Sundhedsplejersken

”Mange mænd i Somalia forstår budskabet, nogle foretrækker i dag, at kvinder ”kun” er Sunna omskåret. Vores mål er selvfølgelig, at kvinder overhovedet ikke skal udsættes for omskæring. Men det er dog tegn på, at der sker en holdningsændring blandt mænd.”
Abdullah Jama Hassan, formand for AIDSOM.

Sundhedsplejersken er en meget central figur i hele forebyggelsesdebatten. Det gælder ikke mindst, når der er tale om at forebygge, at piger omskæres.

Sundhedsplejersken er den person i sundhedsvæsenet, der har kontinuerlig kontakt med familierne, fra børnene er bittesmå. Hun kommer i hjemmet, møder den øvrige familie og har dermed også den bedste forudsætning for at skabe den nødvendige tryghed, der er forudsætningen for al forebyggelse.

Sundhedsplejersken har sin gang i daginstitutionerne og er gennem de kommunale tilbud om sundhedsundersøgelser en vigtig kontakt til skolebørnene.

I kraft af denne store kontaktflade og den sundhedsfaglige baggrund spiller sundhedsplejersken også en vigtig rolle i dannelsen af tværfaglige netværk med andre fagpersoner med det formål at informere om og forebygge omskæring. Sundhedsplejersken har i forbindelse med forebyggelse af omskæring en lang række vigtige opgaver.

Blandt andre:

• At tale med somaliske og andre afrikanske forældre om de fysiske og psykiske konsekvenser, omskæring kan have for deres børn
• At oplyse somaliske og andre afrikanske skolebørn, som har omskæring som en del af deres kultur om, hvad omskæring er og de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med det
• At råde og vejlede andre faggrupper i kommunen
• At oplyse om, at kvindelig omskæring er forbudt i Danmark

Omskæring er naturligvis ikke det første emne, man som sundhedsplejerske kan bringe på banen hos en ny familie. Almindelig indlevelse forudsætter selvfølgelig, at der er skabt et tillidsforhold, der tillader samtale om omskæring. Det er sundhedsplejerskens opgave at finde ud af, hvordan familiens holdning er til omskæring. Hun skal informere om, at alle former for omskæring er forbudt her i landet og fortælle, hvilke konsekvenser omskæring kan have, såvel sundhedsmæssigt som socialt. I kommuner, hvor der er flere somaliske familier, vil det være naturligt, at man i de mødregrupper, der almindeligvis dannes her, taler om omskæring. Der er blandt andet i denne dialog mulighed for at bruge det materiale, som blandt andre Røde Kors har udviklet eller eventuelt se filmen ”Lad os tale sammen”. Filmen er målrettet somaliske familier og beskæftiger sig med religion og tradition og beskriver de sundhedsfarer, der er forbundet med kvindelig omskæring.

At inddrage mændene i denne dialog er også vigtig, fordi en af måderne, man kan bryde traditionen på, er ved at få mændene til at ændre holdning til, hvordan en ”passende” hustru skal være.

”Information, information og atter information – også til mændene. Det er den vej, vi skal gå, hvis vi skal lave om på urgamle traditioner. Og vi må også acceptere, at det for os, der har levet med traditionen igennem generationer, er et hårdt skift, når vi nu skal ændre retning.”
Samia Ali, formand for foreningen til forebyggelse af omskæring i Danmark.

”En lærer henvender sig, fordi hun har en elev i skolen, der har ændret adfærd. Eleven er fra Somalia og vil ikke være med til gymnastik. Pigen har også ondt i benet.
Jeg spørger læreren, hvad hun tror, der kan være galt, og så kommer det frem, at man jo hører så meget om omskæring. Jeg foreslår hende at slå koldt vand i blodet og se, om ikke pigen kommer til gymnastik næste gang og hvis ikke, at hun så tager en snak med hende. Jeg tilbyder selvfølgelig også, at hun kan henvende sig igen, for det er vigtigt, at denne problematik ikke går i hårdknude, og at man kan få vendt tanker og overvejelser med andre. Jeg hører aldrig noget fra læreren igen, så der har nok været en anden naturlig forklaring på pigens opførsel.”
Børn og Ungelæge i Århus, Gitte Hesthaven.

Denne side indgår i publikationen "Vi har alle et ansvar" som kapitel 7 af 14
© Undervisningsministeriet 2003