Publikation: Vi har alle et ansvar

Handlemuligheder

Myndigheder og fagpersoner har som ovenfor nævnt et lovfæstet ansvar for at forebygge, at piger omskæres, ligesom der er underretningspligt ifølge servicelovens § 35, hvis man har mistanke om, at et barn vantrives, udsættes for overlast eller har brug for særlig støtte.

Både Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge og Serviceloven åbner forskellige muligheder både for at forebygge omskæring og for at handle, når omskæring har fundet sted.

På sundhedsområdet

Kommuner og amtskommuner har pligt til både at yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. En individuel indsats, der retter sig mod alle børn og unge, samt en særlig social indsats, der tager specielt sigte på de svageststillede børn og unge. Sundhedsplejersker, jordemødre og læger kan påvirke holdningerne til omskæring hos målgrupperne ved at gøre det danske samfunds holdning klart. Det skal ske i respektfuld dialog, ved at lytte til somalieres erfaringer, oplevelser og drømme om, hvordan de har det, og hvordan de kunne have det, hvis kvinderne ikke var blevet omskåret, da de var piger. Det giver styrke til at modstå presset fra de ældre generationer om at følge traditionerne.

Sundhedsvæsenet har flere muligheder for at forebygge, at piger omskæres. Både jordemødrene på fødeafdelingerne, sundhedsplejerskerne, de praktiserende og de kommunalt ansatte læger har blandt andet gennem de fastlagte rutineundersøgelser lejlighed og pligt til at oplyse og informere om både lovgivning og de sundhedsmæssige konsekvenser.

Er en pige blevet omskåret, er det også sundhedsvæsenets pligt at behandle de sygdoms- og helbredsproblemer, der kan opstå i forbindelse med omskæringen – og det gælder både de komplikationer, der kan opstå umiddelbart og senfølgerne. Det kan desuden være relevant at tilbyde operation og rekonstruktion af underliv og urinveje.

På det sociale område

Serviceloven har en lang række muligheder for at give støtte til udsatte børn, unge og deres familier.

En social indsats skal altid tage udgangspunkt i, hvad der er til barnets bedste, og derfor ikke ses eller bruges som en straf af forældrenes handlinger eller holdninger.

Hjælp til en pige, der risikerer eller allerede er blevet omskåret, skal derfor vurderes konkret i forhold til pigens behov og ikke som en trussel mod hendes forældre.

Servicelovens § 40 åbner blandt andet mulighed for:

At tilbyde konsulentbistand for med en intensiv informationsindsats at forhindre omskæring
At risikobørn og deres familier kan komme i familiebehandlingsforløb
At yde en social indsats i forhold til hele familien, f.eks. ved en kontaktperson

Har omskæring fundet sted, kan det være relevant:

At tilbyde konsulentbistand og på den måde støtte pigen og hjælpe hende med de særlige problemer, hun vil få som omskåret pige i Danmark
At tilbyde pigen psykologhjælp
At tilbyde familiebehandling
At hjælpe med at læge sår og bygge bro mellem børnene og deres forældre, der har ladet dem omskære

Tvangsanbringelse

Servicelovens § 42 giver mulighed for uden forældrenes samtykke at anbringe et barn eller en ung udenfor hjemmet.

Tvangsanbringelse er et alvorligt skridt i sager, hvor der er risiko for omskæring, eller hvor omskæring er sket.

Mange andre faktorer i familien må inddrages, fordi det hele tiden er vigtigt at holde sig for øje, at en handling skal ske til barnets bedressourcer, og at der skal arbejdes på, at barnet kan blive i sin familie. I forhold til en familie, der på alle andre områder er fuldt ud i stand til at drage omsorg for deres børn, vil en intens forebyggende indsats altid gå forud for en anbringelse uden for hjemmet.

Men har den forebyggende indsats ingen effekt i forhold til forældrenes holdning, kan en tvangsanbringelse komme på tale.

Tvangsanbringelse er også en mulighed i forhold til en omskåret pige, der har oplagt behov for støtte, men hvor familien ikke ønsker at samarbejde.

Der er endnu ikke truffet afgørelser i Danmark om tvangsanbringelse på grund af omskæring.

Til sidens top