligeholdt af virksomhederne og AMU/HYTEK og har en forstærkende effekt i forhold til at styrke virksomhedernes forudsætninger for at lave robust uddannelsesplanlægning, både kvantitativt og kvalitativt. Yderligere har netværksdannelsen også en forstærkende effekt i forhold til at støtte AMU-Nordjyllands indre vilkår for at være i stand til at udvise fleksibilitet. Her tænkes der på, at AMU via ERFA-gruppen både får en god indsigt i virksomhedernes anvendelse af produktionsudstyr, men også opnår indsigt i virksomhedernes personale- og uddannelsesplanlægning og i hvornår virksomhederne har travlhedsperioder, hvilket giver solid indsigt i hvilke og hvor mange kurser, der kan forventes at blive efterspurgt hvornår.

Virksomhedsanalysen bekræfter yderligere, at der mellem virksomheder inden for elektronikindustrien med næsten identisk teknik/produktionsapparat kan afdækkes meget forskellig udformning af arbejdsorganisation og jobprofiler med deraf følgende forskellige kvalifikationskrav. Det betyder med andre ord, at der forekommer flere forskellige typer af virksomhedsbehov for kvalificering af medarbejdere. Behovet for eventuelt at sende medarbejdere på AMU-elektronik-kurser er meget differentieret og tjener forskellige formål i forhold til virksomhedernes udviklingsstrategier og personalepolitik. Dette differentierede behov for kursusudbud inden for elektronikbranchen opfylder

AMU-Nordjylland, hvilket bl.a. bygger på at det teknisk-faglige kursusudbud forefindes på tre forskellige niveauer, A-, B- og C-niveau, hvor

• Kategori A-kurser sigter på at opfylde basale indgangskvalifikationskrav eller er dele af et oplæringsprogram for almindelige operatører.
  
• Kategori B-kurser sigter på at uddybe øvede operatørers færdigheder, så mere avancerede og omstillingsstærke jobfunktioner kan varetages.
  
• Kategori C-kurser sigter på at kvalificere til mere specialiserede, og samtidig indsigtskrævende jobfunktioner og/eller give brede og høje kvalifikationer til at indgå i en fleksibel kerne/elitearbejdsstyrke.
  

Dette udbud af kurser udspringer i høj grad fra de ”forbundne kar” og de ”åbne sind” og denne samarbejdsform mellem virksomhederne og AMU-Nordjylland har været med til at understøtte dynamikken og udviklingen i beskæftigelsen i elektronikindustrien og har ikke mindst været årsag til at anvendelsen af arbejdsmarkedsuddannelserne i den nordjyske elektronikindustri gennem en årrække har været kendetegnet ved en særdeles stærk interaktion mellem efterspørgsel og udbud.

Forholdet mellem efterspørgsel og udbud af arbejdsmarkedsuddannelse i den nordjyske elektronikindustri kan endvidere karakteriseres som værende symbiose-agtigt. Der eksisterer såvel cykliske som anticykliske forbindelser mellem aktiviteten i virksomhederne og aktiviteten i branchens arbejdsmarkedsuddannelser. Konkret består forholdet i, at når virksomhederne afgiver varsler om aktivitetsnedgang, så kan AMU-Nordjylland antage, at behovet for niveau-A-kurser vil falde samtidig med, at virksomhederne vil efterspørge kurser på niveau B og C, både som buffer og som led i en opkvalificering af medarbejderne i den faste stab. Niveau A-kurserne kan dermed siges at være cykliske - de følger med konjunkturudviklingen - mens niveau -B- og C-kurserne er anticykliske -deres volumen svinger modsat af konjunkturudviklingen.

Denne overordnede sammenhæng fortæller tillige, at arbejdsmarkedsuddannelserne fungerer som integrerede elementer i virksomhedernes personalefunktion. De har en meget stærk rolle i rekrutteringssituationer og de fungerer som en fastholdelsesfaktor for medarbejdere der tilhører - eller er på vej til det - gruppen af kernemedarbejdere. Endelig spiller de en vigtig rolle i afviklingssituationer, hvor en bufferfunktion tjener fremadrettede formål ved at opretholde en pulje af kvalificerede medarbejdere, der kan træde ind ved stigende beskæftigelse, ligesom uddannelserne klæder fyrede medarbejdere på til at søge nye jobs på arbejdsmarkedet.

Rapporten munder ud i fem konkrete anbefalinger:

• Dannelse af videnscentre til at udvikle og understøtte tætte dialogforbindelser mellem virksomheder og uddannelsesudbydere om produkt-, proces- og kvalifikationsbehovsudviklingen synes at være et kraftfuldt bidrag til innovative udviklinger til fremme af beskæftigelse for timelønnede. Det anbefales at alle efteruddannelsesudvalg i samarbejde med offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner afsøger brancher og regioner med de bedste forudsætninger for at kunne opnå status som videnscentre og at der træffes beslutninger herom og allokeres de fornødne ressourcer til formålet. Som led i afsøgningen kan det anbefales, at der foretages komparative studier, hvor væksbetingelserne i brancher, regioner og evt. lande sammenlignes.
  
• En tæt matchning mellem kvalifikationsudviklinger i virksomhederne og udbudet af arbejdsmarkedsuddannelser forudsætter tilstedeværelsen af kurser på alle regulationsniveauer (A-, B- og C-kurser) samt kurser med et holdningsdannende indhold. Det anbefales, at efteruddannelsesudvalg og myndigheder til stadighed sørger for tilstedeværelsen af en bred kursuspalet med ajourført indhold, ikke mindst baseret på input fra branchernes videnscentre.
  
• Det anbefales at skoleledelserne sørger for tilstedeværelsen af en stærk faglig, samarbejdsorienteret kompetence, ligesom der skal være gode incitamentsstrukturer for medarbejderne og endvidere skal skoleledelserne betjene sig af en vidtgående delegation af beslutningsmyndighed til de udførende medarbejdere i videnscentret.
  
• Arbejdsmarkedsuddannelserne har et multifunktionelt sigte. De skal først og fremmest servicere virksomhederne med kvalifikationer til timelønnede. Samtidig er de et vigtigt mobilitetsinstrument for såvel frivillige som tvungne jobskiftere på arbejdsmarkedet. Endelig er uddannelserne forpligtet på at bidrage til arbejdsløses integration på arbejdsmarkedet. Det anbefales at denne både innovations- og arbejdsmarkedsmæssigt begrundede mangfoldighed til stadighed sikres af nationale myndigheder og arbejdsmarkedets parter. Til dette formål vil der være behov for et udbygget vidensgrundlag om arbejdsmarkedsuddannelsernes virkninger.
  
• Det forekommer vigtigt, at arbejdsmarkedets parter understøtter kvalifikationsudviklinger såvel på lokalt som nationalt niveau. Deres rolle aktualiseres formentlig yderligere med fremkomsten af de såkaldte kompetencebeskrivelser indenfor hvilke den konkrete uddannelsesudvikling skal ske. Denne opgaveudvikling er en naturlig anledning til at diskutere partsindflydelsens karakter under nye vilkår. Både på centralt og lokalt hold anbefales det, at der dagsordensættes en diskussion af den lokale rollefordeling.
  

¹ Kompetenceenheden HYTEK blev oprettet i 1986 til varetagelse af IDV-virksomhed med en bred opgaveportefølje jf. uddybning s.30ff.