Publikation: Vi har alle et ansvar

Lovgivning

Hvis man som offentlig ansat ikke lever op til sin underretningspligt, kan arbejdsgiveren give sanktioner, der rækker fra påtale til opsigelse, afhængigt af de konkrete omstændigheder.

Hvis en kommune undlader at foretage undersøgelser eller iværksætte foranstaltninger, giver servicelovens § 47 mulighed for, at det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse kan træffe beslutning om, at der skal iværksættes en undersøgelse og kan pålægge kommunen at gennemføre beslutningen.

Undersøgelsespligten

Efter servicelovens § 38 skal socialforvaltningen undersøge forholdene, hvis et barn eller en ung har brug for støtte. Formålet med undersøgelsen er at afdække behovet for sociale foranstaltninger. Denne forpligtelse gælder også, hvis en pige er omskåret, eller der er risiko for, at hun bliver det. Et led i vurderingen af, hvorvidt en pige er i risiko for at blive omskåret kan være, at for eksempel større søskende er omskåret. En undersøgelse efter serviceloven kan indeholde en fysisk undersøgelse.

Alle former for kvindelig omskæring er ulovligt og strafbart i Danmark.

Og efter revision af loven kan man også her i landet straffes for at lade omskæring udføre i et andet land, selvom omskæring ikke er forbudt ifølge dette lands lovgivning.

Endvidere er der i straffeloven blevet indsat en bestemmelse, § 245 a, der særskilt kriminaliserer kvindelig omskæring.

Straffeloven

Straffelovens § 245 a:

Den, som ved legemsangreb med eller uden samtykke eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvist, straffes med fængsel indtil 6 år. Er omskæringen meget omfattende, gælder strafskærpelsesreglen i § 246, som øger strafferammen til 10 år.

Efter dansk ret gælder der ikke en almindelig pligt til at anmelde et formodet strafbart forhold til politiet.

Kommunernes tilsynsforpligtelse

Kommunerne har efter servicelovens §§ 6 og 33 pligt til at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år lever under.

Underretningspligten

Som offentligt ansat eller med offentligt hverv har man ifølge lov om social service § 35 vidtgående forpligtelse til at underrette kommunen, hvis man i forbindelse med sit job får mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Vidtgående betyder, at man ikke alene har pligt til at handle på vold, vanrøgt eller lemlæstelse, men også når et barn har udækket behov for hjælp og støtte.

Også almindelige borgere har underretningspligt efter lovens § 36.

Denne forpligtelse er dog ikke så omfattende, som den er for fagpersoner.

For fagpersoner indebærer underretningspligten:

At man skal rette henvendelse til de sociale myndigheder, hvis man har mistanke om, at en pige står overfor at skulle omskæres her eller i udlandet
At det som udgangspunkt er de sociale myndigheders opgave at tage kontakt til forældrene og finde frem til de fornødne foranstaltninger. Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at den kommunale sundhedstjeneste deltager i denne samtale for at få den sundhedsfaglig vurdering med
At det er de sociale myndigheders opgave herefter at tage stilling til, om politiet skal involveres

Hvis man som offentlig ansat ikke lever op til sin underretningspligt, kan arbejdsgiveren give sanktioner, der rækker fra påtale til opsigelse, afhængigt af de konkrete omstændigheder.

Undersøgelsespligten

En undersøgelse gennemføres som udgangspunkt med forældrenes samtykke. Hvis forældrene ikke ønsker en undersøgelse gennemført, og der er “åbenbar risiko for at skade et barn eller en ungs sundhed eller udvikling”, kan den gennemføres tvangsmæssigt efter § 39. En sådan undersøgelse skal stadig opfylde formålet i serviceloven. Det vil sige, at den gennemføres med henblik på en samlet vurdering af, hvorvidt der skal ydes støtte efter serviceloven til barnet, den unge eller dennes familie. En fysisk undersøgelse kan være en del af en tvangsmæssig undersøgelse.

Men lovens stk. 3 understreger, at undersøgelsen ikke må være mere omfattende, end formålet tilsiger, og i øvrigt skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader. Selvom lovgivningen ikke stiller særlige krav til, hvordan en kommune skal leve op til tilsynspligten, er det alligevel ikke tilstrækkeligt, at en kommune afventer en underretning. Det er vigtigt at have en aktiv ”tilsynsstrategi” i forhold til børn og unge, der er i risikogrupper – f.eks. for at blive omskåret.

Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger

Tavshedspligten er hverken en hindring eller en undskyldning for at undlade at gøre noget, hvis man har viden eller mistanke om, at en pige er blevet omskåret eller skal omskæres.

Både Forvaltningsloven og Patientretsstillingsloven har paragraffer, der har til formål at beskytte mod videregivelse af oplysninger, enten fordi de tilhører privatlivets fred eller er private helbredsoplysninger mellem læge og patient - og omskæring af piger kan siges at være dækket af begge.

Følgende gør det muligt at videregive oplysninger om, at en pige er blevet eller er i risiko for at blive omskåret, uden først at indhente pigens eller hendes forældres samtykke.

Forvaltningslovens § 28 stk. 2 indeholder en passus, der siger, at oplysninger om personers private forhold kan videregives uden samtykke:

Hvis private eller offentlige interesser klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse
Hvis videregivelse er nødvendigt som led i en sagsbehandling eller hvis videregivelse er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver
Hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningerne skal videregives

I følge Patientretsstillingslovens § 26 gælder det, at oplysninger kan videregives:

Til sociale myndigheder, når der er en anden lov, der kræver dette, og det gør servicelovens § 35
Til politi og anklagemyndighed, hvis der er tale om grov kriminalitet, og det er omskæring ifølge straffeloven

Til sidens top